Artiklen er en genealogisk analyse af nogle af de forståelser, der i dag hersker inden for det pædagogiske felt i Danmark: Den fremherskende interesse for Howard Gardners MI-teori og det stigende krav om strukturering af undervisning for den enkelte elev, der kommer til udtryk med blandt andet kravet om udfærdigelse af individuelle lærerplaner

Artiklen beskriver de forskellige typer og materialer der anvendes til undertage. Der gives en orientering om tidligere forsøg med uventilerede undertage på SBi. Desuden omtales erfaringer fra brugen af uventilerede undertage i Danmark gennem den sidste halve snes år. Endelig omtales den frivillige kontrolordning DUKO (Dansk Undertagsklassifikationsordning). Udgivelsesdato: Oktober

Rapporten beskriver en opfølgning på høringen i Landstingssalen på Christiansborg den 20. november 2002 om byggeriets kvalitet, effektivitet og udvikling. 30 centrale initiativforslag er fremlagt af erhvervet, som deres udspil til den fremtidige udvikling af byggeriet, og forslagene beskriver de fire hovedområder: Ejendomsmarkedet, byggemarkedet, produktmarkedet og videnmarkedet. Folketingets partier har fremlagt deres holdning til de enkelte initiativer, og de har vægtet deres betydning og den indsats de ønsker at lægge i de enkelte forslag. Rapporten giver et godt udgangspunkt for en handlingsorienteret debat mellem byggeriets aktører om, hvad der er vigtigt, og hvem der tager ansvar for hvilke initiativer.

Artiklen præsenterer et overordnet billede af udviklingen indenfor etnografiske udstillinger og gennem det 20. århundrede. Der argumenteres for, at etnografiske udstillinger, efter repræsentationsdebattens slag mod de evolutionistiske og kulturrelativistiske udstillingsformer, har stået i et vadested, hvor der er blevet eksperimenteret med mange forskellige udtryk, uden at der har udkrystalliseret sig et bud på, hvad der kendetegner den moderne etnografiske udstilling. Artiklen afslutter med et argument for, at det stigende fokus på genstande i etnografien, etnografiens anvendelse indenfor brugerdreven innovation og den tværfaglige konstitution af de temaer, etnografiske udstillinger omhandler i dag, vil lægge grunden for nye fremtidige eksperimenter inden for genren.

Afhandlingen undersøger danske industrivirksomheders transformationsproces på vej mod en ny æra, hvor Internettet anvendes som et centralt redskab i samhandelen med andre virksomheder, og hvor virksomhedens konkurrenceevne og globaliseringsproces styrkes som følge af anvendelsen. Formålet med afhandlingen er, at forstå i hvilke rutiner i købs og salgsprocesserne Internettet kan anvendes, hvorledes denne anvendelse styrker virksomhedens globaliseringsproces og hvorledes dens virkelighedsopfattelse som følge heraf ændres. Den opnåede forståelse kan forhåbentlig hjælpe andre virksomheder i samme situation samt angive implikationer for fremtidig forskning med fokus på virksomheders samvirke og globaliseringsproces.

I fremtiden vil både solceller og vindkraft have lavere omkostninger end traditionelle kraftværker. Det går stærkt med opsætningen af solceller i Danmark. Der godkendes omkring 150 ansøgninger om dagen hos Energinet.dk. I alt er der installeret 34 MW heraf 24 MW alene indtil maj 2012. Dette svarer til knap 0,1% af det danske elforbrug. Der er gode muligheder for at udnytte solen til el i Danmark. De seneste års kraftige stigning i opsætning af solceller skyldes, dels at prisen er faldet, dels at nye tilskudsordninger er kommet til såsom håndværkerfradrag og virksomhedsordning. Disse ordninger trækker sammen med nettoafregningsordningen solceller ud af demonstrationsfasen og ind i en udbredningsfase. Omfanget af solceller i energisystemet hænger i høj grad sammen med, hvilken teknologisk udvikling og hvilken pris der kan forventes i fremtiden. På kort sigt er de samfundsøkonomiske omkostninger ved solcellestrøm større end ved landmøller og havmøller.

Mens entreprenørskab og iværksætteri blandt etniske minoriteter i Danmark har opnået anerkendelse, legitimation og politisk opbakning, kan det samme ikke siges om socialt entreprenørskab. Kapitlet beskæftiger sig med adfærden hos nystartede sociale entreprenører fra etniske minoritets grupper specielt med de strategier, som antages og med de barrierer, som de møder. To cases, som omhandler to mislykkede forsøg på at etablere sociale virksomheder bliver behandlet. I analysen anvendes en forståelse af institutionelle og kulturelle rammebetingelser for entreprenørskab, som er uarbejdet af Schott et al (2007), og fokuserer på kompetencer versus institutionel støtte til socialt entreprenørskab blandt etniske minoriteter i Danmark. Forfatterne argumenterer for, at selvom det er vigtigt at opbygge nødvendige kompetencer blandt ledere af etniske minoritetsorganisationer med henblik på at fremme socialt entreprenørskab blandt disse, er dette i sig selv ikke nok til at sikre vækst og udvikling af det sociale entreprenørskab.  

IDAs Klimaplan 2050 beskriver, hvordan Danmark i første halvdel af det 21. århundrede kan reducere udslippet af drivhusgasser med 90 procent. Planen er samtidig en beskrivelse af, hvordan investeringer i teknologi og infrastruktur kan udvikle Danmark til et moderne samfund baseret på vedvarende energikilder og effektiv udnyttelse af alle tilgængelige ressourcer. Et samfund, hvor vækst i erhverv og velfærd kan ske i samspil med et bæredygtigt miljø. Samfundsøkonomiske beregninger viser, at en omlægning af energiforsyningen vil medføre besparelser på 13 milliarder kr. allerede i år 2015. Herefter vil besparelserne stige frem til 2050 så de når op på 25 milliarder kr. årligt. Kapitlet om landbrug, fødevarer og materialer analyserer den nuværende klimabelastning fra dansk fødevareproduktion og -forbrug og diskuterer tiltag der kan reducere klimabelastningen med 50-70% gennem ændrede kostvaner, mindre spild af fødevarer i husholdningerne og et mindre miljøbelastende landbrug. Samtidig diskuteres muligheder og barrierer for at producere biomasse til energi- og materialeforformål som led i udfasning af fossile energiressourcer.

Tilstedeværelsen af humant materiale i museale samlinger og udstillinger er i stigende grad blevet problematiseret inden for de sidste årtier, særligt i forhold til indfødte folk som New Zealands maorier. Stadig flere krav på repatriering af sådant materiale fremsættes kloden over, og også skandinaviske museer såsom Danmarks Nationalmuseum har på anmodning tilbagesendt humant materiale af maori oprindelse til new zealandske institutioner. Repatrieringsfænomenet og dets indvirkninger især hos de institutioner der møder krav om at afhænde materiale, er blevet kilde til en voksende international debat. Men hvilken betydning har denne udvikling for de, der anmoder om og modtager det repatrierede materiale? Denne artikel belyser med udgangspunkt i en repatrieringssag fra Danmarks Nationalmuseum den rolle, den verdensomspændende repatriering af humant materiale spiller i new zealandsk museal praksis.

Effekten af kørselsafgifter afhænger af afgiftsniveauet. Undersøgelser fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet viser at det samlede trafikarbejde vil kunne reduceres med 7-13 % med de afgiftsniveauer der har været overvejet. Det giver især mindre kørsel med personbiler, som ikke bidrager så meget med sundhedsrelateret luftforurening som fx lastbiler per kørt kilometer. Derfor bliver effekten på den lokale sundhedsskadelige luftforurening væsentligt mindre - DMU skønner således at koncentrationen af NO2 maksimalt vil reduceres med 3 % på en trafikeret københavnsk gade som Jagtvej.

Videoen viser resultatet af en mulig byudvikling i år 2508 i det østjyske bybånd i Danmark. Videoen viser en computeranimeret tur fra Århus til Fredericia. Videoen er lavet i et samarbejde mellem Henrik Harder, Peter Bro, Thomas Sick Nielsen og Simon Wind, Mikkel Stensgaard. Under arbejdet med animationen havde videoe havde arbejdstitlen "drøm eller mareridt. Fysisk medie: Video - fil Tidspunkt for udsendelse: 2008/08/13

I 1986 udgav tidens fremmeste medieforskere i Danmark en bog med titlen "Det Ukendte Publikum". Bogen var et uigenkaldeligt brud med den fremherskende forestilling om masserne og om mediernes forførelse af et ansigtsløst publikum. Medier handler om mennesker, og mennesker er ikke en masse. Mennesker er individer, som har hvert deres eget livsprojekt, og som netop læser dette livsprojekt op imod det, de møder i medierne. Hvad enten det handler om nyheder eller underholdning, dokumentar eller drama.

DMUs konklusioner for den økologiske risikovurdering af den genmodificerede kartoffel AM04-1020 i Danmark Den genmodificerede kartoffel, AM04-1020, adskiller sig fra konventionelle kartofler ved at have indsat gener der ændrer sammensætningen af stivelse i knoldene fra amylose mod øget indhold af amylopectin. Kartoflen søges godkendt til import til foder og fødevarer samt til dyrkning og opformering. Anvendelsen er primært til produktion af stivelse sekundært til brug som dyrefoder. Det må forventes at AM04-1020-kartoflen også vil være relevant til dyrkning i Danmark, som har en stor produktion af industriel stivelse. Dyrkning af AM04-1020-kartoflen kan derfor potentielt have uønskede effekter på naturen og/eller forårsage tilfældig, utilsigtet spredning. Spredning af den genmodificerede kartoffel vil kunne ske i forbindelse med uheld med iblanding af genmodificerede kartofler i konventionelle kartofler før og efter import. Dette forventes dog ikke at få nogen uønskede miljømæssige konsekvenser. Hvis der skulle ske en tilfældig spredning af AM04-1020-læggekartofler i Danmark, vil disse, som alle andre kartofler, ikke kunne krydse med vilde arter. Kartofler etablerer heller ikke vedvarende bestande i naturen eller i markomgivelserne i Danmark, bl.a. fordi knoldene ikke tåler længere perioder med frost. DMU vurderer at markørgenet som giver kartoflen resistens over for imidazolinon herbicider ikke har nogen miljømæssig betydning, da kartoflen hverken kan overføre genet til vilde slægtning eller kan sprede sig i en grad så den kan udgøre et ukrudtsproblem. DMU’s risikovurdering af de mulige økologiske konsekvenser for plante- og dyreliv af en eventuel tilfældig spredning af den genmodificerede kartoffel viser, at der ikke vil være nogen eller kun være ubetydelige miljømæssige risici, hvis der skulle ske en spredning. DMU vurderer samlet, at der ikke kan forventes uønskede økologiske konsekvenser for dyre- og plantelivet ved markedsføring og dyrkning af den genmodificerede AM04-1020- kartoffel. DMU har ingen specifikke kommentarer til EFSA

Pollenallergikere i København får en stor dosis birkepollen fra lokale træer i hovedstadens haver, parker og øvrige grønne områder og fra birkebevoksninger på det fredede Vestamager. En del birkepollen føres også lejlighedsvis til hovedstaden med luften fra Polen og Tyskland, viser forskning fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet. Yderligere undersøgelser vil kunne forbedre varslinger og prognoser til hjælp for allergikere i hovedstadsområdet. Udgivelsesdato: 6. marts

Rapporten beskriver resultaterne af en konsulentopgave for arbejdsgruppe 4 i Forum Skagerrak II projektet. Arbejdet blev overdraget til Danmarks Miljøundersøgelser, der påbegyndte arbejdet i sensommeren 2005. Arbejdet bestod i afholdelsen af en workshop som skulle danne baggrund for en SWOT analyse af problemerne i kystzonen. På baggrund af en model af planlægningens faser og elementer blev der herefter udarbejdet kapitler som omhandler et indikatorsystem for kystzoneplanlægning, forventninger og krav til et datamangement system og en simulationsmodel for arealanvendelse til understøttelse af praktisk planlægning.

Opgørelser af udledninger af drivhusgasserne spiller en helt central rolle i de internationale klimaforhandlinger. Det drejer sig ikke bare om CO2, men også om metan, lattergas og de industrielt fremstillede drivhusgasser. En ny bog fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet præsenterer drivhusgasserne og gennemgår metoder og datagrundlag der ligger bag de nationale opgørelser af drivhusgasudledning. Samtidig kommer bogen rundt om mange af de begreber og termer der vil svirre i luften før, under og efter klimatopmødet i København.

I denne rapport formidles, analyseres og diskuteres de forslag til emissionslofter for 2020 som the International Institute for Applied Systems Analysis (IIASA) via deres GAINS-model har beregnet for Danmark, i forbindelse med de igangværende forhandlinger om et revideret NECdirektiv gældende for 2020. Det drejer sig om stofferne NOX, SO2, NH3, NMVOC and PM (Partikler). De analyserede scenarier rækker frem til og med 2008.

I de sidste 17-18 år har dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik undergået en markant militarisering, med Danmarks aktive deltagelse i krigene i Afghanistan og Irak som hidtidige højdepunkter. Den anmeldte bog, Jørgen Bonde Jensens "Politiken og krigspolitikken. Et læserbrev", gennemgår kritisk dagbladet Politikens behandling af denne udvikling, med hovedvægt på Irakkrigen. Anmeldelsen tilslutter sig delvis den kritiske holdning til Politikens dækning, men kritiserer bogens 'læserbrevs'-form, som vanskeliggør læsningen unødigt. Udgivelsesdato: Juni 2008

I Danmark er retten til adgang til vand og sanitet ikke absolut, i den forstand at der er ret til fri adgang til vand og sanitet. Danmark har ratificeret, men ikke indarbejdet i ICESCR, og national ret anses for at være i overensstemmelse med konventionen. Alligevel kan man argumentere for, at den formelle inkorporering af ICESCR ville styrke den juridiske status i dansk ret af de ICESR. Der er ingen bestemmelser i dansk lovgivning, der søger at sikre generel adgang til offentlige vandhaner toiletter som det kendes i andre lande. Der er således ikke i dansk ret formelt sikret adgang til vand og sanitet for f.eks. hjemløse. I Danmark har ejeren af en ejendom ret til at tilslutte sin ejendom til en almen vandforsyning, hvis et sådan er til rådighed i nærheden af ejendommen. Hvis der ikke er almene vandforsyninger i nærheden, har ejeren som udgangspunkt ret til selv at etablere en vandindvinding. Vandselskaber berettiget til at afbryde en husstand fra vandforsyningen, hvis vandregningerne ikke betales, mensociallovgivningen giver mulighed for at få økonomisk hjælp til at genetablere forbindelsen. Selvom den danske vandkvalitet generelt er god, så sker der lejlighedsvis forurening af vandet i almene forsyninger. Kommunerne er forpligtet til at gribe ind, når drikkevandet ikke opfylder kvalitetskravene, og sager om kompensation i tilfælde af tab eller skader som følge af forurenet drikkevand, kan indbringes for en domstolene.

DMUs konklusioner vedr. den økologiske risikovurdering af den genmodificerede DAS-68416-4 sojabønne i Danmark Den genmodificerede DAS-68416-4-sojabønne adskiller sig fra konventionelle sojabønner ved at have indsat gener der gør planterne tolerante over for herbiciderne 2,4-D og glufosinat. Sojabønnen søges kun godkendt til import og viderebearbejdning til bl.a. dyrefoder og fødevarer, men ikke til dyrkning eller opformering. Da importen formentlig vil foregå som levende frø er en spredning og formering potentielt mulig ved import- og bearbejdningssteder. DMU vurderer at DAS-68416-4-sojabønnen som alle andre sojabønner ikke kan etableres, spredes eller krydse med andre plantearter i dyrkede arealer eller i naturen i Danmark, da de klimatiske forhold udelukker dette. En markedsføring af sojabønnen kan derfor ikke have nogen uønskede økologiske konsekvenser i Danmark. I dyrkningsområderne i Sydeuropa kan der ved uheld ske en iblanding af GM-sojabønnefrø i frø til udsæd af ikke-GM soja. En eventuel tilfældig spredning af GM-soja vurderes dog ikke at få nogen uønskede økologiske konsekvenser. DMU vurderer samlet, at der ikke kan forventes nogen uønskede økologiske konsekvenser for dyre- og planteliv ved markedsføring af den genmodificerede herbicidtolerante DAS-68416-4-sojabønne til andre formål end dyrkning.

DMUs konklusioner vedr. den økologiske risikovurdering af den genmodificerede DAS-68416-4 sojabønne i Danmark Den genmodificerede DAS-68416-4-sojabønne adskiller sig fra konventionelle sojabønner ved at have indsat gener der gør planterne tolerante over for herbiciderne 2,4-D og glufosinat. Sojabønnen søges kun godkendt til import og viderebearbejdning til bl.a. dyrefoder og fødevarer, men ikke til dyrkning eller opformering. Da importen formentlig vil foregå som levende frø er en spredning og formering potentielt mulig ved import- og bearbejdningssteder. DMU vurderer at DAS-68416-4-sojabønnen som alle andre sojabønner ikke kan etableres, spredes eller krydse med andre plantearter i dyrkede arealer eller i naturen i Danmark, da de klimatiske forhold udelukker dette. En markedsføring af sojabønnen kan derfor ikke have nogen uønskede økologiske konsekvenser i Danmark. I dyrkningsområderne i Sydeuropa kan der ved uheld ske en iblanding af GM-sojabønnefrø i frø til udsæd af ikke-GM soja. En eventuel tilfældig spredning af GM-soja vurderes dog ikke at få nogen uønskede økologiske konsekvenser. DMU vurderer samlet, at der ikke kan forventes nogen uønskede økologiske konsekvenser for dyre- og planteliv ved markedsføring af den genmodificerede herbicidtolerante DAS-68416-4-sojabønne til andre formål end dyrkning. Kommentarer til EFSA: DMU har ingen kommentarer til den foreliggende anmeldelse, der inkluderer import og industriel forarbejdning til foder og fødevarer, men ikke dyrkning.

Første gang sammenhængen mellem caries (huller i tænderne) og fluoridindholdet i drikkevand blev diskuteret i vandværkskredse i Danmark var ved årsmødet i 1958. Her blev det oplyst, at fluorid i drikkevand beskytter mod caries, men man konstaterede også, at der nok ikke var stemning for fluorid-tilsætning til drikkevandet (fluoridering). Siden da er emnet ikke taget op. Formålet med dette indlæg er at besvare spørgsmålene: 1. Er der behov for fluoridering af drikkevandet i Danmark? 2. Er der alternativer? Hvordan påvirker blødgøring af vand og andre vandbehandlingsmetoder dental caries hos børn og unge? Som baggrund herfor vil vi redegøre for resultaterne af et netop afsluttet studium af sammenhængen mellem caries og drikkevandets sammensætning, specielt m.h.t. luoridindholdet og vandets calciumindhold (hårdhed). Undersøgelsen bekræfter, at fluorid i drikkevand i væsentlig grad beskytter mod caries, men desuden har calcium også en beskyttende virkning, omend i ringere grad end for fluorid. Undersøgelsen viser, at en del danskere, f.eks. i Vestjylland, har relativt mange tilfælde af caries p.g.a. drikkevandets lave indhold af fluorid og calcium. På den baggrund kan det konkluderes, at fluoridering af drikkevandet ville være til gavn for mange unge mennesker. Der er formentlig mange negative følelser forbundet med fluoridering i Danmark, hvorimod det er ”rutine” i bl.a. USA. Men nu, hvor det er en kendsgerning, at der er unødvendigt mange tilfælde af caries – trods fluoridtilsætning til tandpasta og god tandlægepleje - er spørgsmålet, om man i Danmark kan finde alternative måder at reducere forekomsten af caries på, såfremt man fravælger fluoridering. En måde, som har været undersøgt i Grønland er fluortilsætning til salt. Denne metode er dog mindre effektiv end fluoridering af drikkevandet. Blødgøring af vand er kommet på dagsordenen i den danske vandsektor. Teknikken vil medføre adskillige fordele for forbrugerne, men uden supplerende fluoridering af drikkevandet vil forekomsten af dental caries hos børn og unde stige. Hvis man f.eks. fjerner 80 mg/l calcium fra drikkevandet gennem blødgøringen skal man supplere med tilsætning af ca. 0,5 mg/l af fluorid for at processen er dental caries neutral. Det er næsten dobbelt så meget som der i forvejen er i drikkevandet mange steder i Danmark.

Vi er alle afhængige af elektricitet og andre former for energi. En stabil energiforsyning er derfor et helt centralt behov i vores moderne samfund. I en tid med stærkt stigende energibehov og større erkendelse af de skadelige miljømæssige konsekvenser ved konventionel energiproduktion er det nødvendigt at øge fokus på energiforsyningens effektivitet og miljøbelastning. Hvis vi vil opretholde vores høje levestandard, har vi således brug for alternative metoder til at fremstille energi. Brændselsceller kan vise sig at udgøre en vigtig brik i det fremtidige energiforsyningssystem. I brændselsceller kan der meget effektivt produceres elektricitet ud fra f.eks. brint - med varme som sidegevinst og uden forureningsprodukter. Brint kan fremstilles bæredygtigt ud fra vand og vindmøllestrøm eller på basis af biomasse. Brændselsceller har mange anvendelser og kan bl.a. bruges i biler, huse og som kraftværker.

  Er det rigtigt, at et hold har større tendens til at score mål igen lige efter, at det har scoret? Er det rigtigt, at holdet, der starter en afgørende straffesparkskonkurrence, har en fordel i forhold til det andet hold? Eller er det rigtigt, at det forbedrer holdets chancer for fremtidig succes at fyre træneren, når det går dårligt for holdet?   Dét er nogle af de interessante spørgsmål, som bogen 'Myths and Facts about Football' stiller og afdækker over mere end tætskrevne 400 sider. Formålet med bogen er ifølge forfatterne at gå bagom myter om professionel fodbold med anvendelse af økonometriske metoder. Det er så vellykket, at bogen kan anbefales til alle med interesse i fodboldspillets mange afkroge.

Forord Denne årbog er udgivet i forbindelse med Dansk Metallurgisk Selskabs Vintermøde 2006, som blev afholdt på Sorø storkro i Sorø i dagene 4. til 6. januar 2006. Bidragene er også samlet på en CD for at sikre en god kvalitet af (farve) billederne. Selskabet har i 2006 søgt at belyse korrosion. In den forbindelse har vi indgået et samarbejde med Dansk Elektrokemisk Forening for at sammensætte et program, som belyser forskningsaspekter, teknologiaspekter og den industrielle anvendelse af korrosions mekanismer, havarier og beskyttelse. Traditionen tro viser bidragene i denne årbog en symbiose af grundlæggende forskning, anvendt forskning og industriel udvikling. Det er denne symbiose der gør materialevidenskab og –teknologi til en enestående tværfaglig disciplin og DMS vintermødene til en unik årlig begivenhed. Bidragyderne takkes for deres anstrengelser, som jeg forventer vil bidrage til vores forståelse af metalliske materialer og vil give os inspiration til fremtidig forskning, udvikling og innovation. Marcel A.J. Somers

Det er sandsynligvis kun mellem 5 og 15 procent af de østeuropæiske virksomheder, der udfører opgaver i Danmark, som er dækket af en kollektiv overenskomst. Det er en af vurderingerne i en rapport, som FAOS i morgen offentliggør. Undersøgelsen, som er udarbejdet for beskæftigelsesministeriet, har titlen Det udvidede EU og den fri bevægelighed for østtjenesteydere - omfang og effekter på det danske arbejdsmarked. Det fremgår af rapporten, at østeuropæiske virksomheder og deres udstationerede medarbejdere kun i et meget begrænset omfang kan siges at være del af det organiserede danske arbejdsmarked.   Opgørelser fra SKAT's momsregistrering viser, at der i marts i år var godt 1.150 østeuropæiske virksomheder, som med egne udstationerede medarbejdere løste opgaver i Danmark. Tallet er imidlertid forbundet med betydelig usikkerhed, da såvel myndigheder som arbejdsmarkedets parter vurderer, at der er tale om en vis underregistrering.   FAOS har i en tidligere analyse vurderet, at de østeuropæiske virksomheder i gennemsnit medbragte 15 medarbejdere. Sammenholder man denne vurdering med opgørelsen fra SKAT skulle der have været omkring 17.000 udstationerede østeuropæere på det danske arbejdsmarked i marts i år. Samtidig ved vi, at det først og fremmest var polske arbejdere.   SKATs opgørelse viser, at 3 ud af 4 østeuropæiske virksomheder opererer inden for byggebranchen. Dansk Byggeri har omkring 30 østeuropæiske medlemsvirksomheder, som dermed også er dækket af en kollektiv overenskomst. Det svarer til cirka 3 pct. af de momsregistrerede østeuropæiske virksomheder inden for byggeriet. PensionDanmark, som administrerer arbejdsmarkedspensionerne for de fleste faglærte arbejdere oplyser, at man har registreret cirka 100 pensionsindbetalende østeuropæiske virksomheder. Tallet rummer også Dansk Byggeris 30 medlemmer fra Østeuropa. Det er vanskeligt at sætte lighedstegn mellem pensionsindbetalende virksomheder og overenskomstdækning. Men da retten til at modtage pensionsbidrag ifølge byggeriets overenskomst også gælder fra første arbejdsdag i Danmark for udlændinge med mere end seks måneders erhvervserfaring, udgør tallet fra PensionDanmark en indikation om, hvor mange af de østeuropæiske virksomheder, der overholder overenskomsterne. Spørger man i de faglige organisationer, tyder de forskellige opgørelser på, at der er indgået mellem 2-300 tiltrædelsesoverenskomster med østeuropæiske virksomheder siden maj 2004. Byggeriet tegner sig for langt de fleste, men der er også sådanne overenskomster inden for det grønne område og i industrien. Man må dog formode, at en hel del af disse virksomheder har forladt landet igen - har færdiggjort deres opgave - og derfor ikke kan tælles med i den samlede opgørelse af overenskomstdækningen af de godt 1.150 virksomheder der var i Danmark i marts i år. Samlet set er billedet, at fagbevægelsens arbejde med at overenskomstdække udenlandske virksomheder er ringe dokumenteret, men indtrykket er, at overenskomstdækningen er begrænset. Om andelen udgør 5, 10 eller 15 pct. af de registrerede østtjenesteydere er ikke til at sige, men både andelen og det nominelle antal overenskomstdækkede virksomheder er begrænset. Vi ved fra en tidligere FAOS undersøgelse, at det er få af de udstationerede østeuropæere, der er organiseret i en dansk fagforening; sandsynligvis kun mellem 2 og 4 procent. Det er en tilsvarende lav andel af de østeuropæiske virksomheder, der melder sig ind i danske arbejdsgiverorganisationer, men sammenlignet bliver dækningsgraden af virksomhedernes medarbejdere dog noget højere end organisationsgraden, nemlig op til de førnævnte 15 pct. Alligevel viser det samlede billede, at østeuropæiske virksomheder og deres udstationerede medarbejdere kun i et meget begrænset omfang kan siges at være del af det organiserede danske arbejdsmarked.

I Danmark har der siden midten af 70'erne været fokus på energibesparelser, og samfundets ønsker om at realisere energibesparelser er styrket år for år. Mange af de eksisterende ordninger er fra før år 2000. I dag er det blandt andet ønsket om at reducere miljøeffekterne, herunder drivhuseffekten i forbindelse med energianvendelse, som fører til ambitiøse mål for reduktion af energiforbruget og den dertil hørende CO2-emission. Men også strategiske hensyn fører til ønsket om uafhængighed af fossile brændsler. Oliepriserne og priserne på kul og naturgas svinger stærkt. I perioder i 2008 var olieprisen på over 140 $ per tønde. IEA's World Energy Outlook forudsiger nu oliepriser på omkring 100 $ fra 2008 - 2015 og stigende til 120 $ frem til 2030 (IEA, 2008a). Dette er en fire-dobling i forhold til forudsigelserne for fire år siden. Energibesparelser kan være en billig vej til miljøfordele og mindsket afhængighed af fossile brændsler. Energibesparelser kan i en række tilfælde realiseres til meget lave omkostninger, hvor en øget investering i mere energieffektivt udstyr mere end opvejes af de reducerede energiudgifter. I mange tilfælde er investeringen betalt tilbage på få år. Den konkrete gennemgang af energispareaktiviteterne i Danmark har vist, at de er udviklet i forskellige perioder og som svar på forskellige energipolitiske forudsætninger. Koordineringen mellem de forskellige aktiviteter er i en række tilfælde mangelfuld. Samtidig udfordrer indførelsen af EU's CO2-kvotesystem de øvrige energispareaktiviteter, idet kvotesystemet fx har øget incitamentet for elbesparelser i form af en højere elpris, men samtidig betyder, at elbesparelser ikke fører til CO2-reduktioner inden for den aktuelle kvoteperiode, da den samlede europæiske kvote er fast. Det er værd at bemærke, at gennemførelse af energibesparelser under kvotesystemet stadig kan være hensigtsmæssigt. Samlet anvendes i Danmark omkring 650 millioner kr. per år til virkemidler, som skal fremme energibesparelser - i runde tal 300 millioner kr. for energiselskabernes energispareaktiviteter, 250 millioner kr. for energimærker til bygninger og 100 millioner kr. til Elsparefonden  

Efter religionsfriheden var indført, ankom de første katolske søstre til Danmark i midten af 1800-tallet med det formål at bygge et sygehus. Flere søsterordner kom til og i 1930erne stod de bag 16 katolske sygehuse, som oppebar ti procent af landets sengepladser. Hvordan kom denne indsats i stand i et samfund, hvor der var et udtalt forbehold overfor alt katolsk? Hvor holdningen var, at det var unaturligt at være nonne? Hvad skete der i mødet mellem katolsk filantropi og opbygningen af protestantisk velfærd?

Denne artikel sammenfatter resultater fra surveys og indsamlet datamateriale om udvalgte undervisningsaktørers forståelser og holdninger til indførelsen af benchmarkingundersøgelser og såkaldte high-stakes sprogtest i voksenundervisningen for voksne udlændinge i Danmark i begyndelsen af 2000-tallet. Resultaterne fra gennemførte surveys i 2009 tyder på en vis skepsis overfor benchmarkingundersøgelser blandt både ledere og undervisere. Samtidig har indførelsen af high-stakes modultest ifølge de adspurgte aktører imidlertid allerede få år efter implementeringen af disse fået afgørende og på en række områder også uhensigtsmæssig indflydelse på både pædagogisk tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen. Dette gælder især mulighederne for pædagogisk udvikling og deltagernes sproglige fordybelse.

I artiklen diskuteres Sø- og Handelsrettens dom af 8. november 2011, som fastslår, at et Rolex-kopiur, som en dansk forbruger havde forsøgt at importere fra Hongkong, var blevet retmæssigt tilbageholdt af SKAT og skulle afstås til statskassen uden erstatning, selv om importen ikke udgjorde en krænkelse af de immaterialretlige regler. Det vises, at dommen savner hjemmel i gældende ret, og at dommen muliggør en dansk retsstilling, som er klart i strid med Danmarks EU-retlige og internationale forpligtelser. Ifølge forfatterne bør dommen give anledning til at overveje, om der er behov for at justere reglerne om import af kopivarer til privat brug.

Formålet med denne rapport er at assistere klienten Jarle Falken i evaluering af energiproduktionspotentialet for bølgeenergikonceptet ”Jarle Falkens Bølgeenergi Absorbator”. Dette er gjort gennem skrivebordsstudier, samt udførelse af indledende forsøg i bølgelaboratorium på Aalborg Universitet d. 22. november 2011. Laboratorieforsøg er udført på en model i skala 1:20, leveret af klienten. Foreløbig afprøvning har vist at modellen ikke virker efter hensigten. Baseret på erfaringer fra de indledende forsøg er der givet forslag til designændringer. Arbejdet er udført af ph.d.?studerende Jørgen Harck Nørgaard i samarbejde med lektor Jens Peter Kofoed fra Bølgeenergiforskningsgruppen ved Aalborg Universitet, Danmark.

Køling af kontorbygninger om sommeren bidrager væsentligt til elforbruget i Danmark. Udnyttelsen af faseskiftende materiale (PCM) kan bidrage til at reducere overtemperaturer om sommeren og udjævne temperatursvingninger i løbet af døgnet, hvorved behovet for både opvarmning og køling i bygninger kan reduceres. Denne artikel beskriver en numerisk metode til beregning af den ophobede latente varme i bygningskomponenter der indeholder PCM, med henblik på at evaluere indvirkningen på behovet for opvarmning og køling. Den udviklede beregningsmetode er implementeret i simuleringsprogrammet BSim (Wittchen et al., 2008). Artiklen beskriver også sammenligninger mellem laboratorie­målinger og beregninger for byggekomponenter indeholdende PCM. Endvidere beskrives en række simple analyser og et detaljeret case-study gennemført med det nye beregningsmodul.

Værket er 10. udgave af professor, dr. jur. ERIK WERLAUFF's klassiker "Selskabsskatteret". Værket giver et samlet billede af selskabs-, fonds- og foreningsbeskatningen i Danmark og med inddragelse af fællesskabsretten. Værket belyser de forskellige skattemæssige konsekvenser af diverse civilretlige dispositioner. Værket indeholder omtale af de nye danske og europæiske regler om international fusion, regler og praksis om skattefrie strukturændringer med eller uden tilladelse fra skattemyndighederne samt udviklingen i de danske regler om dansk og international sambeskatning. Værket indeholder en righoldig praksis fra Skatterådet, Landsskatteretten, EF-domstolen og danske domstole

"Vedr. C/DE/02/09: Om Monsantos svar på Pusztai’s kritik giver anledning til ændring af DMU’s kommentarer til GM-majs MON863. Uanset om effekterne er tilfældige elller ej, er størrelsen af de mulige effekter på rotternes sundhed uden betydning i relation til den økologiske risikovurdering. Dermed medfører Monsantos svar heller ikke nogen ændring af konklusionerne af den tidligere økologiske risikovurdering. Derudover må det være op til eksperterne hos Danmarks Fødevareforskning der udfører den sundhedsmæssige risikovurdering at vurdere om Monsanto besvarer den af Pusztai formulerede kritik tilfredsstillende. "

Udvikling af teknologier til fremstilling af elektricitet ved brug af vedvarende energiteknologier har i mange år haft høj prioritet i Danmark og modtaget betydelig støtte. Resultaterne har været meget blandede. For nogle teknologier som vindkraft har udviklingen været en succes, mens den for andre er gået mere trægt. Hvad er forklaringen på de meget forskellige erfaringer? Kan succesen gentages for andre teknologier blot ved at kopiere støtte- og rammebetingelserne fra vindkraft? Disse spørgsmål søges besvaret i bogen. Erfaringskurver og relevant innovationsteori gennemgås, og der opstilles en analytisk model for forskellige faser i teknologiernes udviklingsforløb.

Dette papir udvikler en indikator ramme for behandlingen af åben innovation praksis og deres betydning for resultaterne. Analysen, som er baseret på Community Innovation Survey (CIS) data vedrørende Østrig, Belgien, Danmark og Norge, giver en række interessante resultater. Først finder vi, at åben innovation praksis har en stor indflydelse på innovationsindsatsen. For det andet, resultater tyder på, at denne brede tilgang giver de stærkeste virkninger, og at den kollektive af åben innovation strategierne synes vigtigere end de enkelte praksis. For det tredje, egne investeringer stadig er vigtig for innovative resultater, der understreger, at open innovation er ikke en erstatning for interne videnopbygning.

 Skovmåren er et af landets mest sjældne pattedyr. Den har været meget sjælden i de sidste 100 år, men trods en fredning allerede tilbage i 1934 har dens status ikke ændret sig væsentligt. I de seneste årtier er udbredelsen tilsyneladende gået lidt frem. Detaljeret kendskab til artens biologi og levevis i danske kulturlandskaber har været sparsomt. Rapporten giver det første samlede overblik over skovmårens biologi og levevis i Danmark efter undersøgelser af artens ynglebiologi og fødevalg, bestandens aldersstruktur og genetik samt territoriestørrelser og habitatvalg. Sidstnævnte blev kortlagt i Sorø Sønderskov i vinteren 2006. Slutteligt gives forslag til en aktiv forvaltning og videre undersøgelser for at sikre skovmårbestandens bevaringsstatus fremover.

Baseret på en diskursteoretisk tilgang undersøges og diskuteres det, hvorvidt bestemte diskurser i retning af forestillet homogenitet og monokulturalitet i den officielle omgang med voksne udlændinge synes at være blevet de dominerende i Danmark i 2000-tallet og som sådan har medvirket til at indskrænke mulighedsrummet for transkulturelle processer og for det at lære fra en terra nullius position. Der er fokus på empiriske undersøgelser af kultursyn i lovgivning om opholdstilladelse fra 2010, lovgivning om statsborgerskab fra 2006 samt kultursyn i den i 2003 indførte obligatoriske kulturundervisning for voksne udlændinge. Med udgangspunkt i analyserne diskuteres teoretiske nytænkninger samt mulighedsbetingelser for transkulturelle processer som alternativer til forestillet homogenitet og monokulturel diskurs

Den 25. marts 2011 er det 10 år siden, at Danmark og de øvrige nordiske lande indførte Schengen reglerne. Den rutinemæssige kontrol af personer, der passerer grænsen, blev indstillet til fordel for en øget overvågning af grænseområdet, bl.a. af illegal indvandring. Den voldsomt øgede mobilitet i Europa og over den dansk-tyske grænse og den øgede integration i grænseområdet, der også omfatter kriminelle miljøer, har medført øget behov for politisamarbejde henover grænsen. Artiklen skitserer udviklingen af det europæiske politisamarbejde og debatten om dansk politis deltagelse i samarbejdet.

Forord Denne rapport er udarbejdet af Danmarks Miljøundersøgelser, Afde-ling for Vandløbsøkologi. En del af rapporten og de tilgrundliggende dataanalyser er udarbejdet i samarbejde med Hedeselskabet, Miljø og Energi as, afdeling for Hydrometri og Vandressourcer. Rapporten er udarbejdet af Fagdatacenter for Hydrometri, en funktion Danmarks Miljøundersøgelser har varetaget siden 1994. En af hovedopgaverne for Fagdatacenter for Hydrometri er at vedli-geholde en landsdækkende database, der bl.a. indeholder samtlige tidsserier af vandføringsdata, der er indsamlet i Danmark. Det er data fra denne database, der er grundlaget for analyser og præsentationer i denne rapport. En anden stor opgave for Fagdatacentret er at vare-tage driften af et nationalt referencestationsnet, der består af 27 måle-stationer fordelt i hele landet. Stationer og data herfra er særskilt be-skrevet i rapporten. Formålet med rapporten er at give en generel beskrivelse af afstrøm-ningsforholdene i de danske vandløb, herunder vandføringens vari-ationer, mængder og udviklingstendenser. Vandløbsafstrømningen skal ses i sammenhæng med vandets kredsløb og relateres til klimati-ske og vandløbsøkologiske forhold. Endvidere er det hensigten, at rapporten skal give et overblik over de hydrometriske data, der er indsamlet i Danmark. I 1994 udarbejdede Hedeselskabet et udkast til en rapport, der præ-senterede og analyserede vandføringsdata frem til 1993. En del af dette rapportudkast er grundlaget for nærværende rapport, men der er medtaget flere statistiske analyser og præsentationer, og endvidere indgår der afstrømningsdata til og med 1998. Rapporten er finansie-ret af Miljøstyrelsen, Skov- og Naturstyrelsen og Danmarks Miljøun-dersøgelser. Resumé Rapporten giver en landsdækkende beskrivelse og analyse af af-strømningsforholdene i de danske vandløb. Grundlaget for rapporten er den omfattende samling af hydrometriske data, der er indsamlet siden 1917. Afstrømningsforholdene beskrives bl.a. ud fra en række karakteristiske parametre, varighedskurver, ekstremværdi- og tren-danalyser. Fastlæggelse af referenceperiode for beregning af medi-anminimum er analyseret. Rapporten giver et samlet overblik over den nationale hydrometriske datasamling i form af kort, oversigtsta-beller og nøgledata. Afstrømningsregistrering Systematisk registrering af afstrømning i Danmark påbegyndtes om-kring 1917. I dag findes næsten 400 målestationer, hvor afstrømnin-gen måles kontinuerligt, og stationerne er fordelt i de omkring 64.000 km vandløb, der findes i landet. Det samlede opland til målestatio-nerne udgør ca. 55 % af landets areal. Danmarks længste vandløb er Gudenåen (149 km), og den afvander et område på godt 2600 km2. Skjern Å er derimod den vandrigeste med en middelvandføring på ca. 37.000 l/sek. Dataopsamling Vandstanden er igennem mange år blevet registreret ved manuel aflæsning af en vandstandsskala ved mange af stationerne, men automatiske papirskrivere har også været i drift siden begyndelsen af århundredet. I dag registreres næsten udelukkende med datalogger og evt. med telefonforbindelse til stationerne. Normalt sker selve re-gistreringen dog stadig med lod og flyder i en målebrønd. Vandfø-ringsmålinger foretages normalt med vingeinstrument. Strømhastighed og faldforhold Danske vandløb har faldgradienter, der næsten udelukkende ligger i intervallet 0,1 til 10 promille. Der er en tendens til, at gradienten afta-ger nedstrøms i vandløbssystemet (jo nærmere kysten), men der er betydelige afvigelser mellem de forskellige dele af landet. F.eks. kan de Bornholmske vandløb have relativt store gradienter. Middel-strømhastigheden i vandløbene varierer fra ca. 0,1 til 1,0 m s-1, og ha-stigheden er oftest størst i store vandløb. Den gennemsnitlige strøm-hastighed i danske vandløb er ca. 0,3 m s-1. Udviklingstendenser i klima og afstrømning De gennemførte trendanalyser af årlig middelnedbør og årlig mid-deltemperatur for Danmark i de seneste 125 år (1874 - 1998) har vist signifikant stigende udviklingstendenser for begge størrelser. Nedbø-ren stiger jævnt igennem hele perioden, hvorimod temperaturen sti-ger mest i de første 50 år af perioden også i 1990'erne. Analyser af regionale nedbørsstationer viser, at stigningen i nedbøren er størst i Vest-, Midt- og Sønderjylland. Opgørelser over vandforbruget i Danmark viser, at forbruget er øget indtil starten af 80'erne og deref-ter er faldet. Idet nedbøren er af størst betydning for afstrømningen, vil man på denne baggrund forvente stigende afstrømninger i de danske vandløb. Trendanalyserne af årlige afstrømningsdata (årsmiddel, årsmaksi-mum og årsminimum) bekræfter stigende tendenser for de fleste af de 39 analyserede stationer både ved analyse af hele driftperioden og af perioden 1971-98. De fleste stigende udviklingstendenser ses i årsmiddelafstrømningen. Det har ikke været muligt at udrede regio-nale forskelle i resultaterne af trendanalyserne på de årlige afstrøm-ningsdata. Medianminimumaf-strømning Medianminimumafstrømningen, der er den værdi, der i gennemsnit bliver underskredet i hvert 2. år, anvendes generelt i forbindelse med administration af vandløb og vandressourcer. Det enkelte års minimumvandføring kan afvige betydeligt fra medi-anminimum. I meget tørre år kommer niveauet i mange vandløb ned under halvdelen af medianminimum, og i nogen vandløb helt ned på omkring en fjerdedel. Som en konsekvens heraf er fastsættelsen af medianminimumafstrømningen følsom overfor valg af beregnings-periodes længde og starttidspunkt. Ekstreme afstrømningsbegivenheder Ved hjælp af lange tidsserier kombineret med tilpassede fordelings-funktioner kan sandsynligheden for ekstreme afstrømningsbegiven-heder estimeres. I Danmarks anvendes ofte T-års værdier, der er i gennemsnit over- eller underskrides hvert T'ende år. T kan f.eks. væ-re 2, 10, 20, 50 eller 100 års begivenheder, og værdierne anvendes bl.a. i forbindelse med bl.a. landbrugs- og afvandingsinteresser, bro-konstruktioner, fisketrapper, restaureringsprojekter og dimensione-ring af diger. Referenceperiode På baggrund af rapportens analyser og vurderinger samt tidligere undersøgelser anbefales det, at beregning af medianminimum, medi-anmaksimum og middelafstrømning foretages på grundlag af data for perioden 1971 - 1998, og at det i 2001 forlænges til en 30 års peri-ode (1971 - 2000). På længere sigt anbefales det, at referenceperioden bliver fremrykket ved begyndelsen af hvert nyt årti. Den hidtidige anbefaling af referenceperiode fra Fagdatacenter for Hydrometri har været 1971 - 1990. Ved ændringen af referenceperioden til 1971 - 1998 sker der som gennemsnit betragtet en reduktion i niveauet for medianminimumafstrømning på ca. 4 %. Afvigelsen mellem de 2 perioden er forskellig i de enkelte vandløb, men der er ikke konstate-ret regionale tendenser. Karakteristik af afstrømningen Der er store forskelle på afstrømningsmønstret i de danske vandløb. Varighedskurver er et godt værktøj til beskrivelse og analyse heraf. Nogle har en meget konstant afstrømning med lille forskel mellem vinter- og sommervandføring og uden særligt store stigninger f.eks. i forbindelse med kraftig nedbør. Andre har en meget varierende vandføring med stor afstrømning i nogle perioder og meget kraftig respons på nedbørsbegivenheder, og samtidig kan de være næsten udtørrede i sommerperioden. Karakteristisk forskel på små og store vandløb Analyser af sammenhænge mellem vandføringsparametre, der kan anvendes som indikatorer for økologiske forhold, viser at der er en veldefineret forskel mellem små og store vandløb og mellem regioner i landet. I større danske vandløb er variationerne generelt mindre end i små. F.eks. overskrides et niveau på 7 gange medianvandføringen kun mellem 0 og 1,5 gange pr. år i store vandløb, hvorimod det sker mellem 1,5 og 5 gange i små vandløb. Forholdet mellem medianmi-nimum og medianvandføringen er mellem ca. 0,1 og 0,4 i små vand-løb, og det er mellem ca. 0,3 og 0,6 i større vandløb. Sammenhæng mellem afstrømningsforhold og biologisk vandløbskvalitet Resultater af en korrelationsanalyse mellem såkaldte strømnings-økologiske parametre og Dansk Vandløbs Fauna Indeks viser tyde-ligt, at den biologiske vandkvalitet generelt er dårligst i vandløb med den største variation i vandføringen. Det vides endnu ikke om kor-relationen skyldes at variationen i vandføringen har betydning for smådyrsfaunaen eller om den skyldes andre faktorer, der både er korrelerede med strømningsforhold og den biologiske vandløbskva-litet. Dette kan f.eks. være tilfældet med koncentrationen af organisk stof. De strømningsøkologiske parametre er tæt indbyrdes korrelere-de, og det er endnu usikkert hvilke variable, der i givet fald har mest betydning for vandløbets økologi. Der er derfor behov for mere de-taljerede analyser af sammenhænge mellem strømningsøkologiske parametre og invertebrater i vandløbet. Middelafstrømning - fordeling i Danmark For Danmark som gennemsnit er den årlige middelafstrømning op-gjort til 10,1 ls-1 km-2 svarende til 318 mm. I de østlige dele af landet ligger middelafstrømningen omkring 200 mm pr. år, og i nogen del-områder er den kun 100 mm. I de vestlige dele af landet er middelaf-strømningen omkring 400 mm pr. år. I dele af Midt- og Sydjylland er niveauet omkring 600 mm. De betydelige forskelle i afstrømnings-mængderne er betinget af forskelle i nedbør og fordampning samt i regionale grundvandsstrømninger og vandindvinding. I år med små nedbørsmængder, som f.eks. 1976 og 1996, kan årsmiddelafstrøm-ningen på landsplan være mindre ned 200 mm, og i nedbørsrige år, som f.eks. 1981 og 1994 kan den komme op over 450 mm. Ekstremafstrømning - fordeling i Danmark Minimumafstrømningen viser meget store afvigelser mellem de for-skellige dele af landet. I de østlige dele af landet er medianminimu-mafstrømningen omkring 0,5 l s-1 km-2, og i de vestlige dele omkring 10 gange så stor. Det er især forskelle i jordtyper og grundvandsma-gasiner, der er årsag til de store forskelle i minimumafstrømning. Tilsvarende findes betydelige forskelle i maksimumafstrømningen. Områder med meget lerjord har meget lav infiltrationskapacitet for nedsivning af regnvand, og har derfor meget store værdier for medi-anmaksimum, typisk mellem 50 og 100 l s-1km-2. På Bornholm findes de største værdier på mere end 100 l s-1 km-2. I de mere sandede dele af landet er maksimumafstrømningen mindre, typisk mellem 20 og 40 l s-1 km-2. Hydrologiske regimer En gruppering af vandløbene i forhold til karakteristiske vandfø-ringsparametre er foretaget ved clusteranalyse. Denne analyse be-kræfter, at der er store forskelle mellem strømningsforholdene i det østlige og vestlige Danmark. Vandbalance Betragtes vandbalancen som middel for hele landet og over en læn-gere periode iagttages en god overensstemmelse mellem nedbør, for-dampning og afstrømning. Som middel for Danmark for perioden 1971 - 98 er den korrigerede årlige nedbør 854 mm, den potentielle fordampning 520 mm og afstrømningen 322 mm. For mindre regio-ner eller kortere tidsperioder kan der optræde betydelige afvigelser. De væsentligste årsag til dette er grundvandsbevægelse på tværs af topografiske vandskel, vandindvinding og varierende indhold i grundvandsmagasinerne.

Den globale borger skal kunne klare sig i en stadig mere kompleks verden – en verden der står åben for nye generationer af unge danskere. Den stigende kompleksitet betyder at det danske uddannelsessystem stilles over for nye udfordringer. Danmark er specielt udfordret af globaliseringen: Det danske sprogområde er lille, men samtidig skal vi sikre at de bedste internationale hjerner vælger at arbejde for vores virksomheder, og vi skal kunne agere klogt i den sproglige og kulturelle mangfoldighed globaliseringen indebærer. Udviklingen gennem de seneste årtier har dog indikeret ,at Danmark går i den forkerte retning hvad angår uddannelsessystemets evne til at motivere de unges tilegnelse af kultur- og sprogkompetencer. Fremmedsprogsdisciplinerne, hvorfra såvel fremmedsprogs- som kulturkompetencer forventes at udspringe,opfattes gennemgående som lavstatusfag i gymnasiet og færre og færre unge vælger at dygtiggøre sig inden for de traditionelle fremmedsprogsdiscipliner, bl.a. fordi de ikke kan se at kompetencer fra disse discipliner bidrager væsentligt til en spændende karriere. For fremadrettet at kunne forholde sig til de udfordringer som gymnasiet står overfor i forhold til at gøre kommende medarbejdere interkulturelt handlingskompetente, har Projekt Sprogkernen afdækket fremmedsprogenes udfordringer i gymnasiet og kommer i denne rapport med anbefalinger til en ændring/fornyelse af kernefagligheden i fremmedsprogsundervisningen i de gymnasiale uddannelser.

DMUs konklusioner vedr. den økologiske risikovurdering af den genmodificerede, dobbelt herbicidtolerante NK603 x T25-majs i Danmark. Den genmodificerede hybridmajs NK603 x T25 adskiller sig fra konventionel majs ved at have indsat gener der gør planterne tolerante mod herbiciderne glyfosat og glufosinat. GM-majsen søges kun godkendt til import til brug som dyrefoder eller viderebearbejdning til foder og fødemidler. Der kan derfor potentielt kun ske uønskede effekter på miljøet ved en tilfældig, utilsigtet spredning. Den foreslåede overvågningsplan samt den landbrugsmæssige kontrol af frøudsæd vil formentlig kunne påvise en sådan spredning. Hvis der skulle ske en tilfældig spredning af frø fra GM-majskrydsningen i Danmark, vil disse, som al anden majs, ikke kunne krydse videre med vilde arter eller etablere vedvarende bestande i naturen eller på dyrkningsarealer, da frø og spirer normalt ikke kan overleve vinterperioden. DMU vurderer samlet, at der ikke kan forventes nogen uønskede økologiske konsekvenser for dyre- og planteliv ved markedsføring af den genmodificerede majskrydsning NK603 x T25 til anvendelse som foder og til fødevarer. Kommentarer til EFSA: DMU har ingen specifikke kommentarer til EFSA

DMUs konklusioner vedr. den økologiske risikovurdering af den genmodificerede, herbicidtolerante DAS-40278-9-majs i Danmark Den genmodificerede hybridmajs DAS-40278-9 adskiller sig fra konventionel majs ved at have indsat gener der gør planterne tolerante mod 2,4-D-herbicid og nogle andre phenoxy hebicider. GM-majsen søges kun godkendt til import til brug som dyrefoder eller viderebearbejdning til foder og fødemidler. Der kan derfor potentielt kun ske uønskede effekter på miljøet ved en tilfældig, utilsigtet spredning. Den foreslåede overvågningsplan samt den landbrugs¬mæssige kontrol af frøudsæd vil formentlig kunne påvise en sådan spredning. Hvis der skulle ske en tilfældig spredning af frø fra GM-majskrydsningen i Danmark, vil disse, som al anden majs, ikke kunne krydse videre med vilde arter eller etablere vedvarende bestande i naturen eller på dyrkningsarealer, da frø og spirer normalt ikke kan overleve vinterperioden. DMU vurderer samlet, at der ikke kan forventes nogen uønskede økologiske konsekvenser for dyre- og planteliv ved markedsføring af den genmodificerede DAS-40278-9 majs til anvendelse som foder og til fødevarer. DMU har ingen specifikke kommentarer til EFSA

Selv om detaljeret geografisk information i stigende grad er tilgængelig, findes der intet aktuelt nationalt kort over arealanvendelse og arealdække for Danmark. Formålet med Basemap er derfor at kombinere eksisterende geografisk information til et samlet kort over arealanvendelse og arealdække for Danmark. Anvendte data omfatter topografiske data, data fra naturforvaltning og monitering samt markkort for landbrugets arealanvendelse. Et yderligere formål med Basemap er at sikre fuld gennemsigtighed af den anvendte metode. Dette omfatter beskrivelse af anvendte data, dokumentation af oparbejdning af anvendte data samt af den udviklede rumlige modellering. Basemap bliver allerede anvendt til en række formål. Eksisterende anvendelser omfatter udvikling af et arealanvendelses og arealdækkekort til vurdering af effekter af klimaændringer; estimering af overordnede arealanvendelses- og arealdækkeklasser samt analyser af rumlig sammenhæng mellem halvkulturarealer og ekstensive landbrugsarealer. Gennemsigtigheden af den anvendte metode vil gøre det lettere i fremtiden at udarbejde nye versioner af kortet baseret på opdaterede data. Derudover muliggør det, at anvendte data og den rumlige modellering kan varieres og tilpasses alternative anvendelser og forskningsbehov.

Rapporten præsenterer metoder og datagrundlag for den danske emissionsopgørelse for flygtige forbindelser for årene frem til 2007. Opgørelsen af flygtige emissioner omfatter CO2, CH4, N2O, NOx, co, NMVOC, SO2, dioxin, PAH og partikler. I 2007 var den totale udledning af drivhusgasser i Danmark 66.641 Gg CO2-ækvivalenter. Heraf udgør flygtige emissioner 496 Gg CO2-ækvivalenter svarende til ca 1 %. Størstedelen af de flygtige emissioner udledes som CO2 (74 %) i forbindelse med flaring. Den største kilde til flygtige emissioner af CH4 er udvinding af olie og gas i Nordsøen, raffinering af olie og indladning af olie til skibe både offshore og onshore.  Flygtige emissioner af NMVOC stammer hovedsageligt fra udvinding af olie og gas, indladning af olie til skibe, transmission og distribution af olie og i langt mindre grad fra naturgas samt flygtige emissioner fra tankstationer. Danmarks samlede emission af NMVOC er i 2007 103 Gg. Flygtige emissioner udgør 13 Gg heraf, svarende til ca 13 %. Rapporten præsenterer tidsserier for emissioner for årene 1990-2007, for partikler dog kun for årene 2000-2007. Desuden beskrives fremskrivningen af flygtige emissioner for årene 2008-2030.

BIOSCIENCE’s konklusioner vedr. den øko-logiske risikovurdering af den genmodifice-rede, insektresistente og herbicidtolerante GHB119-bomuld anvendt til import for vi-dereforarbejdning i Danmark. Den genmodificerede GHB119-bomuld adskiller sig fra konventionel bomuld ved at have indsat gener der gør planterne resistente mod an-greb af majsmøllet og beslægtede sommerfugle samt tolerante mod glu-fosinat-ammonium. GM-bomulden søges dog kun godkendt til import til brug som dyrefoder eller viderebearbejdning til foder og fødemidler. Der kan derfor potentielt kun ske uønskede effekter på miljøet ved uheld og en tilfældig, utilsigtet spredning af levende GMO-materiale. Sandsynlig-heden for spredning via frø i Danmark er dog ubetydelig og eventuelle tilfældigt spirede bomuldsplanter vil ikke kunne modnes, endsige kryd-se med nogen vilde arter eller etablere vedvarende bestande i naturen el-ler på dyrkningsarealer. BIOSCIENCE vurderer samlet, at der ikke kan forventes nogen uønskede økologiske konsekvenser for dyre- og planteliv ved import og markeds-føring af den genmodificerede insektresistente og herbicidtolerante GHB119 bomuld når, denne anvendes til andre formål end dyrkning. Kommentarer til EFSA: DCE, Bioscience’s environmental risk assessment conclude that no ad-verse environmental consequences are to be expected on animal- and plant life from import and marketing of the insect-resistant and herbi-cide-tolerant GHB119 cotton when used for other purposes than cultiva-tion.

Jazzmusikken er blevet en vigtig del af den danske kulturarv. Alligevel er der mange huller i den danske jazzhistorie fra efterkrigstiden. I slutningen af 1950’erne var det københavnske jazzmiljø blevet så attraktivt, at flere store amerikanske stjerner slog sig ned i byen. Det medvirkede i det efterfølgende årti til, at Danmark blev et vigtigt kraftcenter for jazzens udvikling i Europa. Trendsætterne på den moderne danske jazzscene var først deltidsmusikere som Max Brüel og Jørgen Ryg. Senere, da det i høj grad var blevet økonomisk muligt at leve af den moderne musik, blev det fuldtidsprofessionelle som tog over, deriblandt Erik Moseholm, Bent Axen og Jørn Elniff. Denne bog forklarer, hvordan den moderne jazz kom til Danmark, og hvordan den udviklede det danske jazzmiljø. Den inddrager faktorer som udenlandske musikeres besøg, koncerter og efterfølgende jazzsessions. Hvilken betydning havde disse for den danske jazzudvikling? Hvor blev musikken spillet, og hvordan blev den behandlet af medierne og af samfundet? Sammen med beskrivelser af de vigtigste moderne jazzmusikere fra perioden, analyseres og beskrives en række indspilninger af moderne dansk jazz for at undersøge hvornår, og hvilke af de nye tendenser, de danske musikere tog til sig. Bogen er bl.a. baseret på nye interviews med Peter Tage, Boris Rabinowitsch, Bent Axen, Erik Moseholm og Bent J. Jensen. "Forfatterne har udført et sandt pionerarbejde indenfor dansk jazzforskning" Henrik H. Pedersen (dansk bogfortegnelse)

Fiber Raman amplifiers are investigated with the purpose of identifying new applications and limitations for their use in optical communication systems. Three main topics are investigated, namely: New applications of dispersion compensating Raman amplifiers, the use Raman amplification to increase the length of future access networks, and inter-channel transient crosstalk and a new all-optical method to remedy these unwanted effects. Finally, a numerical amplifier model is developed to better understand the dynamics, gain and noise limitations of the amplifier. I denne afhandling undersøges fiberbaserede Raman-forstærkere med henblik på at identificere både deres begrænsninger og nye anvendelsesmuligheder i optiske kommunikationssystemer. En numerisk forstærkermodel er blevet udviklet for bedre at forstå forstærkerens dynamik, dens gain- og støjbegrænsninger. Modellen bruges til at forudsige forstærkerens statiske og dynamiske egenskaber, og det eftervises at dens resultater er i god overensstemmelse med eksperimentelle forstærkermålinger. Dispersions-kompenserende fiber er på grund af sin store udbredelse og fiberens høje Raman gain effektivitet et meget velegnet Raman gain-medium. Tre nye anvendelser af den såkaldte dispersions-kompenserende Raman-forstærker (DCRA) præsenteres, og disse er: terminal dispersions-kompensering vha. en DCRA, forlængelse det dynamiske område af en kommerciel Erbium-doteret fiberforstærker (EDFA), samt brugen af en hybrid bredbånds-DCRA/EDFA med 60 nm båndbredde, et støjtal under 4,5 dB og en samlet udgangseffekt på 22 dBm. Med henblik på at forlænge rækkevidden af fremtidige access-netværk foreslås en ny arkitektur for såkaldte langdistance passive optiske netværk (PON). Dette system evalueres både teoretisk og eksperimentelt. Distribueret Raman-forstærkning bruges i PON-forbindelsen til at kompensere for fibertabet. Udvalgte pumpekonfigurationer, samt disses indvirkning på den maksimale rækkevidde og antal kanaler i systemet, undersøges numerisk. En bidirektionel 120 km fiberforbindelse demonstreres eksperimentelt uden at der observeres ekstra forringelse af modtagerfølsomheden p.g.a. den bidirektionelle trafik. De dynamiske egenskaber af PON-forbindelsen testes med forstyrrende trafik og som konklusion vurderes systemet at være en lovende kandidat til fremtidige langdistance access PONs med dynamisk trafik. Krydstale mellem to eller flere kanaler i mættede fiberforstærkere kan medføre transienter i udgangseffekten, hvilket kan være et stort problem i rekonfigurérbare og højhastigheds- (f.eks. 40 Gbit/s) netværk. Effekttransienter kan medføre pludselige fejl i modtagelsen af signalet og i værste fald kan transienterne medføre beskadigelse af vitale komponenter. I afhandlingen præsenteres en ny, rent optisk metode til at udbedre signaler, der er blevet forringet p.g.a. transienter. Metoden optimeres vha. en numerisk model og demonstreres samtidigt på fire 40 Gbit/s kanaler. Modtagerens følsomhed forbedres med mere end 5 dB efter brug af metoden.

Denne årbog er udgivet i forbindelse med Dansk Metallurgisk Selskabs Vintermøde 2003, som blev afholdt på Hotel og konferencecenter Trinity i Fredericia i dagene 8. til 10. januar 2003. For første gang er bidragene også samlet på en CD for at sikre en god kvalitet af (farve) billederne. Selskabet har i 2003 søgt at vende tilbage til ”kernen” i sit virke og sæt fokus på metalliske materialer. Emnet for mødet var ”Metalliske konstruktions-materialer- processer, egenskaber, anvendelse”. I løbet af de faglige sessioner har vi fået belyst forskningsresultater, udviklingstendenser og erfaringer indenfor • formgivningsprocesser • sammenføjningsprocesser • varme- og overfladebehandling • modellering • anvendelse Traditionen tro viser bidragene i denne årbog en symbiose af grundlæggende forskning, anvendt forskning og industriel udvikling. Det er denne symbiose der gør materialevidenskab og –teknologi til en enestående tværfaglig disciplin og DMS vintermødene til en unik årlig begivenhed. Bidragyderne takkes for deres anstrengelser, som jeg forventer vil bidrage til vores forståelse af metalliske materialer og vil give os inspiration til fremtidig forskning og udvikling.

Fysisk træning som gang, styrketræning og yoga kan hæmme udvikling af demens hos raske ældre og forbedre fysisk funktion hos personer med demens. Det peger en undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen på. Undersøgelsen belyser effekten af ikke-medicinske indsatser til personer med og uden demens. Der er derfor dokumentation for, at fysisk træning er et relevant tilbud i kommunernes demensindsats. Undersøgelsen peger også på, at der er et vist belæg for, at træning af specifikke kognitive funktioner som hukommelse og indlæring kan forbedre disse funktioner hos ældre personer uden demens. Der er dog ikke nok belæg for en mere generel effekt af kognitiv træning og andre ikke-medicinske indsatser. Når det gælder uddannelse, træning og supervision af professionelle omsorgsgivere for personer med demens er der brug for yderligere afklaring af effekten af disse tiltag. Den svage dokumentation for indsatserne er ikke nødvendigvis udtryk for, at de ikke har effekt, men at der mangler dækkende forskning på området. For at afgøre hvilken rolle disse indsatser bør have i den fremtidige danske demensindsats, er der behov for et koordineret samarbejde mellem kommuner, regioner, stat og forskningsinstitutioner. Denne Kommenterede Udenlandske Medicinske Teknologivurdering (KUMTV) er en kommentering af to udenlandske MTV-rapporter, en canadisk og en svensk rapport, der begge belyser en bred vifte af demensindsatser, herunder fysisk træning, kognitiv træning, adfærdsterapi, lysterapi og musik- og danseterapi til personer med og uden demens. Endvidere belyses indsatser rettet mod professionelle omsorgsgivere for personer med demens, herunder uddannelse, træning og supervision.

Viden om marginal parodontitis’ mikrobiologi tog for alvor fart for ca. 40 år siden. Den tidlige viden var baseret på mikroskopiske og dyrkningsmæssige undersøgelser af den subgingivale plak. Anvendelsen af de nyere molekylærbiologiske metoder har betydet, at vor viden om de ætiologiske faktorer for marginal parodontitis i disse år fortsat er i hastig udvikling. Mange af de bakteriearter, som er observeret ved hjælp af DNA-analyser, er endnu ikke navngivet, og deres egenskaber er ukendte, da de endnu ikke er mulige at dyrke. Op imod 50 % af de mere end 600 forskellige bakteriearter i mundhulen kan ikke dyrkes. Viden om samspillet mellem bakterierne i plakken, som er en biofilm, er ligeledes under hastig udvikling. Dette betyder, at vi i de kommende år løbende må revidere vores forståelse af marginal parodontitis’ mikrobiologi. I nærværende oversigtsartikel præsenteres den eksisterende viden for kronisk og aggressiv marginal parodontitis hos i øvrigt raske individer,men også hos syge patienter samt hos individer, der lever under varierende livsomstændigheder og er af forskellig etnicitet. Muligheden for fremtidig mikrobiologisk identifikation af risikopatienter og måling af effekt af behandling overvejes, men der foreligger endnu ikke viden, som understøtter denne mulighed.

Tirsdag den 11. september i 2001 fløj to passagerfly ind i World Trade Centers tvillingetårne, et tredje fly buldrede igennem Pentagons yderste mure, mens et fjerde fly styrtede ned i Pennsylvania. Al Qaeda havde angrebet USA, og næsten 3.000 mennesker var blevet dræbt. Den 17. september underskrev USA’s præsident George W. Bush en hemmelig ordre, der gav efterretningstjenesterne vide beføjelser til at bekæmpe Al Qaeda, og dagen efter bemyndigede Kongressen præsidenten til at anvende al nødvendig magt mod stater, organisationer og enkeltpersoner involveret i terrorangrebet. Det er på denne baggrund, at CIA’s udvidede fangeprogram formuleres, og i de følgende år rapporterer europæiske medier om hundreder af ulovlige fangeflyvninger i europæisk luftrum. Europarådets parlamentariske forsamling iværksætter i november 2005 en undersøgelse med henblik på at kortlægge spørgsmålet om ulovlige fangetransporter og hemmelige CIA-fængsler. Dertil kommer en lang række nationale undersøgelser. DIIS’ rapport om CIA-flyvninger i dansk og grønlandsk luftrum kan dermed betragtes som endnu et bidrag til en årelang europæisk debat. Alligevel skiller den sig ud fra mængden. Undersøgelsen giver – på baggrund af hidtil ubenyttet materiale fra især Udenrigsministeriets arkiver – et sjældent indblik i de dansk-amerikanske relationer i en periode, hvor Danmark bidrog til USA’s militære indsats i Afghanistan og Irak. Rapporten følger de danske diplomatiske anstrengelser skridt for skridt. Fra de første demarcher i 2005, hvor Udenrigsministeriet tog sagen om formodede CIA-flyvninger op over for Washington, til de svære forhandlinger i 2008, som førte til, at Danmark den 23. oktober 2008 fik en fremadrettet garanti mod ulovlige CIA-flyvninger i dansk, grønlandsk og færøsk luftrum. Rapporten viser, at det hidtidige fokus i debatten måske har været skævt: De mange påstande om aftalt spil mellem Danmark og USA savner ethvert grundlag. Fokus bør snarere rettes mod, hvad USA lovligt kan foretage sig i dansk, grønlandsk og færøsk luftrum, ligesom det på denne baggrund kan diskuteres, hvor dækkende den amerikanske garanti af 23. oktober 2008 egentlig er. Undersøgelsen er foretaget af Morten Heiberg, ph.d., chefkonsulent, leder af undersøgelsen, samt Svend Aage Christensen, mag.art., emeritusforsker, Mikkel Runge Olesen, cand.mag., ph.d.-studerende og Gry Thomasen, cand.mag., ph.d.-studerende.

December 2004 - november 2007 samarbejdede Danmark, Ungarn, Litauen, Holland, Norge, Slovenien og Spanien i projekt Mathematics in Action (MiA). MiA projektet er et tværnationalt samarbejdsprojekt støttet af Grundtvig-programmet om voksenuddannelse, folkeoplysning og livslang læring under Sokrates-programmet, som er EUs rammeprogram for almen uddannelse. Hensigten med MiA projektet er at støtte kvalitet i læring og undervisning i den almene voksenundervisning i EU og at støtte deltagelses- og gennemførelsesandelen af voksne deltagere. Målgruppen for projektet er undervisere i voksenundervisning samt personer der står for uddannelse, efteruddannelse og coaching af undervisere.   Håndbogen præsenterer eksempler på god praksis og på teoretiske overvejelser om at bruge og lære matematik i hverdagssituationer. Første kapitel giver et overblik. Andet kapitel omhandler væsentlige dokumenter fra EU-kommissionen om nøglekompetencer og om hvorledes behovet for nøglekompetencer stiller nye udfordringer for undervisere i voksenuddannelse. Kapitel 3 belyser nogle relevante teorier om hvad det vil sige at være numerel og have relevant matematisk kompetence, om læring i praksis og om voksenuddannelse, om transfer af viden og færdigheder samt om seks skridt i problemløsning og læring i hverdagen. Her er også MiA projektets forskningsspørgsmål om voksnes læring, om undervisning og om hvilken rolle voksenuddannelsescentre kan spille. Kapitel 4 præsenterer MiA i praksis. Her gives der et overblik over særlige erfaringer fra voksenundervisning i Danmark, Holland og Spanien samt om MiA-lærernes syn på god undervisnings- og læringspraksis. Der analyseres læringseksperimenter fra r i Danmark, Ungarn, Holland og Spanien under temaerne 'Du og din krop', ‘Familiebudget', ‘Udsalg', ‘Helbred', ‘Rabat' og ‘Din yndlingsopskrift'. I kapitel 5 præsenteres mål, kerne-elementer og organisering af MiA lærer-værksteder - på engelsk: MiA teacher workshops, MTWs - baseret på MiA teori og MiA praksis. Der er beskrivelser og refleksioner over gennemførte eksperimenter med lærerværksteder i Litauen, Norge og Slovenien, og som bilag er der dokumenter til invitationer, til før og efter spørgeskemaer til lærere og til spørgeskema til værkstedsledere. Endelig giver kapitel 6 nogle resultater på MiA's forskningsspørgsmål og diskuterer perspektiver for professionel udvikling for undervisere i voksenuddannelse.

Siden Danmark påbegyndte sin aktive uderigspolitik, har det været en udfordring at beskrive og begribe det operationsmiljø, de udsendte styrker er en del af. Udfordringen har ikke været begrænset til Danmark, men er blevet oplevet af stort set alle de allierede Danmark virker med. Operationsmiljøet er komplekst og favner mange faktorer. Det er blevet særligt relevant, efterhånden som oprørsbekæmpelse er blevet en realitet, i de missionsområder Danmark og allierede opererer. Oprørsbekæmpelse foregår alle steder i missionområdet, også blandt lokalbefolkningen, som oprørsbekæmperen skal skabe sikkerhed for. Kampagnetema Counter Insurgency, COIN, indeholder disse karakteristika. De gældende NATO dokumenter har, ikke overraskende, haft svært ved at følge med den massive udvikling der har fundet sted, fra NATO var en ren forsvarsalliance under Den Kolde Krig, og til nu, hvor NATO påtager sig opgaver globalt. Der er således mindre sammenhæng mellem de operationer NATO gennemfører for tiden og NATO dokumentationen for gennemførelse af operationer, end der var under Den Kolde Krig. Oprørsbekæmpelse, COIN, præger vore dages missioner, og derfor har manglerne vedrørende COIN dokumentation fokus. Et kardinalpunkt ved COIN er behovet for at kunne beskrive operationsmiljøet, herunder at kunne beskrive aktørerne heri, samt deres interageren, deres relationer. Oprørsbekæmpelse er et kapløb mod oprørerne om lokalbefolkningens støtte. Den der vinder lokalbefolkningens støtte, vinder på sigt. Et oprør kan ikke besejres ved at slå oprørere ihjel, tværtimod skaber det ofte blot kontraproduktive resultater. Derfor skal oprørets strategi besejres. Dette gøres ved at vinde lokalbefolkningens støtte over på oprørsbekæmperens og værtsnationens side. Traditionel kampagneplanlægning tager ikke ovennævnte forhold i betragtning i særlig grad, men fokuserer på tid, rum og styrker. Dermed er traditionel kampagneplanlægning i højere grad geografisk orienteret. Der er således behov for en tilgang, hvor det i højere grad er viden om det komplette operationsmiljø der er i fokus, fremfor tid, rum og styrker. Denne opgavebesvarelse opstiller en analyseproces, hvorved operationsmiljøet anskues mere bredt og samtidig mere holistisk. Ved anvendelsen af Effects Based Approach to Operations, accepteres at operationsmiljøet som et hele kan anskues som et system, bestående af flere under-systemer. Dette er videreført i denne opgavebesvarelse. Operationsmiljøet anskues som bestående af seks domæner; det politiske, det menneskelige, det fysiske, det militære, informations- og det økonomiske domæne. Indeholdt i det menneskelige domæne er det sociale system. Det sociale system udgøres af aktører og deres relationer. Aktører og deres relationer er en væsentlig del til forståelse af operationsmiljøet. Viden om det sociale system opnås optimalt ved anvendelse af den kognitive antropologiske tilgang, hvilket betyder, at det sociale system anskues med aktørernes egne værdier og normer som udgangspunkt. Kun herved kan det sociale system til fulde forstås, og dermed begribes. Også det sociale system anskues som systemer i systemer, og skal stadig betrages som en helhed. Enhver ændring i et undersystem kan påvirke det samlede system. Ved at skabe viden om det sociale system, skabes forudsætningen for at identificere hvorved oprøret søger støtte fra lokalbefolkningen. Når dette er identificeret, kan oprørsbekæmperen handle fleksibelt og målrettet imod dette. Ovenstående er indeholdt i den opstillede analyseproces, hvorved der er skabt forudsætning for bedre planlagte og gennemførte COIN kampagner.

I denne artikel analyseres den såkaldte acquis communautaire, dvs. Det Europæiske Fællesskabs/Europæiske Unions samlede lov og regel grundlag, inklusiv uformelle beslutninger/normer, i historisk lys. I første del af artiklen analyseres begrebets tidligere historie og udvikling fra EF's etablering i 1958 og frem til de tidligere 1970'ere. Derpå analyseres effekten af det fælles lov og regel grundlag for EF's måde at forhandle på under de første succesfulde udvidelsesforhandlinger fra 1970 til 1972 med Danmark, Irland, Norge og Storbritannien. Det påvises i denne empiriske analyse, at selvom de nationale regeringer forsat spillede en hovedrolle i samarbejdet, så betød eksistensen af et fælles lov, regel og norm grundlag, at det var vanskeligt for enkelte regeringer at ignorere disse til fordel for en snæver tolkning af nationale interesser. Love og regler kunne bøjes, eller brydes, men dette krævede en meget bred alliance, hvor intet medlemsland direkte satte sig imod.

Ved sin død i Stubbekøbing den 5. november 1758 var Hans Egede en højt agtet mand både i Grønland og i sit dansk-norske fædreland. Den skepsis, der havde været mod grønlandsprojektet i 1730erne, var for længst forsvundet. I de følgende årtier fortsatte Hans Egedes stjerne med at stige. Han blev fyldigt omtalt i Ove Mallings meget læste: Store og gode Handlinger af Danske, Norske og Holstenere fra 1777, og der kom flere kobberstik med hans portræt. Hans Egede plejer de kobbesyge - en scene fra koppeepidemien i Godthåb 1733 af den bekendte kobberstikker Johann Friedrich Clemens efter tegning af Erik Pauelsen - hang i tusindvis af hjem og blev i årene omkring 1800 et af de mest udbredte og elskede billeder i Danmark-Norge. For Hans Egede-receptionen blev opløsningen af den dansk-norske union ved freden i Kiel januar 1814 skæbnesvanger. I Norge var vreden over at Grønland var gået til Danmark stor, og længe ville man ikke vide af Hans Egede, der - skønt født i Norge - opfattedes som dansk. Først efter 1945, hvorNorge i kølvandet på Danskehjælpen under Anden Verdenskrig omsider forsonede sig med Danmark, tog man atter Hans Egede til sig. Blandt større mindesmærker, som er blevet til siden 1945, kan nævnes Nicolai Schiølls ungdommelige statue af grønlandsmissionæren i det centrale Oslo (1965) og Axel Revolds monumentale udskmykning af kirken i Hans Egedes nordnorske fødeby Harstad (1958). I Danmark, hvor sorgen over tabet af Norge var stor, var man i årene efter 1814 meget tilbageholdende med at omklamre tidligere norske landsmænd som Hans Egede. Først hen mod slutningen af 1800-tallet begyndte forbeholdene at smelte et efter et. Den definitive omdefinering af den dansk-norske 1700-tals patriot til national dansk kirkefyrste kom med opstillingen 1913 af hans statue ved Marmorkirken i København. Det eneste sted inden for det gamle dansk-norske rige, hvor Hans Egede-receptionen ikke har været præget af voldsomme brud, er i Grønland. Her er missionæren siden 1700-tallet blevet fejret som landsfader, først med legendariske fortællinger og stærkt idealiserende skrifter om hans virke blandt grønlænderne, fra midten af 1800-tallet tillige med en syndflod af billeder. Blandt de grønlandske billedkunstnere, der i denne forbindelse har gjort sig bemærket, er de vigtigste fra 1800-tallet Aron af Kangeq og redaktøren af avisen Atuagagdliutit Lars Møller, fra 1900-tallet Hans Lynge, Jens Rosing og Lauritz Jessen. Artiklen slutter med en omtale af den kritik, der siden 1970erne er blevet rejst i Grønland mod Hans Egede, blandt andet af billedkunstnerne David Gabrielsen, Tikkili Pjettursson og Bent Søholm samt af den for tiden meget aktive gadekunstner "Nuumigoq," hvis røde og grønne stencils med Hans Egedes kontrafej, undertiden med ordet UNDSKYLD i billedkanten, jævnligt dukker op i Nuuks gadebillede. Udgivelsesdato: 26. februar 2008

  Bogens indhold: Indledning: redegørelse for problematikker omkring kategorien etnisk minoritet og forskellige kulturopfattelser. Kapitel 1. Den sociale situation: Regulering af adgang til ophold i Danmark. Indvandrere og efterkommeres socioøkonomiske vilkår. Den skærpede socialpolitik. Udviklingen af etnisk diskrimination og betydningen heraf, for dem der diskrimineres. Kompleksitten i etnisk diskrimination. Kapitel 2. Det kulturelle aspekt: Livsformer. Livssyn. Kulturagrammet. Komplekse kulturelle aspekter Kapitel 3. Identitetsaspektet: Migrantens identitetssituation. Etnisk identitet. Børns identitets- og kompetenceudvikling. Forsvarsmekanismer og overlevelsesstrategier. Sprog og identitet. Kapitel 4. Eksil og integration Kapitel 5. Børns relationsudvikling: Omsorg for børn. Vurdering af omsorg for børn. Kapitel 6. Vurderingen af et barns omsorgsituation. Kapitel 7. To cases Kapitel 8. Hjælpeforanstaltninger i hjemmet: Hjemme-hos. Daginstitutioner. Majoritetsmagt og hjælpeforanstaltninger. Familierådslagning. Kapitel 9. Anbringelse uden for hjemmet: Den retlige regulering. LIgestillingsdilemmaet. Forældres fortællinger om deres børns anbringelse. Krav til anbringelsesarbejdet. Kvalitetskrav til anbringelsessteder. Kapitel 10. Hvad må der gøres? Uddannelse. Empowermentfokus. Udvikling af foranstaltningsmuligheder. 

Artiklen diskuterer hvilket sprogbrug og satirisk afbilleding der bruges om danskere af afrikansk oprindelse i de danske medier. Der gives en kort historisk oversigt over dansk tegnesatire siden Reformationen, hvorefter det diskuteres hvorvidt satiriske indslag reelt set udfordrer samfundets mest udbredte holdninger eller om de som oftest både udtrykker et kærligt drilleri, men i sidste ende altid understøtter majoritetens selvforståelse, fordi satiren er afhængig af at blive værdsat af det brede publikum. Endelig diskuteres de historiske og sociale forhold, der gør at ordet "neger" stadig er en accepteret måde at betegne mennesker i Danmark på, selv om det i det fleste andre lande anses for at være et meget nedladende eller direkte racistisk udtryk.

Deltagelsen i internationale operationer har revolutioneret dansk sikkerhedspolitik og det danske forsvar siden murens fald. De internationale operationer er i dag den mest profi lerede del af Danmarks aktivistiske udenrigspolitik, og det internationale engagement har været den væsentligste drivkraft i den gangværende omstilling af forsvaret fra et værnepligtsbaseret territorialforsvar til et semi-professionelt ekspeditionsforsvar, der skal være klar til indsættelse i krigs- og stabiliseringsindsatser med kort varsel over det meste af kloden. Hvor offi cerskorpset under den kolde krig betragtede internationale operationer som ferie, har de i dag fået status som fl agskib. Formålet med denne rapport er at beskrive denne transformationsproces, forklare hvorfor den fandt sted, og hvorfor den adskiller sig markant fra lignende processer i de øvrige europæiske lande og især de nordiske, som det danske forsvar på mange måder er direkte sammenligneligt med.

 Helgoland er en klippeø i Nordsøen - få beboere, begrænsede erhvervsmuligheder og placeret langt fra kysten. Tilsyneladende kun en lille plet på Europakortet. Og dog har dens historie været ualmindelig dramatisk. For netop øens geografiske placering har gang på gang gjort den til en brik i det storpolitiske spil. Først tog England øen fra Danmark i 1807, da de kunne bruge den som mellemstation under Napoleons vareblokade. 83 år senere byttede de den væk for nogle tyske besiddelser i Afrika. Og så stod Helgoland med sin tredje herre på mindre end hundrede år. Den tyske overtagelse af øen blev fejret med pomp og pragt, men festen blev kort. Under begge verdenskrige fik Helgoland rollen som militær forpost - på godt og ondt. Mest ondt!

Igennem de seneste fire år har der opholdt sig minimum 52.500 østeuropæiske EU-borgere iDanmark, heraf cirka halvdelen fra Polen. Sammen med den gradvise udfasning af Østaftalen fra 2006/8 samt ophævelsen af fagforeningernes eksklusivaftaler i 2006 har denne udvikling skabt en ny situation på det danske arbejdsmarked. Migrantarbejderne fra de nye EU-lande er karakteriseret ved høj grad af fleksibilitet, mobilitet og villighed til at arbejde, dårligere socioøkonomiske forhold og arbejdsmæssige vilkår i deres hjemlande samt en anden kulturel baggrund end deres danske kolleger. Denne artikel giver et indblik i nogle af konsekvenserne ved arbejdsmigration fra de nye EU-lande på det (u)faglærte danske arbejdsmarked belyst ud fra en analyse af henholdsvis et politisk, et fagforenings-, et brancheorganisations, et virksomhedsejer-, et arbejdsleder- og et medarbejderperspektiv.

25 years ago the ten species of Poicephalus parrots have been among the least known parrots,both in the wild and in captivity. They have then been kept only in small numbers in the zoos and were - with the exception of Senegal- (Poicephalus senegalus) and Meyers Parrots (P. meyeri) - also rare in private collections. Meanwhile several field studies in East- and South-Africa have been conducted and private breeding programmes have been set up in Danmark, Germany and the Netherlands. So the captive populations in Europe have increased and most species (with the exception of the non-imported P. crassus and P. flavifrons) have been bred in respectable numbers. In the last decade the author was successful in breeding four of the eight imported species (P. senegalus, meyeri, gulielmi and cryprox...

  Formålet med dette kapitel er at give en oversigt over forskningsresultater der har betydning for vores forståelse af hvad det vil sige at lære og have to sprog. Der er ikke specielt fokus på tosprogede i Danmark. Det skyldes primært at der på mange områder ikke findes megen systematisk dansk forskning; nylig dansk forskning har i stor udtrækning været begrænset til sprogvalg og kodeskift. Dette kapitel forholder sig derfor i høj grad til den internationale litteratur og peger på danske forhold hvor det er muligt. Der er imidlertid god grund til at antage at resultater fra internationale undersøgelser kan overføres til danske tosprogede når forholdene i øvrigt er sammenlignelige (fx aldersmæssige og sociale forhold). Kapitlet indeholder, udover introduktionen, tre hovedafsnit der omhandler tosprogedes sproglige udvikling, deres sproglige kompetencer og konsekvenser af tosprogethed.

Artiklen handler om uddannelsespolitiske forandringer de sidste ti år, og hvordan de ændrer privatskolernes rolle i Danmark. Forandringerne sættes i første omgang på begreb med den engelske sociolog Margaret Archer, der har sammenlignet nationale uddannelsessystemers historie og lagt vægt på de danske privatskolers autonomi. Men forandringerne bryder med Archers sondring mellem centraliserede og decentraliserede uddannelsessystemer, og vha. den franske sociolog Pierre Bourdieu udfordres Archers autonomibegreb, og det vises, hvordan magten til at udøve symbolsk vold i den danske grundskole i høj grad er flyttet fra de enkelte skoler til nationalt og internationalt plan. Artiklen skitserer, hvad dette indebærer for danske privatskoler og viser eksempler på, hvordan man fra skolernes side indtil nu har forholdt sig.

Mink blev selekteret for eller imod udførelse af stereotyp adfærd. Voksne tæver fra den tredje afkomstgeneration blev undersøgt for stereotypi og anden adfærdsmæssig aktivitet, samt for vækst, reproduktion, temperament og stressniveau. Dette skete i efteråret 2004. Tæverne fra den lavt stereotyperende linie havde større kropsvægt både ved fravænning og efteråret igennem. Tidligere sete tendenser til mindre kuldstørrelse i den lavt stereotyperende linie forekom ikke i denne generation, formentlig på grund af bedre huldstyring i den forudgående vinterperiode. Tæverne i den lavt stereotyperende linie viste en tendens til større frygtsomhed, og denne tendens er bekræftet i andre undersøgelser. Det ser på den baggrund ud til at selektionen skader dyrenes velfærd. Resultaterne af stress-målingerne kan ikke på nuværende tidspunkt belyse effekten af selektionen på dyrenes velfærd.Jeppesen, L.L. 2007. Selektion mod stereotypi kan have modsat rettede konsekvenser for Selektion mod stereotypi kan have modsat rettede konsekvenser for velfærd hos mink. Faglig Årsberetning 2006, 7-12. Pelsdyrerhvervets Forsøgs og ForskningsCenter, Holstebro, Danmark.

Denne forskning er baseret på de empiriske resultater af et EU-sponsoreret forskningsprojekt om behovet for uddannelse af ledere på baggrund af forgrønnelsestendenserne i industrien. Undersøgelsen er baseret på et stort antal praktiske undersøgelser i miljømæssigt førende virksomheder (61) samt universiteter og handelshøjskoler (40) i Tyskland, Frankrig, England og Danmark. Artiklen behandler såvel regeringens som industriens og undervisningsinstitutioners rolle og ansvar. Ud fra denne undersøgelse kan det konkluderes, at der er uoverensstemmelse mellem hvad, der undervises i (på universiteter), og hvad der er brug for (i industrien). Dette indikerer, at regeringerne på trods af store mangler i deres strategi stadig vil spille en vigtig rolle i fremtiden. Med hensyn til industrien vil den store udfordring være at ændre den nuværende opfattelse af samspillet med miljøet til en miljømæssigt mindre skadelig sameksistens. Undervisere på højere læreanstalter har en meget vigtig rolle at spille her i overgangen tilen miljømæssigt mere bæredygtig fremtid.

Rapporten bidrager til belysningen af de økonomiske og miljømæssige konsekvenser af markedsordningerne i EU¡¦s landbrugsreform - Agenda 2000. Reformen er planlagt fuldt ud gennemført i år 2006, og til den tid forventes Vandmiljøplan II at være fuldt ud implementeret (år 2003). Følgelig er effekterne af reformen relateret til den miljøbelastning, som forventes at gøre sig gældende i år 2003 under forudsætning af, at produktionsniveauet og -sammensætningen svarer til 1995-landbruget. De miljømæssige konsekvenser, som er afgrænset til N-deposition på landjord, N-belastning af havområder, ændringer i iltkoncentrationen i de indre danske farvandesamt emissionen af metan og lattergas, er estimeret via en række modeller udviklet og vedligeholdt af DMU. De landbrugsøkonomiske og samfundsøkonomiske konsekvenser er estimeret via hhv. ESMERALDA (udviklet og vedligeholdt af Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut) og ADAM (udviklet og vedligeholdt af Danmarks Statistik)

På lærende møder og konferencer er deltagernes læring og udbytte i fokus. Belærende envejskommunikation fra talere udstyret med endeløse PowerPoint-præsentationer erstattes af korte, skarpe oplæg. Deltagerne får bragt deres viden i spil, og møderne er præget af engageret dialog i stedet for passiv lytning. Mødets form skal styres aktivt, så deltagerne oplever sig set og hørt. Det kræver coachende mødeledelse og nøje planlægning. Skab lærende møder og konferencer ved at plukke fra bogens 17 konkrete teknikker, bl.a.: ? Minimøder ? Deltagerne styrer taleren ? Kollegaskilsmisse ? Oplæg som interview ? Frokost der skaber kontakter ? Plukke det bedste i plenum ? To gratis konsulenter Bogen er baseret på resultater fra forsknings- og udviklingsprojektet ?Det lærende møde?. Det blev gennemført af Learning Lab Denmark ved Danmarks Pædagogiske Universitet i samarbejde med Danske Bank, Rezidor SAS Hospitality (Radisson SAS-hotellerne, Hotel Legoland, Nyborg Strand og Odense Congress Center).

I Danmark udgør radioavisen et særligt ophøjet normideal for talesproget. Hvis der er ét sted det bedste talesprog findes, og skal findes, er det blandt radiovisens oplæsere. I denne artikel undersøges stiludviklinger i radioavisens talesprog fra 1936 til 2006. Fokus ligger på træk der er stilistiske variabler, snarere end træk der er udtryk for forandringer i dansk talesprog generelt. Den underliggende antagelse er at radioavisen bevæger sig fra en norm om neutralt oplæst skriftsprog til en norm om mere uformelt talesprog. Det vises bl.a. at talehastigheden er øget, at grundtonen først sænkedes og siden er steget, at pauseringen er mindre arkeret som oplæst skriftsprog og at der er en højere grad af assimilation af stavelser end tidligere.

Samtidig med at vi i Danmark oplever, at der bliver udført flere sene provokerede aborter end nogensinde før, er der sket en ændring i måden hvorpå aborterne håndteres. Det afspejles i en øget personliggørelse af det aborterede foster og et stigende fokus på sorgbearbejdelse hos de kvinder/par, der gennemgår en sen provokeret abort. I en række interviews undersøgtes jordemødres erfaringer med og holdninger til udførelsen af sene provokerede aborter. Interviewene samt en gennemgang af procedurer på en række danske hospitaler viste, at der er mange følelser forbundet med udførelsen af en sen provokeret abort og at aborterede fostre i høj grad håndteres som dødfødte børn. Der udføres en række ritualer som fx at tage billeder, vise forældrene barnet og tage hånd- og fodaftryk. Denne praksis er tæt forbundet med jordemødrenes ønske om at hjælpe kvinden/parret gennem sorgprocessen på den bedst mulige måde.

Hvordan kunne de faglige organisationer nikke ja til et resultat, der med sikkerhed betyder en faldende realløn i den toårige overenskomstperiode? Da krisen ramte Danmark efter lønfesten ved forrige overenskomstrunde i 2008, gik lønudviklingen på det private arbejdsmarked i stå. Derfor er de offentligt ansatte kommet foran i lønudviklingen i forhold til den private sektor. Og da der er bred enighed om, at lønudviklingen på de to hovedområder skal følges ad, er der via reguleringsordningen en regning af betale. Men det er ikke alene lønmodtagernes forhandlere, der har udvist tilbageholdenhed. Også den statslige arbejdsgiverpart måtte sluge et par kameler for at sikre forliget. Stærkt profilerede krav er blevet opgivet eller sendt i udvalg i overenskomstperioden.

Artiklen sammenligninger, hvorledes majoritetsbefolkningen i Danmark, Sverige, Storbritannien og USA opfatter etniske minoriteter. I USA har en lang forskningstradition afdækket, hvorledes hvide amerikanere har fordomme over for afroamerikanere. Artiklen beskriver, hvorvidt danskerne, svenskerne og briterne har udviklet de samme slags fordomme om ikke-vestlige indvandrere. Det gøres ved hjælp af et unikt datamateriale, hvor amerikanske spørgsmål fra General Social Survey er blevet repliceret i de tre lande. Sammenligningen viser, at danskernes, svenskernes og briternes opfattelse af ikke-vestlige indvandrere ikke er mere positiv end amerikanernes opfattelse af afroamerikanerne. Det leder til en konklusion om, at hverken politiske forsøg på at afpolitisere det etniske spørgsmål eller tilstedeværelsen af samhørighedsskabende universelle velfærdsstater har formået at afværge en negativ opfattelse af socialt udsatte etniske minoriteter.

 Nationer er konstruktioner. De er funderet på generelt accepterede forestillinger om at en bestemt gruppe af mennesker kan hævde ret til et bestemt geografisk område, ofte med henvisning til historien. Arkæologi kan spille en væsentlig rolle i den opfindelse og genopfindelse af nationalstater, i og med at arkæologi  er baseret på fortolkningen af et ofte svært tolkeligt forhistorisk kildemateriale, der let kan tilpasses de fortællinger, man ønsker. Denne artikel tager udgangspunkt i det forhistoriske lokalitet Jelling, der er udpeget som Verdenskulturarv. I artiklen foreslås det at stedets primære rolle er at fortælle og genskrive myten om et fælles, homogent kristent rige, der har eksisteret uforandret gennem mere end 1000 år, hvorved fortællingen etablerer den idelle ramme for nationalstaten Danmark. Artiklen ønsker at arkæologien i denne senmoderne tid, der forholder sig til globaliserede identiteter i flertal, overvejer om det er på tide at skabe en ny fortælling om Jelling og det danske rige? Udgivelsesdato: april

Danmarks elværker omstilles i disse år fra kulfyring til fyring med importerede træpiller. Serien af kritiske videnskabelige publikationer og praktiske råd til at standse denne ombygning omfattede i septmeber 2011 en udtalelse fra Det Europæiske Miljøagenturs videnskabskomitee samt i november først en rapport fra Greenpeace Canada og sidst på måneden en rapport fra tænketanken Concito. Den i titlen nævnte artikel fra Politiken refererede til Concito-rapporten, der udkom samme dag som klima- og energiministeren fremlagde sit udspil til nyt energiforlig, der som væsentlig hjørnesten til opnåelsen af den planlagte CO2-reduktion indholder ombygningen af kraftværkerne til træfyring. Bidraget på aftenskolen Grobunds oplysningsmøde 'Guld og grønne skove?' den 8.december 2011 opridser nogle grunde til ikke at akceptere påstanden om CO2-reduktion gennem ombygningerne. Emnet er også taget op i Grobunds kursus om økosocialisme.

At have en mobiltelefon er blevet hver mands eje. Der kommunikeres som aldrig før, alle steder og hele tiden. Vi er tilgængelige døgnet rundt. Denne artikel tager udgangspunkt i et interaktionistisk baseret observationsstudie i en ungdomsklub i Danmark og fokuserer på, hvordan unge i alderen 12-16 år på én og samme tid etablerer et direkte og et medieret nærvær, som også er et konstant potentielt fravær. Ligeledes hvordan vores kulturelle forestilling om, hvad der er offentligt og privat, er under forandring og forhandles i forskellige rum. Med afsæt i kulturfænomenologien undersøges, hvordan mobiltelefonen forandrer vores socialitet og dermed eksisterende omgangsformer.  Artikel er baseret på delprojektet "Grænser på på-hed?", der indgår i et større tværinstitutionelt forskningsprojekt "Hvor går grænsen? Højspændingsæstetik og etisk kvalitet i den aktuelle mediekultur 2005-08", ledet af Anne Jerslev (Københavns Universitet).  

DMUs konklusioner vedr. den økologiske risikovurdering af den genmodificerede, insektresistente 5307-majs i Danmark Den genmodificerede majs 5307, adskiller sig fra konventionel majs ved at have indsat gener der gør planterne tolerante over for insektangreb fra larverne af nogle bestemte arter af biller (Diabrotica virgifera og D. longicornis). Desuden indeholder majsen et mannose-markørgen. Majsens evne til at udnytte mannose som kulstofkilde forventes dog ikke at påvirke dens etableringsevne i naturen. GM-majsen søges kun godkendt til import til brug som dyrefoder eller viderebearbejdning til fødemidler. Der kan derfor potentielt kun ske uønskede effekter på miljøet ved en tilfældig, utilsigtet spredning. Den foreslåede overvågningsplan samt den landbrugs¬mæssige kontrol af frøudsæd vil formentlig kunne påvise en sådan spredning. Hvis der skulle ske en tilfældig spredning af frø fra 5307-majsen i Danmark, vil disse, som al anden majs, ikke kunne krydse med vilde arter eller etablere vedvarende bestandei naturen eller på dyrknings¬arealerne, da frø og spirer normalt ikke kan overleve vinterperioden. Mannose er et essentielt monosaccharid der er nødvendig for opbygningen af dyreceller. Derfor er forekomst af uønskede effekter af PMI-proteinet på ikke-målorganismer næppe sandsynlige. Anvendelsen af mannose til markørgen må vurderes som miljømæssigt mindre problematisk og dermed miljømæssigt positivt i forhold til anvendelsen af HT-markører. DMU vurderer samlet, at der ikke kan forventes nogen væsentlige uønskede økologiske konsekvenser for dyre- og planteliv ved markedsføring af den genmodificerede 5307-majs til import og anvendelse til videreforarbejdning og dyrkning. Kommentarer til EFSA: D.3: The use of a mannose-insert as a marker-gene is to be complemented on, as this is a more environmentally friendly procedure than the conventional use of herbicide-resistance markers.

I Danmark er dysleksitestning på videregående uddannelser baseret på fire test udpeget af SU-styrelsen, som indtil 2011 var den myndighed, der bevilgede dysleksitestning til studerende på videregående uddannelser. Ud over disse fire test kan det enkelte teststed selv vælge supplerende test. Da ingen eksisterende test i Danmark på nuværende tidspunkt er valideret i forhold til studerende på videregående uddannelser, har Rådgivnings- og støttecentret, AU, taget initiativ til en pilotundersøgelse af udvalgte test. Undersøgelsens formål er at få et fingerpeg om, hvilke af disse test der bedst skelner mellem studerende med og studerende uden dysleksi på videregående uddannelser med henblik på en senere validering af et dansk testbatteri. Pilotundersøgelsen bygger på data fra testning med 7 test af 75 studerende med dysleksi og af en kontrolgruppe bestående af 10 studerende uden selvoplevede læse-/skrivevanskeligheder. På grund af denne lille kontrolgruppe er der ikke tale om en egentlig statistisk undersøgelse, men nærmere om en form for casestudy. Testresultaterne er dog analyseret med et statistikprogram. Analysen af de to gruppers testresultater viser, at flere test ikke giver en tydelig adskillelse mellem studerende med diagnosen dysleksi og studerende uden selvoplevede læse-/skrivevanskeligheder. Det gælder i særlig grad de to test, der tester evnen til at udnytte det fonematiske princip ved læsning. Derimod viser testresultaterne fra to læsetest, som bygger på henholdsvis højtlæsning af en syntaktisk kompliceret tekst og højtlæsning af lange, lavfrekvente enkeltord fra samme tekst en langt større adskillelse mellem de to grupper af studerende. Ovennævnte resultater stammer som nævnt fra et casestudy og tillader derfor ikke generaliseringer, men resultaterne er så markante, at de bør efterprøves i en større, statistisk undersøgelse.

Sammendrag Forekomsten af helminther hos hunde på Færøerne er ikke tidligere systematisk beskrevet. Fæcesprøver fra 227 færøske hunde, hvis ejere var adviseret gennem aviser eller direkte af forfatterne og lokale dyrlæger, blev undersøgt i februar og marts 2004. Fæcesprøverne blev opsamlet af ejerne og afleveret sammen med et udfyldt spørgeskema med oplysninger om hunden. Hundene, hvis gennemsnitsalder var 3½ år (2 mdr.-12 år), omfattede 102 fårehunde og 125 familiehunde fordelt over hele Færøerne. Hundene var fordelt med 104 tæver og 123 hanhunde, hvoraf i alt 51 hunde var importeret, hovedsagelig fra Skotland og Danmark. Fæces blev undersøgt ved flotationstest for udskillelse af æg, dels ved en modificeret McMastermetode, dels ved Faecalyzer-metoden samt ved baermannisering for udskillelse af førstestadium larver (L1) med efterfølgende mikroskopisk og fotografisk identifikation. På basis af den koprologiske undersøgelse fandtes 18 af hundene (7,9 %) inficeret med en eller flere helmintharter, idet 4,0 % (n=9) var inficeret med Toxocara canis, 2,6 % (n=6) med Taenia spp., 0,9 % (n=2) med Trichuris vulpis, 0,4 % (n=1, en hund importeret , 0,4 % (n=1, en hund importeretfra Danmark 7 år tidligere) med Angiostrongylus vasorum og 0,4 % (n=1) udskilte strongylideæg, og 0,4 % (n=1) udskilte strongylideæg,der må antages at være produceret af Uncinaria stenocephala. Fårehunde havde en signifikant større . Fårehunde havde en signifikant større risiko for at få konstateret en infektion i forhold til familiehunde. Endvidere påvistes i gødningen af især fårehunde et stort antal ikke hunde-relaterede æg- eller larve-passanter, eksempelvis Nematodirus- æg og Muellerius-L1, stammende fra optagelse af drøvtyggerfæces (koprofagi).

Artiklen handler om prakisforskning baseret på et transnationalt EU-projekt, der sigter på at forbedre "adult migrant learners" kompetencer for aktiv deltagelse i samfundet. Projektets formål var forbedring af de voksnes forståelse af socialt ansvar på forskellige niveauer ved at gøre dem bevidst om deres rettigheder og pligter - både som medborgere, som forældre og som enkeltpersoner. Projektets grundlæggende begrundelse er et empowerment perspektiv, set som processer hvorigennem underprivilegerede individer og socialgrupper forbedrer deres evne til at skabe, overskue, kontrollere og håndtere materielle, sociale, kulturelle og symbolske ressourcer. Uformelle læringstilgang såsom dialogiske psykosociale workshops, "creative writing workshops" og filmproduktion blev benyttet i forskellige geografiske kontekster: en NGO i København, Danmark, en NGO i London, United Kingdom og en Folkehøjskole i Mikkeli, Finland i perioden fra 2003 til 2006. Projektet indeholdt bl.a. etablering af kontakt på tværes af etniske, uddannelsesmæssige og nationale grænser, inddragelse af de adult migrant learners' stemmer og løbende evaluering. Artiklen diskuterer ligeledes begrænsningerne af de tidsafgrænsede projekter.   På trods af forskellige dominerende fokus i de tre lande (forældre empowerment i Danmark, forbedret jobmuligheder og entreprenørskab i UK og forbedret social tilpasning i Finland) var det fælles aspekt i projektet, at de voksne kursister kunne reflektere over deres forståelse af deres medborgerskab i en kontekst af multikulturalisme og postmodernisme. Derudover var der fælles temaer hvor lige muligheder, social inklusion og racisme inden for hvert land blev belyst med inddragelse af implikationerne for de voksne. Desuden belyser artiklen hvordan videnformidling gennem transnationale konferencer førte til øget empowerment og forbedret socialt ansvar ikke kun blandt kursisterne, men også blandt de professionelle. Udgivelsesdato: december

Nærværende rapport er en samlet dokumentation af arbejdet som er udført i PSOprojektet MOBE, “Modellering og optimering af biomassebaseret energiproduktion”. Målsætningen i projektet er at udvikle bedre reguleringsmetoder for kedler i de centrale kraftværker, således at værket som sådan opnår bedre reguleringsevne med hensyn til lastændringshastighed specielt i lavlastområdet omkring og under Bensonpunktet. Rapporten indledes med en beskrivelse af de udfordringer som kraftværkerne står overfor i det moderne elmarked hvor vindkraft udgør en væsentlig prioriteret produktion og dermed sammen med forbrugssvingninger bidrager til fastlæggelse af driften på de centrale blokke. Rapporten dokumenterer arbejdet udført for at udvikle en fælles simuleringsplatform for parterne i projektet og for fremtidigt modelarbejde. Resultatet af dette arbejde er en integration af DTU’s simuleringskode DNA med Matlab. Der foreslås desuden muligheder for andre værktøjer. Modelarbejdet i projektet har resulteret i indledende undersøgelser af tidskonstanter i fordamperrør, en analyse som viser at Ledinegg-instabilitet ikke opstår i moderne kedler selv ved lav last, udvikling af en valideret fordampermodel som kan kobles med værktøjer der anvendes ved udvikling af reguleringsstrategier samt en analyse af virkningsgrad af to forskellige konfigurationer af lavlastanlæg for Bensonkedler. Baseret på en valideret kraftværksmodel kunne reguleringsstrategier evalueres. Da begrænsninger i styresignaler og temperaturgradienter er dominerende, anbefales det at anvende en modelprædiktiv regulator. Det demonstreres, hvordan en sådan regulator kan håndtere store lastgradienter uden at overskride fastsatte begrænsninger. Ved at skifte mellem lineariserede modeller kan hele lastområdet dækkes. Projektet indikerer at Model Predictive Control kan forbedre regulering i lavlast markant. Dette bør i fremtidige projekter afklares ved reelle tests, i første omgang mod en simulator baseret på “first principles” og siden på et værk. Modelarbejdet i MOBE har lagt grunden for en model anvendelig model, men denne skal yderligere udvikles med henblik på bedre forståelse af fordamperprocessen og kobling til resten af kedlen, specielt mellemoverhedning. De udviklede modeller er baseret på flere simplificerende antagelser. Disse antagelser bør granskes nøjere i kommende arbejder hvor der bør fokuseres yderligere på reel drift af Bensonkedler med forskellige brændsler.

FORORD Denne rapport er udarbejdet af Danmarks Miljøundersøgelser som et led i den landsdækkende rapportering af det Nationale Program for Overvågning af Vandmiljøet (NOVA), som fra 1998 afløste Vand-miljøpla-nens Over-vågningspro-gram, iværksat efteråret 1988. Hensigten med Vandmiljøplanens Over-vågningsprogram var at un-dersøge effekten af de reguleringer og in-vesteringer, som er- gennem-ført i forbindelse med Vandmil-jøplanen (1987). Sy-stema-tisk ind-samling af data gør det muligt at opgøre udled-nin-ger af kvæl-stof og fosfor til vandmiljøet samt at registrere de økologiske effekter, der følger af ændringer i be-lastningen af vand-miljøet med nærings-salte. Med NOVA er programmet udvidet til at omfatte både vand-miljøets tilstand i bredeste forstand og miljøfremmede stoffer og tungmetaller. Danmarks Miljøundersø-gelser har som sektor-forskningsinstitu-tion i Miljø- og Energiministeriet til opgave at forbedre og styrke det fagli-ge grundlag for de mil-jøpolitiske prioriteringer og beslut-ninger. En væsentlig del af denne opgave er overvågning af miljø og natur. Det er derfor et naturligt led i Danmarks Miljø-undersø-gelsers opgave at forestå den landsdækkende rapportering af overvågnings-program-met inden for områder-ne: ferske vande, marine om-råder, land-overvågning og atmos-færen. I overvågningsprogram-met er der en klar arbejdsdeling og an-svars-deling mellem amterne og Københavns og Fre-deriksberg kommuner og de statslige myndigheder. Rapporterne Vandløb og kilder og Søer er således baseret på amts-kommunale data og rapporter af over-vågningen af de ferske vande. Rapporten Marine områder 2000. Miljøtilstand og udvikling er ba-seret på amtskommunale data og rapporter af overvågningen af kystvande og fjorde samt Dan-marks Miljøundersøgel-sers og vore nabolandes over-vågning af de åbne havområder. Rapporten Landover-vågningsoplande er baseret på data indbe-rettet af amtskommuner-ne fra 7 overvågnings-oplande og er ud-arbejdet i samarbejde med Danmarks Geologi-ske Un-dersøgel-ser. Endelig er rapporten Atmosfærisk deposition 2000 baseret på Dan-marks Miljø-undersø-gelsers overvågning af luftkvaliteten i Dan-mark. SAMMENFATNING Mild og lidt våd 2000 Vejret i 2000 var meget varmt og lidt mere vådt end normalt. Tilsvarende var den samlede ferskvandsafstrømning til de danske farvande lidt højere end normalt, ca. 16.400 mill. m3 (382 mm) eller 16 % over normalen. Diffus afstrømning er hovedkilden til både kvælstof og fosfor Den diffuse afstrømning (inklusiv spredt bebyggelse) er hovedkilden til tilførslen af både kvælstof (92 % i 2000) og fosfor (65 % i 2000) til de marine kystafsnit. For fosfor udgør belastningen fra spredt bebyg-gelse ca. 12% af det diffuse bidrag. Fald i de samlede tilførsler af kvælstof og fosfor til havet Der har været et statistisk signifikant fald fra 1989 til 2000 i de samle-de udledninger af både fosfor og kvælstof til de marine kyst-af-snit via vandløb og direkte udledninger. Ved analysen er der anvendt vandføringsvægtede koncentrationer for at minimere de klimatiske faktorer. Hovedparten af ændringen må tilskrives et fald i udledningen fra rensningsanlæg og industri. Reduktion i udledninger af næringsstoffer med spildevand Der har været en markant reduktion i de samlede udledninger af spildevand fra midten af 1980'erne til 2000, nemlig 68 % for kvælstof og 87 % for fosfor. Herved er betydningen af de diffuse kilder blevet forholdsvis større, specielt i afstrømningsrige år. Reduktion i diffus udledning af kvælstof For første gang siden overvågningsprogrammets start i 1989 er der påvist et signifikant fald i den samlede diffuse tilførsel af kvælstof til danske havområder. Faldet er estimeret til 29% siden 1990. Der kan stadig ikke konstateres nogen signifikant ændring i den diffuse fos-fortilførsel. Faldende fosfortransport i spildevandspåvirkede vandløb Der er sket markante fald i fosforkoncentration i vandløb, der i 1989-91 var påvirkede af spildevandsudledninger fra rensningsanlæg og dambrugsudledninger. I gennemsnit ses et fald på 25 % efter korrek-tion for variationer i den årlige vandføring. Vandløb i dyrkede om-råder udviser ligeledes en svag tendens til faldende fosforkoncentra-tion siden 1989, gennemsnitligt 6 %, men tendensen er kun signifi-kant for få af vandløbene. En del af faldet skyldes en faldende udled-ning af fosfor fra spredt bebyggelse, idet der gennem perioden i sti-gende grad er anvendt mindre fosforholdige vaskemidler. Faldende kvælstoftransport i spildevandspåvirkede vandløb Kvælstofkoncentrationen er faldet i de fleste danske vandløb siden 1989, - også når der tages højde for variationer i vandføringen. Fal-det, der typisk er på 23 % (median), er statistisk signifikant i 96 ud af 166 vandløb. Størst og mest sikkert er faldet i vandløb, der tidligere var spildevands-belastede, men der er også faldende tendens i mange vandløb, der afvander dyrkede oplande uden betydende spildevandsudledninger. Faldet er signifikant i 44% af vandløbene. Reduktionen i vandføringskorrigeret kvælstoftransport er på ca. 22 % i disse vandløb. Modelberegninger udført med udvaskningsfunktioner viser, at ændringerne i landbrugspraksis fra 1990 til 2000 ved normal-klima vil medføre en gennemsnitlig reduktion i kvælstofudvaskningen fra det dyrkede areal på ca. 32 % i løbet af en årrække (Grant m.fl. 2001). Effekten i vandmiljøet vil dog slå igennem med nogen forsinkelse. Flest vandløb med en moderat påvirket biologisk kvalitet Resultaterne af undersøgelserne af smådyr i 2000 ved 1047 vandløbs-stationer er at den dominerende tilstand var faunaklasse 4 som fore-kom på knapt 41% af stationerne (fig. 4.14). Faunaklasse 4 svarer til en moderat påvirket fauna hvor hovedparten af de mere krævende smådyrsarter enten mangler eller er meget fåtallige. Vandløb, der er upåvirkede eller svagt påvirkede (faunaklasserne 5, 6 og 7), forekom på godt 40% af stationerne, mens vandløb der er kraftigt eller meget kraftigt påvirkede (faunaklasserne 1, 2 og 3), udgjorde næsten 19%. Vurderet ud fra faunaklasse var vandløbenes kvalitetsmålsætninger opfyldt ved 44% af stationerne i 2000. I 1999 var målsætningen op-fyldt ved 39% afstationerne. Pesticider Undersøgelser af vandløb i landbrugsområder har resulteret i fund af 47 forskellige pesticider eller deres nedbrydningsprodukter. Blandt disse er der 15 pesticider der ikke mere er godkendte og 5 nedbryd-ningsprodukter fra disse. De stoffer der er fundet hyppigst er bl.a. Glyphosat, BAM, Isoproturon og Bentazon. Glyphosat er fundet i ca. 75% af alle vandprøverne. Der er en tydelig tendens til at de mest anvendte stoffer findes hyppigst og i de højeste koncentrationer. De højeste koncentrationer af godkendte pesticider er fundet i sprøjtesæ-sonen, men for mange af de ikke godkendte pesticider er der en mere jævn fordeling over året. Belastningen med pesticider er større i ler-jordsområder end i sandjord. Der er i 35 vandprøver fundet stoffer i koncentrationer som kan have effekt på plante- eller dyreliv. Disse fund drejer sig om 9 stoffer. For første gang siden overvågningsprogrammets start i 1989 kan der nu påvises et signifikant fald i den samlede diffuse tilførsel af kvæl-stof til danske havområder. Dermed ses der både en faldende ten-dens i den modelberegnede udvaskning, i koncentrationen i vandløb i dyrkede områder, i den samlede diffuse tilførsel til havet samt i den totale tilførsel til havet. Selv om størrelsen af de beregnede procentvi-se ændringer er behæftet med en vis usikkerhed peger alle resulta-terne således på at udviklingen går den rigtige vej. Resultaterne understreger vigtigheden af en kontinuerlig indsamling af måledata for at følge udviklingen i miljøet. De mange år betyder dels at de forureningsbegrænsende tiltag har haft tid til at virke og dels at der er indsamlet tilstrækkeligt mange data til at der kan opnås en statistisk sikker analyse.

Formålet med anvendelse af LEADER-metoden er at sikre, at der tildeles midler til lokale projekter på en sådan måde, at de baserer sig på lokale strategier, vurderinger og hvad der efterspørges lokalt. I Danmark er der 57 lokale aktionsgrupper (LAG’er), sammenslutninger med foreningsstruktur der fordeler penge fra EU og ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. I denne rapport beskrives resultaterne fra en undersøgelse af merværdien ved gennemførelsen af programmer for landdistrikts- og kystudvikling på forskellige regerings- og forvaltnings-niveauer, med fokus på LAG’erne. Det sker gennem en analyse af hvordan og i hvilket omfang fem danske LAG’er arbejder efter LEADER-principperne. Anvendelse af LEADER-metoden forudsætter dog, at den lokale udvikling sker ud fra en vedtaget strategi og i et lokalt offentligt-privat partnerskab – i et samarbejde, der kan tænke på tværs af interesser og skabe netværk og nye samarbejdsrelationer. Der bliver imidlertid stadig stillet spørgsmål til metodens effektivitet iforhold til jobskabelse og økonomisk udvikling. Derfor efterspørges der fra flere sider indikatorer for hvorvidt og hvordan anvendelsen af LEADER bidrager eller giver ekstra værdi til programmer og projekter for landdistriktsudvikling. I denne rapport gennemgås de syv nøglebegreber, som LEADER bygger på, med udgangspunkt i videnskabelig litteratur og officielle dokumenter. Ud fra nøgle-begreberne foreslås et muligt system af relevante kriterier og indikatorer for merværdier. Den aktuelle anvendelse af LEADER-principperne i Danmark er herefter undersøgt gennem fokusgruppe-interviews med i alt 25 bestyrelses-medlemmer og koordinatorer fra 5 LAG’er i forskellige dele af landet. Undersøgelsen påviser, at LAG’ernes arbejde efter LEADER-metoden styrker projekterne og skaber lokalt ejerskab og engagement. Det giver således god mening at inddrage lokale ildsjæle og ressourcepersoner, når lokale udvik-lingsprojekter skal defineres, prioriteres og gennemføres. Det konkluderes bl.a. at • det selvstyrende lokale led som aktionsgrupperne repræsenterer giver en bedre projektudvælgelse fordi det bygger på et lokalkendskab og en bedre forankring i lokalsamfundet, og • metoden styrker processen fra idé til projektgennemførelse ved at åbne op for samarbejder, som ellers ikke vil blive etablerede. Processen bi-drager også til at indlejre og sprede viden, som kan medvirke til, at nye initiativer og projekter igangsættes.

I løbet af sommeren og efteråret 2011 rapporterede landmænd og dyrlæger i Tyskland og Holland om sygdom i malkekvægsbesætninger med milde symptomer i form af feber, nedsat mælkeydelse og diarre. Til trods for omfattende indsamling af blod og svaberprøver fra syge dyr og opfølgende intensive undersøgelser på laboratoriet, blev alle prøver i en længere periode testet negative for kendte patogener, der evt. kunne tænkes at knytte sig til disse sygdomsudbrud. Efterfølgende fandt man ved sekvensanalyse på DNA/RNA oprenset fra prøvematerialet lighed med virus fra orthobunyavirusgruppen. Disse virus er normalt vektorbårne og er kendt som årsag til sygdom i drøvtyggere i Australien, Asien, Afrika og Mellemøsten. Det nye virus blev kaldt Schmallenberg virus (SBV) efter stedet hvor det første tilfælde blev påvist. Siden har Schmallenberg virus spredt sig og er nu påvist i får, kvæg og geder i Tyskland, Holland, Belgien, Luxembourg, Frankrig, Spanien, Italien og Storbritannien (status april 2012). Det antages, at virus overføres med mitter og myg og inkubationstiden har fra eksperimentelle forsøg vist sig at være kort (1-4 dage). Virus cirkulerer få dage i blodet og manifesterer sig ved milde uspecifikke kliniske symptomer i malkekvæg. I drægtige dyr kan virus overføres til fosteret og give anledning til dødfødte eller svagfødte lam, kalve og gedekid med misdannelser af hoved/hjerne, lemmer og ryg. Undersøgelse for SBV kan ske ved indsendelse af egnet materiale til Veterinærinstituttet, Lindholm. I foråret 2012 har dyrlæger med mistanke om SBV efter aftale med Fødevarestyrelsen kunnet indsende materiale i forbindelse med kortlægning af infektionen i Danmark. Sygdommen er ikke anmeldepligtig her i landet. I Danmark er SBV påvist i mitter indsamlet i efteråret 2011. Herudover er virus påvist i 1 dødfødt kalv med misdannelser, ligesom SBV antistoffer er påvist i blod fra voksne drøvtyggere. Der er stadig mange spørgsmål omkring SBV, som skal afklares: Kan virus overføres på anden måde end ved insekter? Kan dyr smitte hinanden direkte? Hvordan kan virus bedst kontrolleres? Kan man udvikle en vaccine? Hvor kommer virus fra? Hvad kan man forvente af udbrud i den kommende sæson? På Kvægkonferencen præsenteres opdateret viden og nyeste data omkring denne nye drøvtyggersygdom.

ATV giver med dette debatoplæg for første gang sit bud på, hvordan naturfagsundervisningen specifikt og fagligheden generelt kan styrkes i grundskolen. Det gør vi, fordi den danske grundskole har ondt i fagligheden - og særlig ondt i naturfagligheden. Undervisningen i Natur og Teknik bliver nedprioriteret, de naturfaglige miljøer på skolerne har mange steder ringe gennemslagskraft, og alt for mange elever mister i løbet af deres skoletid interessen for naturfagene. Dette er ikke en tilfredsstillende situation for den største og vigtigste uddannelses- og kulturinstitution i Danmark.Det er i grundskolen, vi skal sætte ind for at nære og bevare elevernes interesse for naturfag og teknik. Denne interesse skal eleverne kunne tage med sig på deres færd gennem uddannelsessystemet - ud på arbejdsmarkedet og videre ud i samfundet. Indsigt i natur og teknologi er nødvendig for at kunne virke i et vidensamfund. Det gælder alle uanset uddannelse, job og livsform. En grundlæggende viden om naturfag giver den enkelte elev gode muligheder for senere at vælge et spændende uddannelses- og senere jobforløb. Men vigtig er også muligheden for at forstå, tage stilling til og agere i forhold til alle de områder af tilværelsen, hvor naturvidenskab og teknologi spiller en rolle. Både i forhold til det enkelte individ, samfundets indretning og fremtidsperspektiver.Danmarks velfærd begynder i grundskolen. Vi ønsker, at grundskolen bliver en bedre arbejdsplads for lærerne og en mere interessant skole for eleverne. Vi inviterer til en konstruktiv og fordomsfri dialog.Debatoplægget vil belyse to overordnede indsatsområder:1. Mulighederne for at skabe et naturfagligt fokusområde i den danske grundskole, samt optimere brugen af de ressourcer, der i øjeblikket anvendes på grundskolen.2. Mulighederne for at styrke den generelle faglighed i grundskolen og sikre en bedre sammenhæng mellem undervisningen i grundskolen og på de videre ungdomsuddannelser.ATV's Naturfagsudvalg er et udvalg under ATV's Tænketank. Tænketanken arbejder sideløbende med etprojekt om naturfagenes vilkår i gymnasieskolen, som denne kommer til at se ud efter den nye gymnasiereform.ATV?s Tænketank arbejder med tekniske og naturvidenskabelige emner og problemstillinger, som har samfundsmæssig relevans og betydning.

In this second volume of appendices to the publication of the same title, a list of the relevant Danish laws and executive orders is to be found in addition to information on the names of committee members (under the Danish Energy Agency), definitions of Danish terminology related to wind turbines and a list of standards. Also included is the text of ''Rekommandation til opfyldelse af krav 1'' (Recommendation for compliance with requirement 1., - related to the technical basis for type-approval and certification of Danish Windmills). This requirement deals with loads and safety, control and regulation of safety systems, turbine blades, structural, mechanical and machinal components, electrical technology, foundations and quality control. Another recommendation - ''Rekommandation for maaling af en vindmoelles effektkurve til brug for typegodkendelse af vindmoeller i relation til teknisk grundlag for typegodkendelse og certificering af vindmoeller i Danmark'' (a recommendation for the measurement of a windmill's efficiency curve to be used in relation to type-approval of windmills with regard to the technical basis for type-approval and certification of windmills in Denmark) is also included and guidelines on filling in application schemes are offered. (AB).

I den vestlige del af Limfjorden findes en række kystklinter, hvor eocæne lag er blottet. Moler er en ca. 55-56 millioner år gammel diatomit, som indeholder lag af uforvitret vulkansk aske samt et stort antal velbevarede marine og terrestriske fossiler. Stolleklint Leret og Fur Formationen har et usædvanligt fossilselskab med mange repræsentanter for insekter, fisk, fugle og skildpadder men meget få kalkskallede, hvirvelløse dyr. De vulkanske askelag afspejler et stort antal gigantiske, eksplosive udbrud inden for en kort periode, hvor lavatilstrømningen var stor, samtidig med at udbruddene skete på lavt vand i den nydannede oceanbund. For ca. 25.000 år siden dannede fremrykkende iskapper folder og overskydninger i moler, askelag og glaciale sedimenter. Molerområdets geologi kan sammenfattes i følgende citat: ”…talrige tynde lag af sort vulkansk Aske … træde selv på lang Afstand tydelig frem i det hvide Moler … [Da de] ofte danner store Bugter og Folder, vil man forstaa, at de høje lyse Molerklinter i Solskin frembyde et malerisk og ejendommeligt Skue.” (N. V. Ussing i ’Danmarks Geologi’ 1904, s.143).

I Danmark har man gjort en betydelig indsats for at tilvejebringe økologisk udsæd for at imødekomme EU´s lovgivning om at det udelukkende er økologisk producerede frø, der må bruges inden for økologisk landbrug. Danske havefrøfirmaer forsøgte sig på et tidligt tidspunkt med produktion af økologisk udsæd. Efterspørgslen var dog ikke helt som forventet. Enten fordi man ikke fik produceret de sorter som grøntsags producenterne ønskede, eller også fordi man fik produceret større mængder af udsæd end der reelt var et marked for. Status er derfor at produktionen af økologisk grønsagsfrø næsten er indstillet. Det er nærliggende at konkludere, at der er behov for betydelig mere interaktion i den økologiske forsyningskæde for at få belyst - Hvilke sorter ønsker de økologiske producenter at dyrke og i hvilke mængder? Samtidig er det relevant at sætte fokus på, hvordan man gør produktionen rentabel, så flere firmaer vælger at sætte økologisk frøproduktion på dagsordenen. Det er vigtigt at få løst udsæds problematikken, så der findes økologisk udsæd på markedet af de arter og sorter, som de økologiske grønsagsproducenter efterspørger. Herved opnås en større integritet, idet økologisk jordbrug i mindre grad bliver afhængig af det konventionelle jordbrug og i større grad lever op til økologiens princip om selvforsyning og samtidig sluttes den økologiske cirkel fra start (frø) til slut (produkt)

Produktkonfigurering er omdrejningpunktet for den virksomhed, der vil imødekomme kundernes krav om større fleksibilitet og specielt tilpassede produkter for at opnå større konkurrencekraft. I Produktkonfigurering - kundetilpasning af produkter præsenterer forfatterne en operationel fremgangsmåde for opbygning af konfigureringssystemer i industrielle virksomheder. Fremgangsmåden beskriver forløbet fra behovsidentifikation til drift og vedligeholdelse af konfigureringssystemet. Bogen er baseret på erfaringer fra mere ed 40 konfigureringsprojekter i Danmark og i udlandet, som allle har resulteret i store gevinster for de involverede firmaer i form af kortere gennemløbstider, øget produktivitet, færre fejl i leverancerne og således mere tilfredse kunder. Konfigureringssystemer har vist sig at være et af de mest effektive midler til at skabe kundetilpasssede produkter. Eksempelvis har pumpefabrikken Grundfos reduceret gennemløbstiden for behandling af kundeordrer fra 3 dage til 3 minutter ved at indføre et konfigureringssystem. American Power Conversion (APC), der leverer infrastruktursystemer til store datacentre, har, ved at anvende konfigureringssystemer i salg og produktionsforberedelse, reduceret den samlede leveringstid for anlæggene fra 400 til 16 dage, F.L.Smidth, der leverer cementfabrikker, har implementeret et konfigureringssystem til tilbudsgivning og derved reduceret gennemløbstiden for udarbejdelse af tilbud fra 3 uger til 1 dag, samtidig med at dialogen med kunden er blevet forbedret.

I de seneste årtier er der opstået flere og flere ledelsesmodeller (kvalitetsprismodeller, ISO 9000, Balanced Scorecard etc.) som virksomheder kan anvende til at opnå en konkurrencemæssig fordel gennem forbedring af forretningsgangene. Rationalet bag de fleste af modellerne er, at der er en årsagssammenhæng mellem stakeholdertilfredshed (medarbejdere, kunder, ejere etc.) og virksomhedens finansielle resultater, og at modellen kan hjælpe virksomheden med at kapitalisere sammenhængen. Artiklen fokuserer på en sammenligning mellem virksomheder, der anvender en given ledelsesmodel, og de virksomheder der ikke gør. I den empiriske del indledes med en beskrivelse af udviklingen i anvendelsen af ledelsesmodeller i den private sektor i Danmark baseret på data fra Dansk Excellence Index. Denne beskrivelse fokuserer på den overordnede udvikling i anvendelse samt eventuelle forskelle med hensyn til branche og virksomhedsstørrelse. Desuden omhandler artiklen konsekvenserne af en række øvrige virksomhedskarakteristika (eksportandel, børsnotering m.v.) Artiklen antyder til slut hvilken effekt, det har at anvende en ledelsesmodel ved at rapportere forskelle i selvrapporterede resultater mellem virksomheder, der henholdsvis anvender/ikke anvender en given ledelsesmodel.

Rapporten giver en oversigt over Inst. for Bioscience ved DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi’s arbejde med økologisk risikovurdering af genmodificerede planter (GMP) i 2010 der understøtter Miljøstyrelsens myndigheds-opgave vedrørende økologiske effekter og konsekvenser af GMP. Der var 94 nye forsøgsudsætninger i EU med 12 forskellige plantearter i 2010. De fleste var herbicidtolerante (74 %) eller insektresistente (40 %). Antibiotikaresistensmarkører indgik kun i 11 % af forsøgsplanterne mod 16 % i 2009. I Danmark var der ni fortsatte forsøgsudsætninger med dem glyfosattolerante NK603-majs samt et fortsat forsøg med den glyfosattolerante GA21-majs. Der var ni nye markedsføringsansøgninger i EU i 2010: To insekt- og herbicidtolerante majs, en insektresistent majs, en tørketolerant majs, to insektresistente sojabønner, en insektresistent og herbicid-tolerant sojabønne samt to sojabønner med ændret fedtsyresammensætning. Ingen af de ny markedsføringssager inkluderede dyrkning og konkrete overvågningstiltag. DCE konkluderede i alle sagerne, at der ikke forventes nogen uønskede økologiske konsekvenser. DCE besvarede også 25 forespørgsler fra Miljøstyrelsen om bl.a. anvendelse af sikkerhedsklausulen til lokale forbud i medlemslandene mod MON810-majs og Amflora-kartoflen. Desuden kommentarer til EFSA-Guidance-dokumentet for ikke-målorganismer, antibiotika-resistensgener og grænseværdier for GMO-indhold af GMO-frø. På verdensplan blev der i 2010 dyrket ca. 148 mil. ha GM-afgrøder af Bt- og HT-majs, HT-sojabønne, Bt/HT-bomuld og HT-raps. I EU blev der kun dyrket Bt-majs MON810 på 81.098 i seks lande hvor de største arealer fandtes i Spanien mens der ikke var nogen GM-dyrkning i Frankrig og Tyskland.

Rapporten giver en oversigt over DMU’s arbejde med økologisk risikovurdering af genmodificerede planter (GMP) i 2009. Arbejdet understøtter Miljøstyrelsens myndighedsopgave vedrørende økologiske effekter og konsekvenser af GMP. Der var 121 nye forsøgsudsætninger i EU med kun 9 forskellige plantearter i 2009. De fleste var herbicidtolerante (81 %) eller insektresistente (60 %). Antibiotikaresistensmarkører indgik kun i 13 % af forsøgsplanterne mod 16 % i 2008. I Danmark var der tre nye markforsøg med glyfosattolerant NK603-majs samt fire fortsatte forsøgsudsætninger. Desuden var der to fortsatte forsøg med glyfosattolerant GA21-majs. Der var kun syv nye markedsføringsansøgninger i EU i 2009: To herbicidtolerante majs, fire insekt- og herbicidtolerante majs samt en herbicidtolerant sukkerroe. Tre af majssagerne og én sukkerroe inkluderede dyrkning, hvor DMU foreslog konkrete overvågningstiltag. DMU konkluderede i alle sagerne, at der ikke forventes uønskede økologiske konsekvenser, dog under forudsætning af overvågning i sager med dyrkning. DMU besvarede også 24 forespørgsler fra Miljøstyrelsen om bl.a. lokale forbud og revurdering i flere af medlemslandene mod Bt11- og MON810-majs. Desuden kommentarer bl.a. vedr. antibiotika-resistensmarkører, nye afrapporteringsformater og ændret praksis vedr. registrering i databaser. På verdensplan blev der i 2009 dyrket ca. 134 mil. ha GM-afgrøder af Bt- og HT-majs, HT-sojabønne, Bt/HT-bomuld og HT-raps. I EU blev der kun dyrket Bt-majs MON810 på 94.760 ha i nu kun seks lande hvor de største arealer fandtes i Spanien mens der ikke var nogen GM-dyrkning i Frankrig og Tyskland.

This report has been developed under the research project 'Etablering af grundlag for energitjenester i Danmark' (project number: ENS-33031-0185) under the Danish research programme - EFP. The objective of this project has been to contribute to the utilisation of the large potential for energy conservations in the building sector within the public, industry and service sectors through the development of a better basis for decision making for both the Energy Service Companies (ESCOes) and the building owners. The EU directive on Energy Service Contracting points at the buildings as the area where the biggest potential market for energy services and energy efficiency improvements are. The EFP-project has two parts: (1) A Danish part and (2) participation in the international cooperation project 'Holistic Assesment Tool-Kit on Energy Efficient Retrofit Measures for Government Buildings (EnERGo)', Annex 46 under the IEA R and D program 'Energy Conservation In Buildings And Community Systems' (ECBCS). This report describes the Danish contributions to the IEA projects subtask B, which has a primary objective to develop a database of energy conservation measures (ECM) with descriptions and performance characteristics of these. (au)

Der er brug for nytænkning inden for miljø-, energi- og klimapolitikkerne. Til vurderingen af reduktionspolitikken for toksiske forbindelser er Stockholmkonventionen om persistente organiske forurenende stoffer (POPs) uundværlig. Danmarks funktion som foregangsland i dioxinforskning inden for OSPAR konventionen bliver stillet over for en klimapolitik, hvis målsætning om CO2-reduktion er blevet operationaliseret gennem green-wash. Der argumenteres for en devaluering af CO2-neutraliteten i tilfælde træforbrænding. Alternative praktiske løsninger som kulstof-opbevaring i højkvalitets træprodukter og/eller intensiveret naturnær skovdrift bliver anbefalet. En kontraproduktiv effekt af dioxindannelse i kølefasen af brændeovne er blevet observeret, som svarer til de-novo-syntesen i byernes affaldsforbrændingsanlæg. Forskere, regulerende myndigheder og offentligheden er imidlertid endnu optaget af forestillinger om ovndesign og driftsparametre ud fra en antagelse af, at dioxin opfører sig på linje med andre toksiske forurenende stoffer der stammer fra ufuldstændig forbrænding. Indikationer er anført for, at dette ikke er tilfælde.- Samfundsmæssigt-historiske problemer med den manglende konsistens i dioxinforskningen bliver sat over for mere bæredygtige tilgange.

Artiklen ser dels på, hvordan H.C. Andersens eventyr i engelsk oversættelse fremstår som værende mere barnehenvendt end den danske kildetekst, dels hvordan eventyrene i oversættelse har nærmet sig det traditionelle folkeeventyrs udsigelse. Det er artiklens tese, at forskellene mellem den danske kildetekst og den engelske måltekst, ikke alene skyldes forskelligt barnesyn, men også divergerende genreopfattelse. Generelt om oversættelserne kan det siges, at de rummer færre detaljer, det abstrakte konkretiseres, der er flere afsnit, og sætningsperioderne er kortere end i den danske kildetekst. Den engelske version er enklere og mere konkret i sin fremstilling, frem for beskrivende og abstrakt, hvilket bl.a. resulterer i, at den engelske oversættelse fremstår som værende mere formidlet end den danske kildetekst. Hvor det ofte er op til læseren af den danske version at drage diverse konklusioner og komme med egne vurderinger, hjælpes læseren af den engelske mere på vej. Der er i en stor del af oversættelserne lagtstørre vægt på den ydre handling, end på historiens andre kvaliteter. For mange af oversættelserne gælder det, at eventyrene er blevet tilpasset den traditionelle eventyrskabelon, således at de lever op til genreforventningerne. Artiklen ender med at konkludere, at hvor H.C. Andersen i Danmark anses for at være en stor litterat, der ikke alene videreudviklede eventyrgenren og dermed manges genreforståelse, men også det litterære sprog, kendes han i internationale sammenhænge alene som en stor eventyrforfatter på lige fod med brødrene Grimm og Asbjørnsen og Moe.

I de sidste år har der været en diskussion af trafikmodellers behandling af trafikanters rejse-adfærd. I Danmark har blandt andre forfatteren bidraget til dis-kussionen, mens Gärling (1994) har været med til at starte den internationale dis-kussion, der blandt andet mundede ud i konferencen "Theoretical Foundations of Choice Modelling" i Stockholm i august 1996. I artiklen tages nogle af konferencens tråde op suppleret med resultater fra forfatteren samt en række nye betragtninger. Modeller, der bygger på nytteteoretiske forudsætninger, er den langt mest udbredte modeltype til beskrivelse af valg mellem f.eks. transportmidler. Derfor starter artiklen med i afsnit 2 at diskutere brugen af nyttebegrebet til beskrivelse af trafikantadfærd. For-mulerin-gen af nyttefunktionen diskuteres ud fra en række forskellige tilgange. Derefter diskuteres i afsnit 3 fordele ved brug af probitmodeller til beskrivelse af valg mellem flere alternativer, hvoraf nogle er mere eller mindre korrelerede. Afsnit 4 diskuterer med udgangspunkt i rutevalg, hvorvidt nytte-teoretiske modeller beskriver forskelle mellem forskellige trafikanters præferencer til-strækkeligt systematisk. Afsnit 5 diskuterer opbygningen af model-komplekset for den samlede rejseadfærd og hvorvidt dette valg overhovedet kan siges at bestå af optimering af en enkelt nyttefunktion, mens afsnit 6 gør denne diskussion noget bredere og refererer til alternative modeltyper. Afsnit 6 diskuterer også, hvorvidt det overhovedet er nødvendigt, at praktiske modeller behandler trafikanternes rejseadfærd på en meget detaljeret måde. Afsnit 7 opsummerer artiklens væsentligste pointer.

I talen ved årsfesten på Danmarks pædagogiske Universitetsskole ved Aarhus Universitet i 2008 refererede dekanen til Der Streit detr Facultäten af Immanuel Kant (1798) i sin argumentation for bestemte universitetspolitiske tiltag. Imidlertid refereres der kun til de bestemte dele af Kants tekst som er nødvendige for det politiske standpunkt i dekanens tale. I denne artikel resumeres først og fremmest de relevante dele af Kants tekst. For teoretisk at kunne gøre rede for den tilsyneladende diskrepans mellem en reference til en akademisk tekst og udeladelsen af bestemte dele af denne tekst, anvendes de sociologiske teorier af Pierre Bourdieu. Den sociale og symbolske funktion af dekanens tilgang og praktik konstrueres som en del af reproduktionen og udbygningen af et eksisterende, principielt vilkårlig social dominansforhold. Konsekvenserne af dekanens tilgang og praktik er eksploiteringen af en erkendelsesøkonomi specifik for universitetet, en forudsætning for universitetets relative autonomi, og i sin tur en forudsætning for et demokratisk samfund. Udbytningen af en erkendelsesøkonomi - eller selskabstømningen i akademiet - risikerer i sidste ende at fremme frem for at forhindre en regerings despotiske arbejde, risikerer at forhindre produktionen af ny erkendelse og risikerer at forhindre at "Die philosophische Fakultät kann also alle Lehren in Anspruch nehmen, um ihre Wahrheit der Prüfung zu unterwerfen".

Bidragene i Arbejdspapir nr.2 er tre analyser af den danske klimadebat i danske aviser. De valgte aviser er de tre omnibusaviser, Jyllands-Posten, Berlingske Tidende og Politiken. Hertil kommer dagbladet Information og Weekendavisen, der udkommer én gang om ugen. Opsøgningen af den tidlige klimadebat tager sit udgangspunkt i 1970'erne, hvor klimaet knap var på avisernes dagsorden og slet ikke på den politiske. Afgrænsningen til 1990 skal ses i relation til publiceringen af Brundtland- rapporten, "Vores Fælles Fremtid" i 1987 og oprettelsen af FN's klimapanel, IPCC, i 1988. Fra 1990 starter den type klimadebat, der i dag er vokset til et meget stort omfang. Nedslaget ved de to klimatopmøder, Conferences Of Partners, dvs. konferencer med deltagelse af de lande, der i 1992 i Rio de Janeiro vedtog og siden ratificerede FN's Klimakonvention, hænger sammen med en del af projektets gennemgående analyse, idet samtlige COP'er vil blive analyseret til og med COP 15, der afholdes i København 2009. Mit projekt har arbejdstitlen, "Klimadebatten i Danmark - set i et internationalt perspektiv". Projektet forventes færdigt i løbet af 2010.

Igennem mere end 50 år har Moesgård Museum i Aarhus haft en vigtig forskningsrelation til den Arabiske Golf, grundlagt på videnskabelige ekspeditioner i 1950'erne og 1960'erne. Ekspeditionernes primære fokus har været arkæologiske undersøgelser og hovedsagelig i den lille østat Bahrain. Danske arkæologer var de første til at dokumentere, at det nutidige Bahrain var centrum for oldtidscivilisationen Dilmun. Denne artikel søger imidlertid at sætte ekspeditionerne i sammehæng med den samtid, de er blevet en del af, i Danmark såvel som på Bahrain. Ved at bruge etnografiske begreber om 'historicitet' og 'mytologi' diskuteres, hvordan de danske ekspeditioner har fået betydning for nutidig forståelse af Bahrains historie og samtid. Men på Bahrain i dag konkurrerer mange historiciteter og mytologier om at skabe historisk identitet for en etnisk og sekterisk heterogen befolkning. Udover at diskutere selve ekspeditionerne peger artiklen derfor på vigtigheden af at inkludere forskellige historiers nutidige brug og betydning, og artiklen argumenterer for, at sådanne analyser vil kunne øge forståelsen for såvel fortid og nutid i den globalt-politisk centrale Golf-region. Udgivelsesdato: juni 2008

I dette paper interesserer vi os for de organisatoriske og faglige ændringer, der er gennemført i kølvandet på de seneste års uddannelsesreformer i Danmark. Management-kulturen har gennem de seneste årtier især sat sit præg på uddannelsessektoren, og i samme periode er diskussionen om professionalisering kommet til at stå centralt, ikke mindst når det gælder ledelse af skoler og uddannelser. På den ene side har man aldrig talt så meget om profession som gennem det seneste årti. På den anden side er der på uddannelsesområdet i samme periode gennemført styringsreformer, der radikalt ændrer vilkårene for professionsudøvelse. På denne baggrund er det vigtigt at se nærmere på sammenhængen mellem introduktion af nye styreformer i det offentlige og vilkårene for at arbejde (og kvalificere sig til at arbejde) professionelt. Vi tager udgangspunkt i to konkrete forhold på skole- og uddannelsesområdet fra de seneste år. Det første er nedlæggelser af mange små skoler og organisering skoler i klynger med central ledelse samt den ideologiske baggrund herfor i rapporterne fra det såkaldte Skolens Rejsehold. Det andet er strategier i forhold til ledelse og professionalisering inden for universiteter og professionshøjskoler og universiteter og de nye institutionelle rammers betydning for dette.

For nylig fik udgivelsen af et nyt dansk leksikon om den kolde krig dagbladenes læserbrevsspalter til at gløde rødt. Værket blev beskyldt for at være politisk farvet. Flere forskere fór i flint, da Anders Fogh Rasmussen for et par år siden brugte en sammenligning med dansk politik under besættelsen til at legitimere Danmarks deltagelse i Irakkrigen. Og der gik vedholdende rygter om at teknikere blev truet til at forplumre værket, da kunstneren Elle-Mie Ejdrup Hansen markerede 50-året for befrielsen med en laserstråle langs den jyske vestkyst. Eksemplerne viser alle, at den fortid, 2. verdenskrig og den kolde krig udgør, ikke er glemt, og at der stadig foregår en kamp om, hvordan denne fortid kan og må fortolkes. Samtidig peger eksemplerne også på en række historiepolitiske spørgsmål: hvem har retten til at udlægge fortiden? De der selv oplevede den? Kunstnere? Historikere? Politikere? Ikke alle artiklerne i dette nummer af SLAGMARK handler om arven efter 2. verdenskrig og den kolde krig. Men størstedelen af artiklerne reflekterer de diskussioner, overvejelser og spørgsmål, der er affødt af forsøget på at komme overens med fortiden. Temasektionens behandler emner som Folkeskolens historieundervisning, danske politikeres brug af fortællingen om besættelsestiden, historiepolitik i Rwanda og Eksjugoslavien, holocaustmindesmærker, erstatningskrav for historiske uretfærdigheder, erindringspolitik i Helsingfors’ byrum, og danske, britiske og amerikanske historikeres forhold til historiepolitik.

Baggrund: I Danmark er incidensen for brystkræft ca. 5.000 årligt. Kvinder, der er mastektomiopereret, risikerer ubalance i body image. De kan føle sig amputeret, lemlæstede, mindre kvindelige og mindre seksuelt attraktive. De kan frygte at se sig selv i spejlet. De kan opleve, at kroppen ikke er hel. Mange undersøgelser er kvantitative og kun få har undersøgt kvindernes oplevelse af body image kvalitativt. Formål: At opnå indsigt i danske mastektomiopererede kvinders oplevelse af body image, med fokus på den akutte fase samt år efter operationen, hvor beslutningen om valg eller fravalg af rekonstruktion var taget. Metode: Undersøgelsen var fænomenologisk hermeneutisk, idet hensigten var at opnå indsigt i kvinders oplevelser af body image relateret til mastektomi. Fund: Undersøgelsen resulterede i tre temaer, der følger Bob Price begreber. Kropsrealiteten viste sig som ”en krop, der ikke var hel”. Kropsfremtoningen som ”en krop, der trængte sig på” og kropsidealet som ”en krop med amputeret kvindelighed”. Påklædning og proteser kunne skjule en krop, der trængte sig på. Seksualitet blev af kvinderne betragtet som en del af kropsidealet, og var ændret. Konklusion: At trænge sig på kan forstås som en uønsket opmærksomhed, hvorved den anderledes krop tilsyneladende får forrang frem for personlig identitet.

Vi undersøger i denne rapport, om Danmark har nået EU’s mål om at standse tabet af biodiversitet ved udgangen af 2010. Undersøgelsen gennemføres for skov, kyst, græsland/hede, mose/eng, søer, vandløb, hav, agerland og det urbane landskab. For hvert af disse ni økosystemer er udvalgt mellem 10 og 20 elementer, som tilsammen repræsenterer de truede arter, levesteder og processer i økosystemet. I alt vurderes udviklingen af 139 elementer af biodiversitet, hvoraf 47 % er i tilbagegang, 25 % er stabile eller i fremgang og 28 % har ukendt udvikling. For hvert økosystem fremlægges baggrunden for udviklingen i form af en status for biodiversiteten og en gennemgang af truslerne. Genetisk og mikrobiologisk diversitet er vigtige for den samlede biodiversitet, men det er endnu ikke muligt at vurdere udviklingen. Biodiversitet har stor værdi for samfundet, men en gennemgang af de eksisterende studier viser, at værdien afhænger af hvordan man spørger. Rapporten viser, at der er behov for målrettet handling og bedre viden, hvis tabet af biodiversitet skal standses.

Akut myokardieinfarkt og risikoen for selvmord: Et populationsbaseret case-control studie Baggrund Akut myokardieinfarkt (MI) er associeret med øget risiko for angst, depression, nedsat livskvalitet og mortalitet af alle årsager. Det er uvist om MI er associeret med øget risiko for selvmord. Vi undersøgte sammenhængen mellem MI og selvmord. Metode og resultater Vi gennemførte et populationsbaseret case-control study via data fra fem landsdækkende longitudinalle registre i Danmark. Som cases, udvalgte vi alle personer mellem 40-89 år, som begik selvmord fra 1981 til 2006. Som kontroller, udvalgte vi vilkårligt op til 10 personer per case matchet på køn, fødselsdag og kalendertid. Vi identificerede 19,857 personer, som havde begået selvmord og 190,058 kontroller. MI var associeret med en markant forhøjet risiko for selvmord. Risikoen for selvmord var højest gennem den første måned efter udskrivelsen efter MI for patienter uden tidligere psykiatrisk sygdom (justeret rate ratio, 3.25; 95% CI, 1.61 to 6.56) og for patienter med tidligere psykiatrisk sygdom (justeret rate ratio, 64.05; 95% CI, 13.36 to 307.06) sammenlignet med personer uden MI eller psykiatrisk sygdom. Risikoen vedvarede dog med at være høj mindst 5 år efter MI. Konklusion MI følges af en øget risiko for selvmord for patienter med eller uden psykiatrisk sygdom. Vores resultater indikerer vigtigheden af at screene patienter med MI for depression og selvmordstanker. Udgivelsesdato: December 7

Ændringer i habitaters rumlige struktur, såsom faldende habitatarealer og en rumlig fragmentering, er, sammen med en generel nedgang i habi-tatkvaliteten, en hovedårsag for et fald i den biologiske mangfoldighed. Rumlige indikatorer kan anvendes til vurdering af habitaters rumlige struktur og dens indflydelse biologisk mangfoldighed. I maj 2008 blev den Nordiske Workshop En sammenhængende natur i Norden (CONNOR) afholdt. Formålet var at samle forskere og naturfor-valtere fra de nordiske og andre europæiske lande for at diskutere mulig-heder, begrænsninger og nødvendig forskning for at integrere rumlige indikatorer i naturovervågningen i de nordiske lande. Denne rapport sam-ler workshoppens resultater. Workshoppens præsentationer indikerede tydeligt relevansen af habi-taters rumlige struktur i forhold til biologisk mangfoldighed. Desuden er rumlige indikatorer i en række studier med succes blevet anvendt til at beskrive tilstand og ændringer i biologisk mangfoldighed. For at beskrive biologisk mangfoldighed på en forsvarlig måde, skal rumlige indikatorer være baseret på konkret biologisk viden omkring specifikke arters behov for kvalitet og rumlig struktur af habitater. Anvendte data skal indeholde information, som reflekterer disse behov. Selv om der er en generel mangel på data, som indeholder denne in-formation, findes der i de enkelte nordiske lande en række datasæt, som er detaljerede nok til en biologisk meningsfuld anvendelse af rumlige indikatorer. Ud fra workshoppens resultater peges på nødvendigheden for at opret-te en forskningsplatform som omfatter eksperter med en biologisk, arts-specifik tilgang og eksperter med en rumlig geografisk tilgang. Anbefa-linger for en fremtidig forskningsindsats inkluderer etableringen af et mere grundlæggende viden omkring eksisterende teoretiske og metodiske tilgange. Derudover et det vigtigt at lave en grundig og kritisk gennem-gang af tilgængelige data i de Nordiske lande. Endelig er det afgørende at udføre konkrete eksempelstudier. På baggrund af resultater ogerfaringer fra sådanne praktiske studier er det muligt at vurdere muligheder, be-grænsninger samt nødvendige tiltag for at styrke anvendelsen af rumlige indikatorer i de nordiske lande. Disse forskningsindsatser er afgørende i forhold til at udarbejde videnskabelig kvalificerede og fornuftige anbefa-linger for mere hensigtsmæssige kortlægningsaktiviteter og udformning af naturovervågningen i Norden.

Denne rapport sammenfatter de vigtigste konklusioner fra dette års rapportering af atmosfæredelen af NOVA 2003 og opsummerer ovedresultaterne vedrørende måling og beregning af koncentrationer af atmosfæriske kvælstof-, fosfor-, svovlforbindelser og tungmetaller samt deposition til danske hav- og landområder for år 2000. Igen i 2000 blev koncentrationer og depositioner bestemt på basis af en kombination af målinger og modelberegninger for derved at udnytte fordelene ved de to metoder bedst muligt. Konklusioner vedrørende: - aktuelle koncentrationsniveauer ved målestationerne, - depositionen ved målestationerne, - sæsonvariationer og - udviklingstendenser for koncentrationer og depositioner er således hovedsageligt baseret på målingerne, som også er anvendt til vurdering af resultaterne fra modelberegningerne. Beregninger og konklusioner vedrørende: - depositioner til de enkelte farvands- og landområder, - kildefordeling og - det danske bidrag samt bidrag fra skibsemissioner baseres på modelberegningerne, som netop anvendes for at kunne ekstrapolere resultaterne fra de enkelte målestationer ud til større geografiske områder og for at kunne vurdere bidraget fra forskellige kilder. Modelberegningerne med ACDEP er for år 2000 blevet opdateret på emissionsområdet, hvor implementering af de nye emissionsopgørelser for bl.a. skibstrafik er et af de vigtige nye tiltag. Konsekvenserne af disse ændringer diskuteres i det følgende. Forsurende og eutrofierende kvælstofforbindelser. Kvælstofdeposition til farvande For 2000 viser modelberegningerne, at den samlede kvælstofdeposition til de danske farvande, fjorde, vige og bugte varierer fra 0,9 til 1,9 ton N/km2 med et gennemsnit på omkring 1,3 ton N/km2 (se Figur 2.10). Dette giver en samlet kvælstofdeposition til de danske farvandsområder på 140 ktons N, hvilket er den største kvælstofdeposition, som hidtil er blevet rapporteret og ca. 20% højere end rapporteret for 1999 (Ellermann et al. 2000). For begge år viser de nyeste beregninger en tydeligt højere deposition til de danske farvande end hidtil rapporteret. Opdatering af model Det er vigtigt at bemærke, at de høje depositionstal for 1999 og 2000 ikke skyldes, at der er sket en markant stigning af kvælstofdepositionen i løbet af de seneste to år. Årsagen er, at ACDEP-modellen er blevet opdateret. I 1999 var vi tvunget til at indføre en ny type meteorologiske input data og disse har resulteret i, at den beregnede våddeposition generelt er blevet højere. De nu anvendte meteorologiske data fra DMU's Eta-model har større geografisk og tidslig opløsning, hvilket for årene 1999 og 2000 har medført bedre overenstemmelse mellem modelberegningerne og målingerne end tilfældet for de tidligere beregninger for perioden 1989-1998, hvor meteorologiske data fra EMEP anvendtes. For nuværende vurderes det, at en samlet kvælstofdeposition til de danske farvande på 120-140 ktons N pr. år er det bedste estimat for den samlede kvælstofdeposition til de danske farvande, som indtil videre kan gives. Det skal imidlertid bemærkes, at de meteorologiskedata fra Eta-modellen kun er til rådighed for 1999 og 2000, og at to beregningsår er for lidt til at lave en grundig vurdering af effekten af de nye meteorologiske data fra Etamodellen i forhold til data fra EMEP. 2000 i forhold til 1999 Kvælstofdepositionen i år 2000 er beregnet til at være 20% højere end for 1999 (begge med Eta-meteorologi og inklusiv skibsemissioner). Forskellen på kvælstofdepositionen til de danske farvande er beregnet til 20%. Årsagen til denne stigning er dels højere nedbørsmængder over Nordsøen, der grundet det store areal bidrager med ca. 50% af den samlede deposition til de danske farvande, og dels højere kvælstofkoncentrationer i nedbøren. Denne forklaring underbygges af målingerne, som viser en svag stigning i våddepositionen fra 1999 til 2000 på trods af, at nedbørsmængden er lidt mindre i 2000 end 1999. Deposition opdelt på de forskellige danske farvandsområder kan ses i Tabel 2.10. En mere detaljeret opgørelse inkluderende fjorde, vige og bugte vil senere blive tilgængelig på internettet. Depositionen er størst til fjorde og kystnære områder. Endvidere ses der for 2000 en høj deposition til den nordlige del af Nordsøen og den nordvestlige del af Skagerrak, hvilket primært skyldes høje nedbørsmængder i disse områder. For 2000 ses, i modsætning til tidligere år, ingen markant nord-syd-gående gradient. Kvælstofdepositionen til de danske farvande fordeles med 80% tilført som våddeposition og 20% som tørdeposition. Kvælstofdeposition til landområder Kvælstofdepositionen til landområderne ligger mellem 1,3 og 2,7 ton N/km2, med højest deposition i Jylland og med lavest deposition i den østlige del af landet. For landet som helhed beregnes en kvælstofdeposition på 92 ktons N, hvilket svarer til depositionerne i 1999. Variationen i depositionen skyldes fordelingen af nedbør, forskelle i afstand til områder med høje emissioner i den nordlige del af det europæiske kontinent og intensitet af husdyrbrug og dermed ammoniak- emissionen på mere lokal skala. Depositionen pr. areal-enhed er generelt højere til land end til vand, hvilket primært skyldes deposition af ammoniak fra lokale landbrug og større deposition af kvælstofdioxid til landoverflader end til vandoverflader. Landområder + farvande Den samlede deposition af kvælstof til danske landområder og farvande i 2000 bliver sammenlagt 230 ktons N, hvilket betyder, at depositionen er af samme størrelse som emissionen. For 1999 er den samlede emission af kvælstof estimeret til 143 ktons N (Illerup et al. 2001). Der er derfor en betydelig netto import af kvælstof til Danmark. Sæsonvariation i år 2000 For år 2000 ses store variationer i kvælstofdepositionen for de enkelte måneder ligesom der er stor variation mellem sæsonvariationen for de forskellige målestationer. Generelt gælder dog for 2000, at depositionerne er højest i forårsmånederne og lavest i vintermånederne, samt juli, som var en meget tør måned. Billedet af de gennemsnitlige sæsonvariationer for hele overvågningsperioden 1989-2000, har ikke ændret sig siden sidste års rapportering (Ellermann et al. 2000). Kilder til kvælstofdeposition Modelberegningerne viser, at den atmosfæriske deposition af kvælstof til danske farvande i 2000 stammer stort set ligeligt fra landbrug (ca. 40%) og forbrændingsprocesser (ca. 60%). For områder tæt på landbrug ses dog et lidt højere bidrag fra landbruget. Således bidrager landbrugskilder med godt 60% af depositionen til Limfjorden og godt 50% af depositionen til Kattegat, mens diverse forbrændingsprocesser er kilde til resten. Endvidere viser modelberegningerne, at landbrug tilsvarende er kilde til ca. halvdelen af kvælstofdepositionen til landoverflader. Disse beregningsresultater er i god overenstemmelse med resultaterne fra målestationerne, som viser at andelen fra landbrug svarer til 50-65% for deposition til vandoverflader ved kyster og til 41-63% for deposition til en gennemsnitlig landoverflade (10 cm høj plantevækst). Danske bidrag Af den samlede deposition til farvandene bidrager danske kilder med 20% til Kattegat og 7% til Nordsøen. Derimod udgør det danske bidrag mere end 40% for nogle fjorde, vige og bugte. Det høje danske bidrag i disse områder skyldes helt overvejende deposition af lokalt emitteret ammoniak. I gennemsnit udgør det danske bidrag omkring 11% af den atmosfæriske kvælstoftilførsel til de danske farvande i år 2000. For depositionen til landområderne udgør de lokale danske kilder i gennemsnit 7%, hvilket er i samme størrelsesorden, som for farvandene. For depositionerne til landområderne vil der være store lokale variationer grundet bidragene fra de enkelte gårde. Langtransport Langt hovedparten (80-90%) af kvælstofdepositionen i Danmark stammer altså fra udlandet, hvilket hænger sammen med at kvælstofforbindelserne kan transporteres over store afstande med luften. For Danmark vides at den største del af luftforureningen langtransporteres til Danmark fra den nordlige del af det europæiske kontinent, hvor emissionerne fra både landbrug og forbrændingsprocesser er høje. Skibsemissioner For første gang har det været muligt at inkludere emissionerne fra skibe i modelberegningerne. Resultaterne for 1999 og 2000 viser, at emissioner af kvælstofoxider fra skibstrafik kun udgør omkring 7% af den samlede deposition. Dette er umiddelbart mindre end forventet på basis af, at emissionerne fra skibstrafik er betragtelige sammenlignet med de danske emissioner. Udviklingstendenser for den samlede kvælstofdeposition Både modelberegningerne og målingerne på målestationerne viser, at kvælstofdepositionen i år 2000 ligger over niveauet for 1999. Dette har for våddepostionen betydet, at udviklingstendenserne for perioden 1989-2000 er mindre markante end tidligere rapporteret. Der er således for våddeposition af nitrat ikke længere en tendens til et fald, og faldet i våddepositionen af ammonium er mindre markant end tidligere. Endvidere er det kun ændringerne af våddepostionen på en enkelt målestation, som er statistisk signifikant. Ændringer i samlet deposition For den samlede deposition af kvælstof - summen af våddeposition og tørdeposition - vurderes derfor, at der ikke er sket betydelige ændringer i perioden 1989-2000. Årsagen hertil er formentligt ikke, at ændringerne i emissionerne ikke har haft en effekt (se nedenfor), men at to faktorer har modvirket et fald i depositionerne. Den ene faktor er ændringerne i nedbørsmængderne, som medfører store variationer i våddepositionen fra år til år, hvilket gør det vanskeligt at observere en trend. Dernæst har de tre våde år i 1998-2000 på flere af målestationerne givet anledning til en stigning i nedbørsmængderne i løbet af perioden 1989-2000. Den anden faktor er, at faldet i luftens indhold af svovlforbindelser formentligt har medført, at ammoniak omdannes langsommere i atmosfæren, og at koncentrationen af ammoniak derfor er faldet mindre end forventet på basis af reduktionen i emissionerne. Lokale ændringer Ovenstående vurdering gælder for Danmark, som helhed. Lokalt vil der uden tvivl kunne forekomme ændringer i kvælstofdepositionen i lighed med situationen ved målestationen ved Tange, hvor der er målt en signifikant reduktion i ammoniakkoncentrationen på 27% i perioden 1989-2000. Denne betydelige reduktion i ammoniakkoncentrationen forventes at medføre et fald i tørdepositionen af ammoniak, der for Tange beregnes at udgøre lidt over en trediedel af den samlede deposition. Udviklingstendenser for koncentration Ændringerne i luftkoncentrationerne af kvælstofforbindelserne på målestationerne viser samme billede, som ved tidligere rapporteringer: - For NHx (summen af gasformig ammoniak og partikelbundet ammnium) måles signifikante fald på alle målestationer på 26-38% i løbet af perioden 1989-2000. Af dette fald udgøres hovedparten af partikulært bundet ammonium, der i samme periode er faldet med 35-41% på alle målestationerne. For ammoniak varierer billedet meget fra målestation til målestation. Ved Tange observeres et statistisk signifikant fald på 27% i løbet af perioden, mens ændringerne på de øvrige målestationer er mindre og ikke statistisk signifikante. - For årmiddelkoncentrationen af sum-nitrat observeres signifikante fald på alle målestationer. Faldet ligger på 17-29 % for perioden 1989-1999. - For kvælstofdioxid ses på basis af de nuværende tidsserier ingen udviklingstendens for perioden 1989-2000. Variationer fra år til år er store og overskygger eventuelle tendenser. Da ændringerne i koncentrationerne af partikulært bundet ammonium og sum-nitrat er meget ens på målestationerne gælder de målte reduktioner formentligt for landet som helhed. Ændringerne i koncentrationerne skyldes faldet i emissionerne af ammoniak og kvælstofilter i den nordlige del af det europæiske kontinent. Da lokale danske kilder også påvirker koncentrationsniveauerne har reduktionen i emissionen i Danmark også betydning. Ammoniak Når der ikke er observeret ændringer for ammoniak skyldes dette formentligt enten en effekt af den kraftige reduktion af svovlemissionerne (se Afsnit 2.7), eller at de lokale forhold ved DMU's målestationer ikke afspejler det generelle billede for hele Danmark. Usikkerhed på beregningerne Usikkerheden på beregning af deposition af kvælstof til de danske land- og vandområder er meget svær at bestemme. Med udgangspunkt i sammenligning mellem modelberegningerne og målingerne estimeres den samlede usikkerhed i beregningerne af kvælstofdepositionen til land til 50%. Anlægges igen en forsigtig betragtning kan usikkerheden i beregningerne for Kattegat estimeres til ca. 30%, hvilket også skønnes at gælde for resten af de Indre Danske Farvande. For den danske del af Nordsøen har vi ikke måledata for nedbørsmængderne, som er meget vigtige for resultatet, og usikkerheden kan derfor være større for Nordsøområdet (op mod 50%). Fosfordeposition. Fosfordeposition og udviklingstendenser Det estimeres, at den uorganiske fosfordeposition til de Indre Danske Farvande (areal 31.500 km2) er på ca. 255 tons P i 2000. Dette estimat angiver en øvre grænse og er fremkommet ud fra en vurdering af, at der ikke er sket ændringer i fosfordepositionen fra atmosfæren i forhold til de sidste år. Denne vurdering støttes af måling af luftens indhold af partikulært bundet fosfor, semikvantitativ bestemmelse af våddepositionen og af målinger udført af Fyns Amt (Bendixen og Krüger 2001). Deposition af forsurende svovlforbindelser. Svovldeposition For svovlforbindelserne er der for år 2000 beregnet en samlet deposition til en genemsnitlig landoverflade på 0,8-1,0 tons S/km2, hvilket resulterer i en samlet deposition til de danske landområder på ca. 40.000 tons. Imidlertid er modellens beregninger væsentligt overestimerede og et realistisk bud på den samlede svovldeposition til danske landområder vurderes derfor til ca. 25.000 tons S. Tallet kan sammenlignes med de danske atmosfæriske svovlemissioner på ca. 28.000 tons S (reference). På basis af modelberegningerne ses en meget jævn fordeling over landet. Dog ses høje koncentrationer ved de store byer og i områder med meget nedbør. Den jævne fordeling skyldes, at det i ACDEP på nuværende tidspunkt ikke er muligt at inkludere bidrag fra sulfat stammende fra havsalt. Sulfat fra havsalt Hovedparten af depositionen udgøres af våddeposition af sulfat (66- 86%), hvoraf 10-40% stammer naturligt fra havsalt. Størst bidrag af sulfat fra havsalt ses i den vestlige del af Jylland pga. kort afstand til Nordsøen, mens sulfat fra havsalt kun udgør en lille del af sulfatdepositionen i den østlige del af landet. Den store indflydelse af havsalt i den vestlige del af Jylland bevirker, at den samlede svovldeposition er størst i Vestjylland og mindst i den østlige del af landet. Kilder Hovedparten af svovldepositionen i Danmark stammer fra langtransport af svovlforbindelser fra den nordlige del af det europæiske kontinent, hvor emissionerne fra diverse forbrændingsporcesser er høje. ACDEP beregningerne viser således, at kun ca. 10% af svovldepostionen stammer fra danske kilder. Lige som for kvælstof er der ved beregningerne i dette år blevet inddraget emissioner fra skibstrafik, der emitterer betydelige mængder svovl. Disse bidrager med gennemsnitligt ca. 14% af den samlede svovldeposition i Danmark. Udviklingstendenser Udviklingstendenserne for svovldepositionen er langt klarere end for kvælstofdepositionen. For perioden 1989-2000 ses for alle målestationerne signifikante og kraftige fald af våddeposition af sulfat, og koncentrationer af svovldioxid og partikulært bundet sulfat. Reduktionen af den samlede svovldeposition estimeres til at være ca. 50% baseret på reduktionerne i våddepositionen, der udgør den største del af den samlede deposition. Årsagen til de store reduktioner er uden tvivl de store fald i emissionerne af svovldioxid i Danmark og den nordlige del af det europæiske kontinent. Usikkerhed på beregningerne Som for kvælstof skønnes usikkerheden på beregningerne til at være betydelige. På basis af sammenligning mellem depositionerne bestemt med ACDEP og målingerne ved målestationerne vurderes, at ACDEP overerestimerer svovldepositionen med op til 80% og det estimeres, at modelberegningerne kan være usikre med op til en faktor 2. Tungmetaldeposition. Koncentration I 2000 var den gennemsnitlige deposition for det danske baggrundsområde for stofferne Cr = 0,13, Ni = 0,17, Cu = 0,7 , Zn =7,5 , As = 0,14 , Cd = 0,04 og Pb = 1,1. (enhed mg/(m2*år)). Den gennemsnitlige koncentration af partikulært bundet tungmetal (enhed ng/m3) var for 2000: Cr = 0.7, Mn = 3.5, Fe = 97, Ni = 1.4, Cu = 1.9 , Zn = 14 , As = 0.6 , Cd = 0.3 og Pb = 6.9. Trends Udviklingen i depositionen og i det atmosfæriske koncentrationsniveau af tungmetaller har for perioden 1990 til 2000 været stadig faldende. Nedgangen i tungmetalniveauerne har været mellem en faktor to og en faktor tre, størst nedgang er målt for stofferne Pb og Cd. Deposition til farvande For 2000 er tungmetaldepositionen på de Indre Danske Farvande med et samlet areal på 31.500 km2 estimeret til : Cr = 4 tons, Ni = 5 tons, Cu = 27 tons , Zn = 247 tons, As = 5 tons, Cd = 1,4 tons og Pb = 37 tons. Estimaterne er baseret på målinger fra tre kystnære stationer. Usikkerhederne på depositionsværdierne for de enkelte tungmetaller er omkring 30 %. Sammenlignes med værdier for landbaserede udledninger af tungmetaller, er det atmosfæriske bidrag af samme størrelsesorden som disse og i nogle tilfælde større.

Temarapport fra DMU 41 2002; FORORD: Stort klimaprojekt i Nordøstgrønland. En langsigtet overvågning af miljø og natur samt en lang række forskningsprojekter skal hjælpe os til at få bedre kendskab til effekterne af klimaændringer i Nordøstgrønland. Det gælder både de naturlige klimasvingninger som altid er foregået, og den forventede menneskeskabte temperaturstigning som forventes at blive særlig udtalt i Arktis. Klimaændringerne i den særlige højarktiske zone kan blive så omfattende at store dele af denne zone forsvinder inklusive det unikke plante- og dyreliv der findes her. Vores del af arbejdet - det biologiske overvågningsprogram BioBasis - følger udviklingen blandt planter og dyr i et stort undersøgelsesområde ved Zackenberg Forskningsstation i det centrale Nordøstgrønland. Overvågningen omfatter her registreringer år ud og år ind af de samme forhold i naturen. I vores arbejde er det alt fra udvekslingen af kultveilte mellem tundraen og atmosfæren til antallet af moskusokser der udnytter undersøgelsesområdet. Men BioBasis er meget mere end naturovervågning. Sammen med andre over vågningsprogrammer og forskningsprojekter i området håber vi ikke alene at kunne svare på hvad der sker, men også hvad der vil ske i forskellige dele af Arktis. Vi bruger såkaldt integreret overvågning til at få styr på hvad der sker med de enkelte planter og dyr i undersøgelsesområdet og hvorfor. Integreret overvågning betyder i praksis at vi har sensorer inde så mange steder i økosystemet at vi kan måle mange ting samtidig. Det gør os i stand til at opbygge modeller for hvordan klimaeffekter på én organisme kan brede sig til hele økosystemet. Ved hjælp af den viden vil vi kunne opbygge modeller for hvordan økosystemet fungerer og i sidste ende forudsige hvordan forskellige arktiske områder vil reagere på de forventede klimaændringer. Temarapporten består af tre indledende kapitler der sætter scenen for hele projektet og dets muligheder. Derefter følger en rækkecase-stories hvor vi behandler udvalgte elementer i økosystemet ud frade 6-7 års data vi har indsamlet indtil nu. Det er ikke altid lige let læsning! Vi har prøvet at skrive så let forståeligt som muligt, men sværhedsgraden svinger meget fra kapitel til kapitel. Til sidst i hvert kapitel har vi forsøgt at sammenfatte hvad vi med alle mulige forbehold mener at kunne sige allerede nu om hvilken retning forholdene for planter og dyr vil udvikle sig, såfremt klimaet ændrer sig som forudsagt. I denne rapport koncentrerer vi os om den terrestriske økologi - dvs. den på land. Et tilsvarende arbejde beskæftiger sig med de processer der foregår i landskabet - permafrost, iskiler, jordflydning, vandkemi, sedimenttransport i elvene osv. Endelig beskæftiger et stort forskningsprogram sig med hvad der foregår i det marine miljø i området. Det terrestrisk-biologiske overvågningsprogram BioBasis har alle årene været finansieret af den danske regerings arktiske miljøprogram, Dancea, under Miljøstyrelsen. Siden 1998 har programmet været udført af Danmarks Miljøundersøgelsers Afdeling for Arktisk Miljø. BioBasis er et af Danmarks bidrag til det internationale klimaprogram under Arctic Environmental Protection Strategy hvor delprogrammerne Arctic Monitoring and Assesment Programme og Conservation of Arctic Flora and Fauna tager sig af hhv. miljøovervågningen og forvaltningen af de levende ressourcer. Ib Johnsen, Peter J. Aastrup og Annelise Holstebroe takkes for kritisk gennemlæsning af manuskripterne. Også tak til Hadley Centre for Climate Prediction and Research og American Meteorological Society for tilladelse til reproduktion af illustrationerne hhv. til fi gur 1 og boks 2. En ordforklaring findes bagerst i rapporten.

Udbruddene i Nordvesteuropa af tropesygdommene bluetongue type 8 (2006-2009), bluetongue type 1 (2008) og schmallenberg (2011-12) er overraskende. Det er især overraskende, fordi de alle har spredt sig voldsomt og hurtigt, mens sygdomme, der spreder sig til nye miljøer og klimazoner, forventes at starte som begrænsede sporadiske udbrud, der vokser i takt med at klimaet eller miljøet gradvist bliver mere gunstigt for spredningen. Dette gælder dog ikke sygdomme, som pludseligt når frem til egnede, men hidtil isolerede områder fx introduktion af mæslinger til Amerika på Columbus udrejse og introduktionen af syfilis til Europa på hjemrejsen. En anden undtagelse er reintroduktion af sygdomme til egnede områder, hvor sygdommen er udryddet fx mund og klovesyge udbruddet i Storbritannien i 2001, eller områder hvor hidtil effektiv sygdomsforebyggelse bryder sammen fx som kolera i forbindelse med krigsudbrud eller naturkatastrofer. Desværre kan ingen af disse forklaringer på tilfredsstillende vis forklare, at vi i en periode på 6 år har 3 kolossale udbrud af vektorbårne vira, der aldrig tidligere er set i Nordvesteuropa. Derfor er det relevant at spørge, om vi nu generelt skal til at forberede os at alle mulige andre vektorbårne sygdomme kan sprede sig til dyr og mennesker i Danmark. Selv om dødeligheden i får har været høj i forbindelse med bluetongue, så er bluetongue og schmallenberg er ikke zoonoser og har heldigvis kun haft en begrænset effekt på kvægsundheden. Imidlertid findes der uden for Nordvesteuropa en række vektorbårne sygdomme af en helt anden kaliber, både i forhold til kvægsundhed og i forhold til det zoonotiske potentiale. Derfor laves der for tiden risikovurderinger i flere europæiske lande. Disse baseres på matematisk smittespredningsmodeller. Der er generelt enighed om en reel risiko for flere udbrud af vektorbårne sygdomme i Europa. Det er sandsynligt at en række relativt lavpatogene kvægsygdomme forsat vil spredes til og i Nordeuropa. Dette gælder formodentligt primært mittebårne infektioner. Men det er muligt, at også en højpatogen og zoonotisk i