Artiklen diskuterer forbuddet mod tvangslicens vedr. varemærker i TRIPS, art. 22 i lyset af varemærkerettens ekspansion, og anbefale, at dette fortolkes snævert og ikke omfatter tilfælde, hvor varemærket ikke fungerer som en angivelse af en varers eller ydelses oprindelse.

Et fordøjelighedsforsøg har vist, at energiværdien af byg og hvede steg ved fermentering. Effekten var størst ved fermentering af byg, hvor fordøjeligheden af organisk stof for enden af tyndtarmen steg statistisk sikkert med 9 %. Ved fermentering af hvede steg fordøjeligheden af organisk stof statistisk sikkert med 3 %. Stigningen i energiværdien ved fermentering af korn kunne ikke vises ved foderanalyser (FEsv), hvilket viser, at in vitro-analyserne EFOS og EFOSi ikke kan anvendes til vurdering af effekten af fermentering. Fordøjeligheden af fosfor i foderblandinger baseret på byg eller hvede og tilskudsfoder steg statistisk sikkert ved fermentering af kornet. Der blev ikke tilsat mikrobiel fytase. Ved fermentering af byg steg fordøjeligheden af fosfor i foderblandingen fra 32 til 47 %, og ved fermentering af hvede steg fordøjeligheden af fosfor i blandingen fra 43 til 57 %. Fordøjeligheden af fosfor i foderblandingerne med ikke-fermentet korn var dog lavere end normalt, hvilket kan have påvirket resultaterne, så effekten af fermentering er større i dette forsøg, end hvad der normalt kan forventes. Kornet var groft formalet (ca. 30 % under 1 mm), hvilket kan have påvirket resultaterne. Ved finere formaling af kornet forventes en mindre effekt af fermentering både på fordøjeligheden af energi og fosfor end fundet i dette forsøg, hvilket skyldes, at fin formaling øger fordøjeligheden af næringsstoffer. Vægttabet ved fermentering af byg og hvede var under 0,5 %. Vægttab ved fermentering skyldes dels fordampning af vand og dels CO2-produktion og dermed tørstoftab. Anbefaling om beregning af energiværdi i fermenteret korn vil blive foretaget ud fra resultaterne af et produktionsforsøg med slagtesvin, som er under publicering. Fosforudnyttelse i fermenteret korn undersøges yderligere i et produktionsforsøg med søer, som er under opstart. Indtil resultaterne af disse forsøg foreligger, anbefales det ikke at indregne højere energiværdi eller højere fosforudnyttelse ved optimering af foderblandinger med fermenteret korn. Fordøjelighedsforsøget er gennemført med otte tyndtarmsfistulerede grise i vægtintervallet fra ca. 46 til ca. 76 kg. Der indgik fire foderblandinger i forsøget med fermenteret eller ikke-fermenteret byg eller hvede. Projektet har fået støtte fra Svineafgiftsfonden samt EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram og har Projekt ID: DSP09/10/51 samt journalnr. 3663-D-07-00234 og 3663-D-07-00354.

Baggrund Problemstillingen for mange hæmodialysepatienter er træthed og bundetheden til dialyseapparaturet. Det betyder, at patienterne ofte ikke har overskud til at motionere og oplever sig som passive. Forskningsprojektet giver indsigt i, hvordan ældre mennesker med kronisk nyresygdom oplever at sengecykle under hæmodialyse. Metode Sengecyklingen foregik i en periode på seks måneder. Der deltog i alt 13 patienter, seks kvinder og syv mænd. Gennemsnitsalderen var 73 år. Patienterne blev interviewet før og efter interventionsperioden i fokusgruppe. Desuden blev der i perioden skrevet dagbøger og foretaget feltobservationer og individuelle interviews. Fund • Trods træthed og afhængighed er det vigtigt for patienterne at leve så normalt som muligt • Sengecykling har stor indflydelse på kramper i benene. • Særligt de kvindelige patienter oplever, at hverdagslivet bliver forbedret på forskellige måder, idet de får flere fysiske kræfter. • De mandlige patienter oplever ikke større fysisk eller psykisk virkning af sengecyklingen, men de er alligevel godt tilfredse med at cykle. • Når sengecykling indgår i den daglige omsorg og behandling, bliver det en almindelig og god måde at tilbringe tiden på under dialysen. • Med sengecyklingen kan patienterne selv bidrage til et sundere liv. Dermed får de større selvrespekt og oplever mere indflydelse på livssituationen. Perspektiv Projektets fund giver baggrund for at anbefale plejepersonale at tilrettelægge motionstilbud til ældre, kroniske syge mennesker. Motionen må tage udgangspunkt i patientens egen drivkraft til livsudfoldelse og i patientens eget moralske værdisæt. Plejepersonalet må tage hensyn til, at patienten ofte befinder sig i en eksistentiel sårbar situation.

Der er gennemført en afprøvning, der viste, at der var en stigning i energiværdien ved fermentering af korn. Stigningen var mindre end forventet ud fra et fordøjelighedsforsøg. Ved fermentering af korn bestående af 50 % byg og 50 % hvede, kan der spares 2-3 % af kornet, når kornet er formalet til en formalingsgrad, hvor ca. 50 % af partiklerne er under 1 mm. Hvis det kun er byg, der fermenteres, og især når energiindholdet i det aktuelle parti byg er lavt, vil der kunne spares ca. 4 % af bygdelen uden at forringe produktionsresultaterne. I besætninger, hvor kornet formales meget fint (60-80 % under 1 mm), kan der forventes en mindre effekt på energiværdien ved fermentering af korn end fundet i denne afprøvning. Stigningen i energiværdien ved fermentering af korn skal indregnes i foderoptimeringen for ikke at underforsyne grisene med protein i forhold til energi og dermed undgå et fald i kødprocenten. Beregning af energiindholdet i fermenteret korn vil blive indarbejdet i programmerne til optimering af foderblandinger. Samlet set er stigningen i energiværdi ved fermentering af korn for lille til, at der kan opnås en økonomisk gevinst ved investering i et fermenteringsanlæg med en kornpris på ca. 120 kr. pr. 100 kg, som er den gennemsnitlige kornpris i de seneste 5 år. Kornprisen skal være højere, før det giver et økonomisk overskud. På denne baggrund kan det pt. derfor ikke anbefales at investere i et fermenteringsanlæg til fermentering af korn. For besætninger, der allerede har investeret i et fermenteringsanlæg, vil det med den nuværende kornpris give et mindre økonomisk overskud at fermentere korn, især byg, med lavt energiindhold. Det er sandsynligt, at fermentering af korn kan øge fosforudnyttelsen. På baggrund af dette kan det blive relevant for nogle besætninger at investere i et fermenteringsanlæg for at nedbringe fosforudledningen. Fosforudnyttelsen ved fermentering af korn undersøges i en igangværende afprøvning med søer. Afprøvningen blev gennemført i en besætning med slagtesvin og med hjemmeblanding af vådfoder. Kornet bestod af 50 % byg og 50 % hvede. Der indgik en kontrol- og en forsøgsgruppe i afprøvningen. Der indgik 56 hold i hver gruppe; i alt ca. 1.895 grise pr. gruppe. Foderet med fermenteret korn til forsøgsgruppen var optimeret således, at der var indregnet en forventet højere energiværdi ved fermentering af kornet. Afprøvningen var opdelt i to perioder, hvor der blev anvendt enten vinterbyg eller vårbyg i foderet sammen med hvede. I de to perioder med enten vinterbyg eller vårbyg var indholdet af korn i forsøgsfoderet henholdsvis 5,7 % og 4,7 % lavere end i kontrolfoderet. Projektet har fået støtte fra Svineafgiftsfonden samt EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram og har Projekt ID: DSP09/10/51 samt journalnr. 3663-D-09-00354.

Med denne afhandling besvarer jeg det overordnede forskningsspørgsmål som har været mit fokus igennem mine forskningsaktiviteter; Hvordan kan interaktionsdesignere designe brugerflader der inviterer til, og tillader interaktion, baseret på Skilled Practice - kropslige tillærte færdigheder - i industrielle sammenhænge. Min tese er at det hastige indtog af teknologiske løsninger i industrien er sket uden respekt for, og på bekostning af, de tillærte færdigheder operatører og teknikere anvender i deres daglige arbejde. Under overskriften Tangible Interaction - håndgribelig interaktion - har jeg besvaret spørgsmålet igennem arbejdet med tre delspørgsmål; Hvad kendetegner skills og hvad er deres natur, hvilke metoder kan understøtte design for skilled practice, samt, hvordan kan viden om skilled practice indlejres i designprocessen? Afhandlingen giver først et overblik over forskningsfeltet Tangible Interaction. Det er et nyt og også bredt felt, som generelt set forskes og udvikles på tre forskellige grundlag; et datacentret grundlag hvor feltet har sine rødder, et socialcentreret grundlag med rødder i social videnskab, samt et udtryks- og oplevelsesmæssigt grundlag med rødder i design. Jeg er tilgået feltet og forskningen fra et udtryks- og oplevelsesmæssig grundlag og har oplevet en konflikt i opfattelsen af de begreber og holdninger der kendetegner de forskellige grundlag. I afhandlingen konkluderer jeg at et projekt udviklet på basis af et grundlag, næppe kan beskrives og forstås fuldt ud hvis det alene betragtes og forsøges klassificeret fra et af de andre grundlag. At opleve skills - færdigheder - har enhver som har set en dygtig håndværker udføre sit fag; komplicerede handlinger får et strøg af ubesværet skønhed. At beskrive skills som at ‘være god til at gøre noget’ giver dog ikke fuld retfærdighed til fænomenet. Ejheller den betragtning at det blot er en automatisk gentagelse af bevægelser. Ved at trække på antropologi og filosofi, beskriver jeg skilled practice som en sammenflettet enhed af det perceptuelt engagerede menneske, dets materialer og omgivelser. I samme forbindelse gør jeg op med den Cartensiensiske opfattelse, at mennesket består af en styrende del, som kontrollerer en udøvende del, og sammenføjer hvad der aldrig har været adskilt; sindet og kroppen. Med dette svar på det første delspørgsmål fortsætter afhandlingen med besvarelsen af de resterende to spørgsmål, gennem en beskrivelse af metoder og indsigter jeg har udviklet igennem min forskning, i erkendelse af at kendte designmetoder ikke tilstrækkeligt har kunnet understøtte skilled practice. I afhandlingen beskriver jeg et tankesæt; ‘Wayfaring’ - fodrejse - som hjælper designeren med at fastholde fokus på den nære sammenhæng mellem mennesket, bevægelsen og omgivelserne. eg beskriver en række metoder der hver på deres måde kan hjælpe designeren med at identificere, fastholde og viderebringe de kvaliteter der kendetegner skills. I metoderne er indlejret grundlæggende viden om skills og jeg præsenterer metoder til at udforske såvel enkeltbevægelser som sammensatte bevægelser, samt metoder til at aflæse og beskrive bevægelseskvaliteter, og opleve og udtrykke bevægelseskvaliteter. Således kan jeg besvare det overordnede forskningsspørgsmål: Jeg stiller metoder med indlejret viden om skills til rådighed og jeg anbefaler at designeren igennem designprocessen bevæger sig mellem de forskellige metoder, for bedst at kunne fange og viderbringe netop de bevægelseskvaliteter der kendetegner pågældende skill. Jeg anbefaler at designeren engagerer sig kropsligt i opgaven og skaber et rigt kropsligt metafor til at beskrive de fundne kvaliteter. Et rigt metafor kan rumme oplevelsen af bevægelseskvaliteter bedre end en konkret beskrivelse, og fungere som et rigt referencepunkt i designprocessen.

Zink er et godt alternativ til bly i fiskeredskaber. Zink kan bruges direkte som substitution af bly i de fleste former for fiskeredskaber. Zink har større styrke og er ikke så blødt som bly og holder derfor længere. Økonomien ved brug af zinksynk er i de fleste tilfælde bedre end ved brug af bly, når holdbarhed og muligheden for genbrug tages med i betragtningen. Eksempelvis zinksynk til trawl anslås at kunne holde 6 gange så lang tid som blysynk. Det er vigtigt, at zinksynk fremstilles af den rigtige zinklegering, og rapporten anbefaler brug af en dokumenteret standard handelslegering. Hvis der bruges udokumenterede legeringer med tungmetaller (bly, cadmium) eller urenheder i materialet er der stor risiko for, at zinksynkene vil korrodere og smuldre væk. Baggrund og formål Projektet er en del af Miljøstyrelsens virksomhedsordning vedrørende substitution af bly i erhvervsfiskeredskaber. Det primære formål med projektet er: • at udvikle og producere zinksynk, så der er et reelt kommercielt tilgængeligt alternativ til blysynk, når disse i hht. blybekendtgørelsen ikke længere må bruges. Sekundære formål er: • at undersøge muligheden for at optimere designet af zinksynk, så den efterfølgende montering eller eftermontering i fiskeredskaberne kan gøres på den mest effektive måde. • i samarbejde med relevante samarbejdspartnere, at optimere trykstøbeprocessen til denne form for produkter. • i samarbejde med relevante samarbejdspartnere at undersøge forskellige zink-legeringers egnethed mht. fremstillingsproces, vægt og korrosionsbestandighed. • at undersøge, hvordan markedsføringen og implementeringen af de nye produkter i øvrigt kan planlægges, så overgangen fra bly til zink sker på den mest effektive måde. • vurdere hvilke økonomiske, tekniske eller markedsmæssige forhindringer der findes for, at der med zinksynk kan skabes et reelt alternativ til de eksisterende men miljøbelastende blysynk, som i vid udstrækning bruges i erhvervsfiskeriet i dag. Undersøgelsen Litteraturstudie og forsøg Undersøgelsen har bestået af et litteraturstudie af de forskellige alternativer til blysynklegeringer, og deres egenskaber. Korrosion af zinksynk har været det vigtigste fokusområde, og udover de teoretiske beregninger er der foretaget korrosionsforsøg over en længere periode. Endvidere er der udført et slidforsøg for at belyse holdbarheden af hhv. zink og bly. Dette arbejde er udført i laboratoriet hos Institut for Produktion og Ledelse på DTU (IPL). Virksomhedsbesøg og markedsundersøgelse Der har været afholdt virksomhedsbesøg hos bundgarnsfiskere, trawlbindere og notbindere, hvor krav og specifikationer til zinksynk er blevet afklaret. Carsten Krog, Krog Consult har lavet markedsundersøgelser og været i kontakt med mange af branchens aktører og dermed fået opstillet en liste med ønskede produkter, som er relevante at producere i zink. Forbedrede fremstillings- eller montagemetoder Forbedringer og nye måder at fremstille eller montere zinksynk har været diskuteret med fiskere og redskabsfabrikanter. Blandt andet har der væretlavet forsøg på at fremstille klemzink til erstatning for klembly til bundgarnsfiskeriet. Dette forsøg lykkedes ikke. Hovedkonklusioner Zink kan erstatte bly i de fleste former for fiskeri Til trawl-, not- og vodredskaber kan zink umiddelbart erstatte bly. Til bundgarnsfiskeri har det ikke været muligt at finde en monteringsmetode, som kan erstatte den eksisterende, hvor bly klemmes på det nederste af nettene. Ingen problemer med korrosion, hvis zinklegeringen er i orden Et litteraturstudie suppleret med korrosionsforsøg har vist, at der ved brug af zinklegeringer med en passende renhed, dvs. lavt indhold af Sn, Cd og Pb, ikke vil opstå problemer med korrosion i zinksynks levetid. Genbrugszink risikerer at smuldre væk. Det er meget vigtigt, at zinklegeringen ikke indeholder bly, tin eller andre stoffer, som kan medføre interkrystallinsk korrosion og nedbrydning af zinksynkene, som smuldrer væk. Derfor kan det ikke umiddelbart anbefales at anvende genbrugszink, med mindre det kan dokumenteres at indholdet af Sn, Cd og Pb er under et vist niveau. Zinklegeringen Zl5 kan være et godt bud Zinklegeringen Zl5 har vist sig at have de ønskede egenskaber. Zl5 er en handelslegering, som er meget udbredt og let tilgængelig. Den er korrosionsfast og egnet til trykstøbning. Zink er bedre end bly på mange områder Zink har bedre mekaniske egenskaber end bly og er mere modstandsdygtigt overfor slag, slitage mv. Zinksynk vil derfor have en væsentlig længere levetid, og vil ikke slides lige så hurtigt som det er tilfældet med f.eks trawlringe af bly, som slæbes hen ad havbunden. Meget af den negative miljøpåvirkning vil forsvinde med indførsel af zink. Ved substitution i de nævnte fiskeredskaber vil den største del af den negative miljøpåvirkning fra blysynk forsvinde, da det er indenfor disse fiskerier, at der er det største spild af bly i dag. Bundgarnsfiskeriet har en stor tonnage, men stort set ingen spild, da fiskeredskaberne ikke er udsat for de samme dynamiske påvirkninger som er gældende for de andre fiskeriformer.Bundgarnsfiskeri udgør en forsvindende del af miljøpåvirkningen Ifølge Carsten Krog, Krog Consult er det årlige forbrug af bly til not-, vod- og trawlfiskeriet i Danmark ca. 40 ton. Deraf er en del genbrug. Bundgarnsfiskeriet i Danmark har til sammenligning et årligt forbrug på mellem 0,1 og 0,5 ton. Zink vinder både på miljøbelastning og totaløkonomi Priser for zinksynk er højere end for tilsvarende blysynk på grund af højere produktionsomkostninger. Råvarepriserne udgør dog en stor del af prisen, og på det seneste er zinkprisen faldet og blyprisen steget, hvilket gør at prisforskellen bliver mindre. Kigger man på totaløkonomien, så er zink et bedre økonomisk alternativ, da zinksynk forventes at holde ca. 6 gange længere end blysynk, og derfor gør det unødvendigt at skifte dele af fiskeredskaberne i utide pga. slidte synk. Projektresultater Forsøgsresultater Forsøgene udført af IPL viser, at zinksynk fremstillet i en standardlegering kan bruges i fiskeriet. Forsøgene viser også, at zinklegeringens sammensætning er vigtig, da der opstår interkrystallinsk korrosion, hvis der er for mange urenheder i legeringen. De konkrete forsøg er blevet sammenholdt med data fra litteraturen for at eftervise resultaterne. Markedsundersøgelse og produktprogram Markedsundersøgelsen indenfor not-, vod- og trawlfiskeredskaber er mundet ud i en liste af produkter, som markedet efterspørger. Værktøjer og produktionsudstyr til disse produkter er blevet fremstillet som en del af projektet, og der er foretaget en prøveproduktion af produkterne, så disse er klar til levering til markedet. Markedsføringen gennem www.zinkers.dk Markedsføringen af zinksynk sker gennem www.zinkers.dk. Det internationale/engelske navn for synk er sinkers. Produktet markedsføres derfor i zink som zinkers. På hjemmesiden kan produktprogram, priser og kontaktdata findes, og der kan foretages bestillinger. Andre kilder www.zinkers.net www.linimatic.dk

En række mindre tiltag, som hver for sig var påvist at gavne velfærden, blev gennemført på den ene halvdel af en privat farm for at undersøge om tiltagene kunne anvendes i praksis, uden at skade produktiviteten og med god effekt på velfærden. Den anden halvdel af farmen fungerede som kontrol og blev drevet mere konventionelt. De gennemførte tiltag var: selektion for tillidsfulde dyr, ekstra vinterfodring, udsætning af parrede tæver i hvert andet bur, senere fravænning og senere udsætning af hvalpe i hanhun par, samt indretning af bure med hylder og løse beskæftigelsesobjekter. Resultaterne viste, at reproduktion og skindparametre i hvert fald ikke blev forringet af de gennemførte tiltag, og at velfærden blev forbedret. Velfærdsvurderingen var baseret på dyrenes adfærd, temperament, og pelsgnav. Velfærdsforbedringen var betydelig, og meget større end det ses i forsøg med mere radikale forandringer så som adgang til svømmevand, gruppeindhusning, og øget burstørrelse. Disse større forandringer kan oven i købet skade velfærden. På den baggrund anbefales det at velfærdsforbedringer for mink tager udgangspunkt i det eksisterende og i sig selv udmærkede bursystem, og at forandringer kun gennemføres i det omfang, at minkene målbart viser sig at have gavn af det. De her afprøvede tiltag var gennemførlige og gavnlige.Jeppesen, L.L. 2006. Velfærd hos mink - små forandringer gavner. Faglig Årsberetning Velfærd hos mink - små forandringer gavner. Faglig Årsberetning 2005, 17-24, Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Holstebro, Danmark.

Denne analyse undersøger samfundsøkonomien i at afbrænde returpapir i stedet for at genbruge det. Den er et alternativ til en tilsvarende analyse, som Institut for Miljøvurdering (IMV) netop har offentliggjort i december 2002 under titlen ”nyttiggørelse af returpapir”. Den ændrer og supplerer de grundlæggende forudsætninger for IMV’s beregninger på en måde, der vurderes at give et rigtigere og mere fuldstændigt billede af miljøpåvirkninger og samfundsøkonomi ved afbrænding af returpapir. Analysen omfatter de økonomiske konsekvenser for det samlede system, der berøres af afbrænding af returpapir. Samfundsøkonomien er således belyst både for EU samlet set, og for Danmark. Endvidere er privatøkonomien for de centrale aktører i en evt. afbrænding af returpapir analyseret, nemlig energiselskaberne og leverandøren af returpapir. Dette er i modsætning til IMV’s analyse, der kun ser på samfundsøkonomien for Danmark og endvidere gør dette på en utilstrækkelig måde. Hvis vi brænder returpapir er vi nødt til at erstatte det med nyt papir. Det koster mere end dobbelt så meget energi at fremstille nyt papir som genbrugspapir, og ved at brænde returpapiret bruger samfundet derfor unødigt meget energi i form af træ. Hvis vi i stedet brugte træet direkte som brændsel, ville samfundet have dobbelt så meget miljøvenligt brændsel til rådighed. Træet er en værdifuld ressource for samfundet, og fremover bliver den attraktiv og begrænset, når vi skal opfylde vores forpligtelse til at reducere CO2 i henhold til Kyotoaftalen. Det er nemlig omkostningseffektivt at reducere CO2 ved at anvende træ og anden biomasse som brændsel i stedet for kul. Når vi brænder 1 kg returpapir nyttiggør vi godt nok energien i papiret, men vi har samtidig tabt 2,8 kg træ til fremstilling af nyt papir. Samfundsøkonomien for EU samlet set bliver derfor meget negativ. Den samfundsøkonomiske værdi af det tabte træ er omkring 25 mio. kr. per 30.000 tons returpapir, som analysen omfatter. EU har forpligtet sig samlet til at reducere CO2 udledningen med 8%, og efterfølgende har de enkelte medlemslande indgået en aftale om fordeling. Afbrænding af returpapir vil generelt påføre EU et stort tab samlet set og væsentligt forringe EU’s muligheder for at reducere CO2 omkostningseffektivt, og det vil ændre grundlaget for aftalen EU landene imellem. For EU samlet, er der ingen tvivl om, at genbrug af returpapiret giver den bedste økonomi, og det vil være i konflikt med fællesskabets interesse at brænde papiret. Dette bør beslutningstagerne i denne sag være informeret om. Tabet fra det samlede system kan endvidere få afsmittende effekt inden for Danmarks grænser. Et øget træk på ressourcen af træ, som opstår når vi brænder returpapiret, vil øge prisen på nyt papir, som Danmark importerer. Hvis tilstrækkeligt mange ønsker at brænde returpapir vil det føre til væsentlige forøgelser af papirprisen, som vil medføre tab for alle. Den rette fælles strategi er derfor, at alle undlader at brænde returpapiret. Det er analogt til problematikken med fiskekvoter. Tilsvarende vil prisenpå returpapir øges, hvis mange ønsker at brænde det, fordi der opstår et mærkbart marked. IMV har ikke regnet med, at returpapirprisen kan øges, fordi IMV’s analyse forudsætter, at der kun brændes en ubetydelig mængde. Brændes en større mængde, kan det mærkes på efterspørgslen i et omfang, der øger både returpapirprisen og nypapirprisen. IMV forudsætter altså, at Danmark som den eneste skal altså have lov til at brænde en lille mængde, mens ingen andre må gøre det samme. For hvis flere andre gør det samme øges returpapirprisen, og så påvirkes genbrugsindustriens økonomi, hvilket IMV ikke har inkluderet. Så selv om det ville være usolidarisk over for de øvrige EU lande, fordi fællesskabet taber ved det, forudsættes altså ikke alene, at Danmark skal have lov til dette, men også at vi skal have lov til at være ene om det. Flyttes den nedre prisgrænse for returpapiret bliver samfundsøkonomien meget negativ. Selv snævert set med en ubetydelig afbrænding, som vi får lov at være alene om, kan samfundsøkonomien sandsynligvis aldrig blive positiv. Hvis den skulle være positiv, ville det forudsætte, at CO2 skyggeprisen skulle være over 200 kr./ton CO2 samtidig med, at returpapirprisen skulle være under 200 kr./ton returpapir i mindst halvdelen af tiden. En pris på 200 kr./ton returpapir har imidlertid været gennemsnitsprisen over de sidste 15 år, og prisen har ikke været under 200 kr./ton i 3½ år. Med en høj skyggepris på C02 på grund af Kyotoaftalen, vil der være en afsmitning på returpapirprisen, der vil blive væsentligt højere i fremtiden. Samfundsøkonomien kan dermed aldrig blive positiv. Privatøkonomisk forudsætter energiselskaberne, at prisen på returpapir er lav, og at de har sikkerhed for en leverance til samme lave pris i 10 år i træk. Prisen må ifølge ELSAM højst være 70 – 170 kr./ton returpapir, om det bliver den høje eller lave ende bestemmes sandsynligvis af en afgørelse i en tilsvarende sag i Energitilsynet sidst i januar 2003. Selv med den høje pris forudsættes altså 170 kr./ton som maksimal pris i 100% af tiden. Så lav har den ikke været de forgange 15 år, og den stiger som nævnt efter al sandsynlighed væsentligt fremover. Leverandøren af returpapir har ingen interesse i at garantere så lav en pris over 10 år med udsigt til fremover at kunne få det femdobbelte. Det kan ikke anbefales på det foreliggende grundlag at lede energiselskaberne ud i en investering som hverken samfundsøkonomisk eller privatøkonomisk kan tjene sig hjem. Endvidere kan det ikke anbefales, at Danmark i en tid hvor Verden generelt ruster sig til at reducere CO2 udledningerne, er foregangsland med initiativer, der fører til mere end en fordobling af energiforbruget og en halvering af ressourcen af miljøvenlig brændsler i forhold til den måde, vi i dag løser samme opgave på. Faglig kritik af IMV’s analyse De centrale kritikpunkter til IMV’s analyse kan stilles op som følger: 1) Det allervigtigste for en analyse af denne type er, at de konsekvenser, der reelt kan blive en følge af analysens konklusioner og anbefalinger også er dem, der er analyseret. Det nytter ikke noget, at analysen har analyseret ét, mens det er noget helt andet, der i virkeligheden kommer til at ske. Et af de væsentlige problemer med IMV’s analyse er, at det er en marginalanalyse, dvs. den forudsætter, at den afbrændte returpapirmængde er og forbliver ubetydelig over alle 20 år, som analysen skal gælde. Konsekvenser af analysens konklusioner og anbefalinger kan imidlertid blive alt andet end marginale, dels fordi de, som de står, i sig selv lægger op til større afbrænding, dels fordi de forudsætter, at Danmark kan gå enegang i noget, der i forhold til EU strider mod fællesskabets interesse. 2) Meget vigtigt er det desuden at erkende, at en analyse som denne er spådomskunst: man er nødt til at se ud i fremtiden. Derfor er det nødvendigt at opstille flere scenarier og diskutere deres sandsynlighed og være ydmyg over for egne forudsætninger og antagelser. IMV’s analyse ser kun bagud i tid. En vurdering af fremtidige udviklingstendenser ville forudsige, at returpapirprisen fremover øges væsentligt. Det får ødelæggende virkning for energiselskabernes mulighed for at anvende returpapiret som brændsel og vil i sig selv ødelægge samfundsøkonomien. 3) Man skal analysere alle systemer, der bliver påvirket af beslutningen. Både det fulde system (her EU), det nationale system og væsentlige aktører. Kun herved bliver interessesammenfald og interessekonflikter klarlagt så man kan forholde sig til dem. IMV’s analyse mangler fatalt at se på det samlede system og på privatøkonomien for de centrale aktører. Det er kritisk, når konklusionen fører til konsekvenser, der er i klar strid med fællesskabets interesse. Endvidere, indregner man derved ikke de feed-back’s i form af øgede priser på nypapir og returpapir, der sandsynligvis vil blive en følge. 4) Der skal være konsistens i egne forudsætninger. Man kan ikke som IMV forudsætte, at der er ubegrænsede mængder overskudstræ, og så anvende en CO2 skyggepris, der er omkring dobbelt så høj, som den ville være ved brug af overskudstræ. Modsat hvis overskudstræet er begrænset, må man tage konsekvensen og tilskrive unødigt mistet overskudstræ et økonomisk tab. Man kan heller ikke antage en meget høj CO2 skyggepris, og så ikke tage konsekvensen af, at en så høj pris, hvis den viser sig at blive reel, vil smitte af i form af øget returpapirpris og dermed væsentligt reducere de perioder, hvor returpapiret er attraktivt som brændsel. 5) Man skal være konservativ for at reducere risici for fejlinvesteringer. IMV har gjort det modsatte og antaget højeste CO2 skyggepris på trods af dagens priser, der er meget lavere. Sammen med de øvrige fejl og mangler vil det føre energiselskaberne ud i en fejlinvestering. 6) Derudover er det en banal fejl, at investeringsomkostningen afskrives over alle år, på trods af, at det forudsættes, at returpapiret kun anvendes som brændsel i perioder, hvor det har tilstrækkeligt lav pris. Endvidere er det en fejl at antage en investeringsomkostning, der forudsætter, at man bygger oven på eksisterende biomasseudstyr på kraft/varme-værkerne, for det vil sandsynligvis medføre, at det er biobrændsel, man kommer til at fortrænge og ikke kul. Investeringen skal derfor forudsættes stor nok til, at det svare til at etablere udstyr til håndtering af returpapiret på kulværk fra grunden.

Artiklen behandler de offentligretlige delspørgsmål, der kan opstå under en voldgiftssag, fx vedrørende el-, varme-, naturgas- og anden forsyningslovgivning, national eller fællesskabsretlig konkurrencelovgivning, forskrifter om statsforvaltningens godkendelse af vilkårene for udtræden af fælleskommunale selskaber mv. Der sondres i artiklen mellem inarbitrable delspørgsmål, der ikke kan påkendes af voldgiftsretten, og hvor en voldgiftskendelse derom kan kendes ugyldig alene pga. påkendelsen, og arbitrable delspørgsmål, der kan påkendes, men hvor voldgiftskendelsen kun kan blive ugyldig, hvis den indholdsmæssigt strider mod ordre public

Symptomgivende dentininfraktioner (SDI) kan ofte præsentere tandlægen for et diagnostisk og behandlingsmæssigt dilemma. Patienten kan ikke udpege tanden i tandrækken, ofte end ikke oplyse, om det er i over- eller underkæbe, men har rigtigt ondt en gang imellem, når der tygges i den angivne side. Kliniske og radiologiske fund viser ikke tegn på sygdom, og patienten ønsker behandling. Diagnosen skal stilles, uden at tandlægen har adgang til at se infraktionen i dentinen, og jo tidligere den stilles, desto større er muligheden for, at tanden kan reddes. Infraktionens retning og dybde, pulpas tilstand samt resttandsubstansen er afgørende for behandlingsvalget, som kan være restaurerende med eller uden pulpabehandling, hemisektion eller ekstraktion. Ofte må der flere og kostbare behandlinger til, før problemet er løst, og patienten kan have svært ved at forstå, at tandlægen ikke blot klarer sagen her og nu.

Baggrunden for projektet er, at luftforurening fra trafik kan fremprovokere udvikling af astma. Formålet med dette pilot projekt er at undersøge sammenhængen mellem udsættelse for trafikforurening og nye tilfælde af astma samt hvæsende vejrtrækning hos voksne. Projektet indgår som et led af projektet "Risikofaktorer for astma i voksenalderen", også kaldet RAV-projektet. Metodemæssigt tager vi udgangspunkt i en kohorte af ikke-rygere med nyligt konstateret astma eller hvæsen og en matchende kontrolgruppe identificeret fra et større tværsnitsstudie. Alle bopæls- og arbejdsadresser blev identificeret for de 33 deltagere i studiet samt de tidsperioder, hvor personerne havde opholdt sig på disse adresser over en tiårsperiode. Eksponering for trafikrelateret luftforurening på adresseniveau blev modelleret med luftkvalitets- og eksponeringssystemet AirGIS udviklet af Danmarks Miljøundersøgelser. Luftforureningsniveauet for både gade- og bybaggrundsniveau blev beregnet for de relevante tidsperioder inden for den tiårige periode. Individuel eksponering i årene forud for debut af astma eller hvæsende vejrtrækning blev analyseret med overlevelses statistik. Projektet viste, at den akkumuleret individuelle medianværdi af NO2 eksponeringer (mg/m3 x hour) for den tiårige periode var 1,145 (astma tilfælde), 1,268 (tilfælde med hvæsen) og 1,005 (kontrolgruppe). Der var ingen signifikant sammenhæng mellem eksponering og udvikling af sygdom eller symptomer. En tendens til højere eksponeringsniveauer i året forud for debut blev set for tilfælde med hvæsende vejrtrækning. Der var substantielle problemer forbundet med at tidsbestemme, hvornår sygdomsfrembruddet opstod. Dette projekt har succesfuldt demonstreret anvendeligheden af AirGIS til at studere sammenhængen mellem individuel eksponering fra luftforurening fra trafik og udvikling af astma og hvæsende vejrtrækning. Det anbefales, at de udviklede metoder i dette pilot projekt anvendes i et større prospektivt kohorte studie til at undersøge individuel eksponering for trafikrelateret luftforurening som en risikofaktor for udvikling af nye astma og hvæsende vejrtrækning tilfælde.

Varedeklarationer på bygninger kan i fremtiden blive normal praksis for boligbebyggelser i Danmark. En første prøveevaluering af standard og kvalitet på boligbebyggelsen Hvidovrebo afd. 8 er gennemført med succes vedrørende byggeteknisk standard, lydteknisk standard, beboertilfredshed, miljø og grønt regnskab, totaløkonomi og arkitektur. I rapporten er fremgngsmåden beskrevet, og man kan se de de opnåede resultater, men ikke mindst kan man danne sig sit eget indtryk af, hvordan udviklingen kan tegne sig i fremtiden.

Global styring har ingen central autoritet, så globalt lederskab må forstås i nye termer. Når direkte anvendelse af magt via hierarkier ikke længere er en mulgiehd, politologisk forskning har vendt sig mod begrebet "blød magt". Det centrale i blød magt-tilgange er normative forandringer. Normative forandringer opstår gennem introduktionen, indramningen og faciliteringen af nye paradigmer, programmer og offentlige holdninger. Dette kan ikke begrænses til en snæver elite, men involverer en bredere intellektuel relation mellem akademikere, politikere, mediefolk, NGOere og private firmaer. I sådan et komplekst mijø kan lederskab ikke forstås som en enkelt magtfuld aktør. Enkeltstående aktører kontorlerer ikke den normative udvikling i global styring.

Facebook Marketing – Leverage Social Media to Grow Your Business af Steven Holzner er Facebook Marketing fra A-Z, som kan anbefales til virksomheder, som overvejer at bevæge sig ud i cyber space og afprøve mulighederne for at markedsføre sig dér. Bogen beskriver på hvilke væsentlige punkter marketing på Facebook adskiller sig fra traditionel marketing, og gennemgår trin for trin de fundamentale ting, som man skal vide for, at virksomheden kan agere med den tilsigtede effekt i et socialt netværk som Facebook. Og eftersom 34 % af den danske befolkning i dag er hoppet med på Facebook vognen og har oprettet en profil på Facebook, er potentialet åbenlyst.

Sands cykliske styrke kan beskrives ved Cyclic Liquefaction, Mobilisering, Stabilization og Instant Stabilization. I artiklen beskrives hvorfor Stabilization og Instant Stabilization ikke observeres, når sands udrænede styrke undersøges i triaxial celler, der anvender prøver med dobbelt prøvehøjde.

For elliptiske randværdiproblemer i ubegrænsede områder med kompakt rand vises det, at en perturbation af randbetingelsen med en pseudodifferentiel operator kan forøge, men ikke formindske det essentielle spektrum. Endvidere vises formler for resolventdifferenser i ny generalitet.

BAGGRUND Patienter med ST-segment Elevations Myokardie Infarkt (STEMI), er i høj risiko for at udvikle hjertesvigt og livstruende arytmier og har desuden en høj mortalitet. Det er derfor essentielt at den okkluderede koronararterie revaskulariseres hurtigst muligt. Primær (akut) perkutan koronar intervention (pPCI) er den anbefalede revaskulariserings-strategi, når relevante lokale og regionale akut-faciliteter er tilstede. Denne anbefaling er bl.a. baseret på resultater fra det danske ”landmark-studie” DANAMI-2. Dette studie havde en umiddelbar effekt på rutine-behandling af STEMI-patienter i Danmark. Imidlertid har vi kun meget begrænset kendskab til langtidsprognosen for disse ”real-life”-patienter, ligesom vores viden om vigtige logistiske aspekter er begrænset. FORMÅL Denne Ph.D. afhandling søger at beskrive og evaluere de følgende 4 aspekter ved pPCI i en ”real-life” STEMI-population: 1. Kan ”real-life” STEMI-patienter behandlet med rutine pPCI opnå en langtidsprognose svarende til langtidsprognosen i pPCI-gruppen fra DANAMI-2 studiet? 2. Har ankomst til det invasive hjertecenter i løbet af ”off-hours” (kl. 16-08) betydning for langtidsprognosen for STEMI-patienter behandlet med pPCI, og har STEMI-patienter overført fra non-invasive hospitaler en dårligere langtidsprognose sammenlignet med patienter direkte indlagt på det invasive hjertecenter? 3. Kan telemedicin forkorte tiden fra ”symptomdebut til behandlingsstart” samt bedre langtidsprognosen hos STEMI-patienter indlagt via telemedicin sammenlignet med STEMI-patienter indlagt på konventionel vis? 4. Kan brug af Drug-Eluting Stents (DES) under rutine pPCI-behandling af STEMI-patienter reducere behovet for fornyet revaskularisering uden at langtidsrisikoen for død, re-AMI og Stent thrombose forøges? METODE Denne ph.d.-afhandling er baseret på 3 observationelle og retrospektive studier, hvor validerede follow-up data fra nationale registre er forbundet med relevante variable fra PCI-registre på de invasive hjertecentre på henholdsvis Gentofte Universitetshospital (P-base) og Rigshospitalet (PATS). Fra januar 2004 til juli 2008 blev 2,500 konsekutive STEMI-patienter inkluderet i disse studier. HOVEDRESULTATER Efter 3 års follow-up har ”real.life” patienter behandlet med rutine pPCI den samme prognose sammenlignet med patienter fra pPCI-gruppen i DANAMI-2 studiet. Patienter indlagt i løbet af ”off-hours” havde ikke dårligere langtidsprognose end patienter indlagt i løbet af ”office-hours”. Patienter indlagt via telemedicin havde signifikant kortere ”behandlings-forsinkelse” end konventionelt indlagte patienter. Således fandt vi, at median ”door-to-balloon” tiden var 20 minutter kortere for ”telemedicin” patienter. ”Door-to-balloon” tider på < 90 minutter blev opnået i 61 % i ”telemedicin” gruppen, mens kun 36 % af de konventionelt indlagte patienter opnåede dette behandlingsmål. Efter justering for relevante baseline variable, fandt vi at ”telemedicin”-patienter havde en signifikant reduceret risiko for nå det kombinerede endepunkt ”død eller re-AMI”. Patienter behandlet med DES var yngre og havde mere alvorlige angiografiske læsioner end patienter behandlet med Bare-Metal Stents. Clopidogrel-kompliance var høj (90 %) og der var ingen forskel i andelen af clopidogrel-behandlede i mellem de to grupper. Efter justering for relevante baseline variable fandt vi, at DES -patienter havde signifikant lavere risiko for at blive revaskulariseret i den oprindelige læsion p.g.a stenose, men til gengæld en højere risiko for at udvikle re-AMI i og omkring den oprindelige læsion. Derudover var der en tendens i retning af højere risiko for at udvikle Stent Trombose blandt DES-patienter. KONKLUSIONER Formålet med denne ph.d.-tese var at beskrive langtidsprognosen og logistiske aspekter i forbindelse med rutine pPCI i en stor ”real-life” STEMI-population. Studierne viser at pPCI kan implementeres – og udføres døgnet rundt – i regioner med relativ kort transporttid og med høj-volumen invasive hjertecentre. Derudover viser resultaterne at telemedicin eret effektivt redskab i bestræbelserne på at reducere tiden fra ”symptomdebut til behandlingsstart”, samt forbedre prognosen, og det kan derfor anbefales at telemedicin implementeres. Endeligt tyder resultaterne på, at brug af DES til STEMI-patienter behandlet med pPCI skal anvendes med forsigtighed.

BIOSCIENCE’s konklusioner vedr. den økologiske risikovurdering af den gen-modificerede FG72-4 sojabønne i Danmark Den genmodificerede FG72-4-sojabønne adskiller sig fra konventionelle so-jabønner ved at have indsat gener der gør planterne tolerante over for glyfosat- og isaxaflutol. Sojabønnen søges kun godkendt til import og viderebear-bejdning til bl.a. dyrefoder og fødevarer, men ikke til dyrkning eller opfor-mering. Da importen formentlig vil foregå som levende frø er en spredning og formering potentielt mulig ved import- og bearbejdningssteder. BIOSCIENCE vurderer at FG72-4-sojabønnen som alle andre sojabønner ikke kan etableres, spredes eller krydse med andre plantearter i dyrkede arealer eller i naturen i Danmark, da de klimatiske forhold udelukker dette. En markedsføring af sojabønnen kan derfor ikke have nogen uønskede økologiske konsekvenser i Danmark. I dyrkningsområderne i Sydeuropa kan der ved uheld ske en iblanding af GM-sojabønnefrø i frø til udsæd af ikke-GM soja. En eventuel tilfældig spredning af GM-soja vurderes dog ikke at få nogen uønskede økologiske konsekvenser. BIOSCIENCE vurderer samlet, at der ikke kan forventes nogen uønskede økologiske konsekvenser for dyre- og planteliv ved markedsføring af den genmodificerede herbicidtolerante FG72-4-sojabønne til andre formål end dyrkning. Kommentarer til EFSA: DCE, Bioscience har ingen kommentarer til den foreliggende anmeldelse, der inkluderer import og industriel forarbejdning til foder og fødevarer, men ikke dyrkning. Ved en eventuel utilsigtet spredning af de herbicidtolerante sojabønnefrø, forventes disse ikke at kunne overleve og etablere nye planter i Danmark.

En afprøvning af hvad palæografi, sprog og tekstindhold kan oplyse om postilhåndskriftet GKS 1390's tilblivelsestidspunkt, som der hidtil ikke har været ført egentlig argumentation for. Det eneste der kan siges, er at håndskriftet sandsynligvis er yngre end 1416 da det viser tegn på at stamme fra Maribo kloster, som blev stiftet i dette år.

Retlige afgørelser kan ud over egentligt juridisk retskildemateriale også inkludere normer fra andre områder, herunder teologiske normer. Selvom der er forskel på de to typer normer, betyder denne forskel ikke at normer aldrig kan mødes - fx i en læresag - eller at skellet er absolut. Begrebet 'grænserelativisme' anvendes for nærmere at kunne forklare forskel og lighed mellem de to normtyper.

Artiklen fremstiller Hegels statsteori som et forsøg på at udfolde den menneskelige frihed i alle dens institutionelle dimensioner. Det vises hvorledes magtbegrebet står centralt i Hegels friheds- og statsteori, fordi Hegel hævder, at visse menneskelige frihedsformer ikke kan overleve og udvikles uden at de sikres igennem institutionel magt. Specifikt udfoldes hvorledes man udfra Hegels statsteori kan kritisere en række liberalistiske stats- og frihedsforståelser.

Baggrund: Utilstrækkelig sanitet og hygiejne er årsagen til en alvorlig sygdomsbyrde i lavindkomstlande og påvirker sårbare grupper, inklusive fattige og børn, i lang højere grad end andre. Selvom ambitiøse vand- og sanitetsprogrammer er blevet påbegyndt i de fleste lavindkomstlande, modtager hygiejnefremme lav opmærksomhed og færre finansielle ressourcer og sygdomsbyrden fra hygiejne- og sanitetsrelaterede sygdomme er fortsat høj. Hvad skal der til for at forbedre denne situation? Denne afhandling argumenterer for, at folkesundhedsformidlere nødvendigvis må forstå kompleksiteten af ’den sociale virkelighed for hygiejne og sundhed’ for at kunne udforme og implementere en tilpasset og effektiv hygiejne- og sanitetsfremme. Rationale og formål: Afhandlingen bygger på 8 måneders kvalitative feltstudier, blandt etniske minoriteter, i to landkommuner i det nordlige Vietnam – et område, hvor den nationale hygiejne- og sanitetsfremme har haft vanskeligt ved at ændre hygiejne- og sanitetsadfærd og nedbringe sygdomsbyrden fra hygiejne- og sanitetsrelaterede sygdomme. Formålet med studiet var at undersøge (i tre delstudier): 1) adfærd, opfattelser og respons i lokalsamfundet på hygiejne- og sanitetsfremme; 2) forældre og andre omsorgspersoners forklaringer, behandlingssøgende adfærd og adgang til behandling for en hygiejnerelateret sygdom (børnediarré) og 3) organisation og implementering af hygiejne- og sanitetsfremmende strategier og aktiviteter i studieområdet, inklusive roller og ansvarsfordeling blandt de involverede interessenter på de fire administrative niveauer (provins, distrikt, kommune og landsby). Metoder: Triangulering af kvalitative metoder, datakilder og informantgrupper blev udført. Data inkluderer deltagerobservationer i 20 udvalgte husholdninger i fire landsbyer i høj- og lavland med forskellige etniske grupper. Observationer fokuserede på at få et grundigt indblik i livsbetingelser, inklusiv hygiejne-, og sanitetspraksisser, som de udspilledes i det daglige liv. Deltagerobservationer blev også udført i de to kommunale sundhedsklinikker med fokus på personale-patient interaktioner generelt og i 28 tilfælde af behandling af børn under 6 år, der besøgte klinikken. Endelig blev 8 dages observationer gennemført i fire børnehaver, med børn fra fire forskellige etniske grupper. I alt blev 60 uformelle og semi-strukturerede interviews udført med beboere fra de 20 husholdninger om hygiejne, sanitets- og sundhedsopfattelser. Syv fokusgruppediskussioner blev desuden udført med en bredere kreds af landsbybeboere om de samme emner. 54 semi-strukturerede interviews blev gennemført med interessenter i hygiejne- og sanitetsfremme fra provins-, distrikts-, kommune- og landsbyniveau. Endeligt blev 43 semi-strukturerede interviews gennemført med forældre og andre omsorgspersoner til børn under seks år, der havde oplevet diarré i løbet af den seneste måned. Fund: Studiet viser, at reaktioner på hygiejne- og sanitetsfremme blandt de fire etniske minoritetsgrupper bestemmes af adskillige faktorer, der tilsammen udgør en kompleks ’social hygiejne- og sanitets virkelighed’. Faktorer, der påvirker lokalsamfundene ’udefra’, inkluderede socio-økonomiske vanskeligheder, politiske dagsordener samt folkesundhedsprioriteter. Andre ’indre’ faktorer inkluderede kropslige hygiejne-, sanitets- og sygdomsforklaringer og opfattelser, samt sociale normer og kønsroller. De primære forskelle i respons til hygiejne- og sanitetsfremme var ikke relaterede til de fire specifikke etniske grupper, men mellem grupper, der levede i højland og lavlandsområder, som udviste grundlæggende forskellige socio-økonomiske forhold; højlandslokalsamfundene var fattigere, og folk levede under sværere arbejds- og livsbetingelser. Dette gjorde det især svært for højlandsmødre at opretholde høje hygiejnestandarder, inklusive hygiejne i hjemmet samt børnepleje, for dermed at kunne forebygge hygiejnerelaterede børnesygdomme. Der blev også udført langt mindre hygiejne- og sanitetsfremme i disse højlandsområder sammenlignet med lavlandsområder; få lokale sundheds-, hygiejne- og sanitetsformidlere blev identificeret i højlandet og uregelmæssige, opsøgende aktiviteter blev gennemført af diverse autoriteter. Til fælles for alle etniske minoritetsgrupper var oplevelser af at blive marginaliserede af regeringsautoriteter, samt sundhedssystemet, der syntes at opfatte etniske minoriteter som ’særligt besværlige målgrupper’. Som følge deraf, og et betydeligt politisk pres til at ’udvikle sig’, positionerede etniske minoriteter sig selv som ’hygiejnisk u-udviklede’ hvilket afførte en vis afhængighed af regeringssubsidier og få eller ingen lokale tiltag til at forbedre eksempelvis sanitetsforhold. Analysen af hygiejne- og sanitetsfremmende strategier viste, at Vietnam har udviklet et særdeles velorganiseret folkesundhedssystem støttet af masseorganisationer (regeringsbaserede fagforeninger), der alle har betydelig kapacitet til opsøgende arbejde i befolkningen med lokalafdelinger i næsten hver en provins, distrikt og landsby. Dette skaber en fremragende mulighed for effektiv hygiejne- og sanitetsfremme som i få andre lavindkomstlande. Men hygiejne- og sanitetsfremme modtager stadig langt mindre opmærksomhed og ressourcer sammenlignet med udbygning af vandforsyning og sanitetsfaciliteter. Endvidere var hygiejne- og sanitetsfremmestrategier og tilgange næsten udelukkende top- og regeringsstyrede, samt sektoropdelte og byggede på oplysnings- og vidensbaseret sundhedsuddannelse. Strategier var også i høj grad generiske og ikke tilpassede den lokale kontekst, samt socioøkonomiske og kulturelle forhold. Hygiejne- og sanitetsfremme afspejler derfor langt fra de mange sociale, kulturelle og politiske faktorer, som influerer disse etniske minoritetssamfunds respons på og optag af hygiejne- og sanitetsfremme. Konklusioner: Dette studie understreger, at et snævert fokus på ’hardware’ såsom vandforsyning, sanitetsfaciliteter, samt forøge befolkningen viden om sygdom og sundhed, er langtfra tilstrækkeligt til at forbedre hygiejne og sanitet i disse multikulturelle befolkningsgrupper i det nordlige Vietnam. Mange andre konkurrerende prioriteter har forrang til hygiejne og sundhed på dagsordener i folks ’sociale virkeligheder’ og de udgør alle gode argumenter for ikke at følge sundhedsfremmende råd og vejledninger, inklusive fattigdom, kønsroller, lav tillid til sundhedssystemet, alternative kropsliggjorte hygiejne-opfattelser samt lav uddannelse og dårlig adgang til information. Det anbefales derfor det vietnamesiske folkesundhedssystem at forlade den eksisterende rationelle og informationsbaserede tilgang til hygiejne- og sanitetsfremme og i stedet investere flere menneskelige og finansielle ressourcer til at udvikle effektiv ’hygiejne-software’. Disse bør afspejle socioøkonomiske forhold, være kulturelt tilpassede og indeholde adfærdsmotiverende kommunikationsmetoder. Metoder som måske kan være effektive, inkluderer deltagerorienterede lokalinitiativer og forbrugerbaserede tilgange. De bør tilpasses og afprøves i forskellige kontekster og populationsgrupper for at finde en model, der virker. Hygiejne- og sanitetsfremme bør også integreres på tværs af sundheds-, landbrugs- og uddannelsessektorerne og kommunikeres via steder og kontakter, der præsenterer naturlige mødesteder og interessepunkter for folk i deres daglige liv. Dette kunne blandt andet omfatte skoler, landbrugsrådgivere, voksenuddannelsesinitiativer, samt sundheds- og kvindegrupper. Slutteligt anbefales det at fokusere mere på at nå de fattigste og hidtil mindst tilsigtede lokalsamfund med de højeste hygiejne- og sanitets relaterede sygdomsbyrder, hovedsageligt højlandsbyer. Fremtidige studier kunne fokusere på at identificere mulige interventionstyper i sådanne lokalsamfund. Nærmere undersøgelser af hvordan den private sektor kan involveres i sanitetsfremme kan også give værdifuld viden om hvordan sanitets-optag kan fremskyndes. Det indsamlede data giver også mulighed for at analysere hvordan små børn socialiseres og indlærer hygiejnepraksisser i forskellige kontekster; i hjemmet og i børnehave, i højlands og lavlandsbyer. Dette kan føre til forslag til forbedret børne-rettet hygiejnefremme. Studier i hvilke motivationsfaktorer, der kan fremme håndvask med sæbe i disse lokalsamfund, ville også producere værdifuld viden om, hvordan sundheden kan forbedres mærkbart for alle, men især for børn.

DMUs konklusioner vedr. den økologiske risikovurdering af den genmodificerede MON87708 sojabønne i Danmark Den genmodificerede MON87708-sojabønne adskiller sig fra konventionelle sojabønner ved at have indsat gener der gør planterne tolerante over for herbicidet Dicamba. Sojabønnen søges kun godkendt til import og viderebearbejdning til bl.a. dyrefoder og fødevarer, men ikke til dyrkning eller opformering. Da importen formentlig vil foregå som levende frø er en spredning og formering potentielt mulig ved import- og bearbejdningssteder. DMU vurderer at MON87708-sojabønnen som alle andre sojabønner ikke kan etableres, spredes eller krydse med andre plantearter i dyrkede arealer eller i naturen i Danmark, da de klimatiske forhold udelukker dette. En markedsføring af sojabønnen kan derfor ikke have nogen uønskede økologiske konsekvenser i Danmark. I dyrkningsområderne i Sydeuropa kan der ved uheld ske en iblanding af GM-sojabønnefrø i frø til udsæd af ikke-GM soja. En eventuel tilfældig spredning af GM-soja vurderes dog ikke at få nogen uønskede økologiske konsekvenser. DMU vurderer samlet, at der ikke kan forventes uønskede økologiske konsekvenser for dyre- og planteliv ved markedsføring af den genmodificerede herbicidtolerante MON87708-sojabønne til andre formål end dyrkning. Kommentarer til EFSA: DMU har ingen kommentarer til den foreliggende anmeldelse, der inkluderer import og industriel forarbejdning til foder og fødevarer, men ikke dyrkning.

DMUs konklusioner vedr. den økologiske risikovurdering af den genmodificerede DAS-68416-4 sojabønne i Danmark Den genmodificerede DAS-68416-4-sojabønne adskiller sig fra konventionelle sojabønner ved at have indsat gener der gør planterne tolerante over for herbiciderne 2,4-D og glufosinat. Sojabønnen søges kun godkendt til import og viderebearbejdning til bl.a. dyrefoder og fødevarer, men ikke til dyrkning eller opformering. Da importen formentlig vil foregå som levende frø er en spredning og formering potentielt mulig ved import- og bearbejdningssteder. DMU vurderer at DAS-68416-4-sojabønnen som alle andre sojabønner ikke kan etableres, spredes eller krydse med andre plantearter i dyrkede arealer eller i naturen i Danmark, da de klimatiske forhold udelukker dette. En markedsføring af sojabønnen kan derfor ikke have nogen uønskede økologiske konsekvenser i Danmark. I dyrkningsområderne i Sydeuropa kan der ved uheld ske en iblanding af GM-sojabønnefrø i frø til udsæd af ikke-GM soja. En eventuel tilfældig spredning af GM-soja vurderes dog ikke at få nogen uønskede økologiske konsekvenser. DMU vurderer samlet, at der ikke kan forventes nogen uønskede økologiske konsekvenser for dyre- og planteliv ved markedsføring af den genmodificerede herbicidtolerante DAS-68416-4-sojabønne til andre formål end dyrkning. Kommentarer til EFSA: DMU har ingen kommentarer til den foreliggende anmeldelse, der inkluderer import og industriel forarbejdning til foder og fødevarer, men ikke dyrkning.

Efterspørgslen på dermatologiske urte- og planteprodukter er steget gennem de seneste år, heriblandt også på produkter, der indeholder kamille. Ekstrakter og afkog af denne plante anbefales ofte af lægfolk til behandling af en række hudsygdomme som f.eks. betændelse, sår og kløe. Denne oversigtsartikel beskriver vi på baggrund af en systematisk litteraturgennemgang kamilles påståede dermatologiske effekter. Hidtil er det ikke lykkedes at finde overbevisende dokumentation for nogen af de påståede virkninger af kamille. Fraværet af evidens skyldes primært de gennemførte undersøgelsers design og kvalitet.

DMUs konklusioner vedr. den økologiske risikovurdering af den genmodificerede DAS-68416-4 sojabønne i Danmark Den genmodificerede DAS-68416-4-sojabønne adskiller sig fra konventionelle sojabønner ved at have indsat gener der gør planterne tolerante over for herbiciderne 2,4-D og glufosinat. Sojabønnen søges kun godkendt til import og viderebearbejdning til bl.a. dyrefoder og fødevarer, men ikke til dyrkning eller opformering. Da importen formentlig vil foregå som levende frø er en spredning og formering potentielt mulig ved import- og bearbejdningssteder. DMU vurderer at DAS-68416-4-sojabønnen som alle andre sojabønner ikke kan etableres, spredes eller krydse med andre plantearter i dyrkede arealer eller i naturen i Danmark, da de klimatiske forhold udelukker dette. En markedsføring af sojabønnen kan derfor ikke have nogen uønskede økologiske konsekvenser i Danmark. I dyrkningsområderne i Sydeuropa kan der ved uheld ske en iblanding af GM-sojabønnefrø i frø til udsæd af ikke-GM soja. En eventuel tilfældig spredning af GM-soja vurderes dog ikke at få nogen uønskede økologiske konsekvenser. DMU vurderer samlet, at der ikke kan forventes nogen uønskede økologiske konsekvenser for dyre- og planteliv ved markedsføring af den genmodificerede herbicidtolerante DAS-68416-4-sojabønne til andre formål end dyrkning.

Glæd din bionørdede kæreste (der ikke kan få nok af Darwin), din mor (der altid har været lidt vild med ham), din far (der elsker biller), dine søskende (som du endelig kan give en gave, du gerne selv ville have), dine børn (der trænger til lidt dannelse), din bedstefar (der ligner Darwin), din bedstemor (der heldigvis ikke gør), din præst (der vil tage den med i sin prædiken), alle dine venner (for at minde dem om, at der er andet i livet end pizza) eller dig selv (fordi du simpelthen ikke kan undvære den). Her er med andre ord den perfekte gave til alle Darwinelskere og -hadere. Et helt år fyldt med sjove, spændende, oplysende, rystende og rørende citater af Darwin selv, hans familie, venner og fjender. Hver eneste dag byder på et nyt citat og en passende illustration.

  Forskning behøver egentlig ikke begrunde sig selv. Mennesket har altid stræbt efter ny viden, også selv om nytteværdien ikke altid er klar eller måske først bliver det lang tid senere - eller måske aldrig. Sprogforskere får ofte spørgsmålet: hvad kan det bruges til? Det kræver sommetider nogle længere udredninger, men vi håber at det fremgår af de foregående kapitler at forskning i sprogtilegnelse ikke alene er interessant i sig selv, men også har stor samfundsmæssig værdi. For det meste går sprogtilegnelsen "af sig selv", men ikke altid. For at der kan sættes ind med de rette tiltag, er det nødvendigt at have detaljeret viden om den normale sprogtilegnelsesproces og om hvor og hvorfor der opstår problemer. Formålet med dette kapitel er at give et overblik over nogle af de vigtigste indsigter i sprogtilegnelsen som de foregående kapitler har givet, og at pege på nye forskningsmæssige og samfundsmæssige perspektiver.

DMUs konklusioner for den økologiske risikovurdering af den genmodificerede kartoffel AM04-1020 i Danmark Den genmodificerede kartoffel, AM04-1020, adskiller sig fra konventionelle kartofler ved at have indsat gener der ændrer sammensætningen af stivelse i knoldene fra amylose mod øget indhold af amylopectin. Kartoflen søges godkendt til import til foder og fødevarer samt til dyrkning og opformering. Anvendelsen er primært til produktion af stivelse sekundært til brug som dyrefoder. Det må forventes at AM04-1020-kartoflen også vil være relevant til dyrkning i Danmark, som har en stor produktion af industriel stivelse. Dyrkning af AM04-1020-kartoflen kan derfor potentielt have uønskede effekter på naturen og/eller forårsage tilfældig, utilsigtet spredning. Spredning af den genmodificerede kartoffel vil kunne ske i forbindelse med uheld med iblanding af genmodificerede kartofler i konventionelle kartofler før og efter import. Dette forventes dog ikke at få nogen uønskede miljømæssige konsekvenser. Hvis der skulle ske en tilfældig spredning af AM04-1020-læggekartofler i Danmark, vil disse, som alle andre kartofler, ikke kunne krydse med vilde arter. Kartofler etablerer heller ikke vedvarende bestande i naturen eller i markomgivelserne i Danmark, bl.a. fordi knoldene ikke tåler længere perioder med frost. DMU vurderer at markørgenet som giver kartoflen resistens over for imidazolinon herbicider ikke har nogen miljømæssig betydning, da kartoflen hverken kan overføre genet til vilde slægtning eller kan sprede sig i en grad så den kan udgøre et ukrudtsproblem. DMU’s risikovurdering af de mulige økologiske konsekvenser for plante- og dyreliv af en eventuel tilfældig spredning af den genmodificerede kartoffel viser, at der ikke vil være nogen eller kun være ubetydelige miljømæssige risici, hvis der skulle ske en spredning. DMU vurderer samlet, at der ikke kan forventes uønskede økologiske konsekvenser for dyre- og plantelivet ved markedsføring og dyrkning af den genmodificerede AM04-1020- kartoffel. DMU har ingen specifikke kommentarer til EFSA

Denne artikel argumenterer for, at formandskabet er blevet endnu mere en forvaltningsopgave end det var i forvejen. Dette er primært pga. at Lissabonreformen har fjernet nogle af de politiske styringsinstrumenter som formandskabet havde, eksempelvis ledelsen af det Europæiske Råd. Dette betyder ikke nødvendigvis mindre effektivitet ift. at få lovgivning til at glide igennem i Ministerrådet, men efter Lissabonreformerne forudsætter høj beslutningsmæssig effektivitet, at et formandskabsland i særlig grad kan mobilisere de nødvendige administrative ressourcer der er nødvendige for at kunne udbyde det lederskab der efterspørges. Men efter at statslederne ikke længere har en særlig rolle i formandskabet kan der sættes spørgsmålstegn ved, om landene vil mobilisere de nødvendige resourcer.

Artiklen diskuterer nogle filosofiske, psykologiske og sociologiske udgangspunkter for voksenpædagogik i nutidens vestlige samfund. Læreprocesser bliver stadig mere afgørende på alle niveauer i samfundslivet. Livet i den moderne verden har bl.a. ført til udvikling af en biografisk refleksion i voksenlivet, herunder individuelle strategier for uddannelse og arbejde. Både institutionaliseret voksen­uddannelse og uddannelse og ikke-formel læring, f.eks. i arbejdslivet, er nødvendige elementer i nutidens samfund, og det en vigtig opgave for voksenpædagogikken at fastholde et helhedsperspektiv, som kan skabe sammenhæng og synergi. Normativ filosofisk refleksion kan ikke stå alene; voksenpædagogik må have et stærkt grundlag i empirisk forskning.

Et treårigt epidemiologisk studie af 579 ansatte fra 31 gartnerier undersøgte virkningen af arbejde med fire forskellige nyttedyr. Resultaterne viste tegn til, at arbejde med tripsrovmiden Amblyseius cucumeris og spinderovmiden Phytoseiulus persimilis kan give allergisk reaktion, både i blodtest og ved symptomer fra næse og øjne. Der kunne ikke konstateres allergi over for snyltehvepsen Aphidius colemani eller jordrovmiden Hypoaspis miles og der var ikke tegn til, at nyttedyrene kunne give lungesygdomme som for eksempel astma.  

Artiklen diskuterer Mineaiki, en af de hyppigst citerede kilder til banditvæsen i Japans middelalder. Artiklen viser, at flere af de gængse forestillinger om, hvad Mineaiki kan fortælle os om disse grupper, bør revurderes. Det argumenteres blandt andet, at disse grupper af såkaldte banditter snarere kan ses som lokale godsbeboere, der blev mobiliseret gennem landsbyernes selvforsvars-organisationer, men at de af forskellige grunde blev ikke blev set som legitime udøvere af vold af de centrale magthavere, hvorved de blev beskrevet som banditter.

Den gode nyhed er, at værdidiskussionen ikke vender op og ned på tingene. Det er næppe sådan, at dansk byggeri er præget af lav værdi for brugerne. Tværtimod forekommer det mig, at der bliver bygget meget smukt, funktionelt og værdifuldt byggeri. Dét, værdiproblematikken kan bidrage med er snarere at bringe kvaliteterne frem i lyset, så værdiindholdet i det bebyggede miljø kan blive endnu bedre. Der er megen tavs viden, som kan komme frem til diskussion og deling. Der kan vindes ved at arbejde mere systematisk. Og vidensgrundlaget kan blive bedre gennem forskning og udvikling. Teksten er disponeret således: Først behandles værdibegrebet. Det kan måske synes teoretisk og abstrakt at starte på den måde, men det kan ikke gøres anderledes. Udgangspunktet må være en overordnet forståelse af, hvad der overhovedet snakkes om. Der argumenteres for en opfattelse af værdi som noget både objektivt (produktegenskaber) og noget subjektivt (behov), som mødes i brugen af produktet, hvor der fremkommer en nytteværdi. Men så bliver det straks mere konkret, idet emnet bliver værdi i byggeriet. Der fortælles om, hvordan byggeri er fysisk kapital og væsentlig for den samfundsmæssige værdiproduktion. Det beskrives, hvordan bygninger kan siges at være grundlag for værdiskabelse hos en breds kreds af brugere, ligesom omkostningssiden også behandles. Herefter fokuseres på den objektive side: bygningsegenskaber. For at anskueliggøre hvad der konkret er tale om, gennemgås en række eksempler på projekter, hvor der er gjort noget særligt for at skabe ekstra værdi for brugere. Gennemgangen skulle gerne gøre det håndgribeligt, hvilke egenskaber der kan være tale om, og hvad værdi for brugeren kan betyde. Der sammenfattes med at opstille en model. Der findes et større antal metoder og værktøj til at hjælpe med at skabe værdi for brugerne. Nogle eksempler omtales, men det er et problem, at der findes så lidt på dansk. Man kan ikke uden videre importere sådanne hjælpemidler, de må tilpasses og udvikles til den danske sammenhæng- Til sidst diskuteres, hvordan man overhovedet kan komme videre med at skabe et grundlag for, at den danske byggebranche kan blive dygtigere til at skabe værdi for brugerne. I den forbindelse diskuteres også brugerdreven innovation, som lige nu er det store samle-begreb. Og til allersidst er et litteraturafsnit. For ikke at gøre teksten for tung er der undladt noter og henvisninger. Til gengæld forklares i litteraturafsnittet, hvor de forskellige oplysninger i teksten stammer fra, ligesom der er henvisninger til yderligere læsestof.

De to analyserede resistensgener overfor antibiotika er vidt udbredte i naturen. Den faglige vurdering er fortsat at forekomst af disse typer af antibiotika-resistens i GM-planter ikke vil kunne bidrage væsentligt til forekomsten af an-tibiotikaresistens i bakterier, da sandsynligheden for at de bliver overført er meget lille og de allerede indgår naturligt i mange bakterier. De har således hverken nogen effekter på sundheden for dyrelivet eller nogen uønskede kon-sekvenser for miljøet. DMU kan dog ikke fagligt vurdere anvendelsen af ka-namycin-resistense i forhold til terapeutisk værdi overfor human sundhed, da dette ikke indgår i vores faglige kompetence.

artiklen er et bidrag til belysningen af genteori og bygger på ideen om at karakterisere skønlitteratur som et restringeret sæt af universelle tekstparametre. Artiklen fokuserer især på parametren tekstfiktion, hvor jeg forsvarer den position, at en fiktiv tekst hverken kan karakteriseres som en tekst refererende til noget forestillet eller som en tekst refererende til en mulig verden. Den må karakteriseres som tilhørende ikke semantikken, men pragmatikken - som tilhørende ikke hvad der siges, men hvordan det siges. Efter at have bestemt tekst fiktion som et produkt af udførelsen af foregivne talehandlinger, vil jeg diskutere, hvordan denne type talehandling angives som sådan af forfatteren. I en kritik af Searle og andre, som mener, at tekstfiktion er markeret gennem ikke-semantiske metakonventioner, hævder jeg, at tekstfiktion er en form for prælingvistisk kommunikation styret af griceske intentioner. Det betyder dog ikke, at sandhed og mening ikke spiller noget rolle ved identifikationen af fiktion, sådansom det hævdes af Walsh og andre.

Ofte kan vi lynhurtigt afgøre, hvad vi kan lide, og hvad vi ikke kan lide - og ligeså ofte uden overhovedet at kunne forklare, hvor- for det lige præcis er sådan, det er. Denne "irrationelle" forbrugeradfærd har længe interesseret både forskere og praktikere, og i de seneste år har vi også fået en noget dybere indsigt i, hvilken rolle følelser spiller i vores forbrug. Den nye viden kommer først og fremmest fra neurovidenskab og emotionspsykologi, der har undersøgt, hvordan kroppen og biologien genererer forbrugs- præferencer og købsbeslutninger uden at bruge energi på at konsultere den bevidste del af hjernen.

Massiv subaraknoidal blødning på hjernens basis kan opstå ved et traume, hyppigst ved slagsmål, sjældnere ved ulykker. Det er en sjældent forekommende tilstand, som hyppigst forekommer hos alkoholpåvirkede mænd. Diagnosen stilles næsten udelukkende ved obduktion. Traumet er oftest et knytnæveslag mod den posterolaterale del af kraniebasis. I det typiske tilfælde falder offeret øjeblikkeligt bevidstløs sammen, og døden indtræder efter få minutter. Blødningen udgår enten fra arteria vertebralis på halsen eller fra de intrakraniale basale hjernearterier. I en del tilfælde kan blødningskilden ikke lokaliseres. Skadesmekanismen er omdiskuteret. Karrupturen kan opstå i forbindelse med brud af processus transversus atlantis eller subluksationer i halscolumna og kan indtræffe i både normale og abnorme kar. Traumatisk basal subaraknoidalblødning kan tilsyneladende opstå ved ret lette traumer, hvilket selvsagt har stor betydning for strafudmålingen ved en efterfølgende retssag.

Den korrekte tolkningen av artikkel 81 er uklar grunnet nyere rettspraksis. Det kan blant annet argumenteres med at artikkel 81 (3) er blitt overflødig på grunn av oppveiingen av positive og negative konkurranse vilkår under artikkel 81 (1). Oppgaven vurderte ikke bare hvordan rettstilstanden er i d...

Just-in-time (JIT) er efterhånden blevet et almindeligt anerkendt princip i virksomhedens indkøb, produktion og salg. JIT er mere end blot et princip, det er i høj grad en virksomheds filosofi og et tankesæt, som skal gennemsyre hele virksomheden, hvis princippet skal virke. Stort set alle nyere lærebøger indeholder noget om JIT og økonomistyringen. Begrebet indgår ofte i en kombination med andre Moderne Økonomistyringsværktøjer som ABC, target costing, kaizen costing, Total Quality Management (TQM) etc., som virksomhederne også implementerer. Derfor kan det også være vanskeligt præcist at vide, hvad der skyldes det ene eller andet. Økonomistyringen - eller ret-tere omkostningsstyringen - kan under JIT, hvis visse forudsætninger ellers er til stede, designes efter bestemte og enkelte teknikker, f.eks. 'bachflusch accoutning' eller 'throughput accounting'. Hvis formålet f.eks., er rentabilitets- og produktomkostninger, og markedsprisen given, kan regi-streringsprincippet 'backflush accounting' anvendes. Dette forudsætter, at virksomheden ikke skal anvende omkostningsoplysninger til andet end til 'solgte og ikke-solgte enheder'. Registreringen af ressourceforbruget sker på udvalgte tidspunkter, også kaldet 'trigger points'. Det kunne f.eks. være på indkøbs- og færdiggørelsestidspunkterne. Hvis virksomheder derimod også ønsker at sty-re ressourcer og omkostninger mere detaljeret under produktionen, rækker dette princip ikke. ABC kunne også her være en mulighed. Hvis virksomheden i stedet ønsker at sætte fokus på flaske-halsproblematikken i produktionen, kan throughput accounting eller OPT (Optimized Production Technology) anvendes, i det disse sætter fokus på maksimering af den totale lønsomhed for output. I JIT er ikke-finansielle nøgletal også vigtige styringsinstrumenter.

Artiklen behandler spørgsmålet om betydningen af status - statsborgerskab og verdensborgerskab - for to 'minoriteter' - oprindelige folk og Muslimer. Statsborgerskab kan men behøver ikke give en privilegeret status i dag. I tidligere tider var privilegier baseret på retligt grundlag og knyttet til retlige forpligtelser. I dagens markedssamfund er privilegier snarere knyttet til økonomiske og kulturelle omstændigheder og forestillinger om forpligtelser er mindre formaliserede.

Nærværende statusartikel omhandler antitrombotisk behandling ved transitorisk cerebral iskæmi (TCI) og iskæmisk apopleksi, dog omtales trombolyse ikke. Behandlingen bør individualiseres efter evidensbaserede principper som anbefalet i nationale og internationale kliniske retningslinjer. Ofte er der behov for tage særlige hensyn til komorbiditet, anden medicinering og effekt af et givet præparat. Denne form for individualiseret behandling kan sjældent gives efter evidensbaserede principper. Udgivelsesdato: 06.08.07

Ingen har lyst til at være udemokratiske på møder, men det går helt galt, når møder trækker tænder ud, fordi alt er tilladt og mødeleder ikke tør stramme op. Vi har brug for nye mødeprincipper og moderne mødeledere, der kan håndhæve dem.

Mink blev selekteret for eller imod udførelse af stereotyp adfærd. Voksne tæver fra den tredje afkomstgeneration blev undersøgt for stereotypi og anden adfærdsmæssig aktivitet, samt for vækst, reproduktion, temperament og stressniveau. Dette skete i efteråret 2004. Tæverne fra den lavt stereotyperende linie havde større kropsvægt både ved fravænning og efteråret igennem. Tidligere sete tendenser til mindre kuldstørrelse i den lavt stereotyperende linie forekom ikke i denne generation, formentlig på grund af bedre huldstyring i den forudgående vinterperiode. Tæverne i den lavt stereotyperende linie viste en tendens til større frygtsomhed, og denne tendens er bekræftet i andre undersøgelser. Det ser på den baggrund ud til at selektionen skader dyrenes velfærd. Resultaterne af stress-målingerne kan ikke på nuværende tidspunkt belyse effekten af selektionen på dyrenes velfærd.Jeppesen, L.L. 2007. Selektion mod stereotypi kan have modsat rettede konsekvenser for Selektion mod stereotypi kan have modsat rettede konsekvenser for velfærd hos mink. Faglig Årsberetning 2006, 7-12. Pelsdyrerhvervets Forsøgs og ForskningsCenter, Holstebro, Danmark.

Dette arbejdspapir gennemgår eksisterende studier og forskning med henblik på at afdække om der kan findes dokumentation for det ofte fremsatte argument om, at elite skaber bredde. Gennemgangen viser, at der ikke kan siges eksistere nogen automatik mellem de to størrelser. Faktisk viser nogle af de gennemgåede undersøgelser det modsatte: for stort fokus på elite kan skabe mindre breddedeltagelse i idræt og sport. Samtidig kan det dog også argumenteres, at fokus på elitesport eller afholdelse af store internationale slutrunder i enkelte tilfælde kan øge interessen for specifikke sportsgrene og indirekte virke som løftestang for øget deltagelse. Den længerevarende fastholdelse af den øgede deltagelsesgrad kommer imidlertid ikke af sig selv, hvilket peger på, at en lang række af andre faktorer spiller ind i forhold til om elitesatsninger kan stimulere til mere breddedeltagelse. Netop denne mangel på automatik synes væsentlig at holde sig for øje, og nærmere forskning i hvilket konkret samspil af faktorer, der spiller ind på frem- og tilbagegang i idrætsdeltagen er derfor påkrævet.

Det empiriske udgangspunkt for artiklen "Om evalueringsforskningens relative autonomi - dansk normal evalueringsforskning som et ikke-autonomt (sub)felt i magtens felt" er en række tekster af fire dominerende danske evalueringsforskere. Det teoretiske udgangspunkt er især Pierre Bourdieus teori om sociale produktionsfelter og hans praktiksociologi, men også andre teorier inddrages. Artiklen diskuterer og konstruerer doxa, som hører til normal evalueringsforskning. Evalueringsforskning forstås af evalueringsforskerne som en meta-evaluerende, handlingsanvisende særlig form for forskning, som enten er allokeret ved universiteter eller læner sig op ad forestillinger om evalueringsteorier fremstillet i universitetsregi. Det ser ud som om, doxa i evalueringsforskningen er den samme som den doxa, som forudsættes i forbindelse med politik/demokrati, og som yderligere forudsætter en rationel handlingsteori der ikke kan opfange eller medtænke den symbolske økonomi ved menneskelige handlinger. Artiklens analyse viser,at 'normal evalueringsforskning' ikke er del af et relativt autonomt (universitært) felt, men må konstrueres som en decideret ikke-autonom del af et administrativt felt, magtens felt.

  Er det rigtigt, at et hold har større tendens til at score mål igen lige efter, at det har scoret? Er det rigtigt, at holdet, der starter en afgørende straffesparkskonkurrence, har en fordel i forhold til det andet hold? Eller er det rigtigt, at det forbedrer holdets chancer for fremtidig succes at fyre træneren, når det går dårligt for holdet?   Dét er nogle af de interessante spørgsmål, som bogen 'Myths and Facts about Football' stiller og afdækker over mere end tætskrevne 400 sider. Formålet med bogen er ifølge forfatterne at gå bagom myter om professionel fodbold med anvendelse af økonometriske metoder. Det er så vellykket, at bogen kan anbefales til alle med interesse i fodboldspillets mange afkroge.

Det siges, at vi lever i et informationssamfund, og ikke mindst takket være nye teknologier er information sjældent en mangelvare. Dette anses ofte som et gode; det kan gøre brugere, borgere og beslutningstagere mere oplyste og vidende. Information kan imidlertid også udnyttes strategisk til manipulation og fordrejning, til at påvirke menneskers overvejelser, beslutninger og handlinger, både individuelt og kollektivt, hvilket i sidste ende kan få betydning for de demokratiske processer. Oplysningens blinde vinkler gennemgår en række informationsfænomener, som optræder i vores dagligdag, og den analyserer disse på systematisk vis med udgangspunkt i filosofien socialpsykologien, økonomien, beslutnings- og spilteorien. Bogen viser, hvorledes sådanne informationsfænomener kan bruges til at oplyse, men ligeledes til at manipulere med mennesker, meninger og markeder.

Fysisk træning som gang, styrketræning og yoga kan hæmme udvikling af demens hos raske ældre og forbedre fysisk funktion hos personer med demens. Det peger en undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen på. Undersøgelsen belyser effekten af ikke-medicinske indsatser til personer med og uden demens. Der er derfor dokumentation for, at fysisk træning er et relevant tilbud i kommunernes demensindsats. Undersøgelsen peger også på, at der er et vist belæg for, at træning af specifikke kognitive funktioner som hukommelse og indlæring kan forbedre disse funktioner hos ældre personer uden demens. Der er dog ikke nok belæg for en mere generel effekt af kognitiv træning og andre ikke-medicinske indsatser. Når det gælder uddannelse, træning og supervision af professionelle omsorgsgivere for personer med demens er der brug for yderligere afklaring af effekten af disse tiltag. Den svage dokumentation for indsatserne er ikke nødvendigvis udtryk for, at de ikke har effekt, men at der mangler dækkende forskning på området. For at afgøre hvilken rolle disse indsatser bør have i den fremtidige danske demensindsats, er der behov for et koordineret samarbejde mellem kommuner, regioner, stat og forskningsinstitutioner. Denne Kommenterede Udenlandske Medicinske Teknologivurdering (KUMTV) er en kommentering af to udenlandske MTV-rapporter, en canadisk og en svensk rapport, der begge belyser en bred vifte af demensindsatser, herunder fysisk træning, kognitiv træning, adfærdsterapi, lysterapi og musik- og danseterapi til personer med og uden demens. Endvidere belyses indsatser rettet mod professionelle omsorgsgivere for personer med demens, herunder uddannelse, træning og supervision.

Facebook har oplevet en rivende succes fra oprettelsen i 2004, til den i januar måned rundede 160 millioner profiler på verdens plan, og det er ikke kun i udlandet, Facebook er blevet en succes. Danskerne har i lige så høj grad taget det sociale netværk til sig - i skrivende stund har 34 procent af den danske befolkning oprettet en profil. Markedsføringspotentialet er selvsagt svimlende for de virksomheder, der forstår at udnytte mediets potentiale. Men vejen til succes med online markedsføring kan være lang og trang, hvis ikke man har øje for, hvor og hvordan mediet adskiller sig fra andre mere traditionelle medier. Udgivelsesdato: 2009-05-05

DMU’s risikovurdering af de mulige økologiske konsekvenser for plante- og dyreliv af en eventuel tilfældig spredning af den genmodificerede kartoffel viser, at der ikke vil være nogen eller kun være ubetydelige miljømæssige risici, hvis der skulle ske en spredning. DMU vurderer samlet, at der ikke kan forventes uønskede økologiske konsekvenser for dyre- og plantelivet ved markedsføring og dyrkning af den genmodificerede AV43-6-G7- kartoffel. DMU bifalder den i anmeldelsen foreslåede generelle overvågning med årlig rapportering over forekomst af spildplanter og persistens af genmodificerede kartofler i dyrkningsarealer og tilgrænsende områder. Kommentarer til EFSA:DMU har ingen specifikke kommentarer til EFSA

Med den franske økonom Yann Moulier-Boutangs vision om pollensamfundet sættes viden - og ikke mindst vores forståelse af vidensarbejderen - i et nyt lys. Lars Axel Pedersen analyserer, med Marx under den ene arm og Lyotard under den anden, forestillingen om de fritsvævende og altbestøvende vidensarbejdere, der klarer sig selv og gratis leverer uanede positive eksternaliteter til kapitalen og samfundet. Men drømmen kan selvfølgelig ikke baseres på rene eksternaliteter alene. Der er som bekendt no such thing as a free lunch, og selv en vidensarbejder må have noget at internalisere i sin mave. (Redaktionens resumé)

Artiklen har to ærinder, dels på dansk at give en samlet teoretisk beskrivelse af sundhedssystemet ud fra Luhmann og dels at anvende denne beskrivelse som en model til at analysere diskussionen i hvad vi begriber som sundhedsoffentligheden. Den teoretiske del giver en selvstændig udlægning af hvordan man kan iagttage sundhedssystemet ud fra Luhmanns teori, særligt med vægt på medieperspektivet og systemets strukturelle koblinger. Dette er vigtigt da Luhmann ikke selv udtømmende har diskuteret systemet ud fra hele sit arsenal af begreber, endsige givet en historisk eller semantisk redegørelse og sidst heller ikke har givet en beskrivelse af sundhed ift. det psykiske og biologiske systemdannelsesplan. Artiklen gør brug af en række sammenligninger med andre funktionssystemer, der eksemplificerer de ækvivalente udviklinger, man kan forvente har fundet sted i sundhedssystemet. Der er en del artikler på andre sprog med forskellige udlægninger af det teoretiske underskud, som vi vil søge at inddrage, men vi vil hele tiden tilstræbe at lægge os så tæt som muligt op af Luhmanns egne begreber og tolkninger. Artiklens andet ærinde er dels at illustrere hvordan det teoretiske afsnit kan bruges til at analysere kommunikation om sundhed og dels herigennem via en række nedslag, at rapportere hvordan sundhed og sygdom kommunikeres i offentligheden. På denne måde kommer artiklen også til at omhandle medier for så vidt, at vores nedslag er foretaget i forskellige medier: en roman, tre Facebook grupper og en række avisartikler. Artiklens problem kan således siges at være hvordan man kan opstille og anvende en model for at iagttage sundhed kommunikationssociologisk.

Jeg vil med mit paper vise, hvordan den arkitektoniske udvikling i de sidste 80-100 år skiftevis har fundet sted i henholdsvis Europa og USA – og jeg vil afslutningsvis se på helt aktuel forstadsudvikling i USA. Det gør jeg, fordi den danske og skandinaviske forstandsudvikling på mange områder finder stærke forbilleder i amerikanske forstæder og i den livsstil, de er forbundet med. Da der ikke umiddelbart er tegn på, at disse forbilleder er på retur, kan det aktuelle amerikanske eksempel virke som pejlemærke for, hvor yderligere amerikansk inspiration kan føre os hen.

Denne rapport beskriver udviklingen i antallet af ynglende vandfugle i fire delområder i Tøndermarsken i perioden 1979-2004. I delområdet 'de Ydre Koge' er der siden efteråret 2001 gradvist iværksat miljøvenlig jordbrugsdrift (MVJ). Den del af ordningen, som har til formål at bevare en højere fugtighedsgrad på engene i forårsmånederne virkede i foråret 2004, men der var ikke en entydig positiv respons fra ynglefuglene på den forøgede tilstedeværelse af vand på engene. Faktorer som fx tidligere dræning og/eller opdyrkning af engene samt forøget forekomst af prædatorer i Ydre Koge kan have modvirket eventuelle effekter. Overvågningen af effekterne af MVJordningerne fortsættes, indtil der kan drages endelige konklusioner

Patienter, der får kemoterapi med højemetogene stoffer lider stadig af kvalme og opkastning trods understøttende behandling med moderne antieemtika som 5HT3-antagonister eksempelvis ondansetron. Akupunkturstimulation anvendes for flere lidelser i sundhedsvæsenet og det undersøges om der er evidens for at supplere den antiemetiske behandling med akupunkturstimulation i relation til kvalme og opkastning i forbindelse med kemoterapi. 6 nyere studier gennemgås og det konkluderes, at der ikke kan argumenteres for at indføre akupunkturstimulation som supplerende behandling generelt, men at akupressur med armbånd kan afhjælpe akut kvalme og måske har effekt på forsinket kvalme hos kvinder.

Globaliseringen afføder en by- og regionsudvikling i retning af A- og B-byer, hvor A-byerne er urbaniserede områder karakteriset af høj tæthed af mennesker og kapital, mens B-byerne er dem, der ikke kan følge med i den stigende globale konkurrence. Med betegnelsen ‘shrinking cities’ (på dansk skrumpende byer) er der kommet fokus på B-byerne, der undergår en negativ udvikling i form af tilbagegang i både økonomi og befolkningstal. Med dette nye by begreb er der et behov for nytænkning indenfor planlægning og arkitektur, hvor det synes påtrængende at undersøge alternativer til vækstparadigmet og eftersøge nye planlægningsprincipper, hvor vækst ikke er den enerådende præmis. Artiklen går ind og sætter fokus på nye indfaldsvinkler, der kan ses som øjenåbnere, der peger på vigtige sider af det fremtidige arbejde med shrinking cities.

Metan opstår ved forgæring af kulhydrater i vommen, og metanmængden kan manipuleres ved ændringer i fodersammensætningen. Foder, som ikke bliver fordøjet i vommen, nedsætter metanproduktionen, f.eks. fedt eller vom-unedbrydelig stivelse. Desuden kan metan reduceres ved at reducere mængden af fiber, der forgæres i vommen. Vores forsøg viser, at rapsfedt er velegnet til at reducere metan uden at påvirke koens produktivitet negativt ved f. eks. nedsat fiberfordøjelighed. Øget kraftfoderandel reducerer ligeledes metanproduktionen. Stivelse giver en lavere metanproduktion end sukker, mens det er svært at vise forskelle i metanproduktionen mellem stivelseskilder, selv om der er forskelle i nedbrydning og vomfordøjelighed. Stivelse i grovfoder reducer også metanproduktionen, således at majsensilage er mindre metanogen end græsensilage. Metanproduktion fra græsensilage er dog meget afhængig af vækststadie og dermed cellevægsandel og fordøjelighed. Det er således muligt at reducere metan med almindelige fodermidler, men det er vigtigt at holde fokus på hele koen, således at produktiviteten ikke bliver påvirket.

Denne rapport og det tilhørende analysearbejde er udarbejdet i forbindelse med forberedelserne til en kommende lavenergiklasse 2020. Hovedvægten i rapporten er lagt på viden og erfaringer med indeklimaet i det lavenergibyggeri der hidtil er opført for at sikre, at de problemer der har været indtil nu ikke bliver gentaget fremover. Hermed kan rapporten være en hjælp til at sikre, at fremtidens bygninger, med et meget lavere energiforbrug end standarden i dag, også er sunde og har et godt indeklima

Følelsesmarkedet er både nyt og gammelt. Nyt, fordi mikroøkonomien først i det seneste årti har fået øjnene op for følelsers rolle i almindelige beslutningsprocesser. Ældgammelt, fordi markedsføring i mere end hundrede år har handlet om at kommunikere og iscenesætte, så det appellerer til følelserne. Artiklen forklarer, hvordan denne velkendte appel kan få et nyt virkemiddel: nemlig ved at spille ind på forbrugeres ønske om at være medproducent af ikke kun mening, men også varen. Der gives et eksempel på "personlig storytelling".    

Oplæsning af billedbøger for børn er sjovt, hyggeligt og lærerigt - ikke mindst når det gribes an som en pædagogisk opgave, hvor barnet inviteres med og tildeles en aktiv rolle. ´Dialogisk læsning´ er en dynamisk og kvalitativ oplæsningsform, som bygger på en række bestemte teknikker. Denne bog redegør på en let forståelig måde for teorien bag, giver helt konkret vejledning til metoden og forklarer, hvordan man kan tilknytte æstetiske og narrative læreprocesser som leg, tegning, maling og genfortælling

paperet problematiserer diskursteorien v. Laclau for tesen om politikkens ontologiske primat. det vises at tesen kan forstås på tre forskellige måder. 1) som udtryk for en formal grænselogik 2) som en historisk, men ikke nødvendigvis nærværende nødvendighed 3) som en potentialitet. Alle 3 måder kritiseres og forkastes. Istedet introduces ideen om magt og eksklusion som ontologiske "primære", og spørgsmålet om politisering og demokratisering gøres til etikker snarere end ontologiske nødvendigheder.

Den foreliggende rapport bygger på en analyse af 871 huskesedler. Sedlerne er dels indsamlet i Jylland og dels i København. Indsamlingen af forbrugernes kasserede huskesedler er foregået såvel inde i dagligvarebutikkerne (indkøbskurve, affaldsspande) som ude foran butikkerne (parkeringsplads, indkøbsvogne). Dataindsamlingen omfatter de største supermarkeder og discountbutikker samt Bilka.Det vedhæftede appendiks forenden indeholder en nærmere redegørelse for den anvendte metodiske fremgangsmåde.Da produkter på en indkøbsseddel ofte er uklart beskrevet ("frugt" "grønt", "diverse pålæg", "weekendguf" osv.) har vi valgt at betegne hver nedfældning, der er protokolleret på papir, som et vareemne eller et indkøbsforsæt. "2 Agurker" og "Rød Merrild, 23,95" er ret præcist beskrevet, hvilket "frugt", "diverse pålæg" eller "morgenmad" ikke just kan siges at være. Medens en indkøbsseddel giver fuld mening og kan "afkodes" af medlemmerne af den pågældende husstand, kan den virke indforstået og delvis uforståelig for udenforstående. Øl er måske ensbetydende med den ramme med 6 Tuborg, som man plejer at købe, "frugt" kan være synonym med bananer, æbler og appelsiner, husstandens tre foretrukne frugter osv. De 871 huskesedler indeholdt i gennemsnit lidt over 9 vareemner. Medens der er store udsving, gælder at flertallet af huskesedler indeholder mellem 3 og 15 vareemner. Der er dog en spredning i opadgående retning. En huskeseddel indeholdt faktisk 60 emner. Se Figur 2 forneden i appendiks.Samlet rummede de 871 sedler 8047 vareemner. Skønsvist drejer det sig om mellem 600 og 800 forskellige produkter. Det præcise tal lader sig ikke helt fastlægge, idet visse vareemner ("grønt", "pålæg" og "tøj" osv. i modsætning til agurker, hamburgerryg og Adidas T-shirt XL) ikke tillader identifikation af et specifikt produkt. Dertil kommer af 542 emner fordelt over 262 sedler ikke kunne identificeres positivt (ulæseligt).

IML i SAS anvendes til matrixberegninger som en integreret del af SAS pakken. Den anvendes typisk til matrixberegninger i tilknytning til andre SAS applikationer, fx kan matricer let dannes ud fra datasæt i SAS. Desuden indeholder IML en række videregående matematiske og statistiske subroutiner, der ikke findes andre steder i SAS.I bogen gennemgås matrixregning svarende til et indledende matematikkursus ved en højere læreanstalt. Den teoretiske gennemgang understøttes og demonstreres konsekvent med IML programmering, så fokus er på praktiske anvendelser af matricer.

Med sit næsten overvældende tilbud af universiteter og andre højere læreanstalter er London en oplagt studie og -forskningsby. Ikke mindst for kønsforskningsinteresserede. Næsten alle universiteter har afdelinger for kønsstudier - men man kan beskæftige sig med kønsrelevante emner og metoder ved mange andre afdelinger end de, som har 'køn' i titlen. Her er et nogle få eksempler på det væld af studie- og forskningstilbud, som pt. er at finde i London.

'College killing' set fra en social vinkel.Skoleskyderri er blevet et fænomen - senest kendt fra Finland. Hvad kan der fortælles om 'gerningsmændene' udover de (fjern)diagnoser, der er stillet - og som peger på syge sind? De sociale spor i sagerne er ofte de samme. Gerningsmændene er isolerede, marginaliserede og vrede. Det er ikke tilfældigt, at det er skoler og klassekammerater der vælges som location og ofre. Der negåes udvidet selvmord som social hævn.

DMUs konklusioner vedr. den økologiske risikovurdering af den genmodificerede, insektresistente 5307-majs i Danmark Den genmodificerede majs 5307, adskiller sig fra konventionel majs ved at have indsat gener der gør planterne tolerante over for insektangreb fra larverne af nogle bestemte arter af biller (Diabrotica virgifera og D. longicornis). Desuden indeholder majsen et mannose-markørgen. Majsens evne til at udnytte mannose som kulstofkilde forventes dog ikke at påvirke dens etableringsevne i naturen. GM-majsen søges kun godkendt til import til brug som dyrefoder eller viderebearbejdning til fødemidler. Der kan derfor potentielt kun ske uønskede effekter på miljøet ved en tilfældig, utilsigtet spredning. Den foreslåede overvågningsplan samt den landbrugs¬mæssige kontrol af frøudsæd vil formentlig kunne påvise en sådan spredning. Hvis der skulle ske en tilfældig spredning af frø fra 5307-majsen i Danmark, vil disse, som al anden majs, ikke kunne krydse med vilde arter eller etablere vedvarende bestandei naturen eller på dyrknings¬arealerne, da frø og spirer normalt ikke kan overleve vinterperioden. Mannose er et essentielt monosaccharid der er nødvendig for opbygningen af dyreceller. Derfor er forekomst af uønskede effekter af PMI-proteinet på ikke-målorganismer næppe sandsynlige. Anvendelsen af mannose til markørgen må vurderes som miljømæssigt mindre problematisk og dermed miljømæssigt positivt i forhold til anvendelsen af HT-markører. DMU vurderer samlet, at der ikke kan forventes nogen væsentlige uønskede økologiske konsekvenser for dyre- og planteliv ved markedsføring af den genmodificerede 5307-majs til import og anvendelse til videreforarbejdning og dyrkning. Kommentarer til EFSA: D.3: The use of a mannose-insert as a marker-gene is to be complemented on, as this is a more environmentally friendly procedure than the conventional use of herbicide-resistance markers.

Målet med dette Ph.d. projekt var at realisere en optisk kontakt i polet glas SiO2, hvor der skal bruges mindre end 300V til at skifte kontakten. Dette mål blev ikke nået. En forklaring på de høje, men hurtigt aftagende polingresultater publiceret i halvfemserne er fundet eksperimentelt ved undersøgelse af en prøve med revner i topglasset. Ud fra dette konkluderes, at tredjeordensulineariteten ?(3) af glas er en faktor 10 for lav til at opnå en interessant polet kontakt i SiO2. For at forøge den polinginducerede linearitet skal materialekonstanten ?(3) forøges. En mulighed, som blev fundet, er at anvende silicium rigt nitrid til kerneglasset, da det er 5 gange mere ulineart end det oprindeligt anvendte materiale Ge:SiON. Der blev udviklet en meget præcis målemetode, som kan bestemme både Efrozen-in, ?(2), og ?(3). Metoden kan bruges til måling på alle relevante prøver og usikkerheden af de målte resultater er ~5%. Da fotoniske krystalbølgeledere blev undersøgt, blev der introduceret en ikke-linear koefficient i siliciumet. Dette blev brugt til at lave den første eksperimentelle verifikation, som efterviser at effekten af ikke-lineariteten skalere lineært med gruppeindekset. Til måling af gruppeindekset blev der udviklet en direkte metode baseret på måling af transmissionstiden for en optisk puls. Der blev fundet en verdensrekord for et direkte målt gruppeindeks (ng = 230). Rekorden blev målt for en 20 ?m symmetrisk W1-bølgeleder. Overførslen af den inducerede ikke-linearitet til en konventionel indeks bølgeleder blev påbegyndt. Når denne koefficient opnås i en sådan bølgeleder vil fremtidige forsøg kunne fastlægge hvor stor den inducerede ikke-lineare koefficient i silicium kan blive. Fremtidige forsøg vil også fastlægge om den inducerede effekt eksisterer for hurtig elektrisk modulation.

DMUs konklusioner vedr. den økologiske risikovurdering af den genmodificerede, dobbelt herbicidtolerante NK603 x T25-majs i Danmark. Den genmodificerede hybridmajs NK603 x T25 adskiller sig fra konventionel majs ved at have indsat gener der gør planterne tolerante mod herbiciderne glyfosat og glufosinat. GM-majsen søges kun godkendt til import til brug som dyrefoder eller viderebearbejdning til foder og fødemidler. Der kan derfor potentielt kun ske uønskede effekter på miljøet ved en tilfældig, utilsigtet spredning. Den foreslåede overvågningsplan samt den landbrugsmæssige kontrol af frøudsæd vil formentlig kunne påvise en sådan spredning. Hvis der skulle ske en tilfældig spredning af frø fra GM-majskrydsningen i Danmark, vil disse, som al anden majs, ikke kunne krydse videre med vilde arter eller etablere vedvarende bestande i naturen eller på dyrkningsarealer, da frø og spirer normalt ikke kan overleve vinterperioden. DMU vurderer samlet, at der ikke kan forventes nogen uønskede økologiske konsekvenser for dyre- og planteliv ved markedsføring af den genmodificerede majskrydsning NK603 x T25 til anvendelse som foder og til fødevarer. Kommentarer til EFSA: DMU har ingen specifikke kommentarer til EFSA

DMUs konklusioner vedr. den økologiske risikovurdering af den genmodificerede, herbicidtolerante DAS-40278-9-majs i Danmark Den genmodificerede hybridmajs DAS-40278-9 adskiller sig fra konventionel majs ved at have indsat gener der gør planterne tolerante mod 2,4-D-herbicid og nogle andre phenoxy hebicider. GM-majsen søges kun godkendt til import til brug som dyrefoder eller viderebearbejdning til foder og fødemidler. Der kan derfor potentielt kun ske uønskede effekter på miljøet ved en tilfældig, utilsigtet spredning. Den foreslåede overvågningsplan samt den landbrugs¬mæssige kontrol af frøudsæd vil formentlig kunne påvise en sådan spredning. Hvis der skulle ske en tilfældig spredning af frø fra GM-majskrydsningen i Danmark, vil disse, som al anden majs, ikke kunne krydse videre med vilde arter eller etablere vedvarende bestande i naturen eller på dyrkningsarealer, da frø og spirer normalt ikke kan overleve vinterperioden. DMU vurderer samlet, at der ikke kan forventes nogen uønskede økologiske konsekvenser for dyre- og planteliv ved markedsføring af den genmodificerede DAS-40278-9 majs til anvendelse som foder og til fødevarer. DMU har ingen specifikke kommentarer til EFSA

Krimien er et centralt omdrejningspunkt, når blikket falder på det bredere tema om det kriminelle. Krimien beskæftiger sig per definition med det kriminelle, men det er ikke nødvendigvis tilfældet, at det kriminelle – når det bliver fortalt – bliver til en krimi. En vis fascination af det sidste, det gode og det genremæssigt pålidelige kan givetvis være med til at forklare, hvorfor krimien lever sit eget gode liv: Krimiens udgangspunkt er unægteligt – for det offer, døden rammer – ofte det eskatologisk sidste, selvom krimien også gerne bevæger sig ud i tilstødende juridiske transgressioner. Krimiens søgen efter genoprettelse af den orden, der blev spoleret af forbrydelsen, er samtidig også en indlevende undersøgelse af det godes ekvilibrium. Det forklarer imidlertid ikke tiltrækningen af det kriminelle. Andre genrer og kommunikationsformer – filosofi, religion eller generelt litteratur – beskæftiger sig nemlig også med disse brede temaer, men selve fascinationskraften af det kriminelle er ikke beskrevet i sinsmalle specificitet og rummelige mangfoldighed.

  Biodiesel er i dag sammen med bioethanol et bud på, hvordan transportsektoren kan nedbringe sin netto CO2-emission til atmosfæren og lagrene af fossilt brændstof kan strækkes. På verdensplan forventes der en produktion af biodiesel på 7,9 mio. tons i 2007. Ved den industrielle fremstilling af biodiesel benyttes i dag kemiske katalysatorer såsom H2SO4, NaOH, MeONa eller KOH, der efterfølgende fjernes fra den producerede biodiesel med store mængder vand og derved produceres store mængder spildevand. Ved at benytte enzymer i processen kan man reducere mængden af spildevand, der skal renses. Enzymer benyttes ikke i de eksisterende processer, men det forventes, at udviklingen af processerne vil øge deres anvendelse i biodieselproduktion. I artiklen præsenteres fordele og ulemper ved anvendelse af enzymer til biodiesel produktion.

Private og offentlige virksomheder er interesserede i forskning, der kan hjælpe dem med at forbedre deres produktion og opgaveløsning. Men humaniora og samfundsvidenskaberne er slet ikke indrettet på at skabe nytte eller forbedringer for erhvervslivet – eller for nogen andre, for den sags skyld. Tjek selv i en grundbog i samfundsvidenskabelig metode. Her står kapitel efter kapitel med de metoder, som enhver forsker må benytte sig af, hvis hun vil have sin forskning publiceret. De første 10-20 metoder, der præsenteres i sådanne grundbøger, har intet med nytte eller forbedringer eller udvikling af en praksisverden at gøre. Intet. De handler alle om, hvordan forskeren kan liste nærmere på den sociale virkelighed og vriste data ud af den – så man kan beskrive og forklare menneskers adfærd og samfundets indretning.

DCE’s konklusioner vedr. den økologiske risikovurdering af den genmodificerede 1507x59122xMON810xNK603-majs i Danmark Den genmodificerede fire-stakkede majskrydsning adskiller sig fra konven-tionelle majs ved at have indsat gener der gør planterne tolerante over for herbiciderne glufosinat-ammonium og glyfosat. Desuden er majsen tolerant over for angreb af sommerfuglearter såsom kornboreren (Ostrinis nubilalis) og arter af sommerfugleslægten Sesamia (ugler), samt majsrodbillen (Diabrotica-virgifera) og andre arter af bladbiller (Chrysomelidae). GM-majsen søges kun godkendt til import og viderebearbejdning til bl.a. dyrefoder og fødevarer, men ikke til dyrkning eller opformering. Da importen formentlig vil foregå som levende frø er en spredning og formering potentielt mulig ved import- og bearbejdningssteder. DCE vurderer at GM-majsen, som alle andre majs, ikke kan etableres, spredes eller krydse med andre plantearter i dyrkede arealer eller i naturen i Danmark, da de klimatiske forhold udelukker dette. En markedsføring af majsen kan derfor ikke have nogen uønskede økologiske konsekvenser i Danmark. I dyrkningsområderne i Sydeuropa kan der ved uheld ske en iblanding af GM-majsfrø i frø til udsæd af ikke-GM majs. En eventuel tilfældig spredning af GM-majsen vurderes dog ikke at få nogen uønskede økologiske konsekvenser. DCE vurderer samlet, at der ikke kan forventes nogen uønskede økologiske konsekvenser for dyre- og planteliv ved markedsføring af den fire-stakkede genmodificerede majs til andre formål end dyrkning. DCE foreslår dog at der foretages en specifik overvågning af eventuelle effekter på insektlivet, her specielt bille- og sommerfugle-faunaen i markranden ved eventuelle uheld ved iblanding i andre frøpartier. Dette gælder specielt overvågning af følsomme indikatorarter, som fx sjældne bladbiller, i randen af dyrkningsarealerne. Dette bør foretages specielt ved tidsmæssigt sammenfald med bladbillernes aktivitetsperiode, da der er risiko for uønskede effekter af Bt-majsen på disse insekter. Kommentarer til EFSA: DCE find that the four-stacked 1507x59122xMON810xNK603-maize, used for import and processing only, will have little or no adverse environmental consequences. In case of accidental mixing and/or dispersal of GMO-seed leading to cultivation of the GMO, DCE suggests that case-specific environ-mental monitoring is needed for detection of possible adverse effects on insect populations, especially vulnerable species of leaf beetles (Chrysomelidae) and butterflies (Lepidoptera).

Pesticider - herunder herbicider til bekæmpelse af ukrudt - udvaskes fra topjorden ned gennem den umættede zone og videre til grundvandet, som i mange lande benyttes som drikkevand - og dermed udgør nedsivende herbicider en trussel mod drikkevandskvaliteten. Viden om sorption og nedbrydning er afgørende for at vurdere herbiciders skæbne i underjord og grundvandsmagasiner. PhD-projektet har undersøgt sorption og nedbrydning af fire model-herbicider (atrazin, acetochlor, mecoprop og isoproturon) i kalksten og sandede grundvands¬magasiner. Desuden er den rumlige småskala-variation af herbicidernes sorption og nedbrydning blevet undersøgt. De fire herbicider er nogen af de mest brugte herbicider på verdensplan og sorption og nedbrydning af det nye herbicid acetochlor er ikke tidligere undersøgt i kalksten eller i grundvands¬magasiner. For at sikre, at resultaterne bedst muligt simulerer forholdene i undergrunden, er undersøgelserne udført med realistiske lave koncentrationer (1-3 µg/kg), hvilket ikke tidligere erudført for prøver fra mere end 10 m dybde. Resultaterne fra prøver fra mere end 10 m dybde for miljø-relevante lave koncentrationer viste: 1) at småskala-variation i sorption og nedbrydning var tydelig selv inden for få cm afstand over dybden, og betydningen af denne variation afhænger af den samlede udbredelse af lag med forhøjet sorption eller nedbrydning; 2) at kalk/kalksten yder ringe beskyttelse mod grundvands¬forurening med mecoprop, atrazin, isoproturon og acetochlor, da sorptionen er lav og mineraliseringen meget langsom for isoproturon, acetochlor og mecoprop, og atrazin ikke er nedbrydeligt; 3) at i sandede grundvands¬magasiner er sorptionen af de fire herbicider generelt lav, men kan under reducerede forhold være kraftig for især isoproturon og acetochlor. Mecoprop, isoproturon og acetochlor, men ikke atrazin, kan desuden nedbrydes og endda mineraliseres langsomt. Selv langsom mineralisering kan have stor betydning i grundvandsmagasiner med lange opholdstider. PhD studiet har således bidraget tilen øget forståelse for herbiciders, især acetochlors, skæbne i kalksten og dybde sandede grundvandssedimenter.

Opfordringer Videnskabsministeriet afvikler i samarbejde med en lang række virksomheder og organisationer hvert år kampagnen netsikker nu! Kampagnen er en borgerrettet kampagne, der arbejder for, at danskerne skal blive mere fortrolige med it-sikkerhed. Tirsdag 9. okt. 2007 afholdte netsikker.nu den årlige kampagnedag. Ifølge kampagneevalueringen fra MEGAFON A/S og Videnskabsministeriets Kampagnesekretariat deltog i alt 23 virksomheder og organisationer, 247 aktiviteter blev afholdt over hele landet, ca. 23.000 personer deltog i aktiviteterne, heraf har 5.000 besøgt kampagnens hjemmeside, 5.705 personer har set kampagnefilmen, 600 personer besøgte kampagnens oplevelsestelt på Rådhuspladsen. Udover det blev der uddelt ikke mindre end 134.000 eksemplarer af netsikker.nu @visen. Netsikker.nu er et godt eksempel på en moderne kampagne, der benytter sig af netværkskommunikation, dvs. den går ud af huset. Et hypereffektivt in-house kampagnesekretariat står bag. Handling som effekt-parameter Kommunikation erifølge en integreret opfattelse tæt forbundet med handling. Handling er det, der sker som resultat af kommunikationer. Man kunne tvinges til at stille spørgsmålstegn ved, om der er kommunikation, hvis der ikke er nogen handling. Tilsyneladende er det ikke en udbredt måde at gribe kommunikation og hermed kampagnen an på. De fleste sidestiller det, at ens budskab er blevet distribueret og bemærket af mange med, at kampagnen virker. Det er svært at komme udenom, at det ikke er alt, vi ser, vi opfatter som rettet mod os - heller ikke selv om det skulle være tiltænkt os. For at starte med noget basalt så befinder vi os altid i færd med noget. Vi befinder os altid i helt konkrete situationer, der sætter rammer for, hvordan vi forstår og integrerer de indtryk, vi får. Fiktion Det er derfor forkert og misvisende at gå ud fra, at et budskab har en på forhånd given betydning, fordi det forudsætter, at mennesker levede frit svævende uden at være i færd med noget - for eksempel at snakke med sit barn om børnehaven mens Sundhedsstyrelsen eller Videnskabsministeriets nye kampagne vises på tv. Vi slukker måske for bedre at kunne høre barnet. Hvis vi ikke lægger mærke til eller beskæftiger os med det, man prøver at udsætte os for, kan det jo være lige meget. Dette er centralt, selv om det er banalt. En konsekvens af synspunktet er nemlig, at en kampagne kan, lige meget hvor stor og farverig en karnevalsdragt den iklæder sig år efter år, ikke siges at virke, hvis der ikke er nogen, der gør noget - også selv om der er dokumenteret et godt kendskab til kampagnen. Man kan på denne baggrund sige, at det er modtagerne, de almindelige sprogbrugere, der bestemmer, om kampagnen har egentlig effekt. Ikke kommunikationsafdelingerne og deres veletablerede kommunikationskanaler. At kampagner virker, fordi budskabet er godt distribueret er et tvivlsomt og naivt perspektiv på sagen. Man kan ikke regne sig frem til en situation med mange uspecifikke adressater. Det er fiktion.

Genregulering forekommer på mange niveauer og elementer både i og udenfor genets læseramme er vigtige. I denne afhandling analyseres elementer i den tidlige 3' ikke-translaterede region (3'UTR) af Human Papillomavirus type 16 (HPV-16) genomet og også af p53 3'UTR. Elementer er blevet fundet i både HPV-16 og p53 3'UTR der eventuelt kan være involveret i post-transkriptionel regulering af messenger RNA (mRNA) kodet af disse gener. Elementerne med konsensus sekvensen UUUUUAU har tidligere været vist at påvirke reguleringen af maternelle mRNA i oogenese og tidlig udvikling. Elementerne kaldes cytoplasmatisk polyadenylerings elementer (CPE) da mRNA indeholdende disse bliver deadenyleret efter eksport fra kernen hvorefter de ligger inaktive i cytoplasma, men kan polyadenyleres og blive translationelt aktive. I denne afhandling viser vi at CPE elementer i den tidlige 3'UTR af HPV-16 hæmmer translationen men ikke mRNA stabiliteten som følge af tilstedeværelsen af et CPE bindende protein (hCPEB1). En cytoplasmatisk poly(A) polymerase kan delvis fjerne repressionen og polyadenylere mRNA med den tidlige HPV-16 3'UTR. CPE elementer i p53 3'UTR har også en hæmmende effekt på translationen når hCPEB1 er tilstede. hCPEB1 nedsætter i øvrigt marginelt halveringtiden på mRNA. hGLD-2 kan delvis fjerne den hCPEB1 inducerede repression. Andre proteiner regulerer også p53 mRNA stabiliteten så som Wig-1, der ogå induceres af p53, hvilket medfører en positiv feed-back loop i p53 reguleringen. Som konklusion lader det til at elementerne i både HPV-16 og p53 3'UTR er evolutionært konserverede og kan have betydning for malign transformation.

For patienter i somatisk behandling kan musikinterventioner i form af henholdsvis Musikmedicin og Musikterapi have en gavnlig virkning. Musikmedicin refererer til anvendelsen af musik – typisk særligt udvalgt indspillet musik – i forbindelse med medicinsk og kirurgisk behandling og administreret af sundhedsfagligt personale. Musikterapi i somatik involverer en uddannet musikterapeut, der udvælger og sammensætter musik og ofte arbejder direkte med patienten, i et tæt samarbejde med det øvrige personale. Relationen mellem patient og musikterapeut er en væsentlig faktor i musikterapi, både før og efter operationen. I forhold til smertebehandling viser forskningen, at begge interventionsformer er effektive, men musikterapeutiske interventioner er generelt mere effektive end musikmedicinske interventioner. I forbindelse med operationer, hvor musikterapi ikke er mulig, viser de undersøgelser, som vedrører musikmedicinske interventioner dog signifikant positiv effekt på patienternes smerteoplevelse. Cochrane reviews dokumenterer, at musikinterventioner kan reducere intensiteten af smerteoplevelsen, og at brugen af smertestillende medicin (fx morfin) kan reduceres med op til 50%, når patienter lytter til musik, sammenlignet med patienter, som får standardbehandling uden musik. Selvom større kvantitative undersøgelser kun dokumenterer lille generel effekt af musikinterventioner i forbindelse med operation, kan brugen af musik have stor betydning for den enkelte patients oplevelse af smerte og af indlæggelsesforløbet. Musikinterventioner kan bl.a. hjælpe patienter med at håndtere smerte, ubehag og evt. angst forbundet med de fremmede omgivelser. Ved operationer, hvor patienten er ved bevidsthed, kan musiklytning hjælpe denne til at rette opmærksomheden mod noget andet end smerten og/eller de mekaniske lyde, der ofte optræder ved operationen og som i sig selv kan fremkalde angst eller forstærke oplevelsen af smerte.

Lars Emmerik Damgaard Knudsen udvikler i artiklen 'At lære fra kroppen - kropslig læring mellem fænomenologi og kognitivisme' med udgangspunkt i Maurice Merleau-Pontys fænomenologi og George Lakoff og Mark Johnson kognitivisme en model for kropslig læring, som tilstræber at forstå sammenhængen mellem krop og refleksion i en læreproces. Som eksempel bruges lærerstuderende i praktik. Kroppen kan ses som en bærer af tavs viden og problematikken som Lars Emmerik Damgaard Knudsen tager op er, at Merleau-Ponty ikke tematiserer, hvordan erkendelse som kropslig oplevelse og erfaring reflekteres. Lars Emmerik svarer på dette problem ved at forstå kropslig læring som dels tilegnelse af viden, men samtidig også via refleksiv brug af sproglige metaforer som udvikling og tilføjelse af viden. Det konkluderes således, at de lærerstuderende ikke blot tilpasser sig situationen i kraft af kroppen men også ræsonnerer med metaforer, der kan lede tilbage til kropslige erfaringer. Fornuft, rationalitet og refleksion transcenderer således ikke det lærende subjekt (her; den lærerstuderende) men bliver først til gennem kroppens tilpasning til det omgivende miljø ved at se mening (den fænomenologiske oplevelse) og forholde sig til dette (den kognitive bearbejdning).

Titel: Forebyggelse af dyb ventrombose (DVT) i underekstremiteterne hos voksne hospitalsindlagte patienter gennem mobilisering. Konklusion eller hovedbudskabet: Der foreligger ikke evidens for hvor meget, hvor længe og hvordan indlagte patienter skal mobiliseres for at forebygge dyb venetrombose(DVT) Sideløbende med kursus i udvikling af kliniske retningslinjer har kursus deltagere og baggrundsgruppe - haft det mål, at undersøge hvilken evidens der foreligger i forhold til mobilisering af indlagte voksne patienter. Vores udgangspunkt tog afsæt i daglig klinisk praksis og en viden om, at DVT rammer en stor del af de indlagte patienter. Venøs trombose (VT) er den tredje største kardiovaskulære sygdom efter akut myokardieinfarkt og apopleksi (1). I et større norsk studie fandt man en incidensrate af VT på 1.43 per 1.000 personår, hvoraf dyb venetrombose (DVT) udgjorde 0.93 per 1.000 personår af de indlagte patienter. Vi ville gerne flytte os fra den viden vi havde, at patienter gerne skal mobiliseres dagligt, til en helt konkret evidensbaseret viden om: hvor meget eller hvor lidt mobilisering skal der til for at forebygge DVT - ikke som en erstatning for medicinsk behandling og behandling med støtte strømper, men som et veldokumenteret supplement. Metode: Et litteratur studie med det fokuserede spørgsmål: Kan tidlig mobilisering reducere forekomsten af DVT i underekstremiteterne hos voksne. Systematiske søgninger blev foretaget i: PubMed, Cochrane, Embase, Cinahl og Trip. Litteratursøgningen afdækkede, at vi ikke på nuværende tidspunkt kan opstille en retningslinje om mobilisering eller beskrive hvad tidlig mobilisering indebærer. Der er behov for yderligere forskning på dette område.

I denne artikel introduceres indledningsvis evolutionsteoriens idéhistorie i korte træk. Efter en kritisk beskrivelse af evolutionspsykologiens antagelser, metoder og foretrukne emner opstilles en alternativ anskuelsesmåde, som afviser dele af evolutionspsykologiens grundlag og som argumenterer for kulturens kausale virkning på den menneskelige kognition og ikke mindst den hominine evolution. Ud fra, hvad vi ved om den menneskelige evolution, ses det, at den hominine evolution har en dybde, som sjældent medtænkes i teorier og hypoteser om den menneskelige evolution. Den menneskelige evolution er begyndt længe før homo-arten, endog før Australopithecus, hvor man finder primitive sten redskaber og tilstedeværelse af (dog ikke kontrol over) ild, og hvor de fysiologiske og genetiske forandringer, som førte til mennesket, også var påbegyndt. Dernæst opstilles otte træk, som kan have været til stede i, hvad man kan kalde en 'proto-religion'. Den art, som sandsynligvis har besiddet disse træk, er Homo erectus; men der kan have været ansatser til denne proto-religion endnu tidligere. Artiklen afsluttes med en diskussion af de mest kendte teorier og hypoteser, der har forsøgt at forklare, hvorfor mennesket blev religiøst. Hovedtesen i denne artikel er, at mennesket har udviklet sig som hybridt væsen, dvs. som et væsen hvis biologiske udvikling er gået hånd i hånd med dens kulturelle udvikling. De udgør to sider af samme sag, også i kausal forstand. Mennesket er følgelig et biokulturelt og biosemiotisk væsen.

I en tid med øgede krav om dokumenteret læring og øget krav til akkreditering af uddannelsen på basis af forskning, er det en skam at studierejsers mange registreringer og erfaringer ikke i højere grad udnyttes til formidling af den nyeste viden og underbygning af forskningsresultater. Feltundersøgelsesinstrukser til registrering indenfor arkitektur og design, som vi er i gang med at udvikle specificerer et didaktisk gerb, strukturer det indsamlede materiale og knytter registrereinger til metodeafprøvning. Endvidere lægger instrukserne op til reflektion eller analyse samt formidling af observationerne. Feltundersøgelsesinstrukserne er udformet, således at de kan behandle aktuelle faglige problematikker og hermed bidrage til at indsamle en nyeste viden. Det er målet at formidlingen af denne viden og de opnåede erfaringer kan blive af en sådan kvalitet at professionelle vil kunne have nytte af registrering i forbindelse med opstart af projekter på rejselokaliteten. Rejserapporterne kan hermed udgøre et grundlagfor sponsorstøtte. Nærværende undersøgelse ser på mulighederne i studierejserne, både som et didaktisk redskab og et redskab til vidensindsamling. I forbindelse med afprøvningen af feltundersøgelsesinstrukserne er nogle identificeret som velegnede til gennemførelse af registreringer i forbindelse med studierejserne og nogle der ikke er.

Kapitel 2 Markedsovervågning af eksportmarkeder for den danske fødevareindustri Dette kapitel er opdelt i to dele, en teoretisk del og en empirisk del. Formålet med den teoretiske del er dels at diskutere hvordan viden om markedet kan bidrage til konkurrencefordele, og dels at udvikle en referenceramme, der kan understøtte udvælgelsen af, hvilke informationer om eksportmarkeder der er vigtige for den danske fødevareindustris konkurrenceevne på udenlandske markeder. Formålet med den empiriske del er at beskrive resultaterne fra en undersøgelse af danske fødevarevirksomheders indsamling af informationer om eksportmarkeder, og deres behov for yderligere information. Konklusionerne fra disse to dele skal slutteligt motivere den videre afhandling, idet første del afklarer, hvilke informationer der er vigtige for konkurrenceevnen, mens anden del afklarer, hvilke informationer der på undersøgelsestidspunktet indsamles hos en række danske fødevarevirksomheder. 2.1 Generering af information: Markedsovervågning ­ en kilde til konkurrencemæssige fordele En virksomheds interaktion med omgivelserne kræver information, som giver den enkelte virksomhed mulighed for at tilpasse sine aktiviteter til omgivelserne, og giver mulighed for at planlægge den videre udvikling og eventuelle påvirkning af omgivelserne. Vigtigheden af information har i lang tid været anerkendt, og det er blevet fremført, at kvaliteten af en virksomheds strategi og fremtidige planer afhænger af kvaliteten af de informa den bygger på (Beaumont & Beaumont, 1987; Fahey & King, 1977; Montgomery & Weinberg, 1979). Eller, som udtrykt af Day og Wensley (1988 p. 1) "Effective strategy moves are grounded in valid and insightful monitoring of the current competitive posit coupled with evidence that reveals the skills and resources affording the most leverage on future cost and differentiation advantages". Information kan således udgøre en væsentlig kilde til konkurrencemæssige fordele. Ifølge Day og Wensley (1988) eksisterer der to grundlæggende årsager til, at en virksomhed kan opnå konkurrencemæssige fordele. For det første evnen til at producere varer og ydelser, der af køberen opfattes som havende større værdi i relation til prisen og i relation til konkurrerende produkter og ydelser. Og for det andet, at virksomheden er i stand til at gøre dette til lavere omkostninger end konkurrenterne. Dette skulle umiddelbart give virksomheden mulighed for at opnå en positionel fordel, som kan blive vedv hvis positionen kan opretholdes. Hvorvidt en virksomhed er i stand til at opfylde disse betingelser, afhænger af de evner og ressourcer virksomheden er i besiddelse af. Afhængig af markedet vil nogle evner og ressourcer være vigtigere end andre me henblik på at producere højere værdi og/eller opnå en omkostningsfordel. Disse evner og ressourcer kan beskrives som de nøglesuccesfaktorer, der er gældende på pågældende marked (Day & Wensley, 1988; Grunert, 1990a; Grunert & Baadsgaard, 1992; Gru Ellegaard, 1993). Modellen af hvordan en virksomhed kan opnå konkurrencemæssige fordele erillustreret i figur 2.1 og indikerer vigtigheden af virksomhedens strategiske beslutninger om udnyttelse og udbyggelse af evner og ressourcer, og dermed vigtigheden af de informationer disse beslutninger er baseret på (Montgomery & Weinberg, 1979). Man kan inddele information om omgivelser og markedsforhold i to kategorier, som repræsenterer to niveauer af strategiske beslutninger. For det første om markedet, der kan vejlede valg af hvordan en positionel fordel kan opnås, for eksempel gennem differentierings- eller lavomkostningsstrategi ­ og hvilke evner og ressourcer dette kræver. Den anden kategori relaterer sig til viden som på længere kan støtte beslutninger om hvordan en positionel fordel kan styrkes og blive vedvarende ­ eksempelvis hvorvidt man skal investere yderligere, holde eller høste af positionen (Grunert, 1990a; Grunert & Brunsø, 1993). Opnåelse af de to former for vi kræver besvarelse af de to kategorier af strategiske spørgsmål, der er vist i midten i figur 2.1. Figur 2.1 Konkurrencemæssige fordele og generering af information Kilde: Grunert & Brunsø (1993) p. 2 For at kunne besvare de to kategorier af spørgsmål, kræves information om omgivelserne. At kunne besvare den første gruppe spørgsmål om, hvordan der opnås positioneringsfordele kræver information om, hvad der bestemmer omkostninger og værdiopfattelser. Der er følgende mulige overvejelser med hensyn værdiopfattelse: Opfatter kunderne forskelle i kvalitet? Hvilke produktkarakteristika bidrager mest til værdiopfattelsen? Afspejler disse vurderinger generelle tendenser hos kundesegmenterne? Er kunderne prisfølsomme? Hvordan er efterspørgselselasticiteten for pris- og kvalitetsvariationer? Relevante overvejelser med hensyn til omkostningerne angår primært konkurrenternes færdigheder og ressourcer. Laver konkurrenterne ting mere efficient end virksomheden selv gør? Har konkurrenterne ressourcer (fx teknologi, lokalisering), der giver dem en omkostningsfordel? Den anden gruppe spørgsmål udvider den første med et dynamisk perspektiv. Hvordan ændrer kundernes værdiopfattelse sig? Hvilke færdigheder og ressourcer er det mest sandsynligt at konkurrenterne investerer i, og hvilke konsekvenser for omkostningerne har det? Er virksomhedens egne produkter baseret på færdigheder og ressourcer, som er specielle for virksomheden og vil konkurrenter derfor have vanskeligt lave efterligninger, eller kan hurtig imitation forventes? Sådanne informationer er brugbare i vurderingen af holdbarheden af den nuværende positioneringsfordel, og kan vejlede beslutninger i forbindelse med om man skal investere yderligere, holde høste af positionen. Indsamling af de informationer, der er vist i den nederste del af figur 2.1 til venstre (som omhandler kundernes værdiopfattelse og omkostningsdeterminanter) kan kaldes markedsovervågning. Sagt på en anden måde handler markedsovervågning om at indsamle information, der kan bidrage med viden om, hvor attraktivt virksomhedens nuværende og fremtidige udbud er. Besiddelse af denne information er i sig selv en ressource, der kan bidrage til en konkurrencefordel (Glazer, 1991). Endvidere er evner til at definere virksomhedens informationsbehov, til fortolkning og brug af den tilgængelige information også kilder til konkurrencefordele (Daft, Sormunen & Parks, 1988) og bidrager samlet til virksomhedens grad af markedsorientering. Empiriske studier viser dog, at mange virksomheder ikke lægger megen vægt på informationer som ressource, og der investeres hverken tid eller penge i systematisk informationsindsamling (Grunert, Nissen & Wildenhoff, 1993; se også egne empiriske resultater i afsnit 2.4). Ud fra et informationsøkonomisk perspektiv antyder det, at omkostningerne ved indsamlingen af sådanne informationer opfattes som for store i relation til den forventede nytte virksomheden kan drage af disse informationer. Dette kan relateres til informationens specielle natur som en vare. Anvendeligheden af information kan først anerkendes, når den er tilvejebragt, dvs. efter omkostningerne til indsamlingen er afholdt. Evaluering af anvendeligheden ainformationen før indsamlingen vil nødvendigvis være diffus. Ydermere er information, når den én gang er indsamlet, svær at beskytte. Informationen kan hurtigt blive offentligt kendt, hvilket har den konsekvens, at alle håber, at andre vil afholde omkostningerne og indsamle den information, som så kan blive brugt af andre omkostningsfrit bagefter. 2.2 Markedsovervågningssystemer Det forskningsområde, der beskæftiger sig med informationssystemer generelt, dvs. systemer der i virksomheden er beregnet på at indsamle og distribuere information om diverse forhold til at understøtte beslutninger, er præget af en manglende fælles begrebsramme (Gjerdrum, 1990; King, Grover & Hufnagel, 1989). Der findes mange forskellige "slags" informationssystemer, som har lige så mange benævnelser. For eksempel har Rockart og Hofman (1992) inddelt informationssystemer i to kategorier, dem der er begrænsede til at tage sig af den interne databehandling, kaldet "transaktionssystemer", og der yder støtte til den strategiske beslutningsproces, kaldet "informationsstøttesystemer" (Rockart & Hofman, 1992). Andre mener, at det er vigtigt at sondre mellem "informationsteknologi" og "informationer", når man ser på virksomhedens ressource førstnævnte refererer til kapacitetsmæssige ressourcer, mens sidstnævnte refererer til den værdi, informationen repræsenterer i sig selv (King et al., 1989), og andre igen ser på input og output-siden ved at opdele og definere begreberne data, informationer og intelligens (Fuld, 1991). Disse og andre forsøg på at strukturere området har dog ikke resulteret i en generel begrebsmæssig referenceramme, og et nyt forsøg kommer heller ikke her. Til gengæld vil en gren af informationssystemern behandlet i dybden, nemlig dem der specifikt beskæftiger sig med markedsovervågning. Idet der, som antydet, heller ikke på dette felt findes en begrebsmæssig referenceramme, vil jeg i det følgende forsøge at opbygge en sådan. Alle virksomheder er på en eller anden måde involverede i markedsovervågning. Man kan kalde det et markedsovervågningssystem, når informationer indsamles regelmæssigt, ved hjælp af specifikke metoder eller instrumenter, og når procedurerne er organiseret i formelle aktivite (Grunert & Brunsø, 1993). Et computerbaseret system er ikke en nødvendighed, før der er tale om et markedsovervågningssystem. Man kan derfor definere et markedsovervågningssystem på følgende måde: "Et markedsovervågningssystem (MOS) er en samling værktøjer/instrumenter, hvormed man regelmæssigt udvælger, indsamler og bearbejder data om markedet og dets aktører med det formål at opfange ændringer i de langsigtede trends, som forventes at have indflydelse på attraktiviteten af virksomhedens nuværende og fremtidige udbud på dette marked." (Grunert & Brunsø, 1993 p. 3). De centrale begreber i denne definition vil blive beskrevet mere indgående: En samling værktøjer eller instrumenter Enhver beslutningstager vil via hverdagserfaringer og observationer indsamle information, der bidrager til markedsovervågning. Ydermere vil internationalt regnskab, salgsrapporter og ad hoc markedsundersøgelser som et biprodukt give information, der kan blive brugt til markedsovervågning. Markedsovervågningsinformation genereret på denne måde har flere begrænsninger: den er præget af tilfældighed og er subjektiv i den forstand, at den viden, der er genereret ikke nødvendigvis er verificerbar, og måske kun findes hos den person, der indsamlede den. Dette kan kaldes uformelt genereret markedsovervågning. Et markedsovervågningssystem kræver, at værktøjer og instrumenter anvendes bevidst med det formål at generere viden om markeder. Mange forskellige metoder kan bruges: vejledte observationer fra salgspersonale, systematisk skanning af databaser eller tidsskrifter og aviser, systematiske interviews, Delphi teknikker etc. Disse metoder bør desuden tage højde for tværkulturel sammenlignelighed. Man kan ikke umiddelbart gå u at data indsamlet i to forskellige lande er direkte sammenlignelige, og forskellige metodiske overvejelser er derfor nødvendige for at sikre tværkulturelvaliditet (Green & White, 1976; Sekaran, 1983; Yu, Keown & Jacobs, 1993). Dataudvælgelse Markedsovervågning er her defineret som en samling data om variable, der muliggør konklusioner om attraktiviteten af virksomhedens nuværende og fremtidige udbud. Indledningsvis præsenteredes teoretiske argumenter for, at værdiopfattelses- og omkostningsdeterminanterne er de vigtigste variable, der har betydning for virksomhedens nuværende og fremtidige udbud. Disse kan således bruges som retningslinier for udvælgelsen af relevante data. Tre analyseenheder kan være relevante i denne sammenhæng: kunder, konkurrenter og markedet generelt. Kundekarakteristika kan være værdiopfattelsesdeterminanter. Konkurrentkarakteristika kan være omkostningsdeterminanter. Generelle markedskarakteristika kan have indflydelse p værdiopfattelse og omkostninger. Kunde-, konkurrent og generelle markedskarakteristika er således tre hjørnestene, der bør inkluderes i et markedsovervågningssystem. Dog er ikke alle informationer om kunder, konkurrenter eller markedskarakteristik relevante. Ansoff og McDonnell (1990) argumenterer for, at overvågning kan opfattes som et filter gennem hviket informationer skal passere på vej ind i virksomheden (Ansoff & McDonnell, 1990). Filtret kan være for åbent og forårsage overflod af information, eller det kan være for restriktivt og dermed simplificere omgivelserne. Kravet om at informationerne skal kunne relateres til attraktiviteten af virksomhedens nuværende og fremtidige udbud, giver et effektivt udvælgelsesværktøj til at mellem relevant og irrelevant information. Regelmæssig dataindsamling for at kunne opfange ændringer Et markedsovervågningssystem stiler mod at kunne opfange ændringer i omverdenen. Dette vil, hvis gjort hensigtsmæssigt, generere information der kan bruges som et strategisk instrument til planlægning og produktudvikling. For at opfange ændringer er det nødvendigt først at opbygge et vist informationsniveau om det relevante område, hvorefter man kan spore afvigelser fra dette niveau ved gentag dataindsamlinger af de samme informationer eller indikatorer. Når ændringerne er registreret kan det udløse yderligere dataindsamling, dvs. overvågning kan munde ud i mere konkrete undersøgelser (Montgomery & Weinberg, 1979): undersøgelser udført hoc basis for at klarlægge ændringer opfanget af overvågningssystemet (Michman, 1989; Sanderson & Luffman, 1988). Langsigtede tendenser/trends Vedvarende, systematisk måling af de samme variable muliggør identifikation af trends. Trends er tidlige varsler om mulige fremtidige udviklinger, og er derfor vigtige at have viden om for en virksomhed, idet strategiformulering og produktudvikling ideelt set skal være baseret på den fremtidige udvikling (Sanderson & Luffmann, 1988). Trends giver gen billeder af udviklingen i omgivelserne og vil på grund af deres høje aggregeringsniveau alt andet lige holde informationsflowet lavere. Databearbejdning Det skal også nævnes, at der ikke blot skal indhentes information: den skal også bearbejdes, før der er tale om et markedsovervågningssystem. På denne måde skelnes der mellem data og information, hvor data er de ikke-evaluerede input i systemet, mens information er data, der er struktureret og relateret til en given kontekst (Fahey, 1989; Glazer, Pearce, 1976). Forskellige karakteristika ved et MOS Der kan skelnes mellem forskellige typer markedsovervågningssystemer afhængigt af, hvordan udvælgelsen, indsamlingen og bearbejdningen er foretaget. Udvælgelsen drejer sig om, hvilken type marked der dækkes (aktuelle og/eller potentielle markeder), hvilke analyseenheder der inkluderes (kunder, konkurrenter og/eller markedsattraktivitet) og hvilke udbudstyper der inkluderes (nuværende udbud, substituerende udbud og/eller potentielle udbudsmulig Dataindsamlingen kan være baseret på primære data indsamlet kun til MOS (kunde survey), primære data indsamlet i forbindelse med andre aktiviteter (rapporter fra salgspersonale) eller sekundære data (fra officielle statistikker eller databaser). Dataindsamlingen kan også variere i hyppighed og i aggregeringsniveau (fx hvor produkt- og virksomhedsspecifikke dataene er). Databearbejdningen kan variere, fx aggregeringsniveauet før informationerne spredes i virksomheden, analyseniveauet for sammenhænge eller mønstre, eller dataene kan distribueres som rådata (Montgomery & Weinberg, 1979). Dataene kan desuden distribueres og kommunikeres til beslutningstagerne via formelle eller uformelle procedurer, og via skriftlige eller on-line databaser, og data kan opbevares centralt eller decentralt. 2.3 Afdækning af informationsbehov i virksomheden Hvis målet med MOS'et er at tilvejebringe information om trends, som forventes at have indflydelse på det udbud en virksomhed har til hensigt at tilbyde på markedet, vil værdien af et MOS for virksomheden afhænge af to kriterier. For det første i hvilken udstrækning MOS'et virkelig afdækker de trends, der er relevante med hensyn til målet, fx fremtidige salgsmuligheder. Dette kan kaldes MO validitet. Og for det andet i hvilken udstrækning MOS'et motiverer brug. Dette kan kaldes MOS'ets appeal. Disse to faktorer synes at være relaterede, hvilket diskuteres sidst i dette afsnit (2.3). I relation til MOS's appeal har flere studier beskæftiget sig med grunden til brug/ikke-brug af informationssystemer, og mange faktorer der har indflydelse på brugen er blevet identificeret. Eksempler på dette er præsentation af informationen, tilgængeligheden, om informationen afspejler brugerbehov og h informationen implementeres (Johnston & Woodward, 1988). Den primære interesse her er, om udvælgelsen af information har indflydelse på brugen af systemet. Generelt afhænger brugen af information af de omkostninger og fordele, som en beslutningsta forventer ved at anvende informationen. Omkostninger kan være pengemæssige, tidsmæssige og mentale omkostninger. De afhænger af hvordan informationen er indsamlet, bearbejdet og administreret og vil ikke blive diskuteret yderligere her. De erkendte/forventede fordele afhænger af, om informationen opfylder et informationsbehov. Identifikation af virksomhedens informationsbehov og basering af MOS designet på disse kan derfor være en måde til at forøge informationssystemets appeal. En identificere en beslutningstagers erkendte informationsbehov er ved at foretage personlige interviews med de involverede om, hvilken information der er tilgængelig og hvilken der er behov for og derefter fortolke forskellen som informationsbehovet 1991). Denne simple procedure indeholder dog en række problemer: Erkendte informationsbehov vil naturligt afhænge af den betragtede brugergruppe. Jo højere den bestemte brugergruppe er placeret i organisationen, jo mere uspecificerede og ustrukturerede er de beslutninger, brugerne har behov for information til. Jo højere brugergruppen er placeret i organisationen, jo sværere vil det således blive for potentielle brugere at specificere deres informationskrav, og derfor vil informationsbehov fasts interviews fortrinsvis være relateret til de mere strukturerede problemer, der jævnligt opstår, idet det her er nemmere at specificere informationsbehovet. Desuden kan omfanget af "behovet" for information være enormt. Man kan, når man først tænker sig om, forestille sig behov for alle tænkelige informationer. Det er derfor blevet foreslået at rangordne de faktorer, om hvilke der skal indsamles information, i forhold til vigtigheden af ændringer i faktoren, sandsynligheden for ændringer i faktor omkostningerne ved eventuelle ændringer i faktoren (Montgomery & Weinberg, 1979). Men erkendte informationsbehov målt på denne måde vil stadig afhænge meget af situationsbestemte faktorer. Et problem, der er vigtigt for beslutningstageren på interviewtidspunktet, kan få uhensigtsmæssig stor vægt, når informationsbehovet specificeres. For at overvinde nogle af de nævnte problemer, foreslås det, at der ikke direkte spørges om den ønskede information, men at der i stedet spørges om, hvad beslutningstageren forstår som virksomhedens kritiske succesfaktorer (Grunert & Ellegaard, 1993; Rockart, 1979). Dette sikrer, at problemer og beslutninger ses fra et top-down synspunkt, der starter med en begrebsmæssig definition af ledernes vigt problemområder. Boynton beskriver konceptet om de kritiske succesfaktorer som "those things that must go well to ensure success for a manager or an organization" (Boynton & Zmud, 1984, p. 17). Målet ved at anvende konceptet er at karakterisere de områder, hvor information kan være afgørende for succes (Rockart, 1979). Man forsøger derfor ikke længere at spørge lederne direkte om erkendte informationsbehov. I stedet spørges om deres opfattelse af årsager til succes på forskellige niveauer i virksomheden. Informationsbehovet bliver derefter afledt ud fra de svar, der er givet. Argumentet for at bruge kritiske succesfaktorer som udgangspunkt for specificering af, hvilke informationer et MOS skal dække, er primært baseret på, at de vil øge systemets appeal. De svar der kan opnås på denne måde om informationsbehov, vil fokusere mere på centrale sammenhænge, være mindre influeret af situationsbestemte faktorer og dermed vil være mere orienteret mod strategiske problemstillinger. At anvende erkendte eller afledte informationsbehov som udgangspunkt for et MOS kan således resultere i et MOS, der opfylder kriterierne for appeal, men ikke nødvendigvis for validitet, jf. nedenfor. Stadig kan interviews om informationsbehov dog bruges som udgangspunkt for udvikling af et MOS, idet det giver en umiddelbar forståelse af, hvordan informationssituationen opfattes i virksomheden. Validiteten af et MOS baseret på kritiske succesfaktorer afhænger af, om den interviewede beslutningstager har den korrekte forståelse af årsagerne til fx virksomhedens fremtidige salg eller succes for nye produkter. Der er mange grunde til, at en beslutningstager kan have en fejlagtig opfattelse af årsager til succes (Grunert & Ellegaard, 1993). Blandt andet vist sig, at beslutningstagere anvender forskellige beslutningsregler for at reducere usikkerheder, eller for at reducere komplicerede til simplere beslutninger (Barnes, 1984). Disse beslutningsregler kan være brugbare i nogle situationer, men kan andre lede til fejlagtige konklusioner, hvis de for eksempel bygger på tidligere erfaringer, der ikke er repræsentative for den nye situation. En beslutningstagers opfattelse af kausale sammenhænge kan således være fejlagtig, hvilket kan medføre, at beslutningstagerens specificering af informationsbehov til MOS'et resulterer i indsamling af informationer, der ikke er vigtige for virksomhedens konkurrenceevne eller succes. Et MOS bør derfor også være baseret på specificering af informationsbeh er udledt fra teorier om årsagssammenhænge og succes, hvilket vil øge validiteten af MOS'et. Samtidig kunne det potentielt nedsætte appealen, hvis og når det teoretisk udledte informationsbehov afviger fra, hvad brugeren eller beslutningstageren mener udgør de centrale informationer. Der kan derfor være et trade-off mellem validitet og appeal. Dette trade-off er større, jo mere beslutningstagerens opfattelse afviger fra den teoretiske afledt kausale sammenhæng. I relation til ovenstående diskussion bør designet af et MOS være baseret på både erkendte eller afledte informationsbehov og på markedsføringsteori ved specifikation af, hvilke informationer der skal indsamles. Næste afsnit beskriver en undersøgelse der havde til formål at afdække de erkendte informationsbehov hos en række danske fødevarevirksomheder. 2.4 En undersøgelse af behovet for markedsovervågningssystemer hos den danske fødevareindustri Med henblik på at undersøge udvalgte danske fødevarevirksomheders markedsovervågningsindsats og -behov blev en række interviews gennemført i juli-september 1992. Formålet med undersøgelsen var således dobbelt, for det første at få et indtryk af i hvor stor udstrækning markedsovervågningssystemer blev anvendt, og det andet at få et indtryk af yderligere behov for markedsovervågningssystemer i fødevareindustrien. Sidstnævnte blev afdækket ved at undersøge det erkendte informationsbehov, jf. afsnit 2.3. Undersøgelsen blev gennemført via kvalitative personlige interviews. Den kvalitative metode bruges, når målet med undersøgelsen er en beskrivelse eller karakterisering af et fænomen, mens den kvantitative metode bruges, når målet med undersøgelsen er kvantificering, hvor meget, hvor stor osv. af det und fænomen (Kvale, 1996; Rosengren & Arvidson, 1983). Idet formålet med denne undersøgelse var at få en forståelse af forskellige forhold vedrørende informationsindsamling hos den danske fødevareindustri, blev den kvalitative metode anvendt. Der blev gennemført personlige interviews, hvilket gav intervieweren mulighed for at sikre, at problemstillingen blev opfattet, som det var hensigten (Hellevik, 1983); denne teknik giver også mulighed for at få uddybet de respektive besvarelser. Semi-strukturerede interviews gennemførtes med henblik på at sikre mulighed for sammenligning af de respektive interviews og for at sikre, at de ønskede emner blev gennemdiskuteret. Spørgerammen beskrives nedenfor. Respondenterne havde inden interviewet modtaget et notat om begrebet markedsovervågningssystemer, samt den spørgeramme, der skulle guide interviewet. Dette skete for at skabe en fælles forståelse for begreberne markedsovervågning og markedsovervågningssystem inden interviewet. Fjorten fødevarevirksomheder blev kontaktet, tilfældigt udvalgt i Kompass Danmark, dog med den afgrænsning, at virksomhederne skulle opfylde følgende kriterier: · produktionsvirksomheder af produkter til forbrug (ikke videre forarbejdning) · eksportvirksomheder · forskellige fødevaregrupper · forskellig størrelse målt efter antal ansatte De to første afgrænsninger afspejler en mulig målgruppe til et markedsovervågningssystem, de to sidste er et forsøg på spredning over virksomhedsstørrelse og produktsortiment. Der blev gennemført ni interviews, alle med personer der var involveret i den pågældende virksomheds eksportforretninger. Alle interviews blev optaget på bånd for at lette analysen af datamaterialet. Efter de ni interviews var klare mønstre i svarene, at det ikke syntes nødvendigt at gennemføre yderligere interviews. Kort skitseret drejede spørgerammen sig om Status: · hvilken form for markedsovervågning der foretages på undersøgelsestidspunktet, herunder · hvilke informationer indsamles · hvordan informationerne indsamles · hvordan oplysningerne systematiseres Behovsspecifikation: · virksomhedens ønsker om fremtidige overvågningsaktiviteter med hensyn til · udvælgelse, herunder prioritering af konkurrenter, kunder og markedsattraktivitet · hvilke informationer om ovenstående der var behov for · databearbejdning, præsentation af de indsamlede informationer Sidste punkt vedrørende databearbejdning vil ikke blive yderligere behandlet her, idet det ikke er relevant i denne sammenhæng, men punktet var taget med i undersøgelsen for at få indblik i, hvordan information fra et markedsovervågningssystem kunne/skulle præsenteres. 2.4.1 Hovedkonklusioner fra undersøgelsen I det følgende beskrives de oplysninger og holdninger, der kom frem under interviewene opdelt efter de skitserede interesseområder. De holdninger, der beskrives, skal ses som et udtryk for den flertalsholdning, der var gældende inden for de respektive områder, uden at der nødvendigvis v enighed om det blandt alle virksomheder. Det skal med det samme siges, at en enkelt virksomhed falder udenfor den følgende beskrivelse på langt de fleste områder, hvilket jeg vil komme tilbage til efter beskrivelsen af hovedkonklusionerne. Status: markedsovervågning i dag Markedsovervågningssystemer benyttes kun i meget lille udstrækning, det vil sige at flertallet af virksomhederne ikke foretager koordineret, systematiseret overvågning. Desuden er det kendetegnende, at når der indsamles informationer, er det ikke selve informationsindsamlingen, der er hovedformålet: det er noget der sker sideløbende med andre aktiviteter. Der ofres således sjældent ressourcer direkte til informationsindsamling, hvilket er en bevidst prioritering virksomhedernes side. Man er usikker på om de midler, der kunne bruges til informationsindsamling, kan "betale sig", en problematik allerede nævnt tidligere. Den form for markedsovervågning der foretages, kan bedst beskrives ved at illustrere metodene til informationsindsamlingen opdelt i grupper efter hvilke områder der overvåges. Til indsamling af generel markedsviden om et eksportland bruges flere forskellige kilder, som samtidig ikke kræver de store ressourcer: Ambassader, eksportstipendiater, udenrigsministeriets bibliotek samt i flere tilfælde opgaveskrivere ved uddannelsesinstitutioner. Derudover anvendes statistikker og andet offentligt tilgængeligt materiale, samt evt. tidsskrifter, som berører relevante interesseområder i pågælden land. Ofte er den viden, der fremkommer via disse kilder, hverken systematisk indsamlet eller systematisk organiseret i virksomheden. De fleste steder er den viden, der eksisterer i virksomheden om et eller flere eksportmarkeder, meget personafhæn hvilket blandt andet kan illustreres via følgende udsagn: "Markedsovervågning vil altid være personafhængig,... selv om der er diverse rapporter, er det stadig den person, der har været der og set det, der ved mest" Den viden, der i første omgang indsamles ved etablering på et nyt marked, og siden akkumuleres, er altså ofte personafhængig og beror hos den person, der har eksportlandet som ansvarsområde. Dette forhold betyder, at den "offentligt tilgængelige" viden om markedet for virksomhe øvrige medarbejdere reduceres, fordi den første indsamling af informationer ikke vedligeholdes systematisk eller nedskrives, men akkumuleres hos en person. For konkurrentovervågningen er det kendetegnende, at den foretages kontinuerligt, at man følger med, og at den enkelte virksomhed sidder inde med en del viden om de direkte konkurrenter. Til gengæld er denne viden som oftest ikke systematisk registreret, blandt andet udtrykt ved : "Det er noget alle har i hovedet" Det er meget svingende, hvor store forventninger man har i de forskellige virksomheder til, hvad der kan lade sig gøre med hensyn til konkurrentovervågning. Overvejende mener de interviewede personer dog, at det er ret begrænset, hvad man kan få af viden om konkurrenternes taktiske strategiske niveauer. Nogle virksomheder synes ikke selv de ved nok, men mener desuden heller ikke, at det er muligt at få meget mere at vide om konkurrenterne. Andre synes selv de ved en del og vil gerne vide mere, men sætter igen spørgsmålstegn det er muligt at opnå denne viden. Den viden, der eksisterer om konkurrenterne i virksomhederne, er overvejende på det operationelle plan, viden om produkter og kvalitet og om priser. Informationsindsamlingen om konkurrenterne foregår ved besøg på messer, ved opkøb af konkurrenternes produkter på eksportmarkederne, og ved læsning af branchetidsskrifter. Desuden benyttes salgsstatistikker og import/eksportstatistikker til de store linier som fx markedsandele osv. Yderligere får virksomheder, benytter sig af sælgere, oplysninger om konkurrenterne fra sælgerne, selv om der i flere tilfælde blev udtrykt tvivl om det optimale i informationsformidlingen: ikke på grund af dårligt samarbejde, men fordi der ikke bliver lagt særlig stor vægt p informationsindsamlingen og formidlingen på grund af andre prioriteringer fra begge sider, eller fordi den er usystematisk med fare for at miste vigtige oplysninger. Der modtages også oplysninger fra andre led i distributionskæden om konkurrenterne, for eksempel information om prisudviklinger og promotion fra konkurenternes side, men igen mest på det operationelle plan. Med hensyn til overvågning af distributionsforholdene er det generelle billede, at der ikke foretages nogen egentlig overvågning. Det vil sige, at der i nogle tilfælde foretages en analyse af forholdene på pågældende eksportmarked, på det tidspunkt hvor man ønsker at etablere sig, men disse oplysninger vedligeholdes ikke. Hvor mange oplysninger den enkelte virksomhed har afhænge blandt af den samarbejdspartner, der benyttes, fx agent, importør eller direkte salgsled, og af om virksomheden har egne sælgere. Egne sælgere bidrager med mere information end de andre kanaler. Distributionsforholdene anses ellers generelt for at være den vigtigste kontakt til markedet (hvilket også kom frem i forbindelse med "overvågning af forbrugeren"), og derfor kan det synes mærkeligt, at der ikke gø

Den humane population kan opdeles i to hovedgrupper baseret på deres ekspression af laktase som voksne. Laktase persistente udtrykker laktase hele livet hvorimod hos laktase non-persistente falder laktase ekspression til et lavt niveau ved 2-10 års alderen. Laktase non-persistens medfører ofte at laktose ikke bliver fordøjet effektivt og hvilket medfører laktose intolerans.    Den laktase persistente fænotype er især almindelig i Nordeuropa og hos udvandrere fra denne region, men den findes også hyppigt i nogle afrikanske og arabiske populationer, f.eks hos Tuareg, Fulbe, Beja-folkene og beduiner.    Målet for forskningsprojektet har været at afdække de molekylære mekanismer bag LPH ekspression både rummeligt og udviklingsmæssigt. Menneskets og grisens laktase promotere blev derfor klonet og analyseret funktionelt for dels at undersøge mekanismerne bag laktase persistens og non-persistens, men også for at belyse de fundamentale mekanismer bag den celle-specifikke ekspression af laktase i tyndtarmens enterocytter. Flere centrale gen-regulatoriske faktorer (Cdx-2, HNF1a, Fox, HNF4a, GATA-faktorer) med betydning for tarm-ekspression er blevet identificeret. Dette har givet et detaljeret billede af hvordan gen-regulatoriske  DNA sekvenser kombineres for at opnå tarm-specific ekspression.    Ved at studere den funktionelle betydning af en single nucleotide polymorphism, som er tæt associeret til laktase persistens/non-persistens, har vi identificeret transkriptionsfaktoren Oct-1. Oct-1 binder kraftigt til den laktase persistente SNP variant og denne binding er associeret med en kraftig gen-stimulerende aktivitet. Denne kraftige Oct-1 binding kan være hovedårsagen til, at laktase genet hos laktase persistente ikke nedreguleres. Forklaringen kan være, at Oct-1 kompenserer for en generel nedregulering af tarm-specifikke transkriptionsfaktorer efter diegivningsperioden. Denne generelle nedregulering forårsager, at laktase genet hos laktase non-persistente ikke bliver aktiveret i de modne epitel-tarmceller, som det skerhos spædbørn. Tilstedeværelsen af Oct-1 binding sekvensen hos laktase persistente sørger for en øget rekruttering af transkriptionsfaktorer til laktase genet, hvilket medfører en aktivering af laktase genet hos de persistente trods den lavere ekspression af transkriptionsfaktorer efter diegivningsperioden.

Mens entreprenørskab og iværksætteri blandt etniske minoriteter i Danmark har opnået anerkendelse, legitimation og politisk opbakning, kan det samme ikke siges om socialt entreprenørskab. Kapitlet beskæftiger sig med adfærden hos nystartede sociale entreprenører fra etniske minoritets grupper specielt med de strategier, som antages og med de barrierer, som de møder. To cases, som omhandler to mislykkede forsøg på at etablere sociale virksomheder bliver behandlet. I analysen anvendes en forståelse af institutionelle og kulturelle rammebetingelser for entreprenørskab, som er uarbejdet af Schott et al (2007), og fokuserer på kompetencer versus institutionel støtte til socialt entreprenørskab blandt etniske minoriteter i Danmark. Forfatterne argumenterer for, at selvom det er vigtigt at opbygge nødvendige kompetencer blandt ledere af etniske minoritetsorganisationer med henblik på at fremme socialt entreprenørskab blandt disse, er dette i sig selv ikke nok til at sikre vækst og udvikling af det sociale entreprenørskab.  

Vi kan ikke til enhver tid læne os trygt op ad en forestilling om, at alle mennesker har en naturlig og iboende indre stemme, en samvittighed, der gør, at de opfører sig ordentligt. Artiklen ser på, hvilke typer af samvittighedsdannelse, fire forskellige typer ledelse af pædagogiske institutioner fremkalder. I kølvandet på flere mediers omtale af kritisable forhold, bl.a. om magtanvendelse på bosteder under Københavns Kommune, kom der i september 2008 en konsulentrapport om sagen. Rapporten omtaler, hvordan ledelse og medarbejdere oplever arbejdsvilkårene i dagligdagen, og nærværende artikel sætter dele af rapportens indhold ind i et ledelsesmæssigt perspektiv. Artiklen fokuserer på fire former for ledelse: formynderisk ledelse, retsmoralsk ledelse, anerkendende ledelse og velyndende ledelse. Og artiklen påstår, at der ikke længere er den samme tro på, at pædagoger mestrer den intuitive moralske selvledelse. Som det siges indledningsvis: "Tilliden er knækket - også til pædagoger."

1)Arkitektur er fysisk til stede, og opleves med sanserne. Arkitektur er konkret. Det var miljøproblemerne også engang. Industrisamfundets miljøproblemer var til at få øje på, de handlede blandt andet om bymæssige problemer med røg, støj og stank. Industrisamfundets miljøproblemer var mærkbart til stede – de var konkrete. 2)Aktuelle miljøproblemer har en anden karakter. De alvorligste som fx drivhuseffekten og det voksende hul i ozonlaget findes i en fjern atmosfære, og andre forureningstyper som fx stråling og østrogenlignende stoffer kan heller ikke hverken ses, høres eller lugtes. De er uhåndgribelige – de er abstrakte. 3)Dermed er der opstået et nyt forhold mellem arkitektur og miljøproblemer. Modernismens arkitekter kunne kæde løsningen af industrisamfundets miljøproblemer sammen med udvikling af konkrete arkitektoniske kvaliteter – dagslys, grønne parker, støjfrie boligområder. Aktuel arkitektur skal forholde sig til miljøproblemer, der er abstrakte og ikke sansbare. Det komplicerer udviklingen af en bæredygtig arkitektur.

Hensigten med denne oversigt over forskellige empiriske undersøgelser af religion og tro i Norge, Danmark og Sverige har været at finde yderligere bevismateriale end det, jeg præsenterer i Mord og metafysik. Disse undersøgelser peger på en forandret holdning til tro, en vækst af åndelighed frem for institutionel tro, en forståelse der for mange ligger indbygget i betegnelsen religion og i nogen grad også tro. Derfor ser resultatet i den svenske undersøgelse lidt plumret ud; der synes at være et vakuum af respondenter, der ikke kan levere det svar, som de reelt ønsker. Sammenlagt peger disse undersøgelser på, at tro og religion er radikalt forandret i de skandinaviske samfund. Den er svundet kraftigt ind, men den er bestemt ikke forsvundet.

Tænketeknologier sætter både refleksionsspor og praksisspor. Når børn og voksne i og omkring skolen skal finde måder at omgås hinanden på, og når de skal aflæse og interagere med hinanden i den form for socialt medierede læringssammenhænge, som danske skoler er bygget op af, så er det ganske afgørende hvilke tænketeknologier, de gør brug af i deres aflæsning af det, der foregår. Der er, som Dorte Marie Søndergaard skriver i sin artikel, Mobning og social eksklusionsangst, afgørende forskel på, om man i forbindelse med børns gensidige foragtproduktion, bruger en skyldsfokuserende tænketeknologi, der får både børn og voksne til at søge efter en skyldig aggressor og et afmægtigt offer; eller om man bruger en tænketeknologi med fokus på sociale processer, og dermed retter blikket mod de dynamikker mellem børnene, der gør det oplagt for nogle børn at deltage aktivt i cirkulationen af foragt og afsky for andre børn. Der er forskel på, om man, når der opstår problemer mellem Ursulas og Annes pigegrupper, tænker: Hvem har skylden? Hvad er der galt med Ursula og/eller Anne? Eller om man tænker: Hvorfor bliver det så oplagt og helt selvfølgeligt for Ursula og Anne i den her sammenhæng med de sociale dynamikker, der for tiden findes i denne klasse, at gribe til netop den form for gensidig aflæsning? Hvad er det, de ønsker, frygter, tror etc., som får dem til at gribe til foragtproduktion i stedet for at gøre så meget andet, der også ville kunne tænkes oplagt, når man går i klasse med hinanden og tilbringer så mange år sammen på næsten daglig basis? Skredet fra positionen som værdig og empatisk relevant, frem mod positionen som foragtet, og dernæst 'ud over kanten' til afskyeliggørelse og empatisk irrelevant, er en del af den begrebsramme til forståelse af mobning, artiklen tilbyder. Her tages der udgangspunkt i de sociale processer, mobning bliver en særlig destruktiv version af. Søndergaard arbejder med mange former for empiriske data, men bygger blandt andet sin begrebsudvikling på interview og observationer blandt ca. 100 børn i alderen 8-14 år. Begrebet om social eksklusionsangst bygger på en socialpsykologisk forståelse af mennesket som eksistentielt afhængigt af social indlejring. Mennesker er afhængige af at tilhøre fællesskaber. Hvis denne indlejring i et fællesskab kommer under pres, kan der opstå angst, skriver Søndergaard, og der kan opstå emotioner og praksisser, der har retning mod minimering af angsten. I nogle sammenhænge kan handling bestå i at søge lindring for eksklusionsangsten gennem at producere foragt for andre, og dermed at søge at minimere andres betydning for fællesskabet til et omfang, der trods alt er mindre end ens eget. Produktion af foragt og produktion af værdighed bliver i denne tænketeknologi centrale begreber til forståelse af nogle af de sociale dynamikker, der kan være på spil i en skoleklasse. I en utryg skoleklasse, hvor børnene - af potentielt mange forskellige årsager - er usikre på de voksne og ikke har tillid til deres engagement, hvor de er usikre på hinanden, og hvor angstniveauet er højt, kan foragtproduktionen eskalere, og der kan opstå en form for panisk cirkulation af eksklusionsbevægelser, som kan tippe over i mobbehandlinger. Den afskyeliggørelse, der i sådanne processer kan ramme enkeltelever eller grupper af elever, fungerer samtidig på den måde, at disse børn mister adgangen til at forhandle betingelser for inklusion - de bliver irrelevante som deltagere, uværdiggjorte i forhold til deltagelse. I artiklen peger Søndergaard også på, at positioner mellem børnene kan skifte - det er ikke nødvendigvis sådan, at mobbepraksisser kun tager form gennem stabiliserede positioneringer; mobbepraksisser kan operere gennem stabile positioneringer, men positionerne kan også skifte med kortere tidsintervaller, ligesom mobbehandlinger kan optræde pludseligt og voldsomt, for derpå at ophøre ligeså pludseligt.

Georgien gennemførte den 7. august 2008 et angreb i Sydossetien, angiveligt for at tvangsindføre ”constitutionel order” efter, at sydossetiske militsenheder havde beskudt georgiske landsbyer i Sydossetien. Angrebet blev gennemført med ca. to brigadeværdier og medførte skader på civilbebyggelse, civile tab og også russiske soldaters tab, som var indsat i en fredsbevarende mission. De fredsbevarende soldater var indsat i Sydossetien efter konflikten imellem Sydossetien og Georgien i 1991/92. De var indsat efter en bilateral aftale imellem Rusland og Georgien; kaldet Sochiaftalen. Rusland gennemførte resolut en modaktion den 8. august med en korpsværdi, og allerede den 10. august var Tskhinvali erobret, og de georgiske enheder var på retræte. Samtidigt indsatte Rusland styrker i Abkazien, og der gennemførtes en søblokade af den georgiske kystlinje. Den 12. august var de georgiske styrker reelt kollapset og ude af Sydossetien. Rusland fortsatte dog ind i selve Georgien, besatte byerne Gori, Poti og Selanki og ødelagde meget georgisk militærmateriel. Rusland begrundede sin væbnede aktion med en pligt til at: • Beskytte de russiske soldater • Beskytte og undsætte russiske borgere • Forhindre et folkemord • Håndhæve Sochi-fredsaftalen Vedr. beskyttelse af de russiske soldater: De russiske soldater blev udsat for en væbnet aggression jf. dette begrebs definition af FN’s generalforsamling. Praksis fra fransk side i Elfenbenskysten og Israels i Libanon viser, at stater betragter det som et væbnet angreb. Det georgiske angreb gav dermed Rusland ret til selvforsvar jf. FN-pagtens artikel 51. Der er bred anerkendelse om kriterierne for selvforsvar, som siden Carolinesagen er: nødvendighed og proportionalitet. Med nødvendighed menes, at aktionen skal være sidste udvej og truslen overhængende. Vedr. proportionalitet skal modaktionen modsvare modpartens, herunder skal det tages i betragtning, hvilken styrke der indsættes, de skader aktionen afstedkommer og de civile/militære tab. Ruslands indledende aktion i Sydossetien og i Abkazien vurderes både nødvendig og proportionel, mens aktionen ind i selve Georgien ikke var militær nødvendig for at opnå operationens formål. Vedr. indgriben efter “responsibilty to protect”: FN’s generalforsamling vedtog i 2005 doktrinen for R2P. Formålet med R2P er, at verdenssamfundet skal kunne skride ind, hvis der gennemføres grove overtrædelser af jus cogens regler i en stat, såsom folkemord. Efter doktrinen er det væsentligt, at det er FN, der via en autorisation fra sikkerhedsrådet gennemfører en kollektiv intervention. Det kan dog ikke bevises, at der har været begået overtrædelser, der kan begrunde en intervention efter R2P. På baggrund af de historiske fakta kan det argumenteres, at denne trussel endnu ikke havde materialiseret sig, men i så fald havde der været tid til at forberede en indgriben. Rusland gennemførte en unilateral aktion uden forudgående autorisation, hvorfor denne intervention ikke var legal efter R2P. Vedr. beskyttelse, og undsættelse af russiske borgere: Efter FN-pagten er der ikke hjemmel til at undsætte egne statsborgere efter artikel 51. Sporadisk artilleriafgivelse konstituerer ikke et væbnet angreb på Rusland. Spørgsmålet er derfor, om der foreligger en sædvaneret for undsættelse af egne statsborgere. Ronzetti udgav i 1982 en omfattende analyse, hvori han konkluderede, at der på daværende tidspunkt ikke fandtes éen. Efter at have studeret sammenlignelige tilfælde fra 1984- 2008; Grenada og Panama, må det konkluderes, at der sandsynligvis heller ikke foreligger éen i dag. I fald der eksisterer en sædvaneret, må det indledningsvist undersøges, hvem sydosseterne har størst tilknytning til efter principperne for Nottebohm-sagen. Analysen viste, at sydosseterne sandsynligvis er mest tilknyttet til Rusland, og at Rusland derfor har ret til at udøve beskyttelse af sine statsborgere. En anden mulighed kunne være at gennemføre aktionen efter begrebet diplomatisk beskyttelse. Det er dog ikke legalt, idet der indenfor dette begreb ikke levnes mulighed for væbnet intervention. Vedr. håndhævelse af Sochi-fredsaftale. Aftalen giver ikke tilladelse for nogen af parterne til at operere med brigadeværdier i konfliktzonen. I fald en part forsøger, skal fredsstyrken blokere ved forsvarskamp. Aftalen giver ikke nogen af parterne rettigheden til at håndhæve aftalen selvstændigt. FN har ikke godkendt aftalegrundlaget og har ikke henvist til aftalen i en resolution. En indgriben er ikke blevet autoriseret hverken på forhånd, under eller efter den russiske intervention, som FN-pagtens artikel 53 ellers foreskriver. Praksis, med udgangspunkt i Tyrkiets intervention på Cypern, viser, at der sandsynligvis ikke kan interveneres på baggrund af en bi- eller trilateral aftale udenom FN’s sikkerhedsråd. Konkluderende vurderes Ruslands aktion for illegal, idet den især overskrider proportionalitetsprincippet ved angrebet ind i selve Georgien.

Viden om marginal parodontitis’ mikrobiologi tog for alvor fart for ca. 40 år siden. Den tidlige viden var baseret på mikroskopiske og dyrkningsmæssige undersøgelser af den subgingivale plak. Anvendelsen af de nyere molekylærbiologiske metoder har betydet, at vor viden om de ætiologiske faktorer for marginal parodontitis i disse år fortsat er i hastig udvikling. Mange af de bakteriearter, som er observeret ved hjælp af DNA-analyser, er endnu ikke navngivet, og deres egenskaber er ukendte, da de endnu ikke er mulige at dyrke. Op imod 50 % af de mere end 600 forskellige bakteriearter i mundhulen kan ikke dyrkes. Viden om samspillet mellem bakterierne i plakken, som er en biofilm, er ligeledes under hastig udvikling. Dette betyder, at vi i de kommende år løbende må revidere vores forståelse af marginal parodontitis’ mikrobiologi. I nærværende oversigtsartikel præsenteres den eksisterende viden for kronisk og aggressiv marginal parodontitis hos i øvrigt raske individer,men også hos syge patienter samt hos individer, der lever under varierende livsomstændigheder og er af forskellig etnicitet. Muligheden for fremtidig mikrobiologisk identifikation af risikopatienter og måling af effekt af behandling overvejes, men der foreligger endnu ikke viden, som understøtter denne mulighed.

På Aalborg Universitet blev der i 70'erne udviklet et terningapparat der kan udføre forsøg på uforstyrede prøver af materialer spændende fra blødt, marint ler til stift, dansk moræneler. Endvidere kan der udføres forsøg med udlejrede sandprøver. Apparatet var absolut state-of-the-art, men pga datidens elektronik var det ikke muligt at leve op til de høje krav til automatisk styring, der ville tillade kommerciel brug af apparatet. Terningapparatet er i 1995 blevet renoveret og forsynet med moderne elektronik, så det nu er muligt at køre forsøg af den ønskede standard. I artiklen redegøres der for apparatets opbygning og funktion samt de forsøgsmæssige muligheder for belysning af en jordprøves anisotrope spændings- og tøjningstilstande. Apparatets potentiale demonstreres ved hjælp af forsøgsresultater fra en marin ler. Artiklen illustrerer forskellen mellem forsøgsresultater opnået på samme jordart i det normale danske triaksialapparat og terningapparatet, og der gives anbefalinger mht. problemstillinger, hvorforsøg i terningapparatet må foretrækkes.

Gode læringsmiljøer for børn giver ideer til, hvordan man kan skabe gode udviklings- og læringsmuligheder i daginstitution og skole, hvor børn på samme tid kan have et godt børneliv og lære noget i inspirerende og spændende omgivelser. I Danmark har man inden for daginstitutionsområdet især lagt vægt på legens betydning for det lille barns udvikling. I skolen har man traditionelt fokuseret på undervisning og læring. I gode læringsmiljøer for børn tales der om gode lege-, udviklings- og læringsmiljøer for både skole og daginstitution. Selv om leg, læring og udvikling ikke er det samme, betones det i bogen igennem, at de tre forhold hænger tæt og uadskilleligt sammen. Gode læringsmiljøer for børn sætter ligeledes fokus på betydningen af at udvikle gode relationer mellem voksne og børn og børnene indbyrdes. Bogen omhandler gode læringsmiljøer for børn mellem 3 og 10 år i dag - institution og skole, men principperne i bogen gælder også vuggestuer, fritidshjem og andre pædagogiske miljøer for børn og unge.

'Praktisk etik' kan dels opfattes som et fællesnavn for en række forskellige praksis- og problemfelter og de normative diskurser, der udspiller sig omkring disse: miljøetik, bioetik, dyre-etik, virksomhedsetik osv. Hver af disse knytter sig til forholdsvis velafgrænsede problemfelter, som er kendetegnet ved at rejse normative spørgsmål af en mere grundlæggende og kompleks karakter og dermed kalde på etisk (moralfilosofisk) refleksion. Et udvalg af sådanne emner vil blive præsenteret i de følgende kapitler. Når det er på sin plads også at give en overordnet præsentation af 'praktisk etik', skyldes det for det første, at disse problemfelter udviser nogle fælles udviklingstræk og tendenser, som det kan være oplysende at udpege. I forlængelse heraf viser det sig for det andet, at beskæftigelse med disse praktiske problemstillinger (heldigvis) ikke lader filosofien uberørt. Den lægger op til generelle overvejelser om den filosofiske etiks rolle og muligheder i forhold til diskussion og håndtering af praktiske problemer og dilemmaer.

"En fremstrakt hånd uden våben" er den nordiske selvforståelse af vores særlige evne til at indgå i konfliktløsning. Nordiske lande diskuterede fredsløsninger Særligt Norge har spillet rollen som mægler i en lang række internationale konflikter, fra Mellemøsten til Sudan, Srilanka og Columbia. Stedet var symbolsk, da parlamentarikere fra de nordiske lande for nyligt mødtes på Ålandsøerne. Øerne er nemlig demilitariseret område, og emnet for mødet var netop, hvordan Norden kan udnytte sit særlige udgangspunkt for at fremme fredsløsninger internationalt. Hvis Norden da ellers har sådan et særligt udgangspunkt som gør os i stand til at lægge en kølig, beroligende hånd på oprørte sind og ulmende brændpunkter rundt om i verden. Norge som mægler Historisk har ikke mindst Norge søgt at spille sådan en rolle, men debatten på mødet handlede om, hvad de nordiske lande kan gøre i fællesskab. Det har den tidlgiere norske udenrigs- og forsvarsminister Thorvald Stoltenberg tidligere i år formuleret i en rapport, somdiskussionen tog udgangspunkt i.

Fremvæksten af modus 2 forskning stiller krav om en revurdering af højere læreanstalters evaluerings- og meriteringspraksis. Den endimensionale prioritering af modus 1 forskning såvel som dennes ligeså endimensionale evaluering via publikationer må afvises som utidssvarende. Som en konsekvens heraf udvikles en konkret model til evaluering af forskningsmiljøers modus 2 indsats. Modellen kan støtte strategiske budgetteringsovervejelser på de højere læreanstalter og i samfundet som helhed. Modellen søger ikke at vurdere modus 2 forskningens værdi, men tilstræber derimod alene en modus 2 aktivitetsregistrering under den i såvel modus 1 som modus 2 konceptet iboende forudsætning, at forskningen bedst værdisættes af interessenterne. De strategiske budgetteringsovervejelser og den heraf følgende ressourceallokering til forskningsmiljøerne foregår under den realistiske forudsætning, at højere læreanstalter fungerer som heterogene konglomerater præget af urelateret diversificering, hvorfor principperne fra den strategiske porteføljeplanlægning kan anvendes.

Fællesskabet beskrives ofte som noget, der har været. En gang havde vi nationens, klassens og slægtens fællesskab at varme os ved; nu er de alle under angreb fra individualisering, globalisering og æstetisering. I dag har vi kun os selv, og måske ikke engang det. Spørgsmålet er imidlertid, hvad det er for fællesskaber, der opløses, og om der dannes nogle andre. Hvad kendetegnede et 'klassisk moderne' fællesskab som det nationale? Kan den kollektive erfaring af individualiseringens vilkår danne grobund for et nyt fællesskab? Hvad kan vi overhovedet mødes om, hvis vi primært ligner hinanden i vores vilje til at være forskellige, og hvis vores problemer især ligner hinanden ved, at de skal løses individuelt? Og hvad sker der, når individualisering og globalisering spiller sammen? Under inddragelse af primært sociologer og globaliseringsteoretikere diskuterer artiklen disse spørgsmål og giver dermed et bud på fællesskabsfølelsens aktuelle vilkår og former.

Måden, hvorpå forbrugerne kommunikerer og agerer på Internettet er via de sociale medier ændret markant. Spørgsmålet er, hvordan virksomheder og organisationer bedst muligt agerer i det brugergenererede sociale medielandskab. Skal man eksempelvis som ejer af et feriecenter overhovedet lade sig påvirke af brugernes Facebook-skriblerier omkring oplevelsen af ferieopholdet, eller skal man lade det brugerskabte univers være brugernes alene? Svaret er ikke sort/hvidt, men må i stedet diskuteres som en række anbefalinger og vejledende retningslinier for, hvordan indhold og tilstedeværelse i forskellige online-domæner kan håndteres. I nogle situationer er det godt at blande sig i samtalerne online, mens det andre gange er bedst at lade brugerne diskutere uden indblanding.

I denne afhandling præsenteres en Eulerisk tofaset numerisk fluiddynamik model til modellering af boblekolonner. Modellen kan beregne boblestørrelse ved brug af en grænsearealskoncentrationsligning (IACE), der er koblet til den spredte fase som en skalær transportligning. IACEmodellen kan beregne sammenklumpning og opbrydning af bobler, hvorved en Sauter gennemsnitsdiameter (SMD) beregnes i domænet. Boblestørrelsesfordelingen måles i en kvadratisk boblekolonne med ”Interferometric Particle Imaging” (IPI), som er en ikke-indtrængende optisk laserbaseret metode. Boblehastigheden måles samtidig med ”Particle Tracking Velocimetry” (PTV). Målingerne udføres for tre superficielle gashastigheder i en plan i midten af boblekolonnen. IPImålingerne viser en SMD på omkring 6.0mm for hele måleområdet, hvilket også er observeret visuelt. Lokale boblestørrelseshistogrammer præsenteres for at få data, der kan sammenlignes med beregningerne. Den eksperimentelle SMD synes at være konstant lodret gennem boblekolonnen, men faldende fra midten ind mod væggen horisontalt. Den eksperimentelle SMD synes også at falde med stigende superficiel gashastighed.  En beregningsanalyse af flowmønstret i den kvadratiske boblekolonne er udført uden brug af IACE-modellen. Forskellige grænsefladekræfter og turbulensmodeller er testet, og simulerede hastighedsprofiler er sammenlignet med eksperimentelle PIV data fra litteraturen. Simuleringerne viser god enighed med eksperimentelle data. Det er observeret at løftekraften er essentiel for at modellere den fluktuerende opførsel af den opstigende boblekaskade. To forskellige kerner, der kan beregne sammenklumpning og opbrydning af bobler er implementeret i IACE-modellen. Begge kerner er testet på den kvadratiske boblekolonne ved tre forskellige superficielle gashastigheder. Simuleringerne viser nogen enighed med de eksperimentelle IPI data. Den simulerede SMD falder med stigende højde i boblekolonnen, hvor den eksperimentelle SMD synes at være konstant. Fra midten af boblekolonnen ud mod væggene viser den simulerede SMD en faldende tendens, hvilket den eksperimentelle SMD også gør. Den simulerede SMD stiger med stigende superficiel gashastighed. Dette er ikke observeret ud fra de eksperimentelle IPI data, hvor SMD synes at være konstant eller endda faldende med stigende superficiel gashastighed. Alt i alt synes kernen fra Moilanen et al. (2008) at give bedre resultater end kernen fra Wu et al. (1998). Inkludering af boblestørrelsesafhængig løftekraft giver ikke gode resultater, hvilket er ret overraskende. En flad psudo-2D boblekolonne modelleres med IACE-modellen, og resultaterne er sammenlignet med data fra litteraturen. Kernen fra Wu et al. (1998) er ikke i stand til at beregne en tilfredsstillende SMD. SMD falder med stigende højde i boblekolonnen, hvilket er den modsatte tendens sammenlignet med eksperimentelle data. Kernen fra Moilanen et al. (2008) er bedre til at beregne SMD i boblekolonnen sammenlignet med eksperimentelle data, især hvis den boblestørrelsesafhængige løftekraft samt bobleinduceret turbulens er inkluderet i modellen. Med disse indstillinger viser simuleringen den samme tendens i SMD som de eksperimentelle data med stigende højde i boblekolonnen, dog er den simulerede SMD ca. 50 % højere end den eksperimentelle værdi.

  Glyfosatresistens hos ukrudt i forbindelse med dyrkning af glyfosattolerante GMO-afgrøder kan opstå på to måder, enten fordi GMO-afgrøderne spreder sine gener til vilde slægtninge, eller ved at ukrudtet selv udvikler resistens i forbindelse med at der anvendes glyfosat på det samme areal flere på hinanden følgende år. Det resistente ukrudt vil, hvis der ikke indføres tiltag der reducerer udviklingen af resistent ukrudt, medføre at anvendelsen af herbicider forøges, hvilket igen potentielt vil øge belastningen af natur og miljø. Det er ved anvendelse af nogle simple forholdsregler i dyrkningen af glyfosattolerante afgrøder muligt at reducere udviklingen af resistens hos ukrudt.

Hovedforskellen mellem Hobbes og Spinoza trods tydelige ligheder vedrører absolutisme. Hobbes troede på absolutisme af en slags for mennesket må indse at kun en suveræn magt kan lave og gennemtvinge love som gør samfundslivet muligt. Spinoza behøvede ikke den fiktive underkastelsespagt og argumenterede for menneskenes sociale tilbøjelighed som en naturlig følelse med en fornuftsmæssig grund. Begge udgik fra egenkærligheds-teorien og begge hævdede at deres - modsatte- resultater fulgte fra deres axiomer more geometrico; Hobbes at menneskets medmenneske må være hans fjende, og Spinoza at medmennesket er det mest nyttige for mennesket.

I denne artikel forsøger jeg at vise, hvordan man ved at fokusere på ordspillets gøren frem for dets væren, kan præcisere dets funktion i litteraturen. Der inddrages beslægtede sproglige og retoriske fænomener, fx klicheen, genkendelsen og især metaforen, og jeg forsøger desuden at vise, hvorledes forbindelsen mellem ordspil og metafor kunne siges at være mere intrikat end normalt antaget. Effekten i ordspillet er måske nok metaforisk, men mere abrupt og stedløs. Det tredje sted, som ordspillet producerer, er ikke nødvendigvis intellektuel begribeligt, men er derimod indskrevet i udtrykkets form. Det er dermed sansbart uden nødvendigvis at være forståeligt, modsat metaforen, der ofte er forståelig uden nødvendigvis at være sansbar.

I artiklen analyseres Bolivias nationalisering af energiforekomster i 2006 i et historisk lys. Med dette udgangspunkt går analysen til sit centrale fokus, nemlig betydningen af nationaliseringen for de bilaterale relationer mellem Bolivia og Brasilien, der er blevet "ramt" af nationaliseringen. Dette fører til en diskussion af forskellige positioner i den brasilianske interne debat om Brasiliens politik over for Bolivia, hvor regeringen er blevet kritiseret for ikke at forsvare Brasiliens interesser godt nok af ideologiske grunde. I artiklen argumenterer jeg for, at Brasiliens politik på området kan ses som fornuftig og rationel, og er fordelagtig set i relation til Brasiliens regionale strategier i Sydamerika.

Patienterne med akromegali efterspørger information og vejledning ved kontrolindlæggelse, men dette behov opfyldes ikke af plejepersonalet. Metoden er kvalitative interviews med 36 patienter med akromegali, en metode der producerer viden i en interaktionel samtale og er velegnet til udforskning af patientoplevelser. Resultaterne tydeliggør, at patienterne oplever, at sundhedsprofessionelle mangler viden om sygdommen og specifik sygepleje, og at medpatienter med akromegali er en vigtig informationskilde, samt at det er informativt at være undervisningsobjekt for yngre læger. Resultaterne kan danne baggrund for øget fokus på indlæggelsessamtaler og informationer, så patienter medinddrages målrettet i sygeplejen. Optimering af sygeplejen gennem dialog fremmer patienternes livskvalitet. Nøgleord: Akromegali, information, patientdeltagelse, patientperspektiv.

Argumenterer for, at blitzerindringer for offentlige begivenheder bør forstås som en særlig variant af kollektiv hukommelse. Med udgangspunkt i spørgeskemadata indsamlet fra 129 danskere dagen efter angrebet på World Trade Center d. 11. september 2001 diskuteres dels det indtryk, denne begivenhed gjorde på ikke direkte berørte unge fra et helt andet land, herunder deres reaktioner og mistanker, og dels mediernes rolle i fortolkning og senere erindring. Det foreslås, at forholdet mellem det intra-individuelle, det interpersonelle og det kulturelle niveau ved denne type begivenheder betyder, at politiske beslutninger kan synes legitimeret ved henvisning til personligt oplevet emotionalitet.

Den 3. december 1999 ramte en voldsom storm Danmark, og mange bygninger fik alvorlige stormskader. Det gav By og Byg mulighed for at undersøge, om konstruktionsnormerne er tilstrækkelige til at forebygge stormskader. Det er resultaterne af denne undersøgelse, der præsenteres i rapporten. Af undersøgelser fremgår det, at samtlige af de besigtigede stormskader skyldes byggefejl, hvor konstruktionsnormerne ikke er overholdt. Desuden viser undersøgelsen, at nogle få typiske mangler er årsag til hovedparten af stormskaderne. I rapporten gennemgås disse mangler sammen med forslag til, hvordan fremtidige skader kan forebygges. Endelig peges der i rapporten på muligheden for at reducere sikkerhedsniveauet i de gældende konstruktionsnormer, som ifølge undersøgelsen har vist sig mere end tilstrækkelige.

At religion kan være sundhedsskadeligt er velkendt. Men at bøn også kan være det, er noget nyt. Herbert Benson, læge ved Harvard Universitet, har foretaget en storstilet videnskabelig undersøgelse af fjernforbøn på seks forskellige amerikanske sygehuse. Undersøgelsen viser - stik imod Bensons personlige forhåbninger - ikke alene, at fjernforbøn ingen positiv virkning har på hjertepatienter, men også at patienternes viden om, at nogen beder for dem, oven i købet kan være livsfarlig. Efter en kort introduktion til forskningen om religion og sundhed, gennemgår denne artikel tre udvalgte lægevidenskabelige forsøg. Det drejer sig om Krucoffs MANTRA-undersøgelse fra 2001 ved Veterens Administration Medical Center i USA; Leibovicis retroaktive undersøgelse fra 2001 ved Rabin Medical Center i Israel; samt Bensons ovenfor omtalte undersøgelse fra 2006. I dansk litteratur blev disse og andre undersøgelser introduceret i bogen Kan tro flytte bjerge? (København 2004) i kapitlet "Moderne fjernforbønsundersøgel­ser og de spørgsmål de rejser", som er skrevet af bogens redaktører Christoffer Johansen og Niels Christian Hvidt. Disse tre undersøgelser underkastes i denne artikel en nøgtern kritik og artiklen afsluttes med en diskussion af forsøgenes metodiske, videnskabsteoretiske, reli­gionsvidenskabelige, videnskabsetiske og videnskabsstrategiske problemer.

Afsættet for projektet ”Forebyggelse af stress i videnarbejdet – mellem begejstring og belastning” er, at der er behov for en ny forståelse af stress i det moderne arbejdsliv, for at kunne arbejde med stressforebyggelse blandt videnarbejdere. I dette paper tager vi udgangspunkt i begrebet mangetydighed/ambiguity som en karakteristik af videnarbejdet, da det stiller nogle helt nye udfordringer til hvordan ledelse af videnarbejdet skal foregå, når målet er at forebygge arbejdsrelateret stress. Vi karakteriserer videnarbejdet som mangetydigt og som Alvesson (2004) påpeger, udgør dilemmaerne i videnarbejdet ikke alene et problem, men indebærer også en ressource. Vi har i projektet tydeligt set, hvordan dilemmaerne så at sige fungerer som en ”brændende platform” for et individuelt og kontinuert identitetsarbejde, men det er knap så indlysende, hvordan den oplevede ambivalens kan gøres til et kollektivt anliggende. Det er ikke desto mindre projektets erklærede mål at præsentere nogle bud på, hvordan der kan etableres kollektive forebyggelsesinitiativer. Når det drejer sig om stress, er der en generel mangel på netop kollektive forebyggelsesindsatser. Som Ipsen påpeger (Ipsen 2005), så er der en klar tendens til, at man generelt i virksomheder griber til præventive indsatser, som har et individuelt afsæt. Både med henvisning til vores grundlæggende forståelse af stress som kollektivt produceret, men ikke mindst aktualiseret af den individualiseringstendens, som i forvejen knytter sig til videnarbejdet, er der imidlertid al mulig grund til at arbejde med løsningsmodeller, som i langt højere grad har en organisatorisk forankring. På baggrund af de nyeste resultater begynder vi at øjne mulighederne for, at man gennem ledelse kan skabe nogle kollektive rammer, der kan understøtte en stressforebyggelse. Men det er vanskeligt og som leder bliver det helt afgørende at forstå videnarbejdets særlige karakter, sådan som den udfolder sig i den konkrete organisation. Når videnarbejdets mangetydighed sætter videnarbejderens identitet under pres, griber videnarbejderne til nogle strategier, som gør det muligt at kompensere for den belastning det udgør. Vi har i projektet set, hvordan især følgende tre strategier udfolder sig: Én strategi er at identificere sig med den faglige profession og/eller (universitets)uddannelse, man har som videnarbejder – fx som ingeniør, læge eller jurist. Tilhørsforholdet til en profession giver mulighed for at træde ind i en fortolkningsramme, hvor man kan forstå sig selv og sit arbejde ud fra en række normer, kodeks og værdiforestillinger om fagligheden (Buch 2002), som er anderledes end det konkrete arbejde. På den måde kan professionen fastholdes som et kritisk referencepunkt for videnarbejderen, som gør det muligt at danne sig et overblik i kompleksiteten. Samtidig er det klart at professionens normer og værdier kan udgøre en hindring I forhold til det konkrete arbejdes udførelse og udvikling, idet det kan fastholde en form for ´konservatisme´ og kompromisløshed omkring, hvordan arbejdet skal udføres, som især lederne er meget opmærksomme på. En anden strategi i videnarbejdet handler om at finde en vis form for stabilitet og kontinuitet i sit arbejde gennem indoptagelse af rutiner, faste procedurer, standarder og andre bureaukratiske reguleringer. Der sker en stigende bureaukratisering af videnarbejdet i disse år i og med at den teknologiske udviklingsproces muliggør en standardisering af stadig flere arbejdsområder ved at de indoptages og integreres i forskellige it-baserede systemer (Andersen og Nielsen 2004). Bureaukratiseringer af videnarbejdet kan både fortolkes som en belastning i forhold til en forestilling om integritet og autonomi, men kan også ses som en mulig aflastning i forhold til identitetsdannelsen. En ’selektiv’ bureaukratisering af videnarbejdet i en organisation kan bidrage til at minimere videnarbejdets mangetydighed, f.eks. ved at introducere kvalitetssystemer, der giver retningslinjer og forskrifter for, hvordan arbejdet skal udføres, og hvad kvalitetskravene til ’produktet’ er. Selvom bureaukratisering ofte stilles op som en modsætning til det dynamiske og fleksible videnarbejde, så viser undersøgelser (Kärreman et al 2002), at videnarbejdet indeholder visse elementer af bureaukrati, og at dette kan føre til en vis form for aflastning i det videnintensive arbejde, hvor det meste ellers er til diskussion. En tredje strategi er, at betragte det at levere resultater, som en ressource. Denne strategi afspejler den følelse af stolthed og tilfredshed, som medarbejderne udtrykker, når de kan se resultatet af det arbejde, de udfører. Det er væsentligt, at arbejdet fører til noget konkret og synligt for dem, der skal bruge det, hvad enten det er børnene, som bliver glade for deres nye legetøj, fagforeningsmedlemmet som værdsætter den rådgivning, som juristen har givet dem eller den nye bro, som er med til at løse trafikproblemer. Alle tre eksempler er hentet fra projektets empiriske casemateriale. Resultatstrategien drejer sig således både om de mere specifikke og hverdagsagtige kriterier for succes og at resultaterne indgår i en større samfundsmæssig sammenhæng, som ligger udenfor såvel professionens som virksomhedens domæne. Det der kendetegner strategien er, at videnarbejderne søger at materialisere det modsætningsfyldte i deres arbejde. Videnarbejdets abstrakte og uhåndgribelige karakter, kombineret med manglen på klarhed og rammer, kan tilsyneladende omsættes til en uafhængig autoritet i form af f.eks. den konkrete artefakt ´den nybyggede bro´, eller en positiv respons og anerkendelse fra slutbrugeren. Hvis medarbejderne forhindres i at skabe de resultater, som leder frem til denne stolthed og tilfredsstillelse ved at levere ”gode resultater”, fører det let til utilfredshed. Det kan skyldes, at der alligevel ikke er tid nok til at udføre arbejdet; at der skal gås på kompromis med kvaliteten af arbejdet eller at arbejdsopgaven ændres eller beskæres, så det er et andet og ofte dårligere resultat, der kommer ud af arbejdet set ift. medarbejderens forventninger. Med reference til Ipsen (2005) og vore egne forskningsresultater (Mogensen, Andersen og Ipsen 2008) kunne man spørge, hvad der ville ske, hvis medarbejderne blot arbejdede efter de udstukne regler, ikke var ansvarlige for deres eget arbejde og følte stolthed over produktet? De tre strategier fungerer i praksis integreret i hinanden, men forudsætter hver især et særligt ledelsesmæssigt fokus: Professionsstrategien ligger udenfor virksomheden og udenfor dens forretningsmæssige rationale og er primært forankret i de faglige fællesskaber, som har deres base udenfor virksomhederne. Bureaukratiseringsstrategien læner sig derimod i højere grad op ad en virksomhedslogik, hvor bundlinie hensynet i sidste instans er den styrende parameter, mens resultatstrategien kan fungere som en strategi, der forbinder virksomhedens logik med professionens. For at balancere logikkerne er det oplagt at ledelse og medarbejdere i virksomheden får sat ord på de dilemmaer, som tegner sig i mødet mellem de tre strategier. Ingen af dem virker i sig selv som holdbare strategier i længden. Slet ikke set i lyset af, at videnarbejderne øjensynligt bliver ved med at finde individuelle løsninger på det, som de ifølge professionsstrategien opfatter som et overgreb på deres faglighed. Det kalder med andre ord på en kollektivisering af det identitetsarbejde og den takling af ambivalenser, som ellers umiddelbart har en tendens til at forblive individuel. Her bliver ledelsen helt central og må i dette arbejde indtage en række forskellige roller og positioner, som består i en balance mellem at skabe overblik, fokusere på organisationens primære opgaver og resultater, skabe rammer for aktiviteter, der understøtter det kollektive i strategierne samt udvise respekt for og skabe plads for videnarbejdernes individuelle engagement og virkelyst. Ikke nogen nem rolle, men nødvendig, da der ikke er andre end ledelsen til at sikre de nødvendige kollektive hensyn. Alvesson, Mats (2004): Knowledge work and knowledge intensive firms. Oxford University Press. Oxford. Andersen, Vibeke & Flemming Nielsen (2004): Selvledelse under systemkontrol. I: Vibeke Andersen, Bruno Clematide, Steen Hoyrup Pedersen (red.): Arbejdspladsen som læringsmiljø. Roskilde Universitetsforlag/Learning Lab Denmark. Pp. 53-72. Buch, Anders (2002): Social læringsteori. Roskilde Universitetsforlag/Samfundslitteratur. Ipsen, C. (2007). Vidensarbejderens særlige arbejdssituation og muligheder for forebyggelse af arbejdsrelateret stress i vidensarbejdet. – Et kvalitaivt studie af arbejdsrelateret stress i vidensarbejdet. Lyngby, The Technical University of Denmark. Kärreman, Dan, Stefan Svenningson and Mats Alvesson (2003): The Return of the Machine Bureaucracy? Management Control in the Work Settings of Professionals. Int. Studies of Mgt. & Org., vol. 32, no. 2, Summer 2002, pp. 70–92. Mogensen, Mette, Vibeke Andersen og Christine Ipsen (2008): Ambiguity, Identity Construction and Stress amongst Knowledge Workers developing coping Strategies through Negotiations of Meaning. Conference paper OLKC, Copenhagen, April 2008.

Forord At have med læring at gøre er at have med kroppe at gøre. Det kan ikke adskilles. Kroppen er personens fysiske, psykiske og kulturelle udgangspunkt, og læring er en personlig proces i det sociale, så krop og læring er forbundne i et skisma mellem individuelle og sociale betingelser og processer, men hvordan er langt fra klart. Inspireret af den franske filosof Maurice Merleau-Ponty (2002) kan man derfor anskue forholdet imellem krop og læring således: Kroppen er min, men den påvirkes af dem, jeg er sammen med. Læringen er min, men den bliver til sammen med andre. Krop og læring er begge flertydige og er flertydigt forbundne og sammenvævede, idet læring er en ændring af ikke blot hjernen men af hele mennesket, og kroppen er ikke blot fysiologi men også sæde for reflekser, vaner, udvikling, handling, fortolkning og valg. Denne kompleksitet efterlader imidlertid store spørgsmål om, hvordan krop og læring kommer til udtryk samt hvilke konsekvenser det har pædagogisk, psykologisk, filosofisk og sociologisk. Og det handler denne antologi om – ikke udtømmende men både udlevet og udspændt mellem flere teorier, analyserende, eksemplificerende og praksisorienterede. Antologien giver et facetteret bud på, hvordan sammenhængene mellem krop og læring kan opfattes ved at præsentere artikler fra så forskellige forskningsgrene som idræts- og bevægelsespsykologi, fysioterapi, emotionssociologi, uddannelsesforskning og pædagogik. Samlet set er udgangspunktet for alle bidrag, at sjæl og legeme – eller krop og tanke – ikke kan adskilles, men må betragtes som et sammenhængende hele. Ikke i en reduktion af krop som tanke eller tanke som krop, men som et forhold imellem krop og tanke, der angiver, at de betyder noget for hinanden; at kroppens erfaringer og oplevelser har betydning for det, man tænker, og at det man tænker har betydning for at erfare og opleve. Denne måde at betragte læring på kan opfattes som umiddelbart naturlig, men selv hvis det var naturligt, er det ikke dermed kulturligt – tænk blot på måderne vi indretter skoler, gymnasier, universiteter og uddannelsessteder: Der er kun undtagelsesvist pædagogiske forsøg med, at elever kan bevæge sig som en del af undervisningen, som pauser eksempelvis eller som bevægelse udført som en sundhedsrettet indsats. Ligeledes indtager kroppens betydning for læring kun en mindre rolle i de mest udbredte pædagogiske bøger om læring som fx Knud Illeris’ Læring (2009) og Mads Hermansens Læringens Univers (2005). Ikke desto mindre har feltet krop og læring været udsat for en vedvarende opmærksomhed både i den faglige som populære litteratur, i den humanistiske og samfundsvidenskabelige forskning samt på et antal nationale og internationale konferencer. Dette være sig på så forskellige områder som eksempelvis knyttet til spørgsmålet om effektive skoler, om sundhed og ikke mindst til spørgsmålet om teori og praksisproblemer. I nærværende antologi anskues sammenhængene mellem krop og læring fra fagligt forskellige perspektiver, men alle bidrag er videnskabsteoretisk beslægtet med hinanden i inspirationen fra Merleau-Ponty. Med teorien om kropsfænomenologi (2002) satte Merleau-Ponty ikke blot et grundigt aftryk i måden, vi må betragte læring men egentlig mere grundlæggende i måden, vi må betragte menneskelivet: Det levede liv handler om den levede krop: Det er fra kroppen, at mennesket erfarer og oplever. Dette er et grundlæggende eksistentielt spørgsmål, der har gennemgribende betydning for måden, vi reflekterer på: Kroppen erfarer, inden bevidstheden reflekterer, og kroppen strukturerer derved refleksionens processer (Gallagher 2002). Denne pointe førte til bidrag til dels eksistentialismen og fænomenologien, dels til de mere specifikke fagligheder som psykologi og pædagogik: Mennesket er qua kroppen ikke en isoleret kognitiv makeup i en ren fysiologisk krop, men et subjekt, der er sammenvævet med omgivelser og andre subjekter, og som forstår sig selv og sine forhold til omverden gennem dette forhold. Derfor må der pædagogisk tages udgangspunkt i, at kroppens indlejring i omverdenen betinger de måder, som mening, læring og udvikling bliver til på. Anledningen til at lave denne antologi er et forskningsprojekt i University College Sjælland, som kaldtes Kropslighedsprojektet. Kroplighedsprojektets sigte var at undersøge sammenhængen mellem krop og læring i fem mellemlange videregående uddannelser i University College Sjælland; ergoterapeutuddannelsen, fysioterapeutuddannelsen, læreruddannelsen, pædagoguddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen. I regi af Forsknings- og udviklingsafdelingen ved University College Sjælland afholdtes en konference i maj 2009 ved Læreruddannelsen Vordingborg, hvor et stort antal deltagere havde fornøjelsen af at opleve Gunn Engelsrud, Reinhard Stelter, Jan Bengtsson, Lone Friis Thing, Helle Winther og Nina Billenstein Schriver samt Staffan Josephsson (sidstnævnte bidrager dog ikke til antologien). Antologien indeholder de præsenterede oplæg i artikelform inklusiv en artikel baseret på Kropslighedsprojektet. God læselyst! Lars Emmerik Damgaard Knudsen, Agnete Sillesen, Dorthe Varning Poulsen og Mette Schmidt Litteratur Gallagher, Shaun. 2002. Født med en krop. Fænomenologisk og eksperimentel forskning om oplevelse af kroppen. I: Kirsten Kaya Roessler m.fl. (red.). Krop og læring. Sport & Psyke, nr. 29. Århus. Dansk Idrætspsykologisk Forum & Forlaget Klim. Hermansen, Mads. 2005. Læringens Univers. Århus. Klim. Illeris, Knud. 2009. Læring. Frederiksberg. Roskilde Universitetsforlag. Merleau-Ponty, Maurice. 2002. Phenemenology of Perception. London. Routledge. Moser, Thomas. 2007. Kropsforankret læring og aktivitet som pædagogiske begreber. I: T. Schillab og B. Steffensen (red.). Nervepirrende pædagogik – En introduktion til pædagogisk neurovidenskab. København. Akademisk Forlag: 120-141.

Udbruddene i Nordvesteuropa af tropesygdommene bluetongue type 8 (2006-2009), bluetongue type 1 (2008) og schmallenberg (2011-12) er overraskende. Det er især overraskende, fordi de alle har spredt sig voldsomt og hurtigt, mens sygdomme, der spreder sig til nye miljøer og klimazoner, forventes at starte som begrænsede sporadiske udbrud, der vokser i takt med at klimaet eller miljøet gradvist bliver mere gunstigt for spredningen. Dette gælder dog ikke sygdomme, som pludseligt når frem til egnede, men hidtil isolerede områder fx introduktion af mæslinger til Amerika på Columbus udrejse og introduktionen af syfilis til Europa på hjemrejsen. En anden undtagelse er reintroduktion af sygdomme til egnede områder, hvor sygdommen er udryddet fx mund og klovesyge udbruddet i Storbritannien i 2001, eller områder hvor hidtil effektiv sygdomsforebyggelse bryder sammen fx som kolera i forbindelse med krigsudbrud eller naturkatastrofer. Desværre kan ingen af disse forklaringer på tilfredsstillende vis forklare, at vi i en periode på 6 år har 3 kolossale udbrud af vektorbårne vira, der aldrig tidligere er set i Nordvesteuropa. Derfor er det relevant at spørge, om vi nu generelt skal til at forberede os at alle mulige andre vektorbårne sygdomme kan sprede sig til dyr og mennesker i Danmark. Selv om dødeligheden i får har været høj i forbindelse med bluetongue, så er bluetongue og schmallenberg er ikke zoonoser og har heldigvis kun haft en begrænset effekt på kvægsundheden. Imidlertid findes der uden for Nordvesteuropa en række vektorbårne sygdomme af en helt anden kaliber, både i forhold til kvægsundhed og i forhold til det zoonotiske potentiale. Derfor laves der for tiden risikovurderinger i flere europæiske lande. Disse baseres på matematisk smittespredningsmodeller. Der er generelt enighed om en reel risiko for flere udbrud af vektorbårne sygdomme i Europa. Det er sandsynligt at en række relativt lavpatogene kvægsygdomme forsat vil spredes til og i Nordeuropa. Dette gælder formodentligt primært mittebårne infektioner. Men det er muligt, at også en højpatogen og zoonotisk infektion som Rift Valley Fever vil kunne introduceres og spredes i Europa. Derudover er der enkelte vektorbårne infektioner i kvæg, som er meget sandsynlige i den nærmeste fremtid, men som kun sjældent optræder zoonotisk fx Batai virus. De har lille betydning for dyrs og mennesker sundhed, men de kan potentielt påvirke afsætningen af animalske produkter, hvis et udbrud håndteres uheldigt i pressen. Sommerens omfattende presse- og TV-dækning af ’Dræbermyggens’ vandring mod Danmark og erfaringerne fra den kostbare BSE-håndtering viser at disse sygdomme også kan udgøre en betydelig økonomisk udfordring, selv om de ikke udgør en nævneværdig sygdomsrisiko. Fordi vi ikke forstår mekanismerne bag de seneste udbrud, er det vanskeligt at forudsige, hvad vi skal forvente i de kommende år. Og det bliver næppe en matematisk model, der identificerer det næste nye udbrud. Derfor er det stadig vigtigt at landets dyrlæger indsender mistænkelige fund. Det vil med stor sandsynlighed være en dyrlæge, der indsender den næste positive prøve med en eksotisk vektorbåren infektion. Spørgsmålet er bare om prøven kommer fra det første smittede dyr i landet, som det var tilfældet med bluetongue i 2007, eller om epidemien har spredt sig i månedsvis før en dyrlæge sender en prøve, som vi så det i år med Schmallenberg udbruddet. Men selv om de matematiske modeller ikke er i stand til at udpege de første smittede dyr, så kan modellerne muligvis hjælpe dyrlægerne ved at udpege perioder og besætninger, hvor risikoen for udvalgte vektorbårne sygdomme er særligt høj og derfor indbyder til øget opmærksomhed. Derfor vil DTU Veterinærinstituttet i samarbejde med Fødevarestyrelsen nu gøre facts sheets og risikovurderinger tilgængelige på dyrlægernes smartphones. GPS funktionen på de nye smartphones gør det muligt at trække dagsaktuelle risikovurderinger ud for præcis den besætning, hvor dyrlægen mistænker en eksotisk vektorbåren sygdom. Systemet kan på den måde hjælpe dyrlægen til at træffe en beslutning om eventuel indsendelse af prøvemateriale til et diagnostisk laboratorium.

Effektive brændselsceller og elektrolysesystemer er stadigvæk på udviklingsstadiet. I denne Ph.d.?afhandling analyseres fremtidens brændselsceller og elektrolyseanlæg i fremtidige vedvarende energisystemer. Forbrændingsteknologier dækker i dag størstedelen af elektri? citets?, varme? og transportbehovet. Sammenlignet med disse traditionelle teknologier har brændselsceller en højere nyttevirkning. Der findes dog typer af energisystemer, hvor brændselsbesparelsen går tabt i teknologier andre steder i systemet. Udgangspunktet for denne Ph.d.?afhandling er, at de forbedringer, der opnås ved at indføre brændselsceller, afhænger af energisystemets specifikke design og reguleringsmuligheder. Af samme årsag tilfører nogle brændselsceller mere værdi til energisystemet end andre. I afhandlingen præsenteres der både energisystemer, hvor brændselsceller opnår synergief? fekter med andre komponenter i energisystemet, og energisystemer, hvor brændselscel? lens højere nyttevirkning går tabt i andre dele af systemet. For at kunne identificere passende anvendelsesmuligheder for brændselsceller og elektro? lyseanlæg i fremtidige energisystemer, skal der tages hensyn til, i hvilken retning energisy? stemerne udvikler sig. I denne Ph.d.?afhandling analyseres brændselsceller i forbindelse med energisystemer, der gradvist ændres fra det nuværende design, med store mængder fossile forbrændingsteknologier, til et fremtidigt design, der er baseret på 100% vedvaren? de energi. Brændselsceller og elektrolyseanlæg er analyseret i disse fremtidige vedvarende energisystemer, og konklusionerne skal derfor ses i denne kontekst. I fremtidige energisystemer er der en risiko for, at de højere nyttevirkninger, der opnås ved hjælp af brændselsceller, går tabt, fordi systemet ikke er udrustet til at udnytte brændsels? cellernes fulde potentiale. Hvis brændselsceller erstatter gasturbiner i kraftvarmeværker, kan disse forbedringer gå tabt, fordi en større del af varmebehovet nu skal dækkes af ked? ler. I integrerede energisystemer kan den lavere varmeproduktion fra brændselscellekraft? varme erstattes af varme fra varmepumper i stedet for varme fra kedler ved brug af var? melagre. Dette giver en synergi mellem brændselsceller og varmepumper, hvor det fulde potentiale af brændselscellerne kan udnyttes. I integrerede energisystemer med større mængder fluktuerende vedvarende energi giver brændselsceller større brændselsbesparel? ser end i traditionelle energisystemer. De er derfor vigtige skridt på vejen mod fremtidige 100% vedvarende energisystemer. Brugen af brændselsceller i decentrale kraftvarmeværker i stedet for gasturbiner ser særligt lovende ud, fordi brændselscellerne har en højere nyttevirkning i både fuldlast og dellast. Brændselsceller bør ikke udvikles til grundlastværker men derimod til fleksible regulerbare værker i energisystemer med store mængder fluktuerende vedvarende energi og kraftvar? me. Grundlastværker er ikke nødvendige i disse energisystemer. Med disse egenskaber kan brændselscellerne erstatte kondenskraftværker. Der kan opnås en synergi ved at bruge brændselsceller i vedvarende energisystemer, fordi antallet af driftstimer mindskes og brændselscellernes levetid bliver mindre afgørende. Brintbaserede mikrokraftvarmeanlæg med brændselsceller i individuelle husstande er ikke egnede til vedvarende energisystemer på grund af store tab i omdannelsen til hydrogen samt lavere reguleringsmuligheder i sådanne systemer. På kort sigt kan naturgasbaserede brændselsceller i mikrokraftvarmeanlæg udbrede kraftvarmeproduktionen, udover hvad der kan lade sig gøre med decentrale brændselscellekraftvarmeværker. Dette kan potenti? elt set øge effektiviteten af energisystemet og erstatte produktionen på kulkraftværker, men der er en risiko for, at produktionen på mere effektive brændselscellekraftvarmevær? ker dermed bliver fortrængt. På lang sigt bør det dog overvejes, hvilke brændselstyper mi? krokraftvarmeanlæg kan anvende, og hvordan brændslet kan distribueres. Naturgas vil kun i begrænset omfang være til stede i fremtidige vedvarende energisystemer og efterspørgs? len på brændstof i gasform, såsom biogas og syngas, vil stige betydeligt. Brændselscelle? kraftvarmeværker udgør derfor en mere brændselseffektiv mulighed for at udnytte disse knappe ressourcer. Varmepumper er en bedre opvarmningsform i individuelle husstande, da de er mere brændselseffektive og er forbundet med lavere omkostninger. Både brændselscellebiler og batteridrevne elbiler har en højere nyttevirkning end køretøjer med traditionelle forbrændingsmotorer. I et fremtidigt vedvarende energisystem er elbiler mere egnede til transport end brændselscellebiler. Rækkevidden for elbiler kan dog være et problem i forhold til en del af transportbehovet. Her kan hybridbiler med både brændsels? celler og batterier kombinere de to teknologiers høje nyttevirkning og øge rækkevidden. Hybridbiler er ikke analyseret i denne afhandling. På kort sigt er brint fra elektrolyseanlæg en unødvendig løsning, og på lang sigt er visse an? vendelser mere egnede end andre. Andre energilagringsteknologier, som f.eks. store var? mepumper på kraftvarmeværker samt elbiler, bør indføres som de første, fordi disse tekno? logier er mere brændselseffektive og har væsentlig lavere omkostninger. Elektrolyseanlæg bør kun implementeres i energisystemer med store mængder fluktuerende vedvarende energi og kraftvarme. De udgør dog en vigtig del af 100% vedvarende energisystemer, fordi de kan erstatte biobrændsler. I disse systemer bør elektrolyseanlæg udvikles til at have størst mulige nyttevirkning, mest fleksible reguleringsmuligheder og lavest mulige omkostninger.

Cognitive Radio systemer er beregnede til dynamisk at tilgå spektrum der ikke udnyttes fuldt ud i tid, sted eller frekvens. Dynamisk spektrum-adgang giver en stor mulighed for at øge den tilgængelige båndbredde, men det har også givet nye udfordringer for forskere. Denne afhandling er fokuseret på interferens management i Cognitive Radio systemer: interferens management er nødvendig forudsætning for Cognitive Radio systemer da de kan genbruge de primære ressourcer som er underudnyttede eller ikke anvendt af de respektive ejere på betingelse af at primære transmissioner ikke skades. Det første bidrag i denne Ph.D afhandling omhandler udfordringen i at indføre spektrum-principper, der forbedrer pektrumanvendelsen betydeligt uden at miste fordelene ved statisk spektrum tildeling. Dvs. uden at fremprovokere skadelig interferens for licenserede primære brugere. Vi har identificeret vilkår og foreslået løsninger samt teknikker til at opnå optimal udnyttelse af radiospektrum, ved at tillade at primære og cognitive brugere sameksisterer i de samme spektrumressourcer. Den anden del af denne Ph.D. afhandling er dedikeret til at modellere interaktioner og dynamikker mellem selvstændige primære og cognitive brugere og til at udlede regler for lokale handlinger til selvstændige cognitive brugere, som resulterer i et stabilt og effektivt system. Vi har modelleret vores scenarie som et ikke-kooperativt spil til styring, hvor de tilsvarende Nash equilibria benyttes som stabile arbejdspunkter for de cognitive brugere. Det sidste bidrag i denne Ph.D. afhandling har været dedikeret til at foreslå en ny teknik til behandling af den primære brugers interferens i cognitive modtagere: under bestemte vilkår, bør den primære brugers interferens blive dekodet af cognitive brugere og ikke blive behandlet som støj. Disse forskellige tilgange til interferens management i Cognitive Radio systemer bidrager til det stigende antal af teknikker, der gør det muligt at realisere Cognitive Radio.

I de seneste årtier er der opstået flere og flere ledelsesmodeller (kvalitetsprismodeller, ISO 9000, Balanced Scorecard etc.) som virksomheder kan anvende til at opnå en konkurrencemæssig fordel gennem forbedring af forretningsgangene. Rationalet bag de fleste af modellerne er, at der er en årsagssammenhæng mellem stakeholdertilfredshed (medarbejdere, kunder, ejere etc.) og virksomhedens finansielle resultater, og at modellen kan hjælpe virksomheden med at kapitalisere sammenhængen. Artiklen fokuserer på en sammenligning mellem virksomheder, der anvender en given ledelsesmodel, og de virksomheder der ikke gør. I den empiriske del indledes med en beskrivelse af udviklingen i anvendelsen af ledelsesmodeller i den private sektor i Danmark baseret på data fra Dansk Excellence Index. Denne beskrivelse fokuserer på den overordnede udvikling i anvendelse samt eventuelle forskelle med hensyn til branche og virksomhedsstørrelse. Desuden omhandler artiklen konsekvenserne af en række øvrige virksomhedskarakteristika (eksportandel, børsnotering m.v.) Artiklen antyder til slut hvilken effekt, det har at anvende en ledelsesmodel ved at rapportere forskelle i selvrapporterede resultater mellem virksomheder, der henholdsvis anvender/ikke anvender en given ledelsesmodel.

Budgettet er en central del af virksomhedens økonomistyring, men det er ikke alle økonomistyringens opgaver, der kan tilgodeses alene med udgangspunkt i budgettet. I denne artikel sætter vi fokus på budgettets motiverende rolle, både i forbindelse med budgetlægningsprocessen, selve budgettet og i relation til budgetopfølgningen. Formålet er at vurdere, om den måde, budgettering traditionelt håndterer motivation på, er hensigtsmæssig, eller om der er behov for et ændret syn på budgetter og motivation. Artiklen tager udgangspunktet i den normative litteratur på området, og det påpeges, at budgetlitteraturens motivationsmæssige fokus ofte vedrører præstationsmotivation. Det fremhæves, at det kan være problematisk at fokusere ensidigt på præstationer - og præstationsaflønning, og der argumenteres for, at man er nødt til at se bredere på budgettets motivationsopgave. Dette er ikke mindst relevant i lyset af den kritik af budgettet, der har været rejst de senere år f.eks. i forbindelse med Beyond Budgeting-modellen, der bl.a. har udgangspunkt i de klassiske motivationsteorier. I forlængelse heraf diskuteres de motivationsmæssige elementer i Beyond Budgeting, og det påpeges, at også denne model indebærer en række potentielle vanskeligheder.

Som svar på spørgsmålet om, hvorfor man ikke kunne tage billeder med robotter og digitalkameraer i en af Tjernobyls "sarkofager", har jeg fundet en artikel om emnet fra 2006: Investigating the influence of ionizing radiation on standard CCD cameras and a possible impact on photogrammetric measurements, af A. Marbs og F. Boochs, fra i3Mainz-Institute for Spatial Information and Surveying Technology, FH Mainz-University of Applied Sciences, Holzstrasse 36, 55116 Mainz, Tyskland. Artiklen er trykt i IARPS Volume XXXVI, Part 5, Dresden 25-27 September 2006, som et indlæg ved ISPRS Commission V Symposium 'Image Engineering and Vision Metrology'. Det er kendt af folk, der beskæftiger sig med mikroelektronik, at computerchips og hukommelseskredse kan blive sat ud af spillet, når de bliver udsat for radioaktivitet, og derfor vil også en computerstyret robot være sårbar overfor dette. Radioaktiv stråling i form af partikler eller gamma- og røntgenstråling ioniserer på deres vej igennem siliciummet de atomer, som de møder på deres vej. Derved dannes der inde i chippen løse elektroner og huller, som kan frembringe falske elektroniske signaler i den. Hvis man er uheldig, ændrer disse signaler informationen, som er opbevaret. Til at imødegå dette problem har man ved designet af moderne elektronik taget forskellige principper i anvendelse for at nedsætte strålingsfølsomheden, bl.a. ved at programmere elektronik på en sådan måde, at de mest betydende bits af et oplagret ord ikke bliver berørt så nemt af stråling, som de mindre betydende bits. Disse procedurer har vist deres værdi indenfor rumfart, hvor der er høj risiko for at radioaktive stråler rammer fartøjerne og elektronikken om bord. CCD chips er en speciel form for elektronik, som opbevarer ladning, og som derfor også vil være følsom for de ekstra ladninger, som kan dannes ved, at chippen i et kamera udsættes for stråling. Det ærinde, som forfatterne af artiklen havde, var at kunne bruge et kamera med CCD chip til at fotografere strålen i en accelerator, hvor der også forekom en del gammastråling, så man ikke kunne være i nærheden under optagelserne. De fastslår i indledningen til artiklen, og i beskrivelsen af motivationen for deres undersøgelser, at der er meget lidt viden på feltet, og at det mest indskrænker sig til, at CCD'erne bliver ødelagt af store doser stråling. Deres første reference i artiklen er faktisk et arbejde fra Århus Universitet, af N. Bassler: Radiation damage in scientific chargecoupled devices. Master's Thesis, Institute of Physics and Astronomy, University of Aarhus, Aarhus, Denmark (fra 2002). Konlusionen af deres undersøgelser er, at radioaktiv stråling (de undersøger gammastråling, som der må været meget af ved Tjernobyl) har indflydelse på billedkvaliteten af CCD chips. Der opstår lysende ("hotte") piksler, og der kommer mere støj i billederne, som til sidst ikke kan bruges til fotografisk genkendelse. De har fundet frem til, at ved dosishastigheder over 100 mSV/time kan man ikke længere stole på kameraers billeder, men det beroliger dem, fordi deres anvendelsesmiljø omkring acceleratoren har lavere rater end dette, men trods alt er på et niveau, hvor man ikke kan opholde sig ved acceleratoren, og derfor er henvist til at fotografere med et fjernstyret kamera. De medgiver, at større bestrålingsdoser, og sandsynligvis den akkumulerede effekt (min kommentar) vil føre til permanent beskadigelse af CCD chippen. De vil gå videre med deres undersøgelser, og med store doser. Jeg tillader mig derfor at konkludere, at strålingsniveauet omkring den beskadigede reaktor i Tjernobyl har været så højt, at både robotten og CCD chippen i kameraet hurtigt er blevet så beskadigede, at robotten enten ikke kunne arbejde, eller/og at chippen ikke kunne udlæse billedinformationer. Den referede artikels indhold tyder dog på, at man ikke har forstået effekterne af stråling på CCD chips godt nok endnu. Her kan jeg så tilføje, at der i kameraverdenen jo er diskussion om, hvorvidt man skal anvende CCD chips eller CMOS chips. Dette kunne få betydning for brugen af digitalkameraer i et miljø med gammastråling og Røntgenstråling, hvor det umiddelbart må antages at CMOS chips vil kunne laves mindre sårbare end CCD chips.

Formålet med dette ph.d.-studie var at finde metoder til at forbedre effektiviteten af biogasprocessen ved at følge 2 strategier: a) at forøge bionedbrydeligheden af svært nedbrydelige biofibre (lignocellulosisk materiale) ved anvendelse af biologisk, kemisk, mekanisk eller dampbehandling; b) at optimere biogas processen ved at udvikle en overvågningssensor, som kan anvendes til at styre og regulere biogasprocessen. Følgende behandlingsmetoder blev afprøvet for at øge methanudbyttet af biofibre fra afgasset gylle: fysisk behandling (formaling), kemisk behandling (CaO), biologisk behandling (delvis aerob omdannelse og enzymatisk behandling), dampbehandling (uden katalysator og med katalysatorer H2SO4, H3PO4, NaOH). Derudover blev kombinationer af forskellige metoder afprøvet. Det viste sig at flere af de testede metoder havde et stort potentiale for at forøge biogasudbyttet af biofibre. Specielt havde den kemiske metode (CaO) eller dampbehandling med H2SO4 en stor effekt på forøgelse af biogaspotentialet af afgassede biofibre. Til gengæld havde andre metoder såsom aerob behandling eller enzym behandling alene ikke nogen signifikant effekt på biogaspotentialet. Undersøgelsen omfattede også en undersøgelse af biogaspotentialet af majs, som kan anvendes som energiafgrøde. Forskellige typer af majs, samt effekten af høst-tidspunkt blev undersøgt. Det blev konkluderet, at biogasudbyttet per hektar dyrket jord var størst ved sen høst af majs. Derimod var der kun en lille forskel på biogaspotentiale af de forskellige majs typer. En sensor som kan måle flygtige fede syrer (VFA) blev installeret på et pilotskala biogasanlæg. VFA kan bruges til at indikere hvor godt processen kører, og kan ultimativt bruges til automatisk kontrol af biogasanlæg. Denne sensor kunne med god nøjagtighed måle koncentrationen af VFA online. Resultaterne bringer ny viden, og vil bidrage til at udvikle teknologier til forbedring af biogas processen og bedre udnyttelse af landbrugets restprodukter til biogasproduktion.

I mit paper vil jeg argumentere for det frugtbare i at inkludere en æstetikfaglig, værkanalytisk tilgang i den kulturpolitiske forskning. Jeg vil gennem en redegørelse for metode samt analyseeksempler fra min afhandling Teaterkunst og teaterpolitik. En analyse af sammenhængene mellem de teaterpolitiske rammer og den kunstneriske kvalitet på egnsteatrene (Aarhus 2009) vise, hvordan kombinationen kan bidrage til en forståelse af kulturpolitikkens rammesættende betydning for den kunstneriske kvalitet. Der synes at være bred enighed om, at den kulturpolitiske forskning, såvel i Norden som i resten af verden, er interdisciplinær:1 Den favner bl.a. politologi, kulturøkonomi, sociologi og til en vis grad forskellige humanistiske discipliner. I de senere år har der været en stigende opmærksomhed på, at den kultur- og æstetikteoretiske tilgang kan bidrage positivt til en besvarelse af centrale spørgsmål inden for den klturpolitiske forskning. Således ikke mindst spørgsmålet om kunstens samfundsmæssige værdi. Det gælder Belfiore og Bennett, der i deres The Social Impact of the Arts (Hampshure/New York, 2008) peger på idehistorien og en æstetikteoretisk refleksion over spørgsmålet om kunstens værdi. For dem hænger nødvendigheden af dette tilbageblik sammen med en aktuel situation, hvor politikere - og måske også forskere - i for høj grad peger på de såkaldte instrumentelle - herunder primært økonomiske - værdier, som begrundelsen for at støtte kunsten. Hans van Maanen i hans bog How to study art worlds (Amsterdam, 2009) må, efter at have gennemgået en kanonisk række af kulturteoretikere, konstatere, herunder Danto, Becker og Bourdieu, at det ikke med udgangspunkt i disse teorier er muligt at besvare spørgsmålet: Hvad gør kunsten? (van Maanen, 2009, s. 149), hvorefter han formulerer sit eget bud på en forståelse af kunstens værdi og funktion med udgangspunkt i æstetikteorien. I forlængelse af disse forskningsmæssige tendenser kan mit bud på en humanistisk kulturpolitisk forskning siges at gå et skridt videre, idet det ikke alene lægger sig i forlængelse af diskussionen om kunstens værdi, eller som jeg vil vælge at formulere det: Kunstens kvalitet i en kulturpolitisk kontekst. Jeg vil i mit paper lade disse teoretiske diskussioner danne ramme for en analyse, som rejser spørgsmålet om, hvordan man analytisk kan forstå sammenhængen mellem de kulturpolitiske rammer og den kunstneriske kvalitet - også på værkniveau. Kunstnerisk kvalitet er en af de højest prioriterede kulturpolitiske målsætninger i dag, men når det kommer til viden om, hvordan de kulturpolitiske rammer kan stimulere udviklingen af kunstnerisk kvalitet, er den fraværende. Sammenhængen mellem det enkelte kunstværk og de kulturpolitiske rammer er naturligvis ikke simpel at analysere, men en tilgang, der kombinerer mere vanlige kulturpolitiske forskningstilgange med en humanistisk værkanalytisk, bidrager til at besvare dette væsentlige spørgsmål. I mit paper tager jeg udgangspunkt i en case, nemlig den danske egnsteaterordning, der består af små professionelle teatre uden for de fire største byer, der er støttet af såvel en eller flere kommuner som staten. I analysen af egnsteaterordningen lader jeg forestillingsanalyser være udgangspunktet for en konkret vurdering af egnsteatrenes kunstneriske kvalitet. Dette gør jeg vel vidende, at der er masser af problemer knyttet til denne tilgang. Jeg vil imidlertid argumentere for, at det er væsentligt ikke at lade de metodiske problemer overskygge fordelene ved en analytisk, indholds- og formmæssig tilgang til kunstværker som et væsentligt element i den kulturpolitiske forskning.

"De nye oplysninger medfører ingen væsentlige ændringer af DMUs tidligere risikovurdering af Bt-11 majsen (C/F/96.05.10, mail pr. 28-08-2003). Dog har vi en tilføjelse vedrørende behov for specifik overvågning (se nedenfor). Vi har ikke tidligere foretaget nogen konkret risikovurdering af MON810-majsen, der blev godkendt til dyrkning før moratoriet, men vores kommentarer nedenfor gælder principielt også for den sag. Ved dyrkning vurderer DMU at der er en lille risiko for at pollenspredning til sjældne sommerfuglelarvers foderplanter kan have negative konsekvenser for disse i forvejen truede arters fortsatte forekomst. Derfor har DMU ved tidligere risikovurdering af Bt-majslinier til dyrkning (majslinie 1507 og Bt-11) foreslået at der indføres en 5 m dyrkningsfri bufferzone til naturhabitater hvor larver af truede/sjældne sommerfugle findes. En andet virkemiddel kunne være at omgive randen af Bt-majsmarker med et værnebælte af konventionel majs. På grund af den usikkerhed der findes på området vil det indtil der foreligger et bedre vidensgrundlag være relevant med en specifik overvågning af truede eller sjældne sommerfuglearter hvor der er habitater for disse i nærheden af Bt-majsmarker. Ved risikovurderingen af en eventuel påvirkning af danske arter af sommerfugle og andre ikke-mål insekter fra Bt-majspollen under danske forhold er det væsentligt at Bt-majsen og andre Bt-afgrøder for nærværende ikke skal dyrkes i Danmark. DMU mener dog at det vil være en fordel at være forberedt på en fremtidig dyrkning af Bt-afgrøder i Danmark. Dertil kommer at hvis Bt-majs bliver dyrket i vore sydlige nabolande kan der eventuelt ske en negativ påvirkning af de sommerfuglearter som ind i mellem forekommer som trækgæster til Danmark med potentiale for at etablere sig. "

Med en optimal palliativ behandling af døende patienter er behovet for at få udført aktiv dødshjælp forsvindende lille. Alle medlemmer af Det Etiske Råd mener derfor, at der fortsat skal være fokus på at udvikle og udbygge den palliative omsorg i Danmark. Rådet har diskuteret, om det i enkeltstående tilfælde kan være etisk acceptabelt at udføre aktiv dødshjælp? Og om man i så fald bør ændre lovgivningen på området? Siden maj 2012 har Rådet igennem debat og interne og eksterne oplæg forsøgt at udfolde og udfordre de vigtigste spørgsmål, der angår aktiv dødshjælp. Rådets medlemmer er enige om, at hvis mulighederne for palliativ behandling udvikles og forbedres i Danmark, vil det være med til, at færre uafvendeligt døende patienter vil se aktiv dødshjælp som et alternativ til livet med terminal sygdom. Det betyder dog ikke, at ønsket om aktiv dødshjælp helt vil forsvinde, og Rådet har derfor drøftet spørgsmålet om, hvorvidt aktiv dødshjælp bør lovliggøres eller ej. I dette spørgsmål er rådsmedlemmerne af forskellige opfattelser: Nogle medlemmer er modstandere af at indføre aktiv dødshjælp, da de mener, at fokus bør være rettet mod at styrke hjælpen i livet til døende patienter. Nogle medlemmer mener, selv om aktiv dødshjælp i særlige tilfælde kan være etisk forsvarligt, bør loven ikke ændres, fordi det vil kunne få negative følgevirkninger, fx for forholdet mellem læge og patient, og for den generelle samfundsopfattelse af, at vi skal yde størst mulig omsorg og støtte til døende patienter. Endelig mener nogle medlemmer, at både aktiv dødshjælp og/eller assisteret selvmord i særlige tilfælde bør være en mulighed for uafvendeligt døende patienter. Dette er dog under forudsætning af, at denne lovgivning ikke får væsentlige negative følgevirkninger for fx forholdet mellem læge og patient.

Aktuelt kan en stigende diversitet I den stil og beklædning, som appellerer til troende og modebevidste muslimske kvinder observeres i København, så vel som i mange andre europæiske storbyer Moors & Tarlo 2007, Maijala et al 2004). Denne stil kan løseligt kaldes islamisk mode, dvs. en tøjstil, hvormed forbrugeren søger at tage sig attraktiv ud og samtidig lægge sin stil i forlængelse af en islamisk moralkodeks eller æstetik. Uanset om konteksten er Europa, Afrika eller Mellemøsten, er der stærke uenigheder om, hvad der er passende beklædning for en muslimsk kvinde. Disse uenigheder angår for eksempel den udstrækning hvormed tøjet dækker kroppen, hvormed det afslører kroppens former og hvormed det tiltrækker opmærksomhed. Denne situation rejser spørgsmålet om, hvad en islamisk tøjstil kommunikerer. Supplerer, modsiger eller forstyrrer denne form for kommunikation de verbale udvekslinger? Med andre ord, gør islamisk mode en forskel for repræsentationen af muslimer I en europæisk kontekst? Her vil jeg argumentere for at uenighederne om muslimske kvinders påklædning i en dansk kontekst har sammenhæng med de strategier, som muslimske kvinder anvender i deres relationer overfor den ikke-muslimske majoritetsbefolkning. Som andre steder i Europa, eksisterer der i Danmark parallelt med debatten blandt muslimer en mediedebat om Islam og igen som andre steder er det en højst politiseret debat. Siden 1990'erne har muslimske kvinders hovedtørklæde - eller hijab, som kvinderne selv kalder den - tilbagevendende været emne for medie-debatter, men hijab'ens karakteristika som forbrugsvare har undsluppet disse debatter.  I løbet af det seneste årti er der i stigende grad sket et sammenfald mellem de to nævnte debatter, dvs. deltagere af muslimsk og ofte ikke-dansk eller ikke-sådan-lige-at-definere etnicitet tager del i mediedebatterne. De blogger på Internettet, skriver klummer i aviser og deltager i paneldebatter - for at forsvare hijab'en, men kommenterer også andre emner. Situationen inviterer til at spørge, hvad der kommunikeres med en påklædning i islamisk stil? Gør islamisk mode en forskel for repræsentationen af muslimer i en europæisk kontekst?    

Aktionsforskningens tidligste videnskabsteorietiske overvejelser springer i meget høj grad fra forestillingen om forskerens/forskningens rolle. Hvad er det forskningen kan og skal i et felt? På mange måder er de første erkendelser af dette samstemmende med den samfundsvidenskabelige erkendelsesproces. Fra de tidlige Hawthorne-eksperimenter ved vi, at forskeren gennem sin tilstedeværelse ændrer vilkårene for egen forskning (Nielsen 2000, Gillespie 1939). Fra Tavistock og Maria Jahodas studie af arbejdsløshed ved vi, at forskerens ønske om at hjælpe og støtte feltets aktører stiller sig op, som betydningsfuldt, når det udforskede felt kun vanskeligt overlever (Jahoda 1972 (1933)). I 1970’erne adresserer Skjervheim problemstillingen, som forholdet mellem at være deltager eller tilskuer. Hvor forskeren ifølge Skjervheim ikke har andet valg, end at være deltager i det udforskede felt og må tage sit eget engagement alvorligt (Skjervheim 2000 (1976)). Mere nutidigt taler vi om det som, at forskerne, som fremdriveraf udviklingsprocesser, må forholde sig til det ansvar de påtager sig overfor i feltet. Mange gange taler vi om det i forhold til at forskeren ikke må love for meget, ikke må skabe afmagt blandt de som deltager, ikke må putte noget ind i feltet, der forringer vilkårene for feltets aktører. Forskeren, der kommer for tæt på feltet advares også om ikke at blive slugt af relationerne, at tage det på sig, med andre ord. Samtidig er forskeren jo også forvalter af en bestemt forskningstematik. Vi er forskere og har en rolle at spille på den akademiske arena, og skal her forvalte en specialviden overfor andre med viden indenfor samme felt, men hvordan gør vi det? Aktionsforskningen kan med andre ord både skabe dannelsesrum for deltagerne og udviklingsrum for aktionsforskningen (Nielsen og Nielsen 2005). Kapitlet vil med enkelte nedslag i landkortet forsøge at frame denne dobbeltrolle og måder at imødekomme den i aktionsforskningen. Et nedslag vil være den kritiske utopiske aktionsforskning, der med den kritiske teori bringer en æstetisk dimension ind i spændingsfeltet mellem forsker og felt (Nielsen og Nielsen 2005, Egmose 2011, Husted og Tofteng 2006, 2007). Et andet er PAR traditionen, der går mere direkte ind i arbejdet med at definere en etik i aktionsforskningen (s relationer) (Fals Borda og Rahman 1992, Brydon-Miller 2008).

Forundersøgelserne af projektlokaliteten viser et geologisk profil med lerjord/moræneler fra terræn til maks. boredybde (ca. 4 – 5 mu.t.). Herudover er der lokale indslag af sandede partier og enkelte sandlommer. Grænsen mellem gulbrunt (kemisk oxideret) og grå (kemisk reduceret) moræneler er truffet i 4,5-4,7 mu.t., mens der er registeret gradvis farveskift mod gråtoner i en zone herover. I en prøvegravning er der registeret sprækker og bioporer fra terræn ned til maksimal gravedybde (2.3 mu.t.). Forekomsten og orienteringen af tektoniske sprækker svarer til tidligere spækkeopmålinger foretaget ca. 500 m mod vest for den nuværende undersøgelseslokalitet. Dermed er sprækkerne på forsøgslokaliteten genetisk knyttes til sprækkerne i de tidligere undersøgelser (Jørgensen 1996; Klint og Gravesen 1999). Det er registeret, at ormegange i udgravningen følger sprækker og endvidere virker lokaliserende for den aktuelle vertikale rodvækst fra olieræddiken på marken. Dette støtter projektets hypotese om, at ormeog rødder i dyrkningslaget kan danne, genbruge og vedligeholde kanaler i underliggende sprækker, som kontinuerte åbne vertikale pesticidtransportveje gennem jordsøjlen. Der er i pløjelaget på marken registeret en betydelig population af vertikalt gravende regnorm, men dog i mindre grad Stor regnorm. Der er observeret ormehuller på markoverfladen, men ikke de karakteristiske ekskrementbunker efter Stor regnorm. Ved de udførte røggasforsøg i markdrænene er registeret diffus røggivning gennem terrænoverfladen, og ikke røggivning gennem individuelle ormehuller, som det er set i tidligere undersøgelser. Denne forskel kan skyldes jordbehandlingen på marken. På grund af høj grundvandsstand efter den våde sommer kan de planlagte vandrette boringer og sporgasforsøgene mv. først påbegyndes når vandstanden er lavere end 3.5 mu.t, hvilket forventes til april/maj.

Antallet af piratoverfald i farvandet ud for Somalia og Aden-bugten er på kun et år mere end fordoblet til 111 angreb i 2008. Derved udgør de somaliske pirater en voldsom trussel mod sejladsen gennem Suezkanalen og dermed mod en af de vigtigste søruter i verden. Somalia er ikke selv i stand til at løse piratproblemet, og det internationale samfund har hidtil nok reageret, men ikke ageret på problemet. Flere og flere flådefartøjer er blevet sendt til området, uden at man har udtænkt en mere langsigtet løsning. Piraterne er kriminelle, der skal bekæmpes af den lokale politimyndighed. Da en sådan ikke eksisterer i Somalia, og da ingen stater synes rede til at intervenere og stoppe den 20 år gamle borgerkrig, kan man indtil videre kun symptombehandle pirateriet ved at bekæmpe det til søs. En del er allerede sket med den store flådetilstedeværelse, men man må arbejde hen mod en langt mere permanent, regionalt baseret løsning. Denne rapport foreslår, at der oprettes en regionalbaseret maritim enhed: Great Horn of Africa Sea Patrol. Denne skal stå for overvågning og sikring af den fri sejlads i området og for opgaver som fiskerinspektion og miljøovervågning. Great Horn of Africa Sea Patrol skal bestå af elementer fra kyststaterne fra Egypten i nord til Tanzania i syd, dækkende Afrikas Horn. Enheden skal oprettes med kapacitetsstøtte fra de stater, der allerede har en flådetilstedeværelse i området.

Den offentlige sektor er stor i Danmark. Den anvender godt halvdelen af landets bruttonationalprodukt, hvoraf omkring 60 procent anvendes til serviceydelser. Sektoren beskæftiger op imod en tredjedel af arbejdsstyrken. Sektoren har mange og vidt forskellige og væsentlige samfundsmæssige serviceopgaver. Af disse grunde er sektoren genstand for stor politisk bevågenhed og offentlig debat. Det gælder først og fremmest sygehusvæsnet men også sundhedsvæsnet generelt, plejesektoren, den sociale sektor, arbejdsmarkedsindsatsen og undervisningsområdet er genstand for kontinuerlig offentlig bevågenhed. Der er specielt to begreber, der har stået og står centralt i debatten. Det ene er ’kvalitet’ og det andet er ’værdier’. Den måde, hvorpå de to begreber er blevet ført ud i livet, har desværre haft tendens til at føre i hver deres retning. ’Kvalitet’ er blevet udmøntet i målinger, evalueringer, akkrediteringer, benchmarking og andre former for kontrolsystemer. Til forskel herfra er ’værdier’ blevet forbundet med bløde og ind imellem noget vidtsvævende, uforpligtende hensigtserklæringer til festlige lejligheder. Og i takt med, at fokus på kvalitet har banet sig vej, er spørgsmålet om værdier støt og roligt blevet sat uden for den politiske dagorden om velfærdsydelserne. Som en steppebrand bliver indsatsen i den offentlige sektor gjort op i søjler og diagrammer, så man næsten bliver i tvivl om, hvorvidt det er indsatsen eller dokumentationen, der er vigtigst. Men det behøver ikke at være sådant, - hvorfor ikke forbinde værdier og kvalitet? Arbejdet med dyder kan være et nedefra- og-op bud på, hvorledes medarbejdere og institutioner i den offentlige sektor kan være med til at sikre såvel kvalitet som etik. Den offentlige sektor lider under en stigende bureaukratisering, hvor regelstyring ud i detaljen er kontraproduktivt for såvel udvikling af faglig professionalisme som etik, mening, arbejdsglæde og ansvarlighed. Regelstyringen bygger på en forsimplet og begrænsende opfattelse af viden, etik og kompetenceudvikling. Denne opfattelse bør udfordres ved at bygge på medarbejdernes faktiske viden, kunnen og fagligt-etiske skøn. Dette er et arbejde, der kan foregå på et institutionelt niveau, hvorved de enkelte medarbejderes ejerskab til udvikling af faglighed og etik sikres. Mennesket er et meningssøgende væsen og arbejdet med dyderne kan være med til at sikre oplevelsen af mening. Hermed kan også arbejdsglæden og ansvarligheden vokse frem. Arbejdet med dyderne bør ske på en sådan måde, at helhedsperspektivet i institutionen sikres.

I reklamefilm inddrages ofte minder og nostalgi. Det er artiklens intention at undersøge, hvorvidt forskellige kategoriseringer af nostalgi kan bidrage til en forståelse og identifikation af betydningen af musik og lyd i reklamefilm, og hvorvidt disse meningsfuldt kan inddrages i en analyse af det specifikke samspil mellem billede, musik og lyd. Artiklen undersøger hvordan lyden i en række reklamefilm for marmelade fra Den gamle Fabrik på forskellig måde tematiserer nostalgi og erindring. Hvor nostalgi i sin oprindeligt beskrevne form havde længslen efter et bestemt sted som sit mål, refererer den moderne nostalgi til længsel efter (for)tid. Min tese er, at lyden er en vigtig formidler af den forgangne tid, som de følgende analyserede filmserier fremstiller som positiv. Reklamefilmen kan ikke aktivere nærsansernes lugt og smag og dermed være den kilde til erindring, som Proust genoplevede – nemlig en personlig præget erindring, ufrivilligt vækket til live af sanserne. I reklamerne iscenesættes det forgange via syn og lyd, og det sker forskelligt i de fire valgte reklameserier – med lyden af fortid som en underlæggende tidslig markør.

Regionerne blev oprettet med strukturreformen og fik som deres væsentligste opgave at drive sygehusene. Regionerne står over for et udgiftspolitisk dilemma på sygehusområdet. På den ene side har regionerne en tilskyndelse til at fremme aktiviteten på egne sygehuse gennem øget aktivitetsfinansiering, da borgerne har mulighed for at søge behandling for regionens regning i andre regioner og på private sygehuse, hvis hjemregionen ikke kan tilbyde behandling. På den anden side skal regionerne også overholde en overordnet økonomisk ramme, og der kan derfor være grund til at nedtone anvendelsen af aktivitetsfinansieringen af deres egne sygehuse. Artiklen undersøger to mulige regionale svar på denne udfordring. Den ene strategi er at advokere for større statslige tilskud på sygehusområdet, da dilemmaet mellem udgiftsloftet og de efterspørgselsdrevne udgifter kan mildnes ved at få tilført flere midler. Den anden strategi er at målrette den interne regionale takstmodel mod de mobile patienter, der søger behandling i andre regioner og på privathospitaler på regionens regning. Hovedresultatet er, at der som forventet givet regionernes stærke rolle som udgiftsadvokat har været en betydelig vækst i sundhedsudgifterne efter strukturreformen, ligesom regionerne også målretter takststyringsmodellerne til at håndtere det udgiftspolitiske dilemma, de står over for. Men der er omvendt også indikationer på, at andre forhold som lighedshensyn og manglende tiltro til takstmodellernes styringspotentiale modererer regionernes brug af modellerne til at håndtere dilemmaet.

At kunne ændre et programs adfærd uden at afbryde afviklingen af det pågældende program er efterhånden blevet meget vigtigt i nutidens softwareudvikling. Ikke alene kan systemudviklere have gavn af sådanne dynamiske opdateringer under udviklingen af nye softwareløsninger, hvor systemets kørende tilstand kan bibeholdes, men i høj grad også efter systemets ibrugtagen hvor en dynamisk opdatering helt vil erstatte den traditionelle tilgang til opdateringer som indbefatter en komplet genstart af softwaren. I denne afhandling beskriver vi hvordan vores dynamiske opdateringsmekanisme, Javeleon formår at tilføre transparente dynamiske opdateringer til kørende Java-applikationer med garanti for både type- og tråd-sikkerhed. En innovativ egenskab ved vores mekanisme er at Javeleon understøtter fuld re-definition af Java klasser, dermed også inkluderende understøttelse af ændringer i nedarvningshierarkiet for kørende klasser og deres instanser.  Vores mekanisme baserer sig på et letvægts runtime-system, som bliver automatisk tilført til den underliggende applikation via bytecode modifikationer på load-time. Vi viser at vores mekanisme kan bibringe de ønskede opdateringsegenskaber til ”rich client” udvikling ved at integrere det med NetBeans rich client Platform. Målinger af Javeleons ydeevne viser at køretidsomkostningerne for at understøtte dynamisk opdatering bidrager minimalt til den samlede køretid. Ifølge vores kendskab er der ingen tidligere mekanismer til dynamisk opdatering der opnår den samme kombination af lavt overhead, høj fleksibilitet samt en stor gennemsigtighed for programmørerne.

Formålet er, at diskutere og vise de metodologiske implikatio­ner af en livsverdensontologi (væren og virkelighedsforståelse) og epistemologi (erkendelse og vidensproduktion). Det vil sige, den tradition som starter med Kant og som kan ses i fænomenologien (eks. Husserl, Schutz, Merleau-Ponty), hermeneutikken (eks. Dilthey, Weber, symbolsk interaktionisme (eks. Mead, Blumer). Det primære er, at diskutere de metodolo­gi­ske antagelser og deres koblinger til undersøgelse og forståelse af en konkret virkelighed - hverdags­virkelig­heden og livsverden. Det vil sige; hvad er kvalitativ metodologi og kvalitative metoder; hvilke viden­skabelige krav stilles der til dem; og hvordan kan man arbejde kvalitativt ud fra en livsverden betragtning? Hvordan kvalitativ metodologi og praksis kan forstås er ikke selvfølgelig eller præcist defineret. På den ene siden, skal en kvalitativ metodologi kobles til ontologi og epistemologi i en livsverdensdiskussion; på den anden side, men relateret, handler kvalitativ metode om en fokusering på åben, mangetydig empiri, med udgangspunkt i de subjekter der studeres - det er deres livsverden og forståelse man vil undersøge. Det handler også om forståelse og refleksion, og i en procesorien­tering. På samme måde som livsverden er til, må forskningen være både handlende og inter­aktionistisk, og dermed både bevidst og spontant udviklende.

Denne afhandling undersøger de demokratiske egenskaber ved beslutningsprocesserne for store infrastrukturprojekter i Danmark og Sverige. Inspireret af aggregative og deliberative demokratiteorier udvikles begreber samt 21 evalueringskriterier, der bruges til en kritisk analyse af påstanden om, at der er et demokratisk underskud på dette område. Undersøgelsen søger også at afdække om de betingelser, der udvider den demokratiske deliberation (dvs. fri offentlig diskussion og meningsdannelse) i beslutningsprocesserne også kan bidrage til at forbedre integrationen af miljøspørgsmål i disse beslutninger. Rammerne for denne undersøgelse defineres af fire centrale normative områder: a) opfyldelse af proceduremæssige krav i processen; b) udvikling af den offentlige debat; c) indflydelse på beslutningsprocessen; d) eksistens og reproduktion af de institutionelle arrangementer, der udtrykker den politiske vilje. De muligheder, som ikke-statslige aktører har for at sætte spørgsmålstegn ved specifikke statslige beslutninger bliver analyseret ved hjælp af begrebet ’institutionelt råderum’ (institutional space). Undersøgelsen bygger på forskellige typer af data, primært interviews med nøgleaktører, dokumentanalyse og sekundær litteratur. En ’demokratisk checkliste’ omfattende 21 kriterier blev sendt ud som et spørgeskema og brugt til at validere interviewresultaterne. Undersøgelsens tre empiriske cases er to motorvejsprojekter i henholdsvis Uddevalla i Sverige og i Silkeborg, samt den faste forbindelse over Øresund. Resultaterne af undersøgelsen peger både på styrker og skrøbeligheder med hensyn til demokratiet i beslutningsprocesserne. Der eksisterer et robust system af procedurer for borgerinddragelse i begge lande, dels som et element i planlægningstraditionen, dels som en lovforeskrevet del af miljøvurderingsprocedurerne. Dette robuste system viser svagheder når det drejer sig om beslutninger vedrørende store statsligt finansierede infrastrukturprojekter. I tre af de fire delevalueringer (Uddevalla, Øresund på den danske side og Øresund på den svenske side), er der klare tegn på demokratisk underskud. For de danske deltagere i evalueringen var kernen i det demokratiske underskud en mangel på opfyldelse af de procedurelle forskrifter, for de svenske var det demokratiske underskud mere relateret til en manglende ’ægte indflydelse’ for de aktører, der protesterede mod beslutningerne. På den anden side vistes styrken i de demokratiske processer i de deliberative praksisser som blev igangsat af de organiserede civilsamfundsgrupper. Disse resultater rejser spørgsmålet: Hvad er vigtigst, at forbedre deliberation eller at forbedre procedurer? På det trafikpolitiske område når afhandlingen frem til at det er et både-og. På den ene side forventes en forbedret deliberativ praksis at give bedre mulighed for at oppositionelle synspunkter kan komme til orde, til at stemmer der repræsenterer det ikke-menneskelige og de fremtidige generationer bliver hørt samt til at styrke de politiske sider af beslutningen frem for de tekniske. På den anden side, hvis der skal findes en vej ud af det demokratiske underskud kræver det at der findes en måde at omsætte den ’kommunikative magt’ som bliver genereret i de deliberative praksisser til ’administrativ magt’. Ved at forøge det institutionelle råderum f.eks. i forbindelse med implementering af procedurer for strategisk miljøvurdering, kan mulighederne for at få indflydelse … Forbedringer af det institutionelle råderum - som for eksempel velovervejet implementering af procedurerne for strategisk miljøvurdering - kan bistå med at inddrage et bredt spektrum af civilsamfundsperspektiver på transportudviklingen. Dette øger muligheden for at ændre dagsordenen og problemdefinitionen som led i at omstridte transportdiskurser introduceres i centraladministrationen. Mens det civile samfunds rolle i de deliberative processer er helt central, anerkendes det at ikke alt hvad der foregår i det civile samfund nødvendigvis leder til mere demokrati eller bedre integration af miljøovervejelser i beslutningsprocesserne. Det bør derfor diskuteres hvordan man behandler synspunkter, som ikke inddrages i den endelige beslutning. Det er en vigtig opgave at følge med i de demokratiske kvaliteter i beslutningsprocesser på transportområdet. Risikoen ved et demokratisk underskud i beslutningerne vedrørende store trafikinfrastrukturbeslutninger er i Sverige og Danmark ikke så meget korruption, men snarere at der kommer en ubalance i formuleringen af trafikpolitikken og i innovationen inden for trafikområdet.

http://www.hio.no/Enheter/Senter-for-profesjonsstudier-SPS/Publikasjoner/SPS-kronikken En dominant konstruktion af teori-praksis sammenhæng Det er formuleret som en grundsten i alle uddannelsesplaner og beskrivelser af skoleviden og klinisk viden at teori og praksis hænger sammen, at de er af samme eller lignende slags. Det er ofte formuleret i termer af ”for stor afstand mellem teori og praksis ”, at der skal ”bygges bro mellem teori og praksis ”, det beskrives også som at ”der er en Professor Kristian Larsen har skrevet SPS-kronikken #2 2011. kløft ”, ”et gab ” eller som en del af disse forhold at studerende oplever at nogle fag er ”luftfag ”, at de oplever et ”kompetancegap ” mellem uddannelse og kravene i arbejdslivet eller slutteligt at studerende oplever et ”praksis – eller virkelighedschok ” når de kommer fra skoleverdenen til praksissammenhæng. Fra praksissiden kræves det af og til at ”oplæringen skal ligne hinanden ”, at skolen skal ”give ” hvad praksis ”efterspørger ”. Cementeret iarbejdsdeling, institutioner, curriculum og sprog Den konstruktion er stærk og den er også virksom i de fleste lærere og studerendes hoveder, den er virksom i SPS konstruktioner af empiriske spørgsmål som indgår i StudData mv., samt de fleste rapporter fra SPS. Den konstruktion ligger ligeledes i de politisk administrative beskrivelser som formidles af NOKUT og af undervisningsministerier i den vestlige verden. At teori kan og skal kunne anvendes og implementeres i praksis, og at praktikerens handlen grundlæggende er produkt af kognitive processer, refleksion (med reference til skoleviden – teori/evidens) er desuden en slags overgribende virkelighedskonstruktion som ledsager oplysningstiden. Den får ekstra backup aktuelt gennem ambitioner om at praksis skal være ”videnskabsbaseret ”, ”evidensbaseret ” eller som et minimum baseret på ”best practice ”. Denne teori-praksistænkning er også virksom som social og institutionel arbejdsdeling (forskere producerer viden, lærere formidler viden og praktikere implementerer viden – kliniske vejledere er hjælpere i denne proces at studerende hjælpes til at bygge bro mellem skoleviden og praksisviden) og den er virksom i tilrettelæggelse af uddannelse /curriculumplaner (først tilegne teori via lærebøger og undervisning på skolen og dernæst anvendelse/implementering i praksis). Desuden ser vi også i helt hverdagslige begreber hvordan magt og hierarki (center/periferi) knytter sig til at studerende skal ”op i teori” eller ”op til eksamen” mens de dernæst skal ”ud i praksis og prøve teorierne af”. Denne teori-praksis kontinuitetstænkning hvor konsensus er helt central og magtbegreber og diskrepans er fraværende – er selvfølgelig, selvklar, ’realistisk’, naturaliseret – som den luft vi trækker vejret igennem – og netop i denne egenskab er den ganske magtfuld og dominant. Men det er en konstruktion som kan og skal diskuteres og problematiseres. Et brud med denne tænkning Min erfaring med begrebet teori er, at det ligesom ”kultur” ikke siger noget! Indenfor sygeplejen dækker teori mindst seks forskellige fænomener; deskriptiv teori (teori OM et fænomen), normativ teori (teori/praksisviden FOR et område), utopier (idealistiske forestillinger), fysisk lokalitet (det der sker på skole), abstrakt-komplekst (noget som er svært forståeligt) eller tekstlig materiale (maskinskrift/computertekst) (Larsen 1994). Teori er desuden en kritisk og kættersk ledsager som provokerer og udfordrer hævdvundne opfattelser af tingenes tilstand – herunder af ’erfaringer’ og ’praksisviden’. Men det, som praktiker (lærer, læge, sygeplejerske, fysioterapeut, socialarbejder), at være virksom i en klinisk praksis indenfor et område (sundhed, pædagogisk, sociale mv.) er ikke, og kan aldrig grundlæggende være en applikation af teori, af regelviden, af evidens mv. Der er intet gab mellem teori og praksis – de er forskellige! Teori indenfor professionerne udgøres overvejende af deskriptive teorier OM et fænomen, og af normative (anvisende FOR) teorier. De normative tænkes at være direkte instruks for handlen. Hvis vi ser på de deskriptive teorier udgør de et intellektuelt redskab, der stilles til rådighed for praktikeren rettet mod at manipulere virkeligheden i tanken. Det vil sige de udgør en tankemodel, en forenkling, en reduktion, et per-spektiv (gennem hvilket vi ser). Teori er som sådan abstraktioner over et fænomen, en slags anden hånds tilgang og den er aldrig forudsætningsløs. Praksis er af en anden art, anden type og beskaffenhed end det som teori ofte konstrueres som. Der kan som sådan ikke være tale om et gab! Med inspiration fra Bourdieus praktikteori (1977) og Donald Schöns praksisepistemologi (1983) og empiriske studier inspireret af disse, kan man sige at praksis altid og allerede er situeret på nogle præmisser som involverer magt-viden, økonomi, politik mv. Praksis er desuden kompleks, unik og sammensat og det er sjældent der er entydighed mellem mål og midler i det kliniske arbejde. Praktikeren må altid gøre et stykke arbejde, selv når han/hun implementerer ’teori i praksis ’ eller arbejder baseret på ’evidens ’. Og dette arbejde – denne konvertering af kundskabsformer - undslipper (heldigvis) en type af evidens og abstrakte regler. Jeg romantiserer ikke praksisarbejde, men konstaterer blot at alt ville gå i stå, hvis evidens skulle være den eneste valide videnskilde og til og med den grundlæggende. Praktik involverer værdikonflikt, den involverer handletvang (den er ireversibel), den involverer en tids- og rumlig dimension og rytme (krop/materialitet, fortid, nutid og fremtid er nærværende hele tiden). Men praksis er ikke helt tilfældig og astruktureret, den følger en logik, den er strategisk, rettet og også kreativ – improviserende. Ydmyghed om hvad teori og praksis er I stedet for disse kontinuitetskonstruktioner om teori-praktik, kunne man på universitet, højskole og arbejdsliv, træne lærere og studerende i at teori er redskab til at tænke gennem, til at forstå dimensioner af det sociale eller naturlige. Teori kommer af at betragte. Det er et per-spektiv dvs. gennem hvilket vi ser – et træk - udsnit - momenter af hvad samfund, profession, sundhed/sygdom, krop, anatomi/fysiologi, smerte er. Den teori er en midlertidig konstruktion. Videnskabshistorien viser os, at en hver viden fx om kroppen løbende udfordres og brydes med andre typer kundskab – som selv står for fald. Når et menneske er uforløst, trist og afmægtig i forbindelse med alvorlig sygdom – kan vi måske tillade os at beskrive og fortolke dette træk som del af en krise. Her kan vi med fordel anvende Johan Cullbergs kriseteori. Men, patienten ER ikke i krise. Patienten ER ikke i chokfasen, reaktionsfasen. Heller ikke selv om patienten selv siger det.. Men vi kan forstå hans væremåde og adfærd lidt bedre gennem Culbergs kriseteori. Culberg teori hjælper os til at forstå mønstre i hvordan mennesker agerer, når fx alvorlig sygdom er et vilkår. Der kan blive næsten et-til-et relation mellem patientens væremåde og Cullbergs kriseteori – men stadigvæk er Culbergs teori et tænkeredskab som hjælper til at se-høre-mærke – og den teori vil til stadighed modificeres, omdefineres og måske om-brydes helt. Dette at teorien (begrebet) løbende modificeres er også i dialog med det som den søger at sige noget om (virkeligheden) – De konstituerer inden for visse grænser hinanden. Teorier kan på et vist niveau og under visse betingelser skabe sit fænomen. Men analytisk og en undervisningssituation er det vigtigt at de studerende lærer at teori er intellektuelle-begrebslige konstruktioner som er abstraktioner, forenklinger, midlertidige. Hvad kan man gøre? Lærere og studerende, men også bureaukrater og forskere, må i det mindste lære at modificere de værste og grove udlægninger som siger at praksis er en applikation af teori; at der skal eller kan være en et-til-et relation mellem skoleviden og praksisviden; at der er gab mellem teori og praksis osv. Det kunne være et ideal at man gjorde en dyd af hvad skole (schole er egentlig fritid fra håndens arbejde) er for en størrelse. Det kunne formuleres tydeligt for de studerende i hver start af en undervisningslektion: ”Nu i dag, skal vi høre om en af flere konkurrerende måder man kan tænke om mennesket og dets reaktioner på alvorlig sygdom! Det er en abstraktion, en model/kortlægning som Culberg har udarbejdet. Ud fra hans arbejde fremgik der nogle mønstre i måder mennesker reagerede på. Han forenklede dem og opdelte i fire (chokfasen, reaktionsfasen..). Ved undervisningens slutning kunne underviseren sige: ”Tænk på hvilken luksus vi har med at nogle arbejder med at beskrive og forstå noget så kompliceret og infinite (aldrig afsluttet) som menneskers reaktionsmåder og kroppens måde at virke på! Er det ikke nogle spændende bidrag til hvordan i ellers og umiddelbart ville have tænkt disse forhold? – i har fået en mer-viden, som måske også er en bedre-viden? Sådan ser vi på reaktioner og funktioner i dag, og ud fra de teorier.. Men pas på når i skal ud i arbejdslivet, vores de-konstruktion og teoretisering siger ikke alt om alt – så vær forsigtig ”. I arbejdslivet skulle praktikvejledere, undervisere og klinikere ligeledes gøre de studerende opmærksom på virkelighedens kompleksitet i hospitalsafdelingen, patienten der reagerer på alvorlig sygdom, kroppens måder at fungere på osv. Måske alt dette kunne bidrage til, at der IKKE blev produceret praksischock – for alle ville vide at en ting er skole og teori, noget andet (og mere) er praksis! PS Dette er utopi. Ingen ønsker at udfordre konstruktionen af teori-praksis, fordi den udgør en dimension af det fælles socialt fortrængte, som sociologisk set, ikke skal udfordres. Lægernes samfundsmæssige legitimitet og prestige er i høj grad baseret på forestillingen om, at der ligger teori og evidens bag hver lille håndbevægelse! Men videnskabs eneste legitimitet er at være kætter til en hver doxa - det selvklare. [Skrevet av professor Kristian Larsen, SU, HiO

Den tid, hvor Internettet var et medie til blot at publisere information eller søge i allerede eksisterende information, er ovre. I dag er fokus på sociale aktiviteter, og sociale netværk som Facebook, Twitter og det nye Google+ har millioner af brugere. Det er ikke kun på de sociale netværk, at sociale aktiviteter er i fokus. Kommercielle sites, såsom Amazon, tillader brugere at skrive produktanmel- delser, og foreslår produkter kunden kunne være interesseret i, baseret på tid- ligere købshistorik. Wikipedia er et online leksikon baseret på brugerskrevne artikler, og der findes næsten ikke en online avis, som ikke tillader brugerne at kommentere til artiklerne. Internettet har udviklet sig til et socialt Internet. Det sociale aspekt er dog ikke slået rigtigt igennem i de digitale services fra det offentlige, på trods af gode intentioner i det offentlige om at inddrage bor- gerne mere. Disse digitale services er for det meste meget simple formularer, og nogle gange blot en elektronisk version er papirformularen i form af en PDF. Denne afhandling præsentere konkrete eksempler på hvordan offentlige digitale services kan drage fordel af sociale teknologier til at forbedre services. Disse eksempler er baserede på tre forskningscases med fokus på kommun- ale services til borgerne. Disse cases har været en del af det overordnede for- skningsprojekt eGov+, som også bliver præsenteret. Forskningen har været udført gennem research through design (Zimmerman et al. 2007), med proto- typing (Floyd 1984, Lim et al. 2008) og participatory design (Greenbaum and Kyng 1991) til at lede designprocessen. Forskningen har fokuseret på de tre temaer tid, mobilitet, and samarbejde. Disse tre temaer danner baggrund for mine forskningsspørgsmål og har lagt grunden for de forslåede designideer og -løsninger. De foreslåede løsninger bliver præsenteret gennem en række konkrete prototype med afsæt i virke- lige brugsscenarier. Disse prototyper, kombineret med denne afhandling og de udgivne artikler udgør mit forskningsbidrag.

Regeringserklæringen Det er en spændende, men på sin vis også en utaknemmelig opgave at deltage i en historisk kommissionsundersøgelse af PET’s efterforskning på det politiske område. Det spændende består i, at man gives uhindret adgang til dokumenter fra regeringen og landets efterregnings- og sikkerhedstjeneste. Det var da også et vaskeægte scoop, da PET-kommissionen i 2009 kunne løfte sløret for regeringens dobbeltspil under Den Kolde Krig: Over for offentligheden gav regeringen det indtryk, at PET ikke registrerede danske statsborgergeres politiske virksomhed, men allerede i april 1948 havde Justitsministeriet bemyndiget PET til at registrere danske kommunister. Den tvetydige politi fortsatte i årtier. I 1968 udsendte regeringen en erklæring til offentligheden, hvori den oplyste, >>…” at registrering af danske statsborgere ikke længere må finde sted alene på grundlag af lovlig politisk virksomhed.>Alt må forandres, for at alt kan blive som det er. >tynd kop te<<. Hvordan dagbladsredaktionen og de adspurgte kritikere p nogle få timer kunne tygge sig igennem de små 5000 sider, som beretningen indeholder, meldte Informationens forsidehistorie ikke noget om. Nuvel. Journalister har som bekendt deadlines, der skal overholdes, og en historie som skal skæres. Det undrer mig mere, at der et år efter offentliggørelsen stadig fremsættes løsagtige påstande. Journalist Hans Davidsen-Nielsen insisterer fortsat på, at PET ulovligt affotograferede alle de dokumenter, som ifølge regeringserklæringen burde være slettet, og anbragte dem på den danske ambassade i Washington. Det har Kommissionen ellers afvist. Historien bygger på en optegnelse i tidligere i justitsminister Knud Thestrups dagbøger, men modsiges af det samtidige skriftlige kildemateriale, der beretter, hvad der i virkeligheden skete: Det var det materiale, som PET gerne måtte beholde i henhold til regeringserklæringen, der blev kopieret, og anledningen var formentlig Pet’s forestående udflytning til nye og større lokaler. Da PET påbegyndte mikrofotograferingen af sit arkiv i 1969, var makuleringen for længst overstået. Et ikke uvæsentligt kronologisk argument.

Formålet med nærværende afhandling er at undersøge forekomst, dannelse og skæbne af halogenerede organiske stoffer, dannet gennem naturlige processer i jorden. Halogenerede og herunder specielt klorerede stoffer har haft et stærkt fokus inden for miljøkemien i de sidste 40 år, på grund af de mange miljøproblemer der har været relateret til visse af disse stoffer (f.eks. PCB´er, dioxiner, klorerede opløsningsmidler samt visse pesticider). Ikke alle halogenerede stoffer er dog giftige, og mange naturstoffer, giftige såvel som ikke giftige, indeholder halogener. Kloroform er et af disse stoffer, der udover at være et udbredt forureningsstof også har vist sig at dannes naturligt i en række miljøer herunder jord, hvorfra det formodes at nedsive til grundvandsmagasiner i koncentrationer der kan overskride grænseværdien for indvinding af drikkevand. I introduktionen gennemgås de naturlige processer, der kan føre til dannelsen af halogenerede stoffer i jord. Det understreges, at der bør skelnes skarpt mellem stoffer udskilt fra mikroorganismer med et specifikt formål og uspecifik halogenering induceret af enzymer, udskilt med andet formål. Denne uspecifikke halogenering, der kan sammenlignes med de kloreringsprocesser der foregår under desinfektion af drikkevand, er i fokus i resten af afhandlingen. Som det ses ved drikkevandsklorering, dannes især stoffer med en triklormethyl-gruppe (f.eks. kloroform (CHCl3) og trikloreddikesyre (TCAA)) samt makromolekylært bundet klor (TOCl) under de uspecifikke halogeneringsprocesser. Kilder, koncentrationer i miljøet samt skæbne af disse stoffer gennemgås, og det kan konkluderes at før denne afhandling, var der rimeligt bevis for eksistensen af naturlig CHCl3 og TOCl i jord, og endvidere har der været sandsynliggjort at TCAA dannes naturligt. Forudgående studier af især CHCl3 og TCAA har dog kun givet et fragmentarisk indblik i naturlige kilder, koncentrationer samt skæbne af disse stoffer. Denne afhandling, og specielt de fem inkluderede artikler, vil forhåbentlig lede os nærmereen forståelse af disse aspekter. I Artikel I diskuteres nedsivningen af naturlig CHCl3 fra overjord i en dansk nåleskov til grundvandet, hvor det findes i koncentrationer der overskrider kvalitetskriteriet for drikkevand. Koncentrationen af CHCl3 i poreluft følges ned gennem to jordprofiler, og gennem ligevægtsberegninger konkluderes det at der er en god sammenhæng mellem CHCl3 i den umættede og mættede zone, og at naturlig dannelse i overjord dermed er en meget sandsynlig kilde til "forureningen" med CHCl3. Endvidere indikeres en meget stor horisontal variation i koncentrationen af CHCl3 i poreluft, såvel som i grundvand, hvilket er emnet i Artikel II. Her undersøges den horisontale variation i CHCl3-dannelsen systematisk i fire danske nåleskove, og alle steder konstateres "CHCl3 Hot Spots" skarpt afgrænset, men ikke synligt adskilt, fra områder med lav dannelse af kloroform. Laboratorieforsøg understøtter forekomsten af disse "Hot Spots", hvorfra betydelige mængder CHCl3 frigives til atmosfæren og nedsiver til grundvandet. Afgrænsningen af "Hot Spots" udgøres sandsynligvis af domænelevende svampe, men det lykkes ikke at finde den afgørende parameter, der kan give en forklaring. Konsekvensen af disse "Hot Spots" for tidligere beregninger af globale udslip af naturligt CHCl3 til atmosfæren, baseret på et spinkelt empirisk grundlag, diskuteres herefter. Artikel III omhandler også naturlig CHCl3, men med fokus på vertikale og tidslige variationer og de følger som dannelsen i overjorden har for grundvandskvaliteten. Monitering af underjordiske installationer i fire nåleskove igennem 2-4 år, viser klare sammenhænge med den generelle biologiske aktivitet, men med en forsinket respons på 3-4 uger på øget temperatur og jordfugtighed, hvilket indikerer at dannelsen af CHCl3 er relateret til en relativt langsomt voksende biomasse i jorden. Igen blev feltresultaterne understøttet af laboratorieforsøg med inkubering af intakte jordsøjler. Sorption og nedbrydning af CHCl3 viste sig at være af betydning igennem den øverste del (sorption) eller alle dele (nedbrydning) af den umættede zone, og forhindrede en simpel beskrivelse af skæbnen af det dannede CHCl3. Det kunne dog groft estimeres, at ca. 10% af den dannede kloroform nedsiver med regnvand til grundvandet, mens størstedelen udsendes til atmosfæren. Artikel IV omhandler TCAA og en udbredt analytisk metode til bestemmelse af TCAA, som viser sig, specielt for jord og grundvandsprøver, at give alt for høje koncentrationer på grund af en interfererende gruppe af stoffer. Disse stoffer, der har en trikloracetyl (CCl3-C=O) gruppe tilfælles er ikke tidligere fundet i naturen, men viser sig at være udbredt i alle dele af skovsystemet, og med al sandsynlighed at være naturligt dannet. Trikloracetyl-stofferne er ustabile ved pH over ca. 6, hvor de spontant dekomponerer under frigivelse af CHCl3, men de kan findes i både jordvand og grundvand, hvor de sandsynligvis er mobile, da de også indeholder en carboxylsyregruppe. Muligheden for fejlfortolkninger af TCAA-koncentrationer i tidligere publikationer diskuteres, og det vises, hvorledes TCAA og trikloracetyl-stofferne vil kunne analyseres hver for sig i fremtidige studier. Dette udnyttes i Artikel V, som yderligere undersøger forekomsten af trikloracetyl-stofferne i hele skovøkosystemet, og det vises at i områder hvor pH-værdien i grundvandet er lav, vil trikloracetyl-stofferne kunne findes her sammen med CHCl3. Der er en stærk sammenhæng med forekomsten af naturlig CHCl3 i jord, hvilket tyder på et fælles ophav, mens TCAA ikke kan konstateres i hverken jord eller grundvand. Sorptionen af TCAA til jord viser sig at være for lav til at forklare dette, i fald TCAA som ventet dannes sideløbende med CHCl3 og trikloracetyl-stoffer. Nedbrydningsforsøg viser derimod at den øverste meter af skovbunden er særdeles veladapteret til mineralisering af TCAA, som foregår med halveringstider på under 24 timer. Det er dermed muligt at TCAA dannes i jorden uden at det ophobes i målbare koncentrationer, hvilket understøttes af forekomsten af TCAA ivegetation, og en positiv sammenhæng mellem denne og koncentrationen af CHCl3 og trikloracetyl-stoffer i den jord, hvorfra vegetationen opsuger jordvæske. Tilstrækkelig viden synes nu opbygget til at en velbegrundet konceptuel model, der inkluderer alle vigtige aspekter af dannelse og skæbne af triklormethyl-stoffer i nåleskove, kan fremsættes. Dette gøres i slutningen af Artikel V.

Skatter har gennem tiden været opkrævet med det hovedformål at finansiere det offentliges udgifter. I nyere tid er udskrivning af skatter imidlertid også blevet anvendt som instrument i de skiftende regeringers ønsker om adfærdsregulering i forskellige politiske sammenhænge, bl.a. til konjunkturpolitiske, finanspolitiske og miljøpolitiske formål. Skatter kan inddeles i to kategorier, de direkte og de indirekte skatter. Sondringen mellem direkte og indirekte skatter går ved, hvem der betaler dem. Betales skatten af den, der i sidste ende skal bære dem, kaldes de direkte; betales de derimod af én, der overvælter dem til efterfølgende led, kaldes de indirekte. Til de direkte skatter henregnes indkomstskatter, boafgift, gaveafgift, realrenteafgift, afgift af visse pensionskapitaler og ejendomsskat. Til de indirekte skatter henregnes merværdiafgift, told og punktafgifter. En punktafgift er en enkeltleddet afgift, hvilket betyder, at afgiften kun opkræves én gang under varens vej fra producent til forbruger. På punktafgiftsområdet er Danmark et af de lande i verden, der har flest afgifter. Bl.a. havde Danmark i år 2000 21 miljørelaterede afgifter, sammenlignet med mellem 10og 12 i de andre nordiske lande. Lande som England, Spanien og Grækenland havde kun mellem 2 og 4. Der er til trods for denne udbredte brug af miljøafgifter i Danmark ikke på nuværende tidspunkt foretaget en egentlig retsvidenskabelig analyse af miljøafgifter. Da der således er mangel på juridisk litteratur inden for miljøafgifternes område i Danmark, skal denne afhandling ses som det første bidrag til en sådan. Da det er det første bidrag på området, er det valgt at foretage en definition af begrebet miljøafgift. Samtidig er det valgt at vægte en analyse af EU rettens indflydelse på medlemsstaternes mulighed for at indføre nationale miljøafgifter. Afhandlingens emne, formål og opbygning. Afhandlingens emne er emballageafgift - i en miljø- og afgiftsretligbelysning. Hovedformålet med afhandlingen er at analysere gældende ret på emballageafgiftsområdet. Før selve analysen foretages er det nødvendigt at forstå, hvad miljøafgifter er, og hvorfor de er indført. Derfor er der i del 2 fokuseret på baggrunden for indførslen af miljøafgifter samt udarbejdet en definition på miljøafgifter. I afhandlingen vil en miljøafgift blive defineret som "Afgifter der har et afgiftsgrundlag med en miljøpåvirkning. Afgifterne er adfærdsregulerende i en miljømæssigt fordelagtig retning og tjener som en fiskal indtægtskilde for staten." Denne definition anvendes, da den afspejler miljøafgifternes tostrengede fordele. Herefter er der i del 3 fokuseret på de danske miljøafgifters forhold til EU-retten. De fiskale kompetencer ligger som udgangspunkt hos de enkelte medlemsstater i EU, men med medlemskabet af EU følger forpligtelser til at overholde en række regler. De EU-retlige rammer for udformningen og gennemførslen af skatte- og afgiftslovgivningen defineres af EUF-traktaten, den afledte fællesskabsret, EU-Domstolens praksis samt Kommissionens gennemførselsafgørelser. Fokus er i denne del rettet mod en analyse af de danske miljøafgifters overholdelse af relevante EU-regler. Reglerne i EUF-traktaten, der er relevante i denne forbindelse, er art. 28-30 og 34-36 om varernes frie bevægelighed, art. 107 om statsstøtte, art. 110 om de fiskale regler og art. 191-193 om EU's miljøpolitik. Analysen viser, at den danske emballageafgift ikke er i strid med EU-reglerne. Der er således tale om en intern afgift, som ikke er diskriminerende, og som på ingen måde udgør statsstøtte. I del 4 analyseres gældende ret på emballageafgiftsområdet. Analysen tager udgangspunkt i de fortolkningstvister, der er i lov om afgift af visse emballager, poser af papir og plast, engangsservice og pvc-folie. Analysen tager udgangspunkt i de bestemmelser, der omhandler det afgiftspligtige vareområde, da det er disse bestemmelser, der medfører fortolkningstvister. Efterfølgende foretages gennem en belysning af administrativ praksis og domstolsafgørelser en analyse af, hvordan fortolkningstvisterne er løst i praksis, for herigennem at finde frem til, om praksis er i overensstemmelse med gældende ret. Analysen er deles op i følgende hovedpunkter: 1. Hvornår er en emballage en afgiftspligtig salgsemballage? Det er konstateret, at en emballage anses for at være en salgsemballage, når den fremstår som en salgsenhed på salgsstedet uanset hvilke andre egenskaber den måtte have. 2. Afgrænsning af det afgiftspligtige vareområde for styk- og vægtafgiftspligtigt emballage. Der er ikke problemer med fortolkningen af det afgiftspligtige vareområde for stykafgiftspligtigt emballage. Det vægtafgiftspligtige vareområde afgrænses af varernes toldtarifnummer, og da disse ikke altid er entydige, kan det give anledning til problemer. Det er valgt at fokusere på tre vareområder: Tomatpuré, fritureolie og mælk. 3. Afgiftspligtigt vareområde for engangsservice. Det kan konstateres, at en afgrænsning af det afgiftspligtige vareområde kræver svar på følgende spørgsmål: Hvornår er et produkt et service og hvornår er det en del af varen? Hvordan skal "benytter, når man spiser og drikker", samt "sædvanligvis er beregnet til bortkastning ..." fortolkes? Og endelig hvordan afgrænses engangsservice fra transportemballage? 4. Afgiftspligtigt vareområde for pvc-folier. Det afgiftspligtige vareområde giver ikke anledning til fortolkningstvister. 5. Afgiftspligtigt vareområde for poser. Det kan konstateres, at en analyse af det afgiftspligtige vareområde kræver, et svar på følgende spørgsmål. Hvordan skal "papir og plast m.v." og begrebet" hank o.l." fortolkes? Har posernes anvendelse betydning for afgrænsningen, og endelig hvordan afgrænses afgiftspligtige poser fra afgiftsfrie tasker? Afslutningsvis er det konkluderes, at emballageafgiftsloven ikke er optimal, som den er udformet i dag. Begrebsanvendelsen i lovteksten er i mange tilfælde for upræcis til at kunne danne grundlag for en entydig fortolkning af loven. Dette bevirker, at der i afhandlingen ikke i alle de opstillede scenarier er fremkommet med en konklusion på, hvad der skal anses for at være gældende ret. Inden for afhandlingens område træffes en væsentlig del af afgørelserne af de administrative myndigheder. Kun en brøkdel af disse indbringes for domstolene. Dermed får de administrative afgørelser betydning i praksis. Der er imidlertid ikke et krav om, at de administrative afgørelser skal offentliggøres, hvilket kan medføre, at vigtige administrative afgørelser overses i praksis. Derfor er der udarbejdet en analyse af den manglende offentliggørelses påvirkning af praksis. Endelig er der tilkendegivet en række forslag til ændring af loven samt forslag til hvordan formålet med loven opfyldes.  

Denne rapport indeholder resultaterne af en usabilitytest af Dafolos elektroniske blanket til ansøgning om byggetilladelser, som blev gennemført i december måned 2009. Blanketten giver borgere mulighed for at ansøge om byggetilladelser, anmelde byggearbejde og søge dispensation til ny- og tilbygning. Borgere kan vælge at udfylde og indsende blanketten elektronisk via kommunens hjemmeside eller manuelt, førstenævnte kræver dog en digital signatur. En usabilitytest har generelt til formål at vurdere i hvilket omfang, et system understøtter brugere i udførelsen af deres arbejdsopgaver inden for realistiske og relevante rammer. Testen vi har udført er baseret på tre empiriske målinger: (1) tidsforbrug, (2) brugervenlighedsproblemer og (3) mental arbejdsbelastning. Disse målinger blev udført i tilknytning til en tænke-højt test, hvor testpersonerne løste et antal typiske arbejdsopgaver ved hjælp af systemet. 10 testdeltagere deltog i evalueringen. Disse personer var tilfældigt udvalgt, dog med det krav, at de enten har haft udført byggearbejde, kunne få behov for at udføre byggearbejde eller har en professionel baggrund indenfor området. Tidsforbruget til løsning af opgaverne er overraskende stort. Det tog i gennemsnit de ni testdeltagere, som arbejdede med alle opgaverne, lige under 50 minutter at komme ind til blanketten og udfylde den for de tre forskellige byggesager. Variationen mellem tiderne inden for den samme opgave er også markant, og dette tyder derfor på, at systemet giver meget lidt støtte til strukturering af opgaven. Vi har identificeret 75 usabilityproblemer. Heraf var 7 kritiske, 26 alvorlige, 38 kosmetiske og 4 er kategoriseret som ”ukomplet”, der betyder at ansøgningsblanketten ikke er korrekt udfyldt, men vi har ikke tilstrækkeligt kendskab til sagsgangen i en kommune og eventuelle forskelle mellem kommuner til at kunne afgøre alvoren af disse problemer. 75 er et ganske betydeligt antal. Testen er gennemført med testdeltagere der aldrig havde benyttet systemet før og kun fik en kort introduktion. Det betyder, at testdeltagerne ikke havde erfaringer fra daglig anvendelse. Testen var baseret på tre opgaver, som testdeltagerne skulle løse ved brug af blanketten. Alle testdeltagere med undtagelse af en enkelt, kom igennem alle opgaverne, men samtlige måtte oplevede væsentlige problemer undervejs. De mest kritiske problemer kan tematiseres indenfor forskellige områder. I det nedenstående beskrives et udvalg af disse. Et gennemgående problem er, at testdeltagerne ikke forstår forskellen på begreberne tilladelse (ansøgning), anmeldelse og dispensation. En anden kilde til forvirring er vejledningen, da denne indeholder en mængde problemer der i store træk gør den ubrugelig for deltagerne, hvilket betyder at de relevante oplysninger, som den indeholder, ikke opdages. Forskellen mellem felterne til angivelse af ansøger, ejer eller ejerforening er også uklar og i relation til felterne ansøger og ejer er der nogen af deltagerne, der ikke vil udfylde disse, da de indeholder et CVR-nr, de tror det erforbeholdt virksomheder. Vedhæftning af bilag ifm. med digital indberetning er der også en stor usikkerhed omkring, og kun en enkelt af testpersonerne finder ud af, hvordan man kan vedhæfte bilag til et pdf dokument. Der er desuden megen uklarhed omkring, hvilke felter i blanketten, der er obligatoriske, dette resulterer i, at deltagerne bruger lang tid på at lede efter sådanne felter, hvor de efterfølgende er i tvivl om, hvorvidt skemaet er udfyldt korrekt eller ej. Den opfattede arbejdsbelastning for deltagerne er martkant. På en skala fra  0 – 100, hvor 100 tolkes som den størst mulige arbejdsbelastning  ligger den laveste på 13 hvor den højeste er 88. Den gennemsnitlige arbejdsbelastning er 50.5 og hoveddelen af målingerne (50 % fraktilen) ligger mellem 42 og 62. Brugerne anser de mentale krav og frustration som værende de mest dominerende ift. arbejdsbelastningen.

Dette oplæg omhandler koblingen mellem teknologisk praksis og den strukturering af viden og færdigheder som understøtter den, med eksempler fra det mediko-tekniske domæne. Erfaringer indenfor teknologianalyser (både inden og uden for det medicinske område) har vist, at ved indførelse af ny teknologi konstitueres den nye teknologi, udover de potentialer som teknologien så byder på, gennem en kompleks konstellation af præeksisterende praksisser samt fænomener som umiddelbart ikke kan tilskrives teknologiens ’egentlige’ tekniske egenskaber. Dette ligger til forskel fra den traditionel opfattelse af teknologi og dens vurdering, hvor bestemte ’impacts’ (på godt og på ondt) kan vurderes og tages stilling til, når den pågældende teknologi sidestilles med den eksisterende praksis. Denne opfattelse ligger stadig til grund for nye tiltag indenfor medicinsk teknologivurdering (MTV) såsom evidens-baseret medicin og oprettelse af et system for tidlig varsling. I teknologivurderings-sammenhæng kan en forståelse for den viden og praksis som ligger til grund for eksisterende praksis derfor tænkes bidraget til en nuancering af evt. indførelser af nye eller alternative teknologier, tilrettelæggelsen af indførelsesforløbene og artikulering af brugspraksisser. Samtidig kan den sætte fokus på, hvad der ønskes bevaret af vidensformer og færdigheder hvor den nye teknologi vil kunne fungere som et godt supplement. Det kræver til gengæld, at eksisterende praksisser stilles i lige så høj fokus. Teknologivurdering, i denne udvidede forstand, drejer sig derfor i høj grad om teknologiledelse og videnledelse, mhp. teknologiers ibrugtagen og den vedligeholdelse og udvikling af viden og færdigheder som knytter sig til teknologiens praksis og de teknologiske forandringer som tager fat. Disse problemstillinger vil blive diskuteret via konkrete illustrationer fra empiriske arbejde med analyser af visualiseringsteknologier indenfor medicinen, nemlig kikkert-metoden for kirurgisk behandling af galdesten, samt neuroradiologisk billeddiagnostik vedMagnetisk Resonans (MRI) skanning.

Budgettering har traditionelt været en væsentlig del af de fleste virksomheders økonomistyring, men de senere år er der blandt praktikere fremkommet kritik af budgettets brug til planlægning og præstationsevaluering. Denne utilfredshed og bekymring over brugen af budgettet er i væsentlig grad blevet negligeret i den akademiske litteratur, og der kan således være opstået en manglende sammenhæng mellem budgetteringspraksis på den ene side og budgetteringsforskningen på den anden side. Utilfredsheden med budgetter har ført til forslag om, at forbedre budgetprocessen eller helt at afskaffe budgettet ved i stedet at implementere den såkaldte Beyond Budgeting model. Denne afhandling bidrager ved at konkludere, at det traditionelle årsbudget fortsat ser ud til at være ganske udbredt blandt danske virksomheder, idet kun 4% angiver at have afskaffet det, mens 2% er i gang med at afskaffe det. Et af de væsentligste kritikpunkter mod budgetter er, at stigende omverdensusikkerhed de senere år har gjort budgettet mindreanvendeligt og har skabt behov for andre og mere fleksible styringsmekanismer. Den videnskabelige litteratur på området har imidlertid ikke givet entydige resultater for så vidt angår sammenhængen mellem omverdensusikkerhed og brugen af budgetter. Denne afhandling kigger nærmere på denne sammenhæng og bidrager ved at være den første spørgeskemaundersøgelse af omverdensusikkerhedens betydning for afskaffelse af det traditionelle årsbudget. Afhandlingen finder ikke en sammenhæng mellem omverdensusikkerhed og afskaffelsen af det traditionelle årsbudget, men finder i stedet indikationer på, at uforudsigelighed i omverdenen medfører mindre brug af budgetter (til præstationsevaluering), mens konkurrence i omverdenen medfører større brug af budgetter (til planlægningsformål). På det anekdotiske plan kan det observeres, at nogle virksomheder tilsyneladende har succes med at styre uden budgetter, mens andre virksomheder indenfor samme branche har succes med at anvende budgetter. Da afhandlingen ikke giver anledning til at konkludere, at omverden, størrelse eller struktur er bestemmende for, hvorvidt virksomheder afskaffer budgettet, er det undersøgt om de involveredes personlighed kan være afgørende for om en bestemt styringsmodel virker bedre end andre. Traditionelt har den motivationsbaserede budgetforskning primært fokuserer på, hvordan budgetprocessen påvirker motivationen hos de involverede, mens der i denne afhandling i stedet fokuseres på, hvordan motivationsprofil i sammenhæng med budgetinvolvering påvirker de involveredes budget goal commitment. Resultaterne i afhandlingen indikerer, at der er en interaktionen mellem motivationsprofil og graden af involvering i budgetprocessen, som påvirker budget goal commitment.

Forhåbentlig er vinterens dille med afbrændte biler et overstået fænomen. En bilbrand kan nemlig udlede store mængder dioxin - et of de giftigste molekyler, vi kender. Optøjerne kan derfor være en anledning tit at slå fast, at det i det hele taget er en dårlig ide at brænde materialer af, der kan danne dioxin - uanset, hvad anledningen måtte være. Ekstremt giftigt. Selvom man i det daglige taler om dioxin som var det et bestemt stof, er det i virkeligheden mange stoffer. Egentlig står dioxin (eller rettere para-dibenzodioxin) for stoffet C12H802. Oftest er det dog varianter, hvor et eller flere brintatomer er udskiftet med chlor (såkaldt chlor-substitueret dioxin), man tænker på, når man snakker om dioxin (se boks). Dioxiner er ekstremt giftige stoffer. Indtagelse of nogle få milligram regnes for dødelig for en voksen person. Det er dog ikke realistisk at blive udsat for så meget dioxin, og der findes ingen kendte dødsfald på grund of akut dioxinforgiftning. Til gengæld kan dioxin påvirke et bestemt proteinsystem ved navn aryl hydrocarbon receptor (AhR), give fosterskader og sandsynligvis fremkalde kræftsygdomme. Dioxin og brande. Dioxiner dannes let som reaktionsprodukter ved kemiske forbrændingsprocesser, hvor chlor er til stede. Det dannes bl.a. ved afbrænding af affald, som indeholder PVC-plast (PVC er poly-vinylchlorid). Husholdningsaffald indeholder ofte PVC og andre chlorholdige produkter. Nylige svenske undersøgelser of dioxindannelsen ved bilafbrænding og ved åben affaldsafbrænding i jerntønde har vist, at PVC- og elkabelaffald giver anledning til væsentlig dioxindannelse. Tyske, Amerikanske og Canadiske undersøgelser har vist det samme. Afhængigt of forholdene og affaldets sammensætning kan der dannes op tit 13 mikrogram dioxin pr. kg affald. Over 95 % of dioxinen blev frigivet med flammerne til røgen, mens resten blev tilbage i asken. Røgen spredes over store områder, og dioxinen falder ned lidt overalt. Forholdene betyder meget for dioxindannelsen, idet dårlig og ustabil forbrænding ved lave temperaturer (som det ofte er tilfældet ved brande) vil give relativt mere dioxin. Desuden katalyserer visse metaller - specielt kobber - dannelsen of dioxin. Mængden of dioxin, der kan dannes ved en brand, afhænger derfor både of chlorkildens størrelse og art (f.eks. mængden of PVC eller andre polychlorerede stoffer) og om der er katalysatorer til stede. Almindelige installationskabler of kobber og PVC er formentlig en vigtig kilde til dioxinemission. Tænk over din dioxin-udledning! Det er vigtigt at undgå og minimere brande og bål, hvori der kan dannes dioxin. Selv fra bål af almindeligt træ dannes der en lille smule dioxin. Træ indeholder en lille smule salte og chlor-indholdet er afgørende. Myndighederne har længe været opmærksomme på problemet. Man stiller krav til forbrændingsanlæg til især husholdningsaffald, kemikalieaffald, auto- og elektronikskrot. Men også almindelige borgere har mulighed for at påvirke situationen. Vi kan undlade at tænde bål af imprægneret træ i baghaven. Ethvert træstykke eller andet, der kan mistænkes for at indeholde chlor, bør bortskaffes via de kommunale ordninger, som sørger for en betryggende destruktion uden nævneværdig dioxin-emission. Sankts Hans-bål på stranden kan opfattes som en hyggelig skik, men bål af havvandsmættet drivtømmer må være bandlyst, ligesom fyrværkeri (sædvanligvis baseret på chlorater) næppe er godt i forhold til dioxin-udsendelse. I brændeovne bør man under ingen omstændigheder afbrænde PVC og andet chlor-holdigt affald. Faktaboks med detaljer om dioxin.

  Denne ph.d. afhandling omhandler inflammatoriske, genotoksiske og karcinogene effekter efter eksponering for træstøv fra forskellige træsorter. Eksperimenterne udført i forbindelse med dette projekt, var delt i to. Den første del omhandlede en in vitro model, hvor den humane lunge epitel celle linje A549 blev brugt, til at bestemme inflammatoriske og DNA skadende effekter. Den anden del bestod i en molekylær analyse af humane sinonasale tumourer for mutationer i det kræft relaterede gen K-ras. Mutationer i kodon 12, 13, og 61, såkaldte 'hotspot' kodons blev bestemt. I forbindelse med disse forsøg blev kalibrering og validering af alle de brugt metoder udført. Kræft i næse og bihuler er sjældent. I Europa er forekomsten af nydiagnosticerede tilfælde på mellem 0,3 til 1,4 per 100 000 indbyggere for mænd og mellem 0,1 og 0,8 per 100 000 for kvinder, afhængigt af hvilket land man ser på. Til trods for den lave hyppighed ses en stærk sammenhæng mellem kræft i næse og bihuler og erhvervsmæssig udsættelser for især træstøv. Professionel udsættelse for træstøv, især fra hårde træsorter, er blevet stærkt associeret med histologi typen adenokarcinom. Ikke maligne symptomer så som allergi, astma, rhinitis og kronisk bronkitis kan ligeledes i epidemiologiske undersøgelser relateres til en professionel udsættelse for træstøv. I de fleste studier er træstøv fra hårde træsorter (f.eks. eg og bøg) mere karcinogene og har en stærkere association til de ikke maligne symptomer sammenlignet med støv fra bløde træsorter (f.eks. fyr og gran). Da standardiserede og kontrollerede forsøg med hensyn til eksponering er svært at udføre på mennesker, er de underliggende mekanismer bag træstøvs effekter mangelfuldt kortlagt. Det er blevet foreslået at partikel induceret inflammation, så vel som de indholdsstoffer der er i selve træet kan virke karcinogene.I dette projekt eksponerede jeg den humane lunge epitel celle linje A549 for træstøv fra forskellige træsorter og målte markører for inflammation og genotoksicitet. Resultaterne viste, at de forskellige træsorter varierer i deres potentiale til at give DNA streng brud og til at kunne inducere en inflammations proces. Der var umiddelbart ingen sammenhæng mellem en træsorts evne til at forårsage inflammation og dets genotoksiske potentiale. I modsætning til vores hypotese, var inflammation ikke den direkte årsag til DNA streng brudene, ligesom træstøv fra hårdt træ ikke var mere inflammatoriske eller genotoksiske i forholdt til støv fra blødt træ.

Hvorledes vil elpriserne på det nordiske elmarked udvikle sig, såfremt der i de kommende 10-15 år ikke udbygges væsentligt med ny elkapacitet i Norden ud over de få anlæg, der på nuværende tidspunkt er besluttet? Og hvilke vilkår skal der til for atinvestorer vil initiere nye investeringer i kraftværker? Sagt meget kort er dette baggrunden for det EFP-støttede projekt "Forsyningssikkerhed og økonomisk efficiens i det fremtidige elsystem", som i et samarbejde mellem Forskningscenter Risø, Eltra,Elkraft System og RAM-løse edb har ført til udarbejdelse af denne rapport. Udgangspunktet for projektarbejdet har været den nordiske elmarkedsmodel og dennes evne til at håndtere udbygningen af den nødvendige kapacitet på længere sigt. Centralt iprojektet har været en kvantitativ analyse af, hvorledes priserne kan se ud på det nordiske elmarked i fremtiden afhængigt af omfanget af foretagne nyinvesteringer i elproduktionskapacitet. Ved hjælp af elmarkedsmodellen Balmorel er der opstillet etbasisscenarie frem til 2020, som kun indeholder de allerede i dag vedtagne beslutninger om udbygning med ny elkapacitet. Frem til 2010 kan dette basisscenarie betragtes som et sandsynligt forløb. Men for perioden 2010-20 kan beregningerne primærtbetragtes som illustrationer af, hvordan elpriserne kan udvikle sig, såfremt der ikke foretages yderligere investeringer. For perioden 2010-20 er det således et såkaldt "worst case", der er gennemregnet. I forhold til basisscenariet er der yderligeregennemregnet en række forskellige cases for året 2015, bl.a. konsekvenserne af våd- og tørår og en usædvanlig kold vinterperiode. Endvidere er det i projektet analyseret, hvorledes prisudviklingen på elmarkedet påvirker profitabiliteten i nyeinvesteringer i elkapacitet afhængigt af en række eksogene hændelser, som eksempelvis udbygning med vindkraft og prisen på CO2-markedet. Dette er gjort ved at analysere rentabiliteten i et nyt værk, placeret enten i Øst- eller Vest-Danmark. Analyserne erblevet gennemført for tre situationer: 1) For en enkelt investor uden besiddelse af andre elanlæg, 2) For en enkelt investor med en egen portefølje af elproduktionsanlæg, hvorfor et nyt anlæg vil konkurrere med ham selv og, endelig, 3) For tokonkurrerende investorer, der investerer i det samme kendte anlæg, henholdsvis i Øst- og Vest-Danmark. I alle tilfælde investeres i et naturgas-fyret combined cycle anlæg med levering af både el og varme. Herudover er investorens egen mulighed fortidsmæssigt at "time" sin investering søgt kvantificeret i beregningerne, altså hvornår er det optimalt for ham at investere.

Formålet med denne ph.d. afhandling er at undersøge forskellige aspekter af fiskeres adfærd ved anvendelse af produktions økonomiske modeller på individ- og industriniveau. Afhandlingen består af tre dele. Den første del giver en oversigt over afhandlingen. Den anden del består af fire papirer, som analyserer efficiens på fartøjsniveau og faktorer som påvirker efficiens. Den tredje del består af to papirer, hvor der gennemføres analyse på industriniveau og fokuseres specielt på konsekvenserne af at indføre individuelle omsættelige kvoter. De opstillede modeller tillader ændringer i fiskernes adfærd via individuel læring og tilpasninger i sammensætningen af output. Alle papirerne inkluderet i Del II: Modellering og Evaluering af Fiskeres Adfærd betragter faktorer, der påvirker fiskeres adfærd. Kendskab til disse er vigtige for at give en korrekt beskrivelse af fiskernes adfærd. Inkludering af alle faktorer i specifikke analyser er dog umuligt, hvorfor det er vigtig at være opmærksom på de mest betydende af faktorer. Som fremstillet i litteraturgennemgangen i Papir 1 kan en lang række af faktorer påvirke fiskernes kortsigtede adfærd, det vil sige valg af redskab og fiskeområde. Adfærd kan opfattes som værende bestemt af fiskernes målsætninger underlagt en række forskellige restriktioner i form af fysiske ressourcer, tid, mental kapacitet og information, samt institutionelle forhold. Gennemgangen af den omfattende litteratur giver støtte til den neoklassiske antagelse om nyttemaksimering via profit maksimering. Derudover viser litteraturen betydningen af de fysiske ressourcer og tid, hvilket dog i noget omfang kan tilskrives den relativt nemmere adgang til sådanne oplysninger. I de efterfølgende tre papirer analyseres specifikke forhold af fiskeres adfærd. I Papir 2 estimeres teknisk efficiens og årsager til inefficiens ved anvendelse af den såkaldte Stokastisk Front-metode. Resultaterne viser, at niveauet af teknisk efficiens ikke påvirkes af, om fangstværdi eller vægt anvendes som outputmål. Det har heller ikke nogen afgørende betydning om input måles ved at inkludere ”fishing power” og tid på havet separat eller som et kombineret mål. Disse valg har dog betydning for de beregnede output elasticiteter. Derudover er det fundet, at inefficiensen påvirkes af fartøjsstørrelsen, fiskernes erhvervsstatus og deres erfaring. Papir 3 analyserer, hvorledes fiskebestanden kan inkluderes i efficiensanalyse. Den biologiske udvikling er vigtig i relation til fiskeriet, idet bestandene er en af de primære komponenter i produktionsprocessen. Det er derfor værdifuldt at evaluere, om forskellige metoder for inkludering af bestandene giver anledning til forskellige konklusioner. Tre mulige metoder undersøges. Den første metode er baseret på fangstdata, mens de to andre metoder er baseret på uafhængige bestandsestimater. Det vises, at estimationer på grundlag af den førstnævnte metode ikke er sammenlignelige med dem opnået ved anvendelse af de to sidste metoder. Denne konklusion er uafhængig af valget af tidshorisont og valg af input/output mål. Papir 4 analyserer fiskeres adfærd til at modvirke usikkerhed. Når efficiensanalyser udføres, sker dette på ex post data. I relation til fiskeriet er dette dog muligvis for hård en tilgang, idet fiskerne opererer i et miljø præget af usikkerhed som følge af variationer i fiskebestande, vejrforhold osv. Fiskerne søger derfor i deres ex ante beslutninger at forholde sig til usikkerheden. Hvis forholdene er bedre end forventet, kan dette resultere i at nogle inputs ikke anvendes. I ex post efficiensanalyse vil dette blive fortolket som inefficiens, selvom det - i en ex ante opfattelse - var rationelt at tage disse inputs med. Denne type af inefficiens kan betegnes som rationel inefficiens. Ved at videreudvikle metoden fra Bogetoft og Hougaard (2003) udføres en evaluering af 308 danske fiskefartøjer. Resultaterne indikerer, at disse fartøjer søger at forsikre dem selv mod usikkerhed ved at have størst fleksibilitet i besæt-ningsaflønningen efterfulgt af omkostninger til henholdsvis brændstof, salg og is/proviant. Hensyntagen til ændringer i fiskernes adfærd på industriniveau er undersøgt i Del III: Industrimodeller for Fiskeres Adfærd og Individuelle Omsættelige Kvoter. Mange bioøkono-miske modeller er blevet opstillet gennem tiderne til at evaluere sådanne adfærdsændringer, men ingen af disse tillader til forfatternes kendskab den adfærdsfleksibilitet, som modellerne i denne afhandling. Udgangspunktet i Papir 5 er det faktum, at ændringer i regulering ofte vil resultere i en ændret fiskeradfærd. Det er nødvendigt at tage hensyn til sådanne ændringer, når de forventede gevinster beregnes. Ved anvendelse af Data Envelopment Analyse metoden opstilles en ramme til beregning af disse gevinster. Gevinsterne er beregnet ved at sammenligne industriprofitten under det initiale reguleringssystem med den under et reguleringssystem baseret på Individuelle Omsættelige Kvoter (IOK’er). To typer af adfærdsfleksibilitet tillades i form af muligheden for at lære den bedste metode og muligheden for atændre sammensætningen af inputs og outputs. Den opstillede ramme anvendes efterfølgende på et datasæt for dansk fiskeri. Ikke overraskende vises gevinsterne at stige med øget adfærdsfleksibilitet. Under de mest restriktive adfærdsantagelser vil alene en reallokering af IOK’erne resultere i en stigning i bruttooverskuddet på 50 %, mens denne stiger til 87 % i den mest fleksible situation. Det sidste Papir 6 udbygger rammen opstillet i Papir 5. Et kompleks af begrænsninger inkluderes, således at mere realistiske estimationer af de potentielle gevinster ved reallokering kan opnås, når rammen anvendes på specifikke fiskerier. Begrænsningerne relaterer sig til bestemmelsen af den bedste metode, muligheden for individuel læring og ændringer i fangstsammensætningen. Ved at anvende et datasæt, som dækker hele det danske kommercielle fiskeri, estimeres de potentielle gevinster, hvis dansk fiskeri havde været reguleret med IOK’er i 2002. I den mest fleksible (optimistiske) situation kan en stigning på 92 % i bruttooverskuddet forventes, men dette niveau reduceres betydeligt, når fartøjernes adfærdsfleksibilitet begrænses. Yderligere en række forhold inddrages i form af koncentration, specialisering, aktivitet på markedet og prisændringer. Slutteligt analyseres de forventelige konsekvenser af eksogene chok og ændringer i reguleringen i form øget maskestørrelser.

Resumé Baggrund I Danmark rammes 10.000 årligt af første tilfælde af apopleksi. Som følge af en intensiveret behandlingsindsats overlever flere patienter i dag. Hypertension er årsag til omkring halvdelen af alle apopleksier, og der er holdepunkter for, at regulation af blodtrykket kan reducere risikoen for ny apopleksi hos apopleksiramte med hypertension. Generelt er kontrollen med hypertension mangelfuld, idet undersøgelser viser, at kun omkring en tredjedel af patienterne når anbefalede behandlingsmål. Der er mange årsager til dette problem, en af dem er non-adherence med såvel den non-farmakologiske som den farmakologiske behandling. Formål Der er mange udenlandske undersøgelser af adherence blandt patienter med hypertension. Der er dog kun udført få kvalitative studier, der inddrager patientperspektivet, og dermed bidrager med en forståelse af patienternes bevæggrunde for at handle, som de gør. The Health Belief Model er en blandt flere måder at anskue adherence på. En styrke ved modellen er udgangspunktet i sygdom som en oplevet trussel. En begrænsning er, at den ikke inddrager den værdi, patienten tillægger et godt helbred. Formålet med denne afhandling er at udvide indsigten i apopleksipatienters adherence med antihypertensiv behandling, måling af blodtryk og ændring af sundhedsadfærd efter udskrivning fra sygehus. Den opnåede viden forventes at afdække indsatsområder for forebyggelse af recidiverende apopleksi. Metode Patienternes perspektiv på adherence er belyst i en tværsnitsundersøgelse. En interviewguide har fungeret som udgangspunkt for et kvalitativt, semi-struktureret forskningsinterview. Populationen består af ni patienter med hypertension og apopleksi. Data er bearbejdet og analyseret ved Grounded Theory metoden, og patienterne har på flere måder bidraget i validering af undersøgelsen. Resultater Når sundhedspersonalet indgår i et ligeværdigt alliancepræget samarbejde med patienterne, kan de ved en positiv påvirkning af patienternes holdning til sundhedsadfærd støtte dem i at opnå kontrol med deres helbred. Ved mangelfuld information overlades patienterne til deres egne tolkninger af blandt andet risikoadfærd, og det kan medføre tab af kontrol med helbredet. Kun få patienter har viden om hypertension. Svigtende information medfører ikke nødvendigvis mangelfuld adherence. Der er et svigt i sundhedspersonalets ydelser og i støtten fra det sociale netværk. Svigtet gælder navnlig kvinder og enlige mænd. Oplevelse af kontrol er især for gifte mænd relateret til støtte fra det sociale netværk. Såvel manglende opbakning fra det sociale netværk som følger efter apopleksien giver nogle patienter en oplevelse af tab af kontrol. Oplevelsen af sygdommen som en trussel kan få ressourcefulde patienter til at overvinde tidligere barrierer for sundhedsadfærd. Tilvalg og fravalg af adherence kan ses som en vej til at skabe balance mellem ressourcer, behov og forventninger fra omgivelserne. Konklusion Patienterne i denne undersøgelse har på trods af mangelfuld viden om hypertension vist adherence med den farmakologiske behandling af hypertension. Ved at forbedre kontrollen med hypertension og ved at styrke patient-behandler samarbejdet gennem et grundigt kendskab til patienterne og deres hverdagsliv kan sundhedspersonalet støtte patienternes ændring af sundhedsadfærd. De kan dermed medvirke til at forebygge ny apopleksi. Der er behov for en overordnet strategi for forebyggelse og for uddannelse af sundhedspersonalet til opgaven.